Begreberne zoneterapi og reflexologi bruges ofte i flæng-men der er forskel, zoneterapien stammer fra Ægypten og bygger på stimuli af det centrale nervesystem. Reflexologien har derimod rødder i den kinesiske filosofi og læren om meridianer og akupunkturpunkter. Her arbejdes der med stimuli af specifikke punkter og kan dermed opnå en mere målrettet og specifik virkning. I praksis er det vi kender som zoneterapi en blanding af disse to begreber og det behandles derfor samlet i det følgende.

Zoneterapien er baseret på at kroppen er inddelt i 12 zoner, der går fra hoved til fødder. Meridianerne – de energibaner, der løber gennem kroppen, styres af bestemte organer, som alle er repræsenteret som små zoner under fødderne. Forenklet kan det siges, at der hvor zonerne løber forbi organer kobles til det sted, zonen ender i fødderne.

Man kan tegne alle organerne ind på undersiden af begge fødder og ved massage genoprettes balancen og funktionen i disse organer. Bihulerne skulle således være repræsenteret ved en zone på den næstsidste tå på højre fod og endetarmen på hælen på venstre fod. Dine fødder indeholder således et nøjagtigt “kort” over din krop. Dine organer, dine knogler, dine muskler og dit nervesystem er alle repræsenteret på forskellige områder af fødderne.

 

 

Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflexzone. Hvis der er ømhed i en reflexzone hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflexzoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance. Mange bruger zoneterapi, selv om de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling.

 

 

De ti energizoner

Egyptiske vægmalerier fra omkring 2300 f.Kr. viser scener, der godt kan tolkes som at det der udføres er zoneterapi. Vi ved at kineserne har brugt zoneterapi i forbindelse med akupunktur. Dr. Wang-Wei, en kinesisk læge i det 4. århundre f. Kr. anbragte akupunkturnåle i sine patienter og pressede derpå hårdt med sine tommelfingre på deres fodsåler i flere minutter.

Dr. Wang-Wei hævdede, at det faste vedvarende pres frigjorde energier i patienterne. Også fra de amerikanske indianer m.fl. er der spor efter noget, der kan tolkes som udøvelse af zoneterapi. Det var dog den amerikanske øre-næse-halsspecialist dr. William Fitzgerald, der i slutningen af det 19. århundrede var den førende både til at udforske zoneterapiens muligheder og til at gøre den kendt som den zoneterapi vi i dag kender i vesten.

Dr. Fitzgerald havde igennem sin forskning opdaget, at hvis han udøvede pres på særlige punkter på kroppen, især under fødderne, kunne han genskabe normale fysiologiske tilstande i helt andre dele af kroppen, uanset hvor langt disse dele lå fra det sted, som han trykkede på.

En af de mange mennesker, som blev inspireret af Fitzgeralds tanker var fysioterapeuten Eunice Ingham. Hun indførte zoneterapi, som behandlingsform på den afdeling for fysioterapi, hvor hun arbejdede. Ingham blev så inspireret og motiveret af de resultater, som zoneterapien kunne give at hun i begyndelsen af 30’erne sagde sit job op på det ortopædiske hospital i St. Petersburg og startede en privat zoneterapi-praksis. Rygterne om zoneterapiens muligheder spredte sig hurtigt og fra hele USA strømmede folk til for at blive behandlet. Ingham skrev de første to bøger om zoneterapi og startede den første skole, der uddannede zoneterapeuter.

Det er i Inghams to bøger, Stories that Feet can tell og Stories that Feet have told, at vi finder de detaljerede plancher over fødder, der viser placeringerne af reflekszonerne og hvorledes disse har sammenhæng med kroppens forskellige dele. Begge Inghams bøger er i øvrigt oversat til dansk under titlen Zoneterapi I og Zoneterapi II. Ingham og Fitzgerald inddelte kroppen i 10 energizoner, 5 på hver sin side af rygsøjlen. De løber fra tæerne op gennem kroppen til hovedet. Ikke alene løber disse zoner på langs, de passerer også gennem kroppen fra bagsiden til forsiden.

 

De ti zoner er arrangeret i fem par, nummeret 1-5. Zone nr. 1 løber gennem tommelfingrene, på begge sider og videre gennem kroppens indvendige midterlinie, indvendigt på forsiden af benene, indeni armene og kroppen samt gennem rygsøjlens område. Zone nr. 2 omfatter området fra pegefingeren til tå nr. 2, og således kan vi fortsætte gennem kroppen, til vi har opdelt den i ti zoner.

Hvis man udvælger et kropsorgan, f.eks. leveren, som er beliggende på højre side under ribbenene, er det let at lokalisere dens reflekszone under foden hvis man følger linierne. Dette er en af de store fordele ved denne inddeling. Man behøver kun lidt træning for at finde det sted, som skal behandles under foden.

 

 

Reflekskortet over højre fod afspejler højre side af kroppen, og venstre fod den venstre side. De symmetriske kropsdele på hver side af rygsøjlen afspejles i identiske reflekspunkter på både højre og venstre fod. Mens visse indre organer også er identiske på begge, er der tydelig asymmetri mellem hjertet (hovedsagelig venstre side) og reflekserne til leveren (hovedsagelig højre side) og mavesækken (ligeledes højre side).

Den generelle regel om at højre fod svarer til højre side af kroppen og venstre fod svarer til venstre side af kroppen, gælder dog ikke for tæerne. Hele hovedet med såvel bihuler som øjne og ører påvirkes fra både højre og venstre fod.

Alle reflekspunkter på hænderne og fødderne definderes ud fra deres placering i forhold til ledelinierne, idet de kan ligge over eller under, indenfor eller udenfor en ledelinie. Ledelinierner er : 1) Mellemgulvslinie. 2) Taljelinie. 3) Bækkenlinie. 4) Ligamentlinie. 5) Skulderlinie (kun på fødderne).

 

Reflekszonerne

Zoneterapien er baseret på at kroppen er inddelt i 10 zoner, der går fra hoved til fødder. Forenklet kan det siges, at der hvor zonerne løber forbi organer mv., kobles til det sted, zonen ender i fødderne. Man kan tegne alle kroppens organer ind på undersiden af begge fødder. Dine fødder indeholder således et nøjagtigt “kort” over din krop.

Dine organer, dine knogler, dine muskler og dit nervesystem er alle repræsenteret på forskellige områder af fødderne. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflexzone. Hvis der er ømhed i en reflexzone hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflexzoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance.

Zoneterapeuten masserer eller trykker på de forskellige zoner eller punkter på foden og tæerne. Ved at undersøge, hvilke punkter der er hårde eller ømme, kan metoden ifølge zoneterapeuterne anvendes til at diagnosticere sygdomme. Hvis det punkt, der svarer til blindtarmen, er ømt, vil dette betyde, at patienten har et problem med blindtarmen. Zoneterapeuten vil så igennem massage søge at genoprette balancen og funktionen i disse organer

Reflekserne kan ligge meget tæt eller bag hinanden, præcis som organerne gør i kroppen. Hver gang man arbejder med for eksempel maverefleksen, arbejder man derfor også med solar plexus refleksen, der ligger bag den.

Meridianerne

Vi har netop været omkring de såkaldte reflekszoner vi alle har under fødderne og vi har set på hvorledes de har sammenhæng med forskellige organer mv. Forbindelsesleddet imellem reflekszonerne og de enkelte organer menes at være noget, der kaldes meridianer (kyong-rak).

I den traditionelle orientalske medicin mener man at sygdomme opstår når den Ch’i (livsenergi), der flyder igennem meridianerne er blevet blokeret eller er kommet i ubalance et sted og dermed påvirker kroppens funktioner. Orientalsk urtemedicin, og alle andre områder indenfor orientalsk medicin, har det samme formål. At få kropsenergierne til at flyde frit igen, så kroppen kan helbrede sig selv.

Ifølge teorien forsyner meridianerne alle kroppens dele med livsenergien Ch’i. Meridianerne opfattes som kanaler, og Ch’i løber gennem alt levende i universet og cirkulerer i kroppen gennem systemet af meridianer. Når Ch’i og blod er i balance og strømmer harmonisk gennem legemet, årene og de indre organer, resulterer det i psykisk og fysisk velvære. Enhver afvigelse fra denne tilstand er derfor sygdom, og mange faktorer kan være årsag.

Hvis der opstår blokeringer i disse energistrømme, virker det som når en dæmning opstemmer vandet i en flod og forhindrer eller nedsætter strømmen på den anden side af dæmningen. Enhver forhindring eller blokering af disse energistrømme, blodstrømme eller nervebaner fører, før eller senere, til en ubalance i kroppen. Forudsætningen for en god helbredstilstand er altså, at livsenergien frit og uhindret kan cirkulere i meridianerne. Sygdom og lidelser opstår, hvis cirkulationen blokeres et eller flere steder i kroppen, så energistrømmen bringes ud af balance.

 

Meridianerne kan ikke ses, de er usynlige, Meridiansystemet skal opfattes som en model og ikke en kendsgerning. Meridianerne og de akupunkturpunkter, som menes at være på disse skal altså betragtes som et koordinat- eller symbolsystem, mere end som fysiologiske kendsgerninger. Det skal dog tilføjes at det påstås at det er muligt at måle akupunkturpunkterne elektrisk, dvs. man kan måle energien i meridianerne.

Meridianerne er alle forbundet til et eller flere af de “12 organer“. I bogen Nae-Gyong (Den gule kejsers klassiker om indre medicin) opdeles de “12 organer” i to grupper. Gruppen de 6 organer og gruppen de 6 indvolde. Udover de 12 organmeridianer er der en såkaldt Ren-meridian og en såkaldt Du-meridian. Meridianerne er alle tilknyttet et af de fem elementer. Eksempelvis hører meridianparret nyrer og blære til vandelementet og er derfor forbundet med sanseorganet ørerne og kropsvævet knogler og hovedhår, som også hører til vandelementet.

Almindeligvis antages at der er 365 forskellige akupunkturpunkter fordelt over de 12 organmeridianer på den menneskelige krop, symbolsk svarende til de 365 dage i årets 12 måneder. De 12 almindelige meridianer antages almindeligvis at have tilsammen 309 punkter, resten er spredt over kroppen som ekstra meridianer og ekstra punkter, der bruges i specielle situationer. Andre kilder nævner dog antallet af akupunkturpunkter til at være så højt som 4000.

 

Sammenhængen mellem zoneterapi og akupunktur

Der er stort sammenfald mellem den måde akupunktur fungere på og den måde som zoneterapi fungere på. Begge begreber basere sig på den kinesiske lære om meridiansystemet og benytter begreber har som mål at få Livsenergien Ch’i til at strømme harmonisk gennem legemet og derved opnå psykisk og fysisk velvære.

I akupunktur antages at meridianernes akupunkturpunkter virker som kontaktpunkter for transport af elektriske strømninger. Påvirkning af akupunkturpunkterne stimulerer nervesystemet til at udløse kemiske reaktioner i muskler, rygmarv og hjerne. Disse kemikalier vil enten ændre smerteoplevelsen eller de vil udløse andre kemikalier og hormoner, som påvirker kroppens egen indre reguleringsmekanisme.

I zoneterapi antages at ubalance eller blokeringer i kroppen vil resultere i det som zoneterapeuten kan mærke som små krystaller, der skal masseres væk. Disse krystaller kan opstå alle steder på meridianerne, og således ikke kun på fødderne. Alle meridianerne (undtagen de to ekstrameridianer) har dog start eller slut i enten hånden eller foden, hvorfor disse to områder er zoneterapeutens foretrukne arbejdsområder. De fleste zoneterapeuter foretrækker at arbejde hovedsageligt med fødderne, da det menes at give de hurtigste resultater. Terapeuten kan dog også massere meridianerne på andre steder af kroppen når det er nødvendigt.

Nedenfor er listet en oversigt over meridianerne og placeringen af de vigtigste akupunkturpunkter, man almindeligvis forbinder med disse. Det er ikke så vigtigt at du lærer placeringen af disse punkter. Oversigten er blot medtaget for at du kan få en fornemmelse af hvad meridianerne er for en størrelse og få en fornemmelse for hvorledes akupunkturpunkterne er placeret på meridianerne.

Det som derimod er vigtig er at du har en forståelse for at zoneterapi er baseret på at helbrede og forebygge via stimulering af reflekszonerne på primært fødderne, sekundært ansigtet og hænderne – og at disse reflekszoner antages at være forbundet med vigtige funktioner i kroppen via meridianerne. Det er også vigtigt at du har en forståelse for at zoneterapi arbejder med Ch’i, livsenergien og at det er denne, man søger at få til at strømme harmonisk i kroppens meridianer.

KLIK OG LÆS OM MERIDIANERNE

Før vi forlader meridanerne skal vi lige omkring forskellene mellem de ti zoner og meridiansystemet. Vi var jo i et tidligere kapitel inde på at zoneterapi basere sig på de ti energizoner, udviklet af Dr. Fitzgerald i begyndelsen af 1900-tallet. En nærmere sammenligning mellem de to systemer afsløre et meget stort sammenfald og det er da også den almindelige mening at de energibaner som Dr. Fitzgerald fandt reelt er de meridianer, som kineserne har kendt i flere tusinde år.

Dr. Fitzgeralds system er enkelt. Her opdeles kroppen i 10 zoner og ved at studere et menneske kan man således med lidt øvelse hurtig spotte hvilke dele af kroppen, hvilke organer mv. der korrespondere med hvilke dele af foden. På den anden side er meridiansystemet så indarbejdet i al østerlands tænkning at man uværgeligt bør kende hertil, hvis man ønsker at komme i dybden med forståelse af det helhedsssyn på menneskelige sundhed, som stammer fra østen. Og herunder altså også zoneterapi.

 

 

Kroppens fysiologi & anatomi

Dit nødvendige kendskab til kroppens fysiologi og anatomi afhænger naturligvis af om du blot vil benytte zoneterapi som hobby og til eget brug eller om du vil benytte det professionelt mv. Under alle omstændigheder er en grundlæggende viden om kroppen god at have og i de næste tre afsnit vil der søges at give en grundlæggende forståelse for kroppens fysiologi og anatomi.

Du vil få en kort og koncentreret gennemgang af kroppens måde at fungere på. Det er vigtigt, at du som terapeut kender kroppen og ved, hvordan de enkelte organer virker og ser ud. Du vil få en visuel og følelsesmæssig oplevelse af kroppens funktioner. Dit kendskab til kroppen vil give dit terapeutiske arbejde en helt anden dimension.

Redegørelsen er baseret på hvad du kan finde i lærebøger til brug for undervisning på lægestudiet og lignende. Dette er således en vestlig tilgangsvinkel. Den kinesiske sygdomsforståelse, hvor ideerne om kroppens funktionsmåde er ret anderledes har vi tidligere været lidt inde på i forbindelse med meridianerne. Du kommer forbi meget mere om den kinesiske, østerlandske teori om kroppens funktionsmåde i senere afsnit om De fem elementer, Chakra mv.

Det vi kigger på for nuværende er, om man så må sige, basisviden, de konkrete fakta om kroppens fysiologi og anatomi. Den specifikke gennemgang er opdelt i tre underafsnit: Først ses på kroppens skelet, dernæst ses på kroppens muskler og endelig ses på kredsløbssystemet.

 

Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Anatomi (kroppens opbygning) handler grundlæggende om kroppens opbygning. Specielt i den europæiske middelalder og i renæssancen fik man via dissektioner et detaljeret billede af musklernes placering og de indre organer. Først med mikroskopets opfindelse i 1600 – årene blev man klar over vævenes opbygning, og hvordan cellerne er den midste levende enhed i kroppen.  Man kan alså tale om en makroskopisk anatomi, som beskriver de synlige dele af kroppen dvs. knogler, muskler og indre organer, og om mikroskopisk anatomi som handler om cellernes og vævenes opbygning.

