Lourdes

I 1858 hævdede den dengang 14-årige Bernadette Soubirous fra Lourdes i Frankrig, at en manifestation af Maria, Jesu moder, flere gange havde vist sig for hende for at advare hende om menneskehedens fremtidige farer og for at undervise hende i den spirituelle sandheds vej. I en grotte, hvor hun sagde, at dette havde fundet sted, flød der en kilde, som senere er blevet verdenskendt for sit helbredende vand.

Ifølge Bernadette refererede Jomfru Maria til sig selv som “Den uplettet Undfangelse”, hvilket fire år tidligere var blevet nedskrevet i et såkaldt dogme (lat. dogma = læresætning. Ny formulering af den gamle tro, udtalt med apostolisk autoritet og forpligtende for hele Kirken.) Ifølge dette dogme fra 1854, i Pius IX’s bulle Ineffabilis Deus, er det en åbenbaret sandhed, at Jomfru Maria på intet tidspunkt af sit liv har stået under syndens magt; men at hun tværtimod, på grund af Jesu Kristi kommende fortjenester, som den eneste, er blevet undtaget fra arvesyndens lov.

Som det er tilfældet med alle indberetninger om mirakler og åbenbaringer anerkender den kristne kirke kun disse efter særdeles grundige undersøgelser. Faktisk har Vertikanet en hel gruppe af mennesker, der kun beskæftiger sig hermed. Men da et mirakel pr definition er overnaturligt, fordi det unddrager sig en naturlig forklaring, er de udredelser, der ligger bagved anerkendelsen af et mirakel ganske vist grundige om omfattende, men når alt kommer til alt begrundet i tro – og ikke facts. Hvorom alting er, så er Jomfru Marias åbenbaring i Lourdes anerkendt af kirken som et rigtig mirakel og siden 1858 har pilgrimme valfartet hertil.

Også kilden, der udspringer i grotten hvor Jomfru Maria åbenbarede sig er anerkendt som en såkaldt helligkilde. En helligkilde er en kilde, hvis vand virker (eller har virket) helbredende på sygdomme, uden at helbredelsen har kunnet forklares medicinsk. Sådanne helligkilder findes mange steder i verden; den kendteste er nok helligkilden i Lourdes. I dag accepteres dette Jomfru Marias åbenbaring i Lourdes, som værende sandt af kristne overalt. Årligt drikker millioner af pilgrimme af dette vand og opnår, efter sigende, delvis eller fuldstændig helbredelse af fysiske og følelsesmæssige sygdomme. Det er ganske naturligt i Loudes at se lange køer af mennesker, der venter på at komme til det helbredende vand, eller hen til grotten hvor Jomfru Maria åbenbarede sig. Nogle i kørestole eller med gangstativer, mens de tålmodigt venter på, at det bliver deres tur.

Jomfru Maria

Jomfru Maria (Vor Frue) Guds Moder eller Madonna, som hun også kaldes, er meget betydningsfuld for kristendommen. Og da Lourdes drejer sig om tilbedelse af hende og opnåelse af hjælp fra hende, er det godt lige at errindre hvad vi kender til hende. Jomfru Maria blev født omkring år 20 f.Kr, hvis vi går ud fra de moderne forskernes antagelse om at Jesus blev født i år 6 eller 7 f.Kr og at Maria var meget ung da hun fødte Jesus. I biblen finder vi intet om Jomfru Marias forældre, men fra skriftet Jakobs Protoevangelium fra år 100 har vi fortællinger om at hun kom fra Davids slægt og at hendes forældre hed Anna og Joakim.

Det fortælles at Anna og Joakim i de første tyve år af deres ægteskab var barnløse, men en dag blev deres bønner om at få et barn besvaret af en engel, der forkyndte at de ville få en datter, som ville blive æret i hele verden. Og herefter skete det der intet mindre end at Anna blev gravid efter kun et kys fra Joakim. Altså fødte Jomfru Maria ikke alene Jesus igennem såkaldt uplettet undfangelse, men blev også selv undfanget på denne måde. Dette blev tidligt opfattet som en kristen trosandhed, men dog først ophøjet som kirkelig sanhed i 1854 af pave Pius IX. Jomfru Marias fødsel fejres af den katolske kirke den 8. december.

Ligeledes fra Jakobs Protoevangelium fra omkring år 100, har vi beretningen om at Anna og Joakim, for at vise deres glæde over at få et barn, gav dette til templet i Jerusalem, som et offer til Gud, hvor hun tjente i 11 år indtil hun blev giftemoden. Ja det blev de ganske tidligt dengang! Det berettes at 12 friere konkurrerede om Marias hånd, og af disse udvalgte ypperpræsten en gamel tømre ved navn Josef, der havde været gift tidligere. Maria var bosatt i Nasaret da hun ved bebudelsen ved Den hellige ånds kraft undfangede Jesus Kristus, den anden person i Den hellige Treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden), og hun fødte Jesus i Betlehem den 24 december. Det er en kristen trossandhed at dette forgik ved en jomfrufødsel og at Jomfru Maria forblev – som det kaldes indenfor kirken – absolut syndfri hele sit liv.

Egentlig ved vi ikke så meget om Jomfru Marias liv. Formodningen går som oftest på at hun i det ydre levede som andre almindelige jødiske kvinder, indtil Jesus ved det berømte bryllup i Kana i Galilæa (Joh 2,1-12) forvandlede 600 liter vand til vin, da bryllupsselskabet løb tør for vin. Denne begivenhed er skelsætte da dette af kirken regnes for det tidspunkt hvor Jesus åbenbarede sin herlighed. Og da vi må regne med at Jomfru Maria fulgte sin søn tæt, og det er hendes liv vi kort sørger at beskrive, kan da lige næves de syv andre undere som Jesus ifølge Johannes evangeliet udførte.

Det første er brylluppet i Kana, derefter følger helbredelsen af den lamme ved Betesda dam. Det tredie under er bespisningen af de 5000, det fjerde er vandringen på søen, så kommer helbredelsen af den blindfødte, kulminationen er opvækkelsen af den døde Lazarus og det absolutte klimaks er selvfølgelig Jesu egen opstandelse. Jomfru Maria var med ved bryllupet i Kana og særlig en bemærkning hun skulle have sagt ved bryllupet, er blevet udsat for megen fortolkning. I biblen kan vi læse følgende:

“Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: “De har ikke mere vin.” Jesus sagde til hende: “Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.” Hans mor sagde til tjenerne: “Gør, hvad som helst han siger til jer.” Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: “Fyld karrene med vand.” Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: “Øs nu op og bær det hen til skafferen.” Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: “Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.”

Det er sætningen “Gør, hvad som helst han siger til jer.”, der er blevet udsat for megen fortolkning og heraf teorier om Jomfru Marias rolle. Hovedfortolkningen er at Jomfru Maria hermed viser at hendes funktion er at vise hen til Kristus og bede de troende om at gøre, som han siger. Jomfru Maria anskues i denne fortolkning således som en vejviser til Kristus. Jomfru Marias vigtigste opgave med hele sit liv ses at være at vise hen til Kristus. Det er af selvsamme grund at de meget rettroende fare i flint når Jomfru Maria i sig selv bliver tilbedt, æret eller hyldet. De ser det hvis vi ærer Jomfru Maria skal det være for at ære denne funktion: at vise hen til Kristus. Jomfru Maria anses som en ung pige, som Gud kaldte på en helt speciel måde, og som derfor fik en helt speciel plads i Guds frelsesplan, men Maria anses på ingen måde for at være guddommelig i den katolske tro.

Jomfru Maria deltog som nævnt ved bryllupet i Kana, og det var hun som fik Jesus til at foretage det første under (vand til vin). Hun var til stede ved korsfæstelsen, da Jesus overlod hende i apostelen Johannes’ varetægt. På pinsedag steg Den Hellige Ånd ned over henne og diciplene i nattverdssalen i Jerusalem. Hun var med til at grundlægge den første menighed i Jerusalem, og resten af sit jordiske liv tilbragte hun antageligt for det meste der. Hun havde dog ikke en aktiv rolle som forkynder eller lærer, så derfor var hun så meget i baggrunden at det er vanskeligt at vide hvad hun gjorde og hvor.

