Dette kapitel omhandler kærlighedens væsen set fra et spirituelt synsvinkel. For nærmere at forstå denne synsvinkel må man først forstå at indenfor den spirituelle verden opfattes kærlighedsbegrebet på en og samme tid både snævre og bredere end den traditionelle vesterlandske opfattelse af kærlighedens væsen.

Den versterlandske opfattelse. Den vesterlandske romantiske opfattelse af kærligheden afspejles i musikken, hvor langt størsteparten af vores populærmusik præges af en indgangsvinkel til kærlighedens væsen, om at man er håbløs afhængig af sin elsker, hvor man bliver meget usikker på om livet er værd at leve hvis han / hun forlader en, og livet er i det hele taget en søgen efter den eneste ene.

Også i vesterlandsk skuespil og operaer, ser man en egentligt underlig opfattelse af kærlighedens væsen udfolder sig. Det handler meget om to unge elskende to ved første øjekast bliver håbløst forelskede i hinanden og som må gruelig meget ondskab og afsavn igennem før de får hinanden . Tillige sker sammensmeltningen, mellem de to elskende ofte kort før døden indtræffer. Det er på en måde en meget smukt, meget romantisk, opfattelse af kærlighedens væsen, men den indeholder også megen lidelse og afhængighed af den anden person.

Indenfor det spirituelle opfattes kærligheden på en og samme tid både snævre og bredere. Snævrere fordi det fokusere indad på en selv først og fremmest – det indre menneske – kærligheden til en selv. Dette er udgangspunktet. Og bredere fordi begrebet indefor den spirituelle verden er langt mere omfavnede end den traditionelle vesterlandske, som begrænser kærligheden til at omfatte sig selv, sine nærmeste og hvis bølgerne går højt, så også lidt følelser overfor lokalsamfundet og landet man bor i.

I den spirituelle verden er kærlighed alt – lige som energierne – vi er og består kun i kraft af kærligheden og det er målet at kunne elske hele universet – være ét med universet.

Energiopfattelsen

Ikke overraskende er energibegrebet igen omdrejningspunktet.

Det ville være rart hvis det var så enkelt at det spirituelle blot anskuede kærlighed som to mennesker, der er på stor energibølgelængde med hinanden, men sådan er det ikke. Det menneskelige energisystem er så kompliceret fænomen, med en lang række forskellige bølger og svingninger, så hvis kærligheden kun opstod når forskelligartede systemer kom ordentlig i fase, ville kærlighed være langt mere sjælden end tilfældet er.

Indgangsvinklen til kærlighed er forelskelsen og her operer det spirituelle med at forelskelse skyldes overensstemmelse mellem energisvingninger i to menneskers æteriske legeme. Det er ikke svært for det æteriske legeme at føle en energimæssig tiltrækning, da dette legeme netop er kendetegnet ved at indeholde vores kønslige polaritet. Det antages således at ethvert menneske rummer såvel en kvindelig som en mandlig side. Det som er på ydresiden i form af vores fysiske krop er den ene side, mens den anden side findes i det æteriske legeme.

Man siger at mennesket er polariseret i en kvindelig og en mandlig pol, hvor såvel den ydre som den indre pol søger efter sin modsætning. Det er ud fra denne polaritet forelskelse og seksuel tiltrækning forklares. Dette muliggøres når to mennesker mødes i den fysiske verden og deres indre skjulte energipoler føler sig tiltrukket af hinanden. Og da disse skjulte energipoler ligger i det æteriske legeme kan forelskelse derfor opstå uden at de to mennesker i øvrigt energimæssigt eller personlighedsmæssigt passer til hinanden.

Bedraget på det astrale plan. I dette møde mellem de to æteriske poler ligger i øvrigt også et bedrag. Det er reelt at kvindens æteriske pol er i fase med mandens æteriske pol, men deres energisvingninger på de øvrige plan passer ikke sammen. Det er nødvendigt at få det astrale plan – som står for følelserne og billederne – til at acceptere den seksuelle forelskelse hvorfor kvinden projektere sit indre, ubevidste mandsbillede over på den faktiske mand – og vice versa. De to bytter om man så må sige glansbilleder. Hun får hans billede og han får hendes, hvorefter de i forelskelsens fromme bedrag tror at de kender hinanden og elsker hinanden.

For at komme til kærlighed skal de energimæssige overensstemmelser ikke alene indtræde på det fysiske og astrale plan, men også på det mentale plan og gerne også det kausale og de åndelige planer. I kærlighed elskes ikke et billede, det er ikke en projektion. Kærlighed ser den anden, som den anden er i sin styrke og sine svagheder. Og elsker den andens virkelighed.

Forelsket i sin egen modpol. Mennesker bliver ofte forelsket i det som de opfatter som deres egen modpol. Nogle af de spirituelle begreber omtaler at vi aller er født af den samme guddommelige kerne og har en sjælepartner her i verden, som udgør vores anden halvdel. Dette kan man anskue som man vil, men sikkert er det at i jo større udstrækning man er istand til at elske sig selv helt og aldeles i jo mindre grad har man brug for et andet menneske til at komplementere sig.

Fra forelskelse til kærlighed. Ifølge det spirituelle er det umuligt at matche to personers energifelter helt og aldeles, men den måde hvorpå kærlighed opstår er ved sammen at søge opad i de syv plan og efterhånden komme til at dele flere og flere energisvingninger. Måden dette gøres på er ved at skabe det som kaldes fortrolighedens fællesbevidsthed. Dette er på den ene side såre simpelt og på den anden side aldeles svært.

Man skal opbygge en ærlig fortrolighed og oprigtighed imellem sig og sin partner. I begyndelsen af et forhold er det nemt. I forelskelsens rus, er der meget andet at give sig til end at fortælle den anden hvem man dybest set er som menneske. Og efterhånden som tiden går kan fortroligheden blive svær at håndtere. For man starter jo op med at tro at man kender hinanden – jvf. bedraget af det astrale plan – hvorfor det forekommer underligt at skulle forholde sig til at forelskelsens i høj grad er et billede, en projektion, et bedrag. Men man må ikke fornægte den spirerende fornemmelse af at man dybest set ikke kender hinanden.

For det er ikke enden, men starten på noget nyt, nemlig en forvandling af forelskelse til kærlighed. Først efter en oplevelse af dyb fremmedhed overfor sin partner vil det andet menneskes faktiske virkelighed begynde at dukke op. Og ægte kærlighed er et forhold mellem to mennesker, der tør se hinandens forskellighed. Oprigtighed i et parforhold består i at fortælle alle ting til partneren. Drømme, længsler, følelser. Oprigtighed er ikke kun at udtrykke det positive, men også have mod og tillid nok til også at udtrykke forbehold og negative følelser.

Er det så noget man kan bruge i sin hverdag, tja det er vel individuelt. Det er vel individuelt om man skal sige til sin partner “Ved du hvad vi to kender slet ikke hinanden andet end på det æteriske plan, er det ikke på tide at vi også finder ud af hvem vi er på det astrale plan!”.

Medmindre din partner er spirituel anlagt er det nok ikke den bedste fremgangsmåde.

Kærlighed besidder ikke og vil ikke besiddes.
Kærligheden bærer lønnen i sig selv,
ophæver alle grænser og rummer ingen betingelser.