Sagnet siger, at da Buddha samlede dyreriget for at afgøre, hvordan verdens orden kunne genetableres, dukkede kun tolv dyr op. For at belønne dyrene for deres loyalitet, opkaldte Buddha et år efter hver af dyrene. De tolv dyr kom til at repræsentere den kinesiske tidcyklus, og hver repræsenterer et år i den rækkefølge, de ankom til mødet. Begivenheder og hændelser i et givet år influeres af naturen af det års dyr.

Historien bagved rækkefølgen af dyrenes ankomst er følgende: Buddha gav sine disciple besked om at invitere alle verdens dyr. Da rotten fik sin invitation vendte den sig imod sin bedste ven katten og foreslog at de vækkede hinanden så de kunne være de første til at komme afsted. Katten indvilligede heri, stolede på sin ven og faldt hurtig i søvn. Rotten var dog så udspekuleret at den lagde sig til at sove i oksens øre da den vidste at Oksen var vant til at vågne tidligt.

Ved daggry vågnede oksen som sædvaneligt og startede sin lange vandring mod himmerriget. Da den ankom til himmels porte, sprang rotten ud af oksens øre og kom derved først hen til buddha. Buddha navngav hvert år efter rækkefølgende som de tolv dyr ankom, først rotten, så oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, geden, aben, hanen, hunden og grisen. Katten nåede aldrig op til Buddha for at kræve en plads i hierakiet, hvorfor katten og rotten stadig i dag er fjender.

Hver person, der fødes under et år besidder sandsynligvis kvaliteter og egenskaber som er kendetegnede for det dyr, der repræsenter deres fødselsår. Fx er en person født i Tigerens år tapper og modig, mens en person født i Gedens år er mild og tillidsfuld. Kineserne har stor respekt for astrologien, og derfor har mange af dem deres eget årsdyr for at fremhæve deres medfødte egenskaber og personligheder. Årsdyr menes også at bringe megen held, lykke og rigdom til deres ejermand.

De tolv dyr nævnes ikke før i det ottende og niende århundrede, et tidspunkt, hvor buddhismen blomstrede i Kina. Men kinesiske skrifter omtaler hvorledes der tidligere blev benyttet de kinesiske skrifttegn for de “tolv grene” i stedet for de nu kendte dyrenavne. Da de buddhistiske astrologer skulle udbrede deres videnskab til et større publikum, prøvede de at gøre den mere forståelig og fik den udmærkede idé, at erstatte de tolv grene med dyrenavne. Ideen fængede og brugen af disse tolv dyrenavne bredte sig hurtigt gennem Asien over Japan i øst, gennem Mongoliet og så langt som Tyrkiet i vest.

Astrologiens principper var allerede velkendte. Nu valgte man et dyrenavn alt efter, hvor godt det karakteriserede hvert af de tolv år. Århundreders observation havde f.eks. afsløret, at det femte år i cyklussen som regel var kendetegnet ved særligt voldsomme regnskyl og oversvømmelser (glimrende, hvis man bede i et tørkeramt område, men knapt så godt for dem, hvis høst forsvandt i bølgerne). Af denne grund blev dragen symbol, ikke kun på regn og oversvømmelser, men også på uberegnelig lykke med tab og gevinst, valgt som det femte års dyr.

På mystisk vis synes dyrenes karakter også at kendetegne de personlige karaktertræk hos dem, som bliver født i deres særlige år, såvel som årets begivenheder. Så mennesker, som er født i Tigerens år, er både stolte og modige, men bemærk også, at verden blev kastet ud i en katastrofal krig i Tigerens år 1914. Kinesiske horoskoper afslører også, om mennesker, som er født i et vist dyretegn, kan leve i harmoni med andre fra et andet dyretegn. Slangen og Haren menes at være et overordentligt lykkeligt par. Rotten og Oksen, som er født med et års mellemrum, kan være et ideelt par, mens Oksen og Tigeren, der også ligger et år fra hinanden, altid vil ligge i slagsmål.

 

Kinesisk astrologi og de 12 dyretegn

De tolv dyretegn indgår i mange forskellige sammenhænge i kinesisk astrologi, kinesisk visdom og feng shui. Det helt centrale i al visdom og spiritualitet der stammer fra østen – og således også det centrale i begrebet de tolv dyretegn – er at alting relatere til hinanden.

For en østerlænding er det vigtigt at kende til sit heldige element og sit kinesiske dyretegn. Dette er naturlige pejlemærker i en verden, hvor man definerer sig selv ud fra de relationer man indgår i – mere end man definere sig selv som et løsrevet individ. For en kineser er astrologien således ikke en selvstændig disciplin der kan praktiseres efter forgodtbefindende. For en kineser er astrologien ikke en hobbyaktivitet, men en integreret del af den kinesiske dagligdag hvor alt er underlagt målet at skabe optimal harmoni mellem yin og yang.

Hvilket i øvrigt ikke er målet i sig selv. Tilstanden hvor der er balance og harmoni mellem yin & yang er ikke målet i sig selv, men den position, der potentielt vil medfører størst fremgang, lykke, velstand og held, for såvel det enkelte individ, gruppen, landsbyen, samfundet, nationen og verden som helhed. Da denne optimale harmonitilstand antages at være af flygtig karakter kan den vanskeligt forudsiges, endsige bevidst og målrettet opnås og fastholdes. Og derved bliver tankesættet om konstant at søge hen imod den optimale harmonitilstand, til en måde at leve på, mere end det bliver til noget man separat beskæftiger sig med.

 

Stil spørgsmål om kinesisk astrologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om kinesisk astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål