|
Under en både tiltagende og fuld måne, sidder en hund, den tæmmede natur og en ulv, den vilde natur. I forgrunden er en krebs ved at komme op fra underbevidsthedens dybe vand. Fra vandet fører en sti op til to tårne, der står ved indgangen til det ukendte land. Her lurer skjulte farer og fjender. Så det er med at tro på sig selv og gebærde sig forsigtigt. Forudsigelse: Kun intuition og ikke ræsoneren kan føre videre. En situation hvor man kun har sig selv at stole på. Troskrise, bagtalelse, bedrag, skjulte fjender.
|