Fysiologi (kroppens funktion) er læren om hvordan celler, væv og organer fungerer. I fysiologien er begreber som årsag og effekt det centrale. Viden om fysiologiske mekanismer er opnået gennem forsøgsresultater fra eksperimentelle studier. Den fysiologiske videnskab har overlap til kemien og fysikken, og deler viden med de beslægtede videnskaber patofysiologi og komparativ fysiologi. Til forskel fra biologiske discipliner som molekylærbiologi og biokemi lægger fysiologien vægt på en samlet forståelse af en organisme, herunder samspillet mellem de enkelte væv og organer, og derfor har netop udforskning af de overordnede reguleringsmekanismer en vigtig plads i faget.

 

 

Skelettet

Menneskets skelet består af 206 knogler. Foruden at afstive og beskytte virker skelettet som fasthæftning for musklerne. Desuden dannes de røde og de fleste af de hvide blodlegemer i knoglerne. Samtlige knogler i en voksens skelet udskiftes hvert syvende til tiende år, så hvis du er tredive år gammel, lever du med dit tredje eller fjerde skelet!
Dit skelets tæthed formindskes i takt med, at du bliver ældre. Erstatningsstrukturen bliver gradvist svagere – dine knogler bliver “lettere” og mindre spændstige.

 

Kredsløbssystemet

Ved legemskredsløbet forstås blodets vej fra hjertets venstre forkammer og hjertekammer gennem aorta og de andre arterier til kapillærnettet og tilbage gennem venerne, hvor det via de to hulvener (vena cava superior og vena cava inferior) løber til hjertets højre forkammer.

Det blod der kommer fra milt, mave og tarm, transporteres gennem portåren (som er en vene) til leveren hvor det atter passerer gennem et kapillærnet, der samles til levervenerne der igen munder ud i den nedre hulvene. Fra hjertets højre forkammer og hjertekammer passerer blodet gennem lungearterien (arteria pulmonalis) til lungekapillærerne i lungerne hvor det bliver iltet og tilbage gennem lungevenerne (venae pulmonales) til hjertets venstre forkammer.

Grunden til at du i forbindelse med zoneterapi skal vide alt dette her med kroppens fysiologi og anatomi er at det du indledningsvis gør ved zoneterapi er at forsøge at diagnosticere hvilke skavanker og sygdomme patienten eventuelt lide af og herudfra starter du så din behandling. Du bør således kende symptomerne på eksempelvis blodmangel og andre almene sygdomssymptomer.

 

Musklerne & afrundning på anatomi/fysiologi

Brug af muskulaturen kræver energi. Skeletmuskulaturen har et enestående potentiale til at forøge energiomsætningen, og den har samtidig evnen til at lagre sukker og fedt. Disse kapaciteter er ligesom evnen til at udvikle kraft afhængig af, at muskulaturen bruges. Fysisk aktivitet forøger forbrændingskapaciteten og muskelfibrenes størrelse og vice versa: Inaktivitet medfører en forringelse.

Omkring de enkelte muskelceller ligger et fint forgrenet hårkarsnet – kapillærerne. Fra kapillærerne modtager muskelcellen sin ilt. Jo flere kapillærer – kapillærtætheden – jo større er muligheden for at muskelcellen får tilført den nødvendige ilt. Inde i muskelcellen tranporteres ilten til “cellens kraftværk” mitochondriet ved hjælp af myoglobin, som er nært beslægtet med hæmoglobin. Jo mere myoglobin i cellen, desto mere ilt kan der overføres fra kapillærerne til mitochondriet.

Årsagen til muskelsmerter skyldes ofte en dårlig arbejdsstilling, overanstrengelse af musklerne eller en forkert bevægelse. Muskelsmerter er en øm fortykkelse i en muskel. Det er ofte en enkelt muskelknude, der er skyld i smerterne, som spredes ud i hele muskelgruppen.

Måske ønsker du blot at benytte zoneterapi for din egen fornøjelses skyld og så er det naturligvis ikke så vigtig om du er langt inde i dette stofområde eller ej. Hvis du derimod gerne vil benytte zoneterapi professionelt er det væsenligt at du i dybden ved hvad du har med at gøre, når du behandler og rådgiver. For lige at afrunde de forrige tre afsnit om kroppens fysiologi og anatomi forklares her ganske kort hvad det endokrine system, lymfesystemet og kroppens Centralnervesystemet er for noget.

Det endokrine system består af kirtlerne; hypofysen, skjoldbruskkirtlen, fire biskjoldbruskkirtler, to binyre, pineal kirtlen samt de to kvindelige æggestokke og de to mandlige testikler. De hormoner, som disse kirtler producerer, såsom Thyroxin, østrogen, insulin, testosteron og adrenalin, hjælper med til at styre dyrs, herunder menneskers, udvikling, vækst, forplantning og adfærd.  Da hormonproduktionen har en direkte eller indirekte virkning på vores mentale velbefindende, er der, ifølge læren om zoneterapi, mulighed for at afhjælpe depressioner og spændinger ved at regulere og stimulere hormonproduktionen igennem zoneterapi.

