Det velfungerende team

Den engelske psykolog R. Meredith Belbin har fundet ud af, at det velfungerende team har otte vigtige roller i besætningen: ideudvikleren, kontaktskaberen, koordinatoren, igangsætteren, analytikeren, organisatoren, formidleren og afslutteren. Alle roller skal besættes, for at gruppen kan fungere effektivt. Men man behøver ikke at være otte i et team. Alle spiller nemlig en primær og en eller flere sekundære roller i gruppen. Så tre personer kan sagtens udgøre et velfungerende team, hvis de supplerer hinanden godt.

 

Igangsætteren – Igangsætteren sætter målet og er typisk udstyret med en utrolig power og et stort engagement. Det er i virkeligheden igangsætterens gnist, der gør, at hele gruppen har sin berettigelse. Igangsætteren er i stand til at opildne og engagere folk. Igangsætteren er den som i lederteamet fremhæver konkrete udfordringer og får igangsat en løsning. Igangsætterens svage sider, kan være utålmodighed og det sociale aspekt i gruppen er heller ikke igangsætterens domæne. Igangsætteren kan desuden virke intimiderende overfor dem, der ikke engagerer sig så meget i gruppen.

Koordinatoren – Koordinatoren finder ressourcerne. Når igangsætteren har sat målet og fortalt, hvad visionen er, så udnytter koordinatoren de ressourcer, der er i gruppen, og sørger for, at målet bliver nået. Koordinatoren har ofte en høj følelsesmæssig intelligens. Hun ved, hvad den enkelte i gruppen indeholder, og hvilke styrker og svagheder de andre gruppemedlemmer har. Koordinatoren er derfor den, der maksimerer udbyttet af de ressourcer, gruppen har, og er en slags uformel leder, der er god til at lytte og nem at tale med. Hun er kort sagt god til at fornemme, hvor folk er henne. Koordinatorens tilladelige svaghed er et let manipulerende træk. Hun kan virke manipulerende i forhold til de andre i gruppen, fordi de oplever, at hun har en viden om det enkelte gruppemedlem, som andre ikke har.

Kontaktskaberen – Kontaktskaberen er udadvendt og henter eksterne ressourcer ind i gruppen. Det kan for eksempel ske ved at spørge andre organisationer om, hvordan de har løst tilsvarende problemer. Det kan også ske ved at trække på ressourcer i kommunen eller i den private vennekreds. Kontaktskaberen henter inspiration udenfor gruppen og fortæller gruppen, hvad andre mener om det specifikke projekt, man er i gang med. Kontaktskaberen er en vigtig brik, fordi hun henter sin dynamik udenfor gruppen. Kontaktskaberens svaghed er typisk, at hun er let at engagere, men også nemt mister gnisten igen, når de nødvendige informationer er fundet frem. Hun er ofte heller ikke den mest nærværende person i gruppesammenhæng. Ofte sidder hun inde på kontoret og taler i telefon for at hente informationer, når de øvrige i gruppen holder møde.

Organisatoren – Organisatoren er kort fortalt gruppens rugbrødsmotor. Hun sørger for, at de planer, der er aftalt, og de opgaver, der er udstukket, bliver ført ud i livet. Organisatoren omsætter de beslutninger, der er taget, til håndterbare opgaver. Der er ikke det nytænkende element hos organisatoren. Hun løser opgaverne, som »man plejer«. Hvis man har nogle ting, der skal løses, og man vil være sikker på, at det bliver gjort, så henvender man sig til organisatoren. Når vedkommende får en opgave, tager hun den på sig og løser den. Organisatoren har brug for stabile strukturer, regler og manualer. Til gengæld er hun effektiv, systematisk og metodisk. Organisatorens svaghed kan være en vis ufleksibilitet. Nye ideer, der ikke er gennemprøvede, kan godt være lidt for spekulative og luftige for hende.