Vi ved ikke nøjagtig hvor og hvornår Jomfru maria døde. Både Jerusalem og Efesos gør krav på at være stedet. Sidstnævnt fordi, det var der Johannes boede, og han havde overtaget ansvaret for hende af Kristus selv. For dem, som mener at Jerusalem var stedet hvor Jomfru Maria døde, er der bred enighed om at selve dødsstedet var Dormitio Mariae på Sionbjerget i Jerusalem og som begravelsessted regnes en klippegrav ved Getsemanehagen i Kidron-dalen. Tidspunktet for Marias død er fra gammel tid blevet mindet den 15. august og pave Pius XII, ophævede i 1950 dette til en kirkelig sandhed (et såkaldt dogme). I den katolske kirke er det en trossandhed at da Jomfru Maria døde kom hun direkte op til Himmeriget.

Kirken fejrer mange begivenheder omkring Jomfru Maria. På hendes dødsdag den 15. august fejres Mariafesten (Assumptio Beatae Mariae Virginis; Den salige Jomfru Maria Himmelopptagelse) og den 8. december fejres hendes fødselsdag. Ligeledes fejres Bebudelsen, hendes fremstilling i templet, hendes rene hjerte etc. Kirken fejrer også datoerne for en række Maria-åbenbaringer, som for eksempel i Guadalupe, Lourdes og Fátima. De vigtigste Mariahelligdommene i dag udenfor Det hellige Land er Lourdes i Frankrig, Fátima i Portugal, Loreto i Italia, Czestochowa i Polen, Guadalupe i Mexico og (mere omstridt) Medjugorje i Hercegovina.

Et besøg i Lourdes

Selv hvis man besøger Loudes udenfor de mange dage, hvor der afholdes procetioner eller fester til ære for Jomfru Maria vil man finde en by, hvis omdrejningspunkt er at ære Jomfru Maria. Særligt medvirkende til Lourdes popularitet som pilgrimsmål i nyere tid, var at pave Johannes Paul udviste stor interesse for Jomfru Maria og herunder grotten i Lourdes, hvor Jomfru Maria skal have åbenbaret sig. Overalt på gader og stræder ses pilgrimme, nogle ganske rase at se på, men også mange med synlige fysiske sygdomme eller defekter, der sikkert håber på helbredelse i Lourdes, hvor diverse paver i tidens løb har anerkendt adskillige mirakler.

I højtider og især i påsken kan man i Loudes opleve fantastiske processioner, fakkeloptog og enorme gudstjenester med deltagelse af op til 50 tusinde mennesker. Alle pilgrimme har som første mål at se grotten hvori Jomfru Maria i 1858 åbenbarerede sig for den dengang 14-årige Bernadette Soubirous. Statuen som er placeret til højre for grotten er stedet hvorfra Bernadette så Jomfru Maria. Lige ved siden af grotten er der nutildags indrettet et sirligt system, således at de mange pilgrimme kan drikke og fylde deres medbragte beholdere op med vand fra den hellige kilde.

Og hvis det ikke er nok at drikke og plaske lidt vand i hovedet fra den hellige kilde er der bagved grotten forskellige bade hvori pilgrimme (for et pænt beløb naturligvis) kan dyppe hele kroppen i det hellige vand, i håbet om at overkomme fysiske eller mentale sygdomme. Der er også mulighed for at tænde et lys for Jomfru Maria, besøge den smukke katedral (Basilica) og så afholdes der hver dag to smukke processioner til ære for Jomfru Maria. En om formiddagen og en om aftenen. Den om aftenen udemærker sig ved at lysene her selvsagt er meget smukke.

Mange pilgrimme vælger også at besøge det hus hvori Marie Bernarde (Bernadette) Soubirou boede. Født 1844 i Lourdes. Død 1879 i Nevers. Kanoniseret 1933. Festdag 16. april. Soubirou var en fattig møllers ældste barn. Som 14-årig var hun skrantende og lille af vækst, følsom og nem, men efter alt at dømme også noget tilbagestående. Mellem den 11. februar og 16. juli 1858 havde hun en række bemærkelsesværdige oplevelser i en lavvandet grotte på bredden af floden Gave. Ved 18 forskellige lejligheder så hun en meget ung og smuk kvinde, der talte til hende om forskellige ting. Hun udpegede bl.a. et ukendt kildevæld og pålagde Bernadette bøn og bod. Efter flere åbenbaringer spørger Bernadette kvinden, hvem hun er, og hun svarer: “Jeg er den ubesmittede undfangelse” (“Qué soy ér immaculada counceptiou!”).

