Sigmund Freud (1856-1939), blev født i Freiburg i provinsen Moravia i det østrig-ungarske kejserrige den 6. maj 1856. Hans far var en ikke-troende jøde. På den tid herskede en stærk tjekkisk nationalisme frem i Moravia, og den tysktalende jødiske minoritet var en naturlig skydeskive for denne nationalisme. Da Sigmund var fire år gammel, flyttede familien derfor til Wien, hvor der var noget bedre forhold.

Freud studerede medicin og specialiserede sig indenfor neurologi. Som student begyndte han at arbejde med neuroanatomi i Ernst Bruckes laboratorium. Denne tilhørte en gruppe progressive naturvidenskabsmænd. I dette laboratorium arbejdede han i seks år. Samtidig holdt han sin filosofiske interesse ved lige ved at følge Franz Brentanos forelæsninger. Efter dette fik han stilling i Theodore Meynerts psykiatriske institut.

I 1884 opdagede han kokainets bedøvende virkning. Noget der kunne have bragt ham stor videnskabelig anerkendelse og åbnet vejen for en forskerkarriere. Tilfældigheder gjorde imidlertid, at en anden publicerede tilsvarende resultater før ham. Fra 1885 til 1891 publicerede han til gengæld to større og flere mindre neurologiske arbejder. I denne periode stiftede han også kendskab med Johann Herbarts psykologiske filosofi, hvor tanken om de ubevidste ideer, som konkurrerende om bevidsthedens opmærksomhed, var et vigtigt element.

Ved siden af neuroanatomi og -fysiologi begyndte Freud at interessere sig for hypnotiske fænomener. I 1886 foretog han en kort og senere en længere studierejse til Paris for at sætte sig ind i Jean Charcots anvendelse af hypnose til at fjerne hysteriske lammelser og lignende symptomer. Sammen med en ældre Wienerkollega, Josef Breuer, begyndte han at anvende hypnotiske teknikker i behandlingen af patienter.

Samarbejdet med Breuer varede i flere år, indtil denne trak sig ud af arbejdet, foruroliget over de stærke følelsesmæssige reaktioner hos både patienter og terapeut. Sammen udgav de “Studier i hysteri” (1895), hvori de præsenterede deres “katharsiske” metode. Patienterne blev deres symptomer kvit ved at de under suggestiv påvirkning (forstand og vilje sat ud af virksomhed) fortalte alt, hvad der faldt dem ind i forbindelse med symptomet. (Katharsis betyder renselse).

1890erne var præget af, at Freud måtte opgive nogle af sine tidligere opfattelser og finde frem til et nyt grundlag for den videnskab, han var i færd med at udvikle. Efter bruddet med Breuer blev han i flere år inspireret af sin korrespondance med øre-næse-halslægen Wilhelm Fliess i Berlin, der havde en række originale synspunkter på seksualitetens rolle i biologi og medicin, om biologiske rytmer osv. I denne periode foretog Freud også en analyse af sit eget følelsesliv med samme metode, som han havde udviklet, når det gjaldt patienter. Han skrev sine drømme ned og lod deres baggrund, barndomserindringer o.l., komme frem til bevidstheden.

I patientbehandlingen gik han bort fra brugen af hypnose og suggestion og udviklede det, han kaldte de frie indfalds metode. Han havde lige siden hysteristudierne været opmærksom på barneseksualitetens rolle og udarbejdede efterhånden en klarere og mere systematisk opfattelse af denne – på den ene siden med særlig vægt på drifterne og deres udvikling – og på den anden personlighedens forsvarskræfter. Psykoanalysen som teori og behandlingsform lagde han frem i sit store værk «Drømmetydning» (1900).

Freuds teorier blev voldsomt angrebet af de fleste af hans samtidige – både medicinske kolleger og den brede offentlighed. De blev anset for uanstændige, uhyrlige og uvidenskabelige. Muligheden for en akademisk karriere blev lukket for ham for altid, og han blev udstødt fra almindelig social og kollegial omgang. Imidlertid samlede der sig en mindre kreds af interesserede kolleger og tilhængere omkring ham fra både ind- og udland. Denne kreds voksede langsomt og blev efterhånden til den psykoanalytiske bevægelse, der atter var grundlag for udviklingen af den psykoanalytiske profession med dens foreninger, uddannelsesinstitutioner, tidsskrifter og forlag.

I perioden frem til 1913 arbejdede han med yderligere at udbygge sine synspunkter. Han skrev flere artikler og udgav en række bøger, f.eks. «Fem forelæsninger over psykoanalysen» i 1910. Fra 1913 og frem til sin død videreudviklede og revurderede han mange af sine teoretiske begreber, samtidig med at han skrev sine hovedværker. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen».

Hele Freuds videnskabelige liv var præget af modsigelser og kamp. Det akademiske etablissement og størstedelen af den offentlige opinion angreb ham med en enestående lidenskabelighed. Men også i kredsen af hans egne elever opstod der modsigelser og splittelse. Særligt dramatisk var det med Alfred Adlers og senere Carl Gustav Jungs afsked med Freud. Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, blev psykoanalysen hurtigt forbudt. Dels var mange af psykoanalytikerne på den tid jøder, og desuden blev psykoanalysen betragtet som en jødisk, dekadent videnskab.

De fleste psykoanalytikere i Tyskland, Østrig og Ungarn udvandrede i denne periode til England eller USA. Freud ønskede imidlertid ikke at forlade Wien. Han havde siden 1926 lidt af kræft i mundhulen, havde gennemgået en række operationer og var syg og gammel. Først efter Hitlers indmarch i Østrig i marts 1938 gav han efter for sine venners og sin families ønske og rejste til London. Der døde han den 23. september året efter.

Se også: Beundring | Carl Gustav Jung |  Professioner |  Berømte personer

Search for:Search Button
A	B	C	D	E	F	G	H	I	J	K	L
M	N	O	P	Q	R	S	T	U	V	X	Ø

Sådan bruger du drømmesymboler

Med Danmarks største og mest omfattende oversigt over drømmesymboler – mere end 2000 drømmesymboler er forklaret – er du godt rustet til at tyde dine drømme. I de enkelte drømmesymboler er henvisning til andre relevante drømmesymboler. Du kan også benytte søgefunktionen, eller de alfabetiske oversigter over drømmesymboler.

Er der et drømmesymbol du ikke kan finde, så fortæl det og vi tilføjer det. Ligeledes hvis du gerne vil have andre henvisninger ind under et drømmesymbol. Fortæl hvordan vi kan gøre oversigt over drømmesymboler bedre. På forhånd tak for dit engagement. Har du spørgsmål om drømmetydning eller ønsker du at få tolket din drøm, så foregår dette i vores forum. Her kan du stille spørgsmål, hjælpe andre med svar, få tydet din drøm.

Drømmesymboler er forud definerede forklaringer på, hvad de enkelte symboler i drømmene almindeligvis betyder. Dette regelsæt er ikke helt det samme, hvis man sammenligner fx et østerlandsk regelsæt med et vesterlandsk. Endvidere skal de enkelte symbolforklaringer kun tages som et udgangspunkt, ikke som en klippefast sandhed.

Alle symboler har to sider: en kollektiv og en personlig. Den kollektive side er, at vi alle ved, hvad et hus er, mens den personlige side altid vil være forbundet til drømmerens personlige historiske baggrund, og de steder personen har boet, eller hvordan den person har oplevet de steder, hun/han har boet. Det gælder alle symboler. Forbindelsen mellem, hvad et hus er og personens opfattelse af et hus, er det, der afgør, hvordan et drømmebillede skal forstås.

Drømmesymbolerne benyttes i drømmetydning når man skal fortolke elementer i en drøm. Man kigger man på de enkelte drømmesymboler som drømmen kan huske og herudfra søges at lave en drømmetydning. Benyt oversigten over drømmesymboler til at søge efter det du gerne vil vide mere om. Fx drømmetydning død, drømmetydning slange, drømmetydning kat, drømmetydning tænder, drømmetydning gravid, etc.

Hvad betyder det når jeg drømmer om? Betydning af min drøm? Det kan du få svar på ved at benytte drømmesymboler, der fortæller hvad din drøm handler om.

Mangler du et drømmesymbol? Så fortæl dette i forummet og vi opretter en forklaring på drømmesymbolet til dig. På forhånd tak for dit engagement.