Centralnervesystemet omfatter storhjernen, lillehjernen, den forlængede marv og rygmarven. Er ansvarlig for individets psykiske og motoriske aktivitet. Modtager, bearbejder og opmagasinerer sanseindtryk. I nærværende sammenhæng er den vigtigste del af nervesystemet; Solar Plexus, som er en betegnelse for det netværk af nerver, der ligger lige bagved maven. Idet reflekspunktet for Solar Plexus ligger bagved reflekspunktet for maven, vil du også behandle maven/fordøjelsessystemet, når du behandler Solar Plexus – og vice versa.

Lymfesystemet  består af lymfekirtler og lymfekar. Da lymfesystemets kar er fordelt over hele kroppen, er det ikke nødvendigt at finde isolerede reflekspunkter på fødderne for at kunne behandle lymfesystemet. Lymfekirtlerne er mest talrige i halsen, armhulerne, lysken og bughulen. De danner hvide blodlegemer, lymfocytter, som deltager i kroppens immunforsvar. Lymfekirtlerne fungerer desuden som et slags filter for lymfen og opfanger og ødelægger smitstoffer som kommer ind i lymfekarrene. Lymfekirtlerne bliver ofte hævede og ømme ved infektioner. Lymfekarrene fra hele kroppen flyder sammen i et par store centrale lymfekar, der udmunder i den øvre storvene. Lymfen fungerer som transportmiddel for næringsstoffer og lymfocytterne.

 

 

Massage

Hvor traditionel massage hovedsagelig beskæftiger sig med at løsne muskelspændinger i kroppen er massage i det spirituelle univers mere et redskab til at sætte krop og sjæl i en afslappet tilstand hvor ubevidste lag kan komme op og blive bearbejdet. Derfor kombineres massage indenfor det spirituelle også ofte med samtale og healing.

Som indenfor almindelig massage, findes der indenfor spirituel massage en lang række forskellige teknikker, der hver især fokuserer på forskellige muskelgrupper, spændinger og forbindelser i kroppen. Nogle teknikker søger at løsner energiblokeringer omkring åndedræt og livsenergi, mens andre er rettet mod kurering af forskellige lidelser og sygdomme som stress, hovedpine, migræne, bækkenløsning og piskesmæld m.v. Man kan sige at hvor traditionel massage kun søger at reparer “skaden”, altså løsne op for musklerne m.v., søger den spirituelle massage også at finde frem til hvorfra skaden er opstået.

Udgangspunktet er at kroppen tager form efter ens sindstilstand. Kroppens spændinger kan naturligvis komme fra forkerte arbejdsstillinger og lignende. Men nok så mange gange spænder vi op på grund af stress eller fordi noget går os på. Når der løsnes op for disse spændinger i massagen, vil der ofte dukke stemninger, billeder eller tanker op, som minder os om den situation, spændingen opstod i. Og dermed giver massagen os muligheden for at blive mere bevidste om, hvad der faktisk rører sig i os. Spirituel massage foregår på samme måde som almindelig massage, dog med det tillæg at det som sagt også indbefatter forskellige former for healing og samtaler – enten før, under eller bagefter.

 

Zoneterapi og massage

Zoneterapi er grundlæggende set en form for massage. Det vigtigste ved zoneterapi er ikke at kende zonernes placering eller vide en masse om, hvordan kroppen fungerer. Det vigtigste er, at kunne finde og massere ømme punkter under fødderne. Hvis du ganske enkelt finder og behandler alle ømme steder med en dybtgående massage, vil du opnå resultater! Den grundlæggende idé med zoneterapi er at finde områder, der er ømme, og derefter massere ømheden væk.

Når du masserer så begynd med et let tryk og øg derefter gradvist trykket, samtidig med at du iagttager patientens reaktion. Når du finder et ømt område, går du i gang med at massere ømheden væk eller i det mindste reducere ømheden. Du skal ikke arbejde på et ømt reflekspunkt for længe ad gangen. Det er bedre eventuelt at vende tilbage til punktet igen lidt senere under behandlingen. Ømme reflekszoner føles ofte hårde eller grynede under tommelfingeren.

Zoneterapi bør være en behagelig oplevelse, og de ømme zoner bør ikke maseres hårdere, end at det føles som en behagelig ømhed. Trykket skal justeres efter ømfindtlighed og hudens tykkelse. Begynd med en mild massage af det område, du ønsker at behandle. Sig til dine patienter at de skal sige til, når de mærker ømhed eller smerte og vær selv opmærksom på patientens mimik. Små grimasser, anstrengte ansigtsudtryk eller spændte muskler kan betyde, at det gør mere ondt, end patienten ønsker at give udtryk for.

Grundlæggende set benytter du den ene hånd til at holde foden i den ønskede stilling og den anden hånds tommeltot til at massere med. Du kan bruge andre fingre, knoer m.v., når du masserer, men det er vigtigt, at du ikke mister følingen med det, du foretager dig. Der findes forskellige instrumenter, som kan bruges i stedet for fingrene til trykke eller massere med. Det gode ved disse er de skåner fingrene. Faren er at du mister følingen med det du foretager dig. Det er bedre blot at give en blidere massage på zonerne, som ikke anstrenger fingrene unødigt. Det er bedre at trykke lidt for let end for hårdt. Det er bedre at behandle lidt længere med et let tryk end at behandle i kort tid med et meget hårdt tryk.

