Beskrivelse: Døden viser et skelet klædt i en rustning, der kommer ridende hen over en mark. Skelettet symboliserer ikke døden, men snarere transformation. Dødens rustning er sort, og Døden holder et flag med en hvid blomst på. Sort er dødens farve, mens hvid symboliserer renhed; tilsammen henviser de til, at krop sind og ånd renses gennem døden. På marken ligger en konge – hans krone ligger et stykke derfra – og ved hans side står en biskop og beder. Formentlig er hans time også nær. At det er en konge, der er død på kortet, viser noget om, at døden kommer til dig, om du er rig, magtfuld eller stærk.
En kvinde og et barn knæler ned ved siden af kroppen på jorden og er i sorg og afventer også deres skæbne. Kvinden symboliserer skønheden og kærligheden ved døden. Disse mennesker repræsenterer menneskenes verden. Der er et blåligt landskab i baggrunden, hvilket kunne tyde på, at det er ved nattetid. Selvom kortet virker koldt og destruktivt, bringer det faktisk en ny orden med sig.
Kortet symboliserer, at det gamle må dø, og at noget nyt skal fødes. Døden kaldes også for Transformering eller Forvandling. Det betyder praktisk talt aldrig den virkelige død, snarere at noget er definitivt slut, og noget nyt skal begynde. Symbolerne i kortet repræsenterer på forskellige måder tre faser i død/genfødselprocessen: rustningen repræsenterer, at vi skal tage vare på os selv, beskytte os selv under perioder præget af forandring og given-slip. Den opgående sol samt skibet, der sejler, minder os om, at vi for at kunne undergå transformation, er nødt til at slippe vores gamle identitet for at blive i stand til at udtrykke en ny.
Tolkning: Døden står for slutninger, forandringer og en cyklus, som nu er endt. Det kan være, at en bestemt form for livsstil er kommet til sin ende, et forhold er ovre eller et karriereforløb er slut. Man kan betragte det, som at tavlen er visket ren, og der er sket en frigørelse fra noget, og man er gået over i en begyndelse på noget andet. Det vil sige, at man ikke behøver at tilslutte sig den traditionelle bevidsthed om døden, der går på angst. Men når du trækker dette kort, vil det betyde, at noget nærmer sig sin naturlige slutning.
Men kortet henviser automatisk også til nyt liv, men både slutninger og begyndelser kan være spændende og skræmmende. Når du går denne slutning i møde, kan det være, der viser sig noget tristhed, eller at du bliver nostalgisk. Det er en sørgeperiode, der er naturlig og som må accepteres. Andre ord der karakteriserer Døden er: fornyelse, fortid, du dør hvert eneste øjeblik, overgang til en anden dimension, tab og kritisk ændring, befrielse fra gamle bindinger, nedbrydning , tilblivelse, gennemgribende ydre forandringer, frihed, afkald og bindinger der skæres over.
Forudsigelse: Fornyelse, nye muligheder og ideer, fjernelse af noget, der har været en forhindring. Bevidsthedsforandring.
Tal: Kortet har nummer tretten, som symboliserer orden.
Astrologi: Kortet er knyttet til tegnet Skorpionen, som i astrologiens tradition forbindes med transformation, død og genfødsel.
Affirmation: Jeg giver med lethed og værdighed slip på mennesker og situationer. Jeg foretager med lethed de nødvendige forandringer i mit liv.
Det universelle princip: Døden symboliserer det universelle princip frigørelse, at give slip og gå videre.
DEN STORE ARKANA
0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
SVÆRD
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
STOKKE
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
MØNTER
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
BÆGRE
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
Tarotkort Komplet |
Træk et tarotkort |
Tarotkort Enkelt |