Efter den fransk-tyske krig i 1870 bliver stedet Europas mest besøgte valfartssted. Og der begynder at indtræffe bemærkelsesværdige helbredelser ved kilden. En blind mand får synet igen, da han vasker ansigtet i vandet. Dette fører til at området bliver oversvømmet af falske seere, og sygelig religiøs overspændthed bestyrkede de kirkelige myndigheder i deres reserverede holdning til Bernadettes oplevelser. I nogle år led hun meget under både mistænksomhed og taktløs begejstring og påtrængenhed, men hun bar sine prøvelser med imponerende tålmodighed og værdighed.

For at undslippe de nysgerrige søger Bernadette i 1866 tilflugt i ordenen De Barmhjertige Søstres kloster Saint-Gildard i Nevers ved Loire i Midt-Frankrig. Hendes helbred er svagt (astma), og hun forlader aldrig klostret siden. Bernadette døde som kun 35-årig og gravlægges på klosterets kirkegård. Begivenhederne i 1858 gjorde Lourdes til et af de største valfartssteder nogensinde i hele den kristne verden. Men det var en udvikling, som Bernadette ikke tog del i. Det var heller ikke for sine visioner, hun blev kanoniseret, men for den ydmyge enfoldighed og tillidsfulde tro, der kendetegnede hele hendes liv. Nu hviler Bernadette i en kiste i klosterkapellet i Nevers, iført sin sorte ordensdragt. Bernadette bliver saligkåret den 14. juni 1925 og helgenkåret den 8. december 1933 af pave Pius XI – på festdagen for Jomfru Marias ubesmittede undfangelse.

Forbøn til Jomfru Maria i Lourdes

Da det ikke er alle troende, der har mulighed for at være i umiddelbar nærhed af Lourdes har nogle troende rundt omkring i verden løst denne udfordring ved ganske enkelt at bygge en kopi af grotten i Lourdes. Eksempelvis findes der flere af disse i USA. Bor du hverken i nærheden af et af disse steder eller Lourdes har du via internettet adgang til at sende et bedeønske til Jomfru Maria. Dit bedeønske vil blive placeret i Jomfru Marias grotte lige efter modtagelsen. Det franske valfartssted Lourdes modtager omkring 1000 bønner med e-mail om dagen.

Dine bønner vil ikke blive læst af nogen; de bliver behandlet fuldt fortroligt. Kun Jomfru Maria vil komme til at kende deres indhold. Du bedes derfor undlade at stille spørgsmål, når du sender dine bedeønsker, da de ikke bliver læst af “mellemmanden”. Husk også at ifølge den katolske tro bør man ikke tilbede Maria, som man tilbeder Gud, men man kan bede Maria om hendes forbøn hos Gud. Det er den officielle katolske kirkes udlægning. Hvad du selv tror på og hvad du vælger at bede Jomfru Maria om, er udelukkende en sag mellem dig og hende.

VIL DU VIDE MERE

Dette afsnit indgår i NetSpirits sektion om pilgrimme og pilgrimsrejser. I sektionen kigger vi på hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvorfor pilgrimsrejser foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage rejsen, etc.

Har du lyst til at læse videre om de mange spændende steder, der findes i verden kan det være at NetSpirits sektion om verdens vidundere har interesse. Heri beskrives de oprindelig syv vidundere, tillige med de mange andre underværker, der findes. Den kinesisk mur, Grand Canyon etc. Der findes også i sektionen en løbende afstemning om top 100 af verdens vidundere, som du er meget velkommen til at deltage i.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte hovedreligioner har NetSpirit en kortfattet gennemgang af disse: Budhismen, Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Shamanismen.

Endvidere henledes opmærksomheden på at du kan benytte søgefunktionen øverst til højre til at søge efter indhold på NetSpirit. Og endelig henledes opmærksomheden på at såfremt du ikke lige finder du det søger, er hjertelig velkommen til at stille spørgsmål i NetSpirits Spørgeforum.