Masser hele fodsålen og alle tæerne. Begynd blot fra en ende af og kom det hele igennem. Lad patienten fortælle, hvordan det føles. Når du arbejder på patientens højre fod, støtter du den i eller med din venstre hånd. Du vil sikkert finde det mest naturligt, at bruge din højre tommelfinger på patientens højre fod og din venstre tommelfinger på venstre fod. Støt den øverste del af foden, når du arbejder på det øverste af fodsålen. Støt hælen, når du arbejder på det nederste område af fodsålen. Når du har fundet et ømt område, går du i gang med at arbejde ømheden væk. Når du har arbejdet på et område i et stykke tid, flytter du tommelfingeren lidt og fortsætter på samme måde.

Din massagemetode bør være som et let roterende, borende tryk, der minder om den bevægelse du foretager, når du skruer en skrue i. Trykket skal ikke blot være vedvarende, men være som en let cirkulerende eller frem-og-tilbage-trykkende bevægelse. Presset skal være fast, men ikke så hårdt at det gør for ondt på patienten. Du vil ofte bruge spidsen eller kanten af tommelfingeren. Reflekspunkterne er ofte meget små. Prøv derfor også at gøre dine fingres bevægelser små og kontrollerede. Smerten kan let blive uudholdelig. Hold derfor pauser, når du behandler et meget ømt punkt og kom tilbage til det ømme reflekspunkt igen lidt senere. Og lær at justere dit tryk, så du undgår at trykke for hårdt på ømme punkter.

Under behandlingen bruger du begge hænder. Den ene til at massere med, den anden til at støtte og give kontakt. Når tommelfingeren arbejder på fodsålen, støtter de andre fingre på fodryggen. Når du omvendt arbejder på fodryggen støtter de andre fingre på fodsålen. Du støtter foden med den hånd, der ikke arbejder, ved at holde om foden eller tæerne, så du har god kontrol over foden, og fx kan bøje foden bagover eller trække den forover. Du bruger støttehånden til at holde foden stille eller til at kontrollere foden.

Når du ønsker at dække et område særlig godt, eller vil være sikker på, at du nu også fik det hele med, kan du bearbejde et område i forskellige retninger, først med den ene hånd og derefter med den anden. Nogen gange er der en større følsomhed i den ene retning end i den anden. Når du finder en øm reflekszone, som du ønsker at behandle grundigt, bearbejder du den fra flere retninger: op, ned og på tværs. I nogle tilfælde vil området ikke være særlig følsomt, når du bearbejder det fra en retning, men være meget følsomt, når du begynder at bearbejde området fra en anden retning. Du kan vælge at benytte lidt creme eller olie, så dine fingre glider lettere over reflekszonerne. Det gør det mindre anstrengende at behandle.

Vær sikker på, at dine negle er korte. Selv en kort negl kan give en ubehagelig stikkende smerte. I nogle tilfælde kan personen føle det som om du bruger neglen, når du ikke gør det. Lær blot at massere, uden at neglen rører huden. Klip dine negle endnu kortere, hvis de alligevel rører huden, eller skift lidt position af din tommelfinger. Din tommelfinger bør være let bøjet, så du mest bruger spidsen af tommelfingeren. Samtidig med at du trykker, foretager du en cirkulerende let trykkende bevægelse med den arbejdende tommelfinger. Undgå at glide hen over huden. Rotér blot en 2-3 gange og flyt så tommelfingeren en smule og masser igen med – cirkulerende tryk.

Øv dig i kun at bevæge tommelfingeren, mens håndled og arm er i ro. I begyndelsen vil du måske spænde unødigt – ikke blot i hånden, men også i hele armen og skuldrene. Øv dig i at gennemføre behandlingen uden at spænde og anstrenge dig for meget. Prøv at sidde afslappet uden at spænde i musklerne, når du masserer. Du vil måske være tilbøjelig til kun at bruge din stærke hånd, selv om zonerne måske er lettere at komme til med den anden hånd. Væn dig til at bruge den svage hånd på de zoner, hvor det er hensigtsmæssigt, og du vil efterhånden optræne styrke i begge hænder.

 

Mens du øver dig på at massere så kan du også tage ryggen eller ansigtet, hovedbunden med. Her adskiller masseteknikken sig fra den du benytter på fødderne, hvor det hovedsagelig er dine tommeltotter du benytter. Ved rygmassage eller hovedbundsmassage, benytter du hele hånden og oftest begge hænder på en gang. Det er nødvendigt at du kender en smule til menneskekroppens muskulatur for det du gør ved massage er at bearbejde musklerne til at slappe af og frigøre de rester af giftstoffer og andre ophobninger.

Dette er også grunden til at første gang mange mennesker oplever en rigtig massage, hvor der for alvor arbejdes igennem musklerne, kan de knap gå dagen efter. Dette skyldes at giftstofferne er fjernet fra musklerne hvilket kroppen lige skal have en dag eller to til at kapere. det er således oftest et sundhedstegn hvis det gør ondt dagen efter, man har fået massage. Det er et tegn på at der er sat en renselsesproces i gang.

