Pilgrimsrejse Santiago de Compostel, Caminoen

Santiago de Compostel

Pilgrimme valfarter til den spanske by Santiago de Compostel hvor Jesus disciple; Sct. Jacob ligger begravet. Legenden fortæller at Sct. Jacob udbredte kristendommen i Spanien, men efter et besøg i Jerusalem i år 44, blev han halshugget af Kong Herodes pga. af sin kristne tro. Sct. Jacobs disciple flygtede, sammen med liget af Sct. Jacob til området Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne, hvor Jacob blev begravet. Den robåd som disciplene ankom med skulle være drevet i land på Cap Finisterre, hvorfor mange pilgrimme vælge både at besøg Santiago de Compostela, som ligger cirka 85 kilometer inde i landet og derefter Cap Finisterre, der også benævnes verdens ende.

Legenden fortæller videre at der mange år efter begravelsen af Sct. Jacob pludselig var mange stjerner på himlen over graven. Man grundlagde i år 829 byen Santiago de Compostela og byggede en kirke på stedet, der siden hen har vokset sig til den nuværende katedral. Byen fik i øvrigt navnet »Campus stellae« (stjernens mark), på grund af legenden om at en stjerne havde vist de kristne hen til Jakobs grav. Hvorvidt legenden er sand, og om det virkelig er Sct. Jacobs grav, man byggede ovenpå, kan ikke fastslås med sikkerhed, men under alle omstændigheder grundlagde en kristen kult i Galicien en kirke på netop det sted og siden dengang har det været et velbesøgt pilgrimssted. Genopdagelsen af Sct. Jacobs grav skete i det niende århundred, da Spanien var besat af de muslimske maurere – og mon ikke denne besættelse var medvirkende til at Jakob blev til symbolfigur for det kristne Europas generobring af Spanien.

Cap Finisterre Santiago de Compostela

 

Fremstillingen af Sct. Jacobs væsen og udseende har skiftet igennem tiderne, alt efter det politiske og religiøse klima. De fleste afbildninger vi har af ham i dag i statuer og billeder viser en sympatisk, skægget pilgrim, klædt i simple dragter og sandaler. Efter den mauriske invasion af Spanien i det niende århundrede, blev han som Spaniens skytshelgen skildret noget mere krigerisk som Santiago Matamoros (Sankt Jakob Maurerdræberen); til hest, med draget sværd og tit med afhuggede maurerhoveder omkring sig.

Den krigeriske Sankt Jacob lagde dog sit sværd fra sig omkring år 1492, hvor den kristne sejr over Spanien endegyldigt bliver fastslået ved Nasride-kongedømmet Granada’s fald. Og hermed har kristendommen sejret over islam i hele Europa. I 1500 tallet er der ganske vist sporadiske oprør blandt de tilbageblevne maurer, der bliver behandlet meget uretfærdigt, men den spanske inkvisation, der indledes i 1448 forviser eller omdøber alle der ikke bekender sig til den kristne tro og fordrev dem fra Europa.

Sankt Jakob som pilgrim fremstilles herefter som er en meget sympatisk helgen, der solidariserer sig med de vejfarende og det almindelige menneske. Han skildres som pilgrim, dvs. med vandrestav, kappe, en bredskygget hat, taske og en muslingeskal. Der er mange forklaringer på at muslingeskallen er blevt pilgrimmens varetegn. Langs de mange veje til Santiago de Compostela, findes talrige stenmonumenter i vejkanten, der viser en muslingskal og dermed at man er på El Camino – pilsgrimsruten til Santiago de Compostela.

Den mest sandsynlige forklaring på muslingeskallen er at den galiciske kyst er fyldt med muslinger, så det er nok blot fordi muslingen er et galicisk vartegn. Muslingerne blev tiltroet magisk og helbredende virkning, og med tiden blev de et symbol for pilgrimme ikke alene i Santiago, men også i Rom og Jerusalem. Muslingerne blev sat fast på huer eller madposer og gav pilgrimmene beskyttelse, fordi det blev betragtet som en dødssynd at slå en pilgrim med musling ihjel.

 

El Camino

Enhver kender ordsproget om at alle veje fører til Rom, men faktisk er det nærmere således at alle veje i Europa føre til Santiago. De fleste pilgrimsveje opstod i middelalderen, men der bliver fortsat skabt nye pilgrimsruter. Pilgrimsveje til Santiago, kaldes for Jakobsveje. Mange europæiske lande har særlige Jakobsforeninger, som udelukkende beskæftiger sig med pilgrimsture til Santiago de Compostela. Foreningerne bestemmer også, hvilke veje der officielt skal anerkendes som Jakobsveje. Et vigtigt aspekt i den forbindelse er at der ligger klostre netop en dagsmarch fra hinanden, således at det er muligt at forbinde dem med hinanden på pilgrimsruten.