Idéudvikleren – Anderledes er det med ideudvikleren, der strutter af kreativ intelligens. Hun sprudler af ideer til, hvordan man kan løse gruppens opgaver. Alle i gruppen kan selvfølgelig få idéer. Det, der adskiller idéudvikleren fra de andre, er det kreative og nytænkende element. Ideudvikleren bevæger sig i de store, overordnede linjer. Det er ikke hende, der spekulerer på, hvor stikkontakterne skal sidde. Idéudvikleren har fremdriften tilfælles med igangsætteren. Men idéudvikleren er mere højtflyvende. Idéudviklerens tilladelige svaghed kan være en noget flyvsk personlighed, der bare hiver ideer ud af ærmet. Det er andre, der må finde ud af, om de er gode eller dårlige.

Analytikeren – Analytikeren er den, der skyder alle ideerne ned, hvis de ikke er gode nok. Analytikeren har ofte en høj logisk og rationel intelligens. Hun gør projekterne realisable. Det kan virke kedeligt på nogen, men er samtidig en sikkerhed for, at man ikke kommer på afveje. Analytikeren er ofte i besiddelse af en præcis vurderingsevne og kan se, hvilke veje der er farbare. Når man har en analytiker med i gruppen, er man næsten garanteret velgennemtænkte løsninger, der holder vand. Til gengæld er analytikeren ikke den mest entusiastiske og euforiske i gruppen. Hun har heller ikke den største forståelse for, hvordan man sælger sine vurderinger til andre.

Formidleren – Formidleren besidder en del af den samme følelsesmæssige intelligens, som koordinatoren. Hun sørger for, at alle i gruppen har det godt sammen. Hun er den sociale lim, der binder de forskellige grupperoller sammen, så der netop opstår en gruppefølelse. Formidleren sørger for, at der er kaffe og chokolade på bordet. Hun sørger også for den løse snak før mødet officielt går i gang, og småsnakken mens man tager jakkerne på efter mødet. Formidlerens svaghed kan være konfliktskyhed, fordi formidlernes fokus er at gruppens medlemmer først og fremmest skal have det godt med hinanden, hvilket kan ske på bekostning af nogle sunde konflikter, som man ikke får taget.

Afslutteren – Den sidste figur i Belbins team-model, afslutteren, er den, der sørger for, at detaljerne er i orden. Hun ser de ting, der giver projektet den sidste finish. Også tidsmæssigt er afslutteren den, der sørger for, at tiden bliver holdt. Hvis deadline er klokken to, banker hun på for en afslutning fem minutter i to. Deadlinen gælder for alle, men for afslutteren er den meget væsentlig. Hun vil gerne have sat et punktum. Afslutterens svagheder er typisk ængstelighed og perfektionisme.

De otte teamroller udgør Belbins oprindelige teori. Senere har han også fundet det nødvendigt at inddrage »specialisten«. Specialisten er en person, der kun tilfører gruppen en eksakt viden på et bestemt område.

 

Enneagram – Det velfungerende team

Belbins otte roller og Enneagrammets ni typer

Man kan i stor udstrækning kæde Belins ni rollertyper sammen med Enneagrammets ni typer. Dog er der ikke helt nøjagtig overensstemmelse, da nogle typer er overlappende. Det som er den vigtigste pointe for begge modeller når vi taler om at sammensætte en gruppe mest optimalt er tydeliggørelsen af det enkelte menneskes (gruppemedlems) styrker og svagheder. Når vi prioriterer noget i vores »personlige værktøjskasse«, betyder det samtidig, at der er andet, vi må underprioritere. Hele teamrolleideen finder jo netop sin berettigelse i, at det, vi så underprioriterer hos os selv, det, må vi finde hos andre.

Man kan godt påtage sig en rolle, man normalt ikke påtager sig, og man kan endda gøre det ganske glimrende. Men det ville være energidrænende og krævende på samme måde, som hvis man skulle gå fra at bruge højre hånd til pludselig at bruge venstre. Derfor er det vigtigt at gøre sig sine prioriteter klart og gå efter at udfylde den rolle, man har det bedst med. Helt undtagelsesvis kan det forekomme at en enkelt person rummer alle teamroller i sig, men det er mere normalt at man godt kan være god til to til fire roller.

 

Sådan bliver du en god teamspiller

  • Du finder lidt af dig selv i alle ni Enneagramtyper, selv om en af dem skiller sig ud som værende din. Det er din grundtype. Du kan opføre dig som de fleste af typerne. Ingen kan fortælle dig, hvilken type du er. Det er kun du selv.
  • Enneagrammet beskriver en boks, du allerede er i, som begrænser og fastholder dig i vanemæssige mønstre, og hvordan du kommer ud af boksen. Det er vejen ud af boksen, der viser dine personlige udviklingsmuligheder.
  • Ikke alt i beskrivelsen af din grundtype gælder hele tiden, fordi du svinger mellem sunde, gennemsnitlige og mindre sunde træk, som udgør din personligheds type. Det afhænger også af om du er presset eller tryg.
  • Enneagrammet er en model af virkeligheden og ikke selve virkeligheden. En model er interessant, fordi den beskriver, hvordan noget virker inden for et bestemt område. I bund og grund fungerer modeller som landkort. Enneagrammet giver dig et kort over din adfærd og baggrunden for  adfærden.
  • Brug ikke din type som undskyldning for din eller andres adfærd. ‘Jeg er 2’er, jeg kan ikke lade være med at manipulere med andre mennesker.’  ‘Sådan har jeg altid gjort for at få succes, for jeg er jo type 3.’ Din adfærd kan ikke altid legitimere dine positive hensigter. Når du har fundet din grundtype, har du færre undskyldninger for dine ikke helt så pæne sider, fordi du kender dem. Du kan komme ud af boksen.
  • Lad være med at skabe karikaturer af andre typer. ‘Han er type 5, så derfor er han helt sikkert arrogant.’ ‘Hun er type 8 og hele tiden støjende og aggressiv.’ Når du skaber karikaturer, projekterer du noget, som foregår inden i dig over på andre mennesker.

enneagram-team-02

 

Enneagrammet beskriver de typiske tanke- og handlemønstre, som hver af de ni typer har, samt hvilke dybtliggende motiver, der ligger til grund for de enkelte typers adfærdsmønster. Ved at finde ud af hvordan man score på de forskellige typer, kan modellen hjælpe os til at forstå os selv bedre, og til at få kontakt med de temaer, vi med fordel kan bearbejde for at opnå større glæde og tilfredshed i livet.Det er selvsagt ikke nok at kende din score på de forskellige enneagramtyper. Dette er blot en start for din udvikling. Et udgangspunkt. Nu skal du til at kigge dybere på de udviklingsveje, der bliver foreslået.

Måden du gør dette på er ved at kigge på din enneagramscore. Det er ofte således at du scorer markant højt på 1-3 typer. Du har med stor sandsynlighed stærke motiver fra de tre typer, som du scorer højest på. Du kan derfor formode, at en eller flere af disse tre typer har livsmotiver, som du kan nikke genkendende til. Tag udgangspunkt i den type, du score højst på og find først ud af om du kan nikke genkendende til beskrivelsen af denne. Såfremt dette ikke er tilfældet så forsøg med den type, du scorer næsthøjest på.

Når du har fundet den type, du bedst kan identificere dig med skal du nærlæse afsnittet om undertyper. Det er således at hver type kan opdeles i tre undertyper, der kan have forskellig adfærd, eller forskelligt fokus i deres liv. Men de udtrykker alle sammen den samme grundlæggende energi og den samme fiksering. Man kan sige, at energien udtrykkes i tre forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører. Du skal således finde ud af hvilken undertype du bedst kan genkende dig selv i.

Hvis du har lidt udfordringer med at identificere dig med en enkelt af typerne kan det hjælpe at lege lidt med benævnelserne af typerne indtil du synes du kan genkende dig selv. De benævnelser, der for nærværende er valgt til de enkelte typer vil du i anden litteratur, kunne se valgt benævnt anderledes. Det er værd at være opmærksom på at det har stor betydning for vores meningsdannelse, hvilken terminologi, der benyttes og i hvilken rækkefølge vi bliver præsenteret for informationerne. Dette blev bevidst i et forsøg hvor to grupper af forsøgspersoner fik en liste over karaktertræk hos en person og fik besked om at danne sig et helhedsindtryk af personen og derefter karakterisere ham i nogle få sætninger.

Listerne var:

1) Intelligent, flittig, impulsiv, kritisk, stædig og misundelig
2) Misundelig, stædig, kritisk, impulsiv, flittig og intelligent.

Om den første person hed det: “En magtfuld person, han har sine egne meninger og har som oftest ret. Han er selvoptaget og søger at sætte sine anskuelser igennem”. Om den anden person hed det: “Denne persons gode egenskaber som flid og intelligens må nødvendigvis blive hæmmet af hans jalousi og stædighed. Han er emotionel. Han kan ikke klare sig, da han er svag og lader sine dårlige sider overskygge sine gode sider”.

Selvom listerne indeholdt præcis de samme egenskaber (i modsat rækkefølge) gav den første liste adskilligt mere positive indtryk af personen end den anden.Vi mennesker danner således vidt forskellige associationer og meninger om det selvsamme emne afhængig af hvilken terminologi, der bliver benyttet. Med dette in mente kan du eventuelt lege lidt med benævnelserne af typerne indtil du synes du kan genkende dig selv. Også selvom du ingen udfordringer har med at identificere dig med en type, kan du med fordel lave lidt associationer på de forskellige betegnelser og se hvorledes de kan føre dig i helt forskellige retninger.

  1. Perfektionist – Detaljerytter – Omhyggelig
  2. Hjælper – Relationsskaber
  3. Udretter – Stræber – Arbejdsnarkoman
  4. Romantikker – KreatørIagttager
  5. Tænker – Filosof
  6. Skeptiker – Tvivler – Realist
  7. Eventyrer – Livsnyder – Idémager
  8. Frontkæmper – Retningsgiver – Leder – Idealist
  9. Fredselsker – Mægler

 

enneagram-team-03-1

Al personlig udvikling starter med en vilje til forandring. Er denne til stede kan du via din indplacering i Enneagrammet blive opmærksom på dine egne mønstre, således at du kan genkende dem, og lægge mærke til hvordan du gentager dem. Når du først har bemærket et mønster, som ikke gavner dig i retning af din personlige udviklingsvej, er det næste skridt at fortælle dig selv, at det er kun din personlighed, der ønsker at du skal gøre det samme som du plejer.

Såvel det at komme til en dybere erkendelse af ens måde at tænke og handle på, som det at finde redskaberne til konkret at gøre noget ved dem, er som oftest noget man bør nogle til at bistå med. Meget få mennesker magter denne opgave alene. Du kan hjælpe dig selv et langt stykke hen ad vejen ved eksempelvis at benytte enneagrammet, som et værktøj til at typebestemme dig og gøre dig opmærksom på dit udgangspunkt, dit startsted for din udvikling.Foruden at være en model til at forstå vores eget personlighedsmønstre, er Enneagrammet også en model til at forstå andres personlighedsmønstre og dermed hjælpe os til at forstå vores omgivelser bedre. Således kan du med kendskab til hvordan typerne motiveres og opfatter verden, lette dit eget samspil med andre. Ikke mindst når du indgår i gruppesammenhænge og måske selv står for at motivere gruppemedlemmerne eller sammensætte dem på den mest gunstige måde.

Du bør være opmærksom på at når vi bevæger os ned i konkrete anvisninger omkring hvorledes den enkeltes udviklingsvej kan foregår – ja så er det i langt højere grad et spørgsmål om at beherske psykologiske værktøjer af diverse art (NLP, Rollespil, Transaktionsanalyse etc.) end det er et spørgsmål om at beherske enneagrammet – som i sin essens er at typebestemme det enkelte menneske.

 

Stil spørgsmål om enneagrammet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om enneagrammet eller din typeprofil
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

Enneagramtest – Quick test