I modsætning til massage på fødderne, hvor du skal være lidt varsom med at benytte olier og cremer, da du kan miste følingen med hvad du laver, benyttes almindeligvis cremer og olier ved rygmassage. Et tørt massagegreb uden brug af cremer giver et effektivt og kontant greb, der ofte kan virke smertefuldt, hvis det ikke gøres med følelse. Massage uden creme medfører at huden ikke kan glide. Gør man det alligevel betyder det hurtigt ubehag for både massør og i særdeleshed for den masserede. Prøv det selv og mærk efter! Vælges at bruge cremer eller olier skal man overveje hvilken effekt det skal have. Der findes mange forskellige typer eks. Med varme, uden varme, creme der trænger hurtigt ind i huden, creme der er meget fedtede og som ikke optages hurtigt i huden etc.

 

 

Zoneterapi i ansigtet

Ansigtszoneterapien er udviklet af den danske zoneterapeut Lone Sørensen. Hun har kombineret zoneterapien med forskellige systemer til ansigtsbehandling, som hun bl.a. har lært sig i Argentina og på Cuba og tilsat elementer fra sine erfaringer med andre behandlingsformer. Kernen i systemet er to skemaer over ansigtet. Det ene inddeler ansigtet i zoner, der viser, hvor man kan stimulere kroppens organer. Det andet skema indeholder 564 punkter  en kombination af akupunkturpunkter og neurologiske punkter og viser, hvor man præcist kan stimulere kroppens meridianer.

Ved stimulering de forskellige punkter i ansigtet og kraniet, sendes impulser via centralnervesystemet til hjernen og sendes videre til kroppens organer. Herved reguleres den kemiske proces, blodkredsløbet. Også den psykiske balance menes at blive reguleres. Stimuleringen kan foregå ved et manuelt tryk eller med såkaldt softlaser. Det menes at ansigtsbehandlingen i høj grad påvirker centralnervesystemet, og at den kan virke særligt stærkt på følelserne.

En behandling med ansigtszoneterapi foregår ved, at terapeuten starter med at lave en diagnose eller analyse ud fra skemaet over ansigtets zoner. Ved at mærke reaktionen på tryk på de forskellige zoner danner man sig et billede af organernes tilstand. Zonerne for de mest belastede organer gives en grundbehandling. Herefter stimuleres akupunkturpunkter for at tjekke energiforløbet i meridianerne. Efter denne indledende undersøgelse og behandling går man over til at arbejde specifikt efter skemaet med de 564 akupunkturpunkter og stimulere de individuelle punkter. Ved omfattende behandlingsforløb udarbejder Lone et individuelt skema for den enkelte patient med angivelse af hvilke zoner og punkter, der skal arbejdes med i de efterfølgende konsultationer.

Det skal her understreges at der indtil videre ikke findes nogle videnskabelige beviser for at ansigtszoneterapi har nogen virkning. Der må i øvrigt skelnes mellem ansigtszoneterapi og ansigtsmassage. Sidstnævnte ved vi virker, da den går ind og løsner op for spændingerne omkring øjnene, kæbespændinger etc. Helt på tilsvarende måde som anden massage løsner op for de muskler, den er rettet imod. En afart af ansigtsmassage kaldes for Ansigts-Løftnings-Teknik (A.L.T.), men hvorfor i alverden denne teknik skal have et specielt navn har vi ikke kunne finde ud af på NetSpirit, idet den ikke adskiller sig det mindste fra ganske almindelig massage af ansigtets 97 muskler.

Du kan med fordel engang imellem give dig selv lidt ansigtsmassage. Begynd massagen ved, skiftevis med højre og venstre hånd, at massere hals og hage med opadgående bevægelser. Masser dernæst fra midten af hagen op mod tindingen. Begynd med højre hånd og venstre ansigtshalvdel. Tag derpå venstre hånd og højre ansigtshalvdel. Slut med at massere tindinger og kæbemuskler.

Gå dernæst med jævne, faste tag langs hagens hulning op mod næsefløjene. Begynd ved næsefløjen, hvor den forrige bevægelse sluttede og glid langs næsen op mod den indre øjenkrog. Højre hånd til venstre ansigtshalvdel og omvendt. Masser pandeområdet mellem øjenbrynene med kredsende bevægelser, brug den hånd, som du synes passer bedst. Masser partiet omkring øjnene med lette cirkulerende bevægelser, mod uret og højre hånd til højre øje, venstre hånd til venstre øje. Brug eventuelt en massage olie.

 

 

Zoneterapi på hænderne

Zoneterapi forbindes oftets med fødderne, men der udføres da også zoneterapi på ørene, i munden, i ansigtet på hænderne etc. Egentlig interesserede dr. Fitzgerald sig øjensyneligt i en periode mere for hænderne end for fødderne og det var Eunice Ingham der igen drejede zoneterapi ind på hovedsagelig igen at dreje sig om fødderne. Fødderne er da også ekstremt følsomme med mere end 7000 nervespidser og de resultater man hidtil har fået fra zoneterapi viser at de bedste resultater kommer fra zoneterapi af fødderne.

Men zoneterapi på hænderne har dog i det daglige, den store fordel at du kan gøre det selv og det kan benyttes når du sidder i et vigtigt møde, i bussen etc.

Reflekszonebehandling på hænderne kan foregå via simple midler som almindelige tøjklemmer og gummibånd. Klemmerne anbringes på fingrespidserne i 7-10 minutter og påvirker herved alle kroppens zoner. Dette skulle være særlig velegnet imod nervelidelser. Hvis der vælges at anvendes elastikker skal de anbringes om de yderste fingreled. Hvad enten der benyttes tøjklemmer eller elastikker, skal de ikke stramme så meget at fingrene bliver for blå.