Overalt i Europa findes disse Jakobsveje, der alle fører til Santiago de Compostela. Alle ruterne i Europa forener sig til fire store veje i Frankrig, som munder ud i en eneste hovedvej i Spanien, den såkaldte Camino de Santiago (El Camino). Ordet “camino” betyder “vej” på spansk, og når man bruger det i sammenhæng med Santiago de Compostella, henviser man til den vej, som de gående pilgrimme skal følge, for at nå den hellige by. Man kan naturligvis vælge at gå hele vejen fra sin bopæl til Santiago de Compostela, men alt efter smag og behag samt fysisk udholdendehed vælge de fleste dog at rejse med fly eller anden transport til et udgangspunkt lidt nærmere Santiago de Compostela og starte turen derfra. Man behøver ikke at gå, mange vælger eksempelvis at cykle på de smukke ruter.

De mest populære ruter er:

  • Camino Frances (den franske vej), som bevæger sig fra den franske grænseby St. Jean de Pied a Port over Roncesvalles, Pamplona, Burgos, Leon, Astorga Triacastella og til sidst Santiago de Compostela. Længde cirka 774 km. Man kan vælge at starte i en af de byer som ruten går igennem: Fra Leon er der cirka 300 km. til Santiago og fra Astorga er pilgrimsruten ca. 250 km. Denne pilgrimsrute er den mest populære da man oplever historiske mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter til højsletten for at ende i Galiciens grønne bjerge.
  • Via de la Plata (Sølvruten) fra Sevilla.
  • Nordruten (langs Nordspaniens kyst).
  • Camino Portugues fra Portugal.
  • Tyskland, München: Sankt Jakobsplatz til Santiago. På Sankt Jakobsplatz lå i det 11. århundrede et kapel til ære for apostlen Jakob. Kapellet er for længst forsvundet, og i stedet for står en kirke med tilhørende kloster på pladsen. Nonnerne i klosteret har genoptaget en middelalderlig skik: De sender hver måned pilgrimme ud på den lange vandring til Santiago de Compostela. Med på vejen får pilgrimmene nonnernes velsignelser og et pilgrimspas, som skal give adgang til de billige herberger i Spanien.

Klik på billedet for at se det i stor udgave

 

Opskrift på pilgrimsrejse

Har du lyst til at tage på pilgrimstur til Santiago er opskriften som følger.

Dit udgangspunkt
Start med at finde ud af hvilken ruten du vil følge, hvor du har lyst til at state fra, hvilken transportform du foretrækker (vandring, cykling), hvilken årstid du ønsker at tage afsted samt om du ønsker at begive dig afsted alene eller sammen med andre. Om disse indledende overvejelser og beslutninger kan der skrives mangt og meget, men reelt er det meget enkelt. Den pilgrimsrute du ønsker at følge er bestemt ud fra din helt egen smag og behag samt din fysisk. Det siger sig selv at eksempelvis vandringen fra den franske by St. Jean de Pied til Santiago på 774 km. er en udfordring. For slet ikke at tale om hvis man starter i Munchen eller endnu længere væk.

Men stort set alle kan tage lige så lang en pilgrimstur, som de har lyst til. Det er ganske simpelt et spørgsmål om at tage etapperne i den udstrækning man har fysik og lyst til. Et menneske med en normal kondition og fysik kan let tilbagelægge 15 kilometer om dagen til fods. Nogle vandre op til 30-40 kilometer pr. dag. For at få det af Santiagos biskop udstedte pilgrimsbevis, skal man mindst have gået 100 km. Hvor lang tid man har været om det og i hvor store eller små stykker man har opdelt ruten, har ingen betydning.

Husk nu i dine overvejelser at dette altså ikke er en udholdenhedsprøve eller en konkurrence. Hvis du har lyst til at gå 6 km. en dag ja så gør da det. Det gælder om at kunne slappe af, nyde tyren og tænke sig om. De fleste menneskers erfaringer fortæller os at, det er at foretrække at nøjes med en del af Caminoen frem for at skulle gå længere dagsmarcher, hvis man har kortere tid til sin rådighed. Og så har du jo også talrige muligheder for undervejs at springe over dele af ruten. Der står ingen steder skrevet at du ikke må tage en bus, et tog, et stykke ad vejen, eller for den sags skyld leje en bil. Du kan jo have det i baghovedet mens du vandre at hvis det føles for hårdt, ja så tag en hviledag eller spring på toget et stykke ad vejen.

Hvis vi bliver ved den franske rute, så synes de fleste mennesker at den første og sidste tredjedel er de mest interessante. Rent naturmæssigt er turen fra Astorga til Sarria, nok den mest spændende; kulturelt er både Leon og Astorga meget interessante. De fleste som forkorter turen, gør dette ved at vælge turen over Mesetaen (Burgos-Astorga) fra. Dette er forståeligt da denne del af turen ikke er så rig på naturoplevelser, da landskabet er meget fladt. Til gengæld er det måske det stykke, som er bedst for den “indre rejse”. Hvilken rute du ønsker at benytte kan du spore dig ind på ved at læse nogle af de mange bøger om pilgrimsruterne til Santiago, og her læse om de enkelte strækningers seværdigheder og sværhedsgrader. Du er også hjertelig velkommen til at benytte NetSpirits spørgeforum, hvor du kan diskuttere El Camino med andre og drage nytte af deres erfarringer.

Vandre alene eller sammen med andre?
Dine ønsker for rejsens længde og varighed indvirker naturligvis på dine overvejelser om du skal vandre alene eller sammen med andre. Der er fordele både ved at gå alene og sammen med andre. Når man går sammen med andre, har man den sikkerhed, det er at være i en gruppe, men til gengæld får man måske sværere ved at komme i kontakt med andre pilgrimme udenfor gruppen. Hvis gruppen ikke fungerer godt, kan man også risikere at interne problemer kommer til at overskygge turens åndelige indhold, og dermed ødelægge turen. Når man er alene, kan man selv sætte tempoet og bestemme hvad man vil se undervejs. Risikoen er, at man føler sig ensom og at man får fysiske eller praktiske problemer, som bedst løses med andres hjælp.

Man møder ret sandsynligt en masse andre pilgrimme undervejs. Hvem man møder, afhænger naturligvis af hvornår man går ruten, og hvor man overnatter. Hvis man går i sommermånederne (juli-august), vil 90% af de pilgrimme være spaniere for der har de sommerferie, og gennemsnitsalderen ca. 25 år. Men der er også franskmænd, tyskere, amerikanere, newzealændere, australiere, englændere og andre. Disse har generelt en højere alder end spanierne, og kan være lettere at snakke med, idet spanierne normalt ikke forstår andet end spansk.

Hvilket tidspunkt af året skal man vælge?
Hvis man gerne vil møde mennesker, som snakker andet end spansk, er det en god idé at tage turen i maj eller september måned. Også om vinteren kan man gå ruten, men så skal man være indstillet på at gå i sne, hvilket gør det vanskeligere at se afmærkningen. Desuden er det kun de færreste af pilgrimsrefugierne, der har åbent om vinteren.

Valget mellem vandring og cykling
Valget er helt dit!Hvis man skal have pilgrimsbevis i Santiago kræves det, at man har gået 100 km. eller cyklet 200 km., men enhver kan selv vælge sit transportmiddel, og der er i princippet intet i vejen for, at pilgrimme kan rejse i bil eller med bus. Nogle hævder at den rigtige pilgrimsfærd er vandring. Argumentationen herfor er at at det kun er ved vandring man opnår at komme i kontakt med sine indre tanker og at de oprindelige pilgrimme i sin tid vandrede. Hertil er der kun at sige at de oprindelige pilgrimme, der ofte var flere år undervejs sikkert også med tak har modtaget tilbud om lift fra en hestekærre eller anden transport og at hvis du synes det er dejligt at cykle og du mener at du får mindst lige så meget ud af pilgrimsturen på denne måde – ja så er det da bare afsted på jernhesten.

Endvidere kan man jo tilbagelægge væsentlig større strækninger til cykel fremfor til fods. Valget er helt dit. der er intet der er mere rigtigt end noget andet. Det væsentlige for at få en vellykket tur, er erkendelsen af, at man ikke deltager i en sportskonkurrence, hvor det gælder om at tilbagelægge en så stor daglig strækning som muligt, men at formålet med denne tur først og fremmest er personligt og åndeligt. En god pilgrimstur er hvor man man opbygger sig selv fysisk og mentalt, hvor man nyder den smukke natur og de mange kulturminder, og – først og fremmest – hvor man får den nødvendige tid til at tænke over sig selv og sit eget liv.

