Beskrivelse: Månen viser en stor gul lysende måne, der både er fuld, ny og tiltagende på en himmel. Den aftagende måne kan tolkes som bedrag, desillusion og vildfarelse. Nymånen repræsenterer løfter, og fuldmånen symboliserer frugtbarhed og opfyldelse. Månen er placeret mellem to tårne, der indikerer grænsen til det ukendte land i baggrunden.
Nedenunder er et grønt bakket landskab, og en hund og en ræv sidder og betragter og hyler af månen. Hunden symboliserer den tæmmede natur og ulven, den vilde natur. Op af søen i forgrunden kravler en krebs fra underbevidsthedens dybe vand, som ingen af dyrene lægger mærke til. Krabben er et dyr som både hører til på land og i havet, og som konstant bevæger sig mellem disse to. Gennem landskabet og mellem dyrene løber der en sti, gennem landskabet og op i bjergene. Det er nat på billedet; en tid hvor mørke, søvn og drømme hersker.
Tolkning: Kortet symboliserer illusioner og usikkerhed. Kortet symboliserer porten eller grænsen mellem det kendte og det ukendte. Kortet omtales undertiden som karma-kortet, hvorved hentydes til det arbejde, der skal gøres hver dag, der består i, at vi hver dag står ved porten og træffer valg om at blive på den gamle kendte side, eller gå igennem porten for at udforske nye sider af verden – os selv. Benævnelsen Karma-kortet er meget signende, da der ikke er tale om et enkeltstående valg, men mere en livslang stræben og ageren. Karma betyder jo “arbejde, der skal gøres”.
Formentlig er der tale om en tid med forandringer i dit liv, og i den forbindelse virker intet hverken godt eller skidt, hvilket kan virke forvirrende. Men de svingninger og forandringer, du oplever, behøver ikke være negative. bare giv den indre forvirring plads. At blive i følelsen kan føre til, at du oplever kreativitet og nysgerrighed på en ny måde. Søg løsninger til dine problemer gennem drømme og følelser, snarere end logik og fornuft. Andre ord der beskriver Månen er: modtagelighed, kvindelighed, ubevidsthed, fornemmelser, vaklen, bedrag, intuition, gradvis ændring, ændring i personlighed og skjulte fjender.
Forudsigelse: Kun intuition og ikke ræsoneren kan føre videre. En situation hvor man kun har sig selv at stole på. Troskrise, bagtalelse, bedrag, skjulte fjender.
Tal: Kortets nummer er atten, og en og otte giver sammenlagt ni, som er tallet for ensomhed og sårbarhed.
Astrologi: Kortet er knyttet til det astrologiske tegn Fisken og dets kvaliteter: engagement i evolution og transformation.
Affirmation: Jeg kan lide det mystiske i mig selv og andre.
Det universelle princip: Månen repræsenterer valgmulighedernes og autenticitetens universelle princip.
DEN STORE ARKANA
0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
SVÆRD
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
STOKKE
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
MØNTER
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
BÆGRE
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
Tarotkort Komplet |
Træk et tarotkort |
Tarotkort Enkelt |