Der findes en endnu mere simpel måde hvorpå du kan udøve zoneterapi på hænderne. Måske husker du fra tandlægestolen hvorledes man uvilkårligt knytter hænderne og presser neglene ind i håndfladen, når man tror der er fare på færde. Dr. Fitzgerald mente at det at knytte hænderne eller knuge dem om noget har en dybtgående smertestillende indvirkning på alle zoner. Vil du benytte dig af metoden skal dine negle ikke være længere end at du kan presse dem hårdt ind i håndfladen.

Ved at knytte hænderne sammen i fem minutter – eller knuge dem sammen for den sags skyld – skulle du opnå en meget afslappende virkning. Det er i den forbindelse lidt ejendomeligt at tænke på at vesterlændinge har lært at bede med foldede hænder, mens østerlændinge beder med knyttede hænder. I øvrigt skulle den samme afslappende virkning på alle zoner kunne opnås ved at bide tænderne hårdt sammen, også her i en cirka fem minutters tid.

Alle de reflekspunkter, der relaterer til legemsdele, kirtler og organer i kroppen kan findes på fødderne samt på hænderne. Visse reflekspunkter snor sig fra håndfladen til håndryggen og andre danne ring om fingre og håndled. Det er derfor ikke nødvendigt at vise et kort over håndens sider. Store områder af håndryggen er ikke kortlagt, da der er for mange knogler til at opnå effektiv kontakt med reflekserne.

 

 

Et behandlingsforløb

Der kan opstilles forskellige behandlingsrækkefølger, men pas nu på at disse ikke bliver mere hæmmende end inspirerende! Generelt anbefales at du selv finder frem til den rækkefølge som du finder mest passende.

Du starter dog altid med at “varme” fødderne op. Det vil sige at du gnubber dem med håndfladerne og foretager strygninger helt op ad underbenet. Du bøjer og strækker fodleddet, kører rundt med foden og drejer den indad og udad om sin egen længdeakse, eventuelt samtidig med at du presser hælen den modsatte vej. Endvidere bøjer og strækker du tæerne samt drejer dem om deres længdeakse. Det hele varer et par minutter og skal resultere i en behagelig fornemmelse af afslapning for den som får zoneterapi. .

Nu skal du så til helt konkret at finde reflekszonerne, hvilket er en øvelsessag, idet de ligger lidt forskelligt fra person til person. For at finde de reflekszoner, der ligge bagved skal trykkes lidt hårdere. Således skal du lidt mere i dybden for eksempelvis at finde bugspytkirtlens reflekspunkt, da dette er dækket af mavens reflekspunkt. Det hjælper hvis du kender lidt til kroppens anatomi, idet reflekszonernes placering, er en genspejling af hvordan kroppen er opbygget. Ses eksempelvis på storetåens trædepude, så er denne reflekszone for hjernen – øverste halvdel for storhjernen og nederste for lillehjernen. Eftersom hypofysen befinder sig omtrent i midten af hjernen, må du i dybden for at finde den.

Du bør kun behandle hvert sted lidt ad gangen. Du bør således hyppigt skifte arbejdssted. Du kan dog efterfølgende vende tilbage til et sted du allerede tidligere har behandlet og behandle det lidt mere. Det vil være fornuftigt at du notere hvilke steder, der er mest ømme. Du bør primært behandle de ømmeste steder på fødderne. Også selvom disse tilsyneladende intet har med selve skavanken, lidelsen, sygdommen at gøre. Husk at årsagen til at et organ er sygt, ofte ligger i et andet organ, hvis refleks derfor vil være øm. Eksempelvis kan hovedpine skyldes en dårlig fordøjelse etc.

Organisationer og Skoler

Der findes en række danske zoneterapeut organisationer: Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ), Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter (SFZ), og Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi (TKZ). For at blive medlem af disse organisationer skal man være uddannet på en godkendt skole eller bestå en optagelsesprøve. De er alle medlemmer af SundhedsRådet og koordinere deres virke i Samarbejdende Danske Zoneterapeuter, SDZ.

Internationalt findes Reflexology in Europe Network (RiEN), der søger at organisere zoneterapiorganiationer i europæiske lande og afholde konferencer hvert andet år. International Council of reflexologists (ICR), der har til formål at etablere zoneterapien som en selvstændig profession. Disse afholder ligeledes konference hvert andet år. Har medlemmer i 22 lande.  Og endelig findes Nordic Reflexology Network (NRN), der på nordisk plan har organiseret zoneterapeuterne.  I dette forum diskuteres udviklingen af zoneterapifaget, og der arbejdes blandt andet med at udarbejde minimumskrav til zoneterapiuddannelserne.

I Danmark foregår uddannelsen til zoneterapeut på private skoler. Skolerne er ofte tilknyttet de forskellige zoneterapeutorganisationer. Zoneterapeuter autoriseres ikke i Danmark. Zoneterapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor må man spørge den enkelte zoneterapeut, hvis man ønsker kendskab til vedkommendes faglige baggrund. De forskellige organisationer stiller forskellige krav til den uddannelse, som zoneterapeuten skal have modtaget for at kunne optages som medlem i organisationen.

 

 

 

Quiz – Hvad ved du om zoneterapi?