De elskende TarotDE ELSKENDE

Beskrivelse: De elskende viser Adam og Eva stående nøgne og side om side i et landskab. Adam står foran Livets Træ, som bærer tolv frugter, et for hvert af tegnene I dyrekredsen. Solen og en engel svæver over dem. Englen symboliserer Amor og minder os om kærlighedens to former: kærlighed som lidenskab og kærlighed som medfølelse. men det lader også til, at englen giver parret sin velsignelse.

Adam og Eva står overfor et valg: før syndefaldet, eller den uskyldige barndom. Men sansernes udfoldelse og den kødelige kærlighed og seksualitet lurer om hjørnet, hvilket slangen i livets træ bag Eva symboliserer.

Adam og Eva kan ud fra historien i bibelen fortolkes som at de bliver fristede og spiser af den forbudne frugt. De vælger hermed seksualitet og forplantning, som gør dem gudeligende i evnen til at skabe nyt liv. Men ligesom det bragte dem livets gave, bragte deres valg dem også døden, omend med muligheden for spirituel udødelighed.

Æblet i livets træ repræsenterer som bekendt udvisningen fra Edens have og i kortet ligger også et symbol på valg og fravalg. Man skal frigøre sig fra et tidligere forhold før man helhjertet kan gå ind i et andet. Eksempelvis ved at en mand frigøre sig fra sig fra moderen og give sig hen til kæresten. Dvs. der også er et følelsesmæssigt valg forbundet med De elskende.

Tolkning: Dette kort har to hovedbetydninger. Den første handler om en kærlighedsaffære. Kortet kan indikere et stærkt bånd mellem to personer, for eksempel et arbejdsmæssigt partnerskab og en kærlighedsaffære. Den anden betydning har med valg at gøre. Spørgeren skal træffe en vanskelig beslutning, der som regel vil involvere et vis offer. En splittelse imellem hvad man mener, der er rigtigt at gøre, og hvad man har lyst til at gøre. Spørgeren skal måske vælge mellem to mennesker, situationer eller jobs, hvor det ene byder på økonomiske fordele, mens det andet opfylder kreative behov.

Kortet henviser til de konsekvenser et forhastet eller uovervejet valg, med hensyn til for eksempel et forhold eller en kærlighedsaffære, kan have. Men valget eller prøven handler ikke kun om kærlighed og romantik. Det kan også handle om en sag, en situation, en omstændighed af stor personlig vigtighed, som involverer valgmuligheder.

Kortet kan desuden hentyde til et tab eller skuffelse, fordi man, når man vælger et, mister noget andet. Adam og Eva valgte kundskab, men med fulgte døden. At vælge kærlighed og lidenskab kan også bringe sårbarhed og smerte.

Andre ord der karakteriserer de elskende er: kærlighed som en vej til det, guddommelige, tiltrækning, forening af modsætninger gennem kærlighed, enhed, harmoni, øget bevidsthed gennem et forhold, partnerskab, modsætninger og beslutninger.

Forudsigelse: Starten på ny kærlighed. En fristelse eller tiltrækning er til stede. Kampen mellem den åndelige og den kødelige kærlighed.

Tal: Kortets nummer er seks, tallet for harmoni.

Astrologi: Kortet er knyttet til det astrologiske tegn Tvillingen.

Affirmation: Jeg besidder iboende sociale færdigheder. Jeg værdsætter og ærer venskabets princip.

Det universelle princip: De elskende repræsenterer den kunst og de færdigheder, der skal til for at opretholde menneskelige relationer som universelt princip.

De elskende Tarot Cary-Yale

Visconti
Yale University

De elskende Tarot Italiensk tarotsæt

Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

De elskende Tarot Marseilles

Tarot of Marseille
Fournier

De elskende Tarot Marseilles Oswald Wirth

Oswald Wirth
US Games

Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af De elskende. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er  hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.

Når du således skal tolke De elskende har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af De elskende. Du kan se mange flere illustrationer af De elskende i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14


Stil spørgsmål om Tarotkort

Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål