Ypperstepræstinden TarotYPPERSTEPRÆSTINDEN

Beskrivelse: Ypperstepræstinden sidder iklædt en blå kappe. Hun bærer et hvidt kors på brystet, hvilket kan indikere en forbindelse til Jomfru Maria, eller rummet & tidens kors. Hun sidder mellem en sort og en hvid søjle, hvorpå der står Jâ og Bâ, som kan henvise til de to bronzesøjler, Boaz (grundlægge) og Jachin (styrke) som stod på tærsklen til templet i Jerusalem. Tilsammen betyder de stabilitet.


Ypperstepræstinden er eksponent for modsætninger, som er i balance med hinanden. Forhænget bag ypperstepræstinden er beklædt med granatæbler – dødens og den ægteskabelige kærligheds frugt og det skjuler en dør til psykens indre verden. Bag forhænget skimtes desuden vandet – symbol på det ubevidste, rigdom der er adgang til via det ubevidste sinds dybder. Hendes krone eller hornet hovedprydelse har måneform, hvilket indikerer en forbindelse til månegudinderne Isis og Frigg. Ved hendes fødder ligger symbolet for den tiltagende måne. I hænderne har hun Torarullen, den guddommelige lov. Den er halvt skjult af hendes kappe for at vise, at noget er skjult, holdt hemmeligt og noget er åbenbaret.

Tolkning: Først og fremmest symboliserer Ypperstepræstinden intuitionen. Hvis der er behov for at udvikle denne, kan du opleve en trang til at være dig selv, blive draget af vand, forståelse af drømme, foretage dig kontemplative eller mediterende aktiviteter. Din tolerance for begrænsninger, bånd og ydre hæmninger kan være på et lille sted, og følelsesmæssig ustabilitet kan forekomme.

Ofte er man også draget af dette kort når man har en veludviklet intuition og er i dyb indre ro og har tillid til, hvad man ser, såvel udadtil som indadtil. Kortet henviser således desuden til en forstærket interesse i spirituelle, okkulte eller esoteriske aktiviteter, som for eksempel studier, meditation eller tjeneste. Der er ofte et ønske om, gennem disse aktiviteter, at lære mere om den, for opfattelsen og forstanden, skjulte verden. Måske vil der, hvis tiden er inde, blive åbenbaret hemmeligheder i form af blandt andet viden og sandheder for en. Her viser sig altså et stort og endnu ikke realiseret potentiale.

Det kan også vise sig, at et indsigtsfuldt menneske kan have særlig indflydelse på dig. Mediter og giv dig tid til at lytte til dit indre. Vær modtagelig, åben og klar. Flyt din opmærksomhed fra dine rationelle tanker til din intuition. Tiden er moden til at udvikle kvindelige intuitive kræfter. Lad være at handle, vent.

Andre ord der karakteriserer Ypperstepræstinden er: viden bag intuition, skjult visdom, vejledende drømme, guddommelige love, stilhed, indre harmoni, adgang til intuitive kræfter, kvindelig energi, klarhed, kølighed, alvor, oprigtighed, visdom, hemmeligheder som skal afsløres og udvikling af intuition.

Forudsigelse: En klog kvindes indflydelse på det, som der spørges om. En advarsel om at tie med, hvad der ikke bør snakkes om. Lyt efter intuition. Den evige drøm.

Tal: Kortets nummer er to hvilket symboliserer dualitet.

Astrologi: Kortet er knyttet til Månen, der står for dybe følelser og fortiden.

Affirmation: Jeg er et særdeles skarpsindigt og intuitivt menneske. Jeg følger min indre stemme.

Det universelle princip: Ypperstepræstinden repræsenterer intuitionens, uafhængighedens, selvtillidens og de indre ressourcers principper.

Ypperstepræstinden Tarot Cary-Yale

Visconti
Yale University

Ypperstepræstinden Tarot Italiensk Tarotsæt

Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

Ypperstepræstinden Tarot Oswald Wirth

Oswald Wirth
US Games

Ypperstepræstinden Tarot Marseilles

Marseille
Fournier

Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af Ypperstepræstinden. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er  hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.

Når du således skal tolke Ypperstepræstinden har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af Ypperstepræstinden. Du kan se mange flere illustrationer af Ypperstepræstinden i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14


Stil spørgsmål om Tarotkort

Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål