BÆGRENES DRONNING

Tarot Bægre Dronning
Beskrivelse:
Bægrenes Dronning viser en kvinde siddende på en høj beskyttende trone ved havet. Havet, som symboliserer følelserne, er i ro. Hun betragter det overdådigt dekorerede bæger, hun holder i sine hænder. På hovedet bærer hun en krone. Hun symboliserer den elskede eller tilbedte kvinde. Hun besidder en stærk indre, passioneret følelsesverden og lader frit denne komme til udtryk. Tronens top, er formet som en muslingeskal og symboliserer en åbning eller livmoderen, som fordi den sidder fast på tronen, er forbundet til jorden. En gådefuldhed omgiver denne kvinde og hendes aktiviteter i følelsernes rige.

Tolkning: Bægrenes Dronning symboliserer en høj grad af emotionel integritet. Hun er alle mænds drøm af en kvinde og alle unge pigers ideal! Hun er trofast, ærlig, hengiven, blid og elsket, hvor end hun kommer frem. Jordisk gods gør hende ikke lykkelig, men det gør derimod sand kærlighed og hengivenhed. Kortet indikerer, at du ved at vise dine følelser åbent og ærligt bliver smuk. Og det er uanset, om det er følelser af had eller kærlighed.

Du skal ikke bekymre dig om de mennesker, der ikke forstår dig. Der er nok af andre, du kan dele dine følelser med. Kortet indikerer en mulighed for eller evne til at gå dybt ind i sig selv, være selviagttagende, eftertænksom, fortabe sig i sine følelser og opleve et rigt følelsesliv og kærlighedsliv.

Andre ord der vil kunne beskrive Bægrenes Dronning er: blidhed, held, glæde, forførelse, emotionel integritet og følelser der vises åbent.

Astrologi: Kortet er forbundet med planeten Neptun. Her kan du vælge at udtrykke Neptuns inspiration eller Neptuns bedrageriske kvaliteter. Her vælger Dronningen at udtrykke inspiration.

Affirmation: Jeg er elsket. Jeg er ærlig. Jeg stoler på mine følelser. Jeg er smuk når jeg viser mine følelser åbent.
Tarot Den store arkana

DEN STORE ARKANA

0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
Tarot Sværd

SVÆRD

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Stokke

STOKKE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Mønter

MØNTER

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Bægre

BÆGRE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

Oversigt tarotkort komplet
Tarotkort
Komplet
Træk et tarotkort
Træk et
tarotkort
Oversigt tarotkort enkelt
Tarotkort
Enkelt
Til forside