Planlæg rejsen i god tid
Det kan anbefales at du planlægger din pilgrimstur i god tid. Dels af økonomiske årsager da du kan opnå store besparelser på flytransport ved at bestille i god tid og dels for at du kan få tid til at studere kort og læse om landskaberne, seværdighederne undervejs etc. Det kan som regel også anbefales at man bruger turen som katalysator for at komme lidt bedre i form. Måske har du ikke brug herfor, men det kan jo aldrig skade at gøre sig lidt overvejelser om de fysiske strabasser, du vil støde på og imødegå dem så godt som muligt. Det er en udfordring at vandre med fuld oppakning i mange dage – selv for mennesker, der er i god form. Det kan også anbefales at gå ens vandresko til. Hvis man ikke allerede er i god form, er det fornuftigt at gå 4-5 ture af ca. 25 km. i ugerne inden man tager afsted.

 

Så skal vi til at pakke

Udstyrslisten til en lang vandring kan hurtigt blive lidt af en videnskab. Da det er en vandreregel at din baggage kun bør veje 1/10 af din kropsvægt, kan vi starte her. De færreste kan nok nøjes med denne vægt, men som udgangspunkt er den god, for den stiller store krav til minimalitet, funktionalitet og gram. Under alle omstændigheder bør din bagage ikke overstige 12 kg. Og lad os hermed kaste os ud i hvad du skal have med og hvad du skal gøre af overvejelser:

  • Rygsæk – Tænk på at du skal vandre hele turen med din rygsæk. Det gør at den skal være af minimum nogenlunde kvalitet. Du behøver ikke at investere en mindre formue i en professionel vandrerygsæk, men en rygsæk af rimelig kvalitet skal du dog bruge. De professionelle vejre mindre og har bedre stopper og hængsler, samt ikke mindst er der tænkt en hel del over hvordan vægten bæres på kroppen. Så har du mulighed herfor så anskaf eller lån en rygsæk, der decideret er lavet til vandring. Og ellers sørg for at din rygsæk er i rimelig kvalitet således at du ikke kommer hjem med ondt i ryggen og diverse slidmærker på kroppen efter dårlige stropper.
  • Vandresko og sandaler – Du vil opleve mange der om aftenen ved de forskellige overnatningsmuligheder sidder og ømmer sig over ondt i fødderne, vabler mv. Men dette kan du helt undgå! Det er ganske enkelt. Du skal bare anskaffe dig et par decideret vandringsstøvler og sørge for at have gået dem til (omkring 20 km.) før du tager afsted, så er du ret sandsynligt helt fri for den slags problemer. Det kan anbefales at du køber dine vandringssko i en af de mange sportsbutikker, der forhandler sådanne ting. Ekspedienterne her vil have oplevet masser af historier om folk med dårligt fodtøj som har fået ødelagt deres vandring, deres skiferie etc. og de kan vejlede dig. Eksempelvis vil de sikkert fortælle dig at skoene bør være så store at du kan have 2 par sokker heri, da dette beskytte fødderne mod slidskader.Og aporopos sokker, så giv lige dem en overvejelse med på vejen. Det bedste er at bruge to par sokker, inderst tynde af syntetisk svedtransporterende materiale (f.eks. polypropylen) og yderst uldsokker af moderat tykkelse. Indersokkerne vaskes hver aften (de tørrer hurtigt), mens uldsokkerne kan vente til de lugter for fælt. Hemmeligheden ved to par sokker er, at friktionen opstår mellem de to par sokker og ikke mod huden samt at indersokkerne transporterer sveden ud i uldsokkerne, så fødderne hele tiden stort set er tørre.Når du kommer frem til et overnatningssted vil du have megen lyst til at tage vandreskoene af – hvilket da også er en fremragende ide. Kan du få tiltusket dig et fodbad er det helt supert. Under alle omstændigheder er det godt at fødderne får lidt luft når man når frem til refugierne efter dagens vandring. Sandaler er bedst, og hvis man anskaffer et sæt af de såkaldte vandresandaler, kan disse anvendes til at gå på de strækninger, hvor underlaget er nogenlunde jævnt, altså ikke i bjergene, men på stier og landeveje. Skulle du alligevel få vabler, så findes der specielle plastre hertil, som fås på apoteket. Tag evt. et par stykker med som sikkerhed. Mange foreskriver diverse gode råd om fodpleje og disse anbefaler at man skal smøre sine fødder hver aften og medbringe negleklipper etc. Det er efter vores mening ganske og aldeles unødvendigt. Medtag et par gode tilgåede vandresko og nogle vandresandaler, så har du sunde og raske fødder hele vejen.
  • Sovepose og liggeunderlag – Hvad du har brug for at soveremedier afhænger naturligvis af hvordan du har tænkt dig at overnatte og hvilken årstid du begiver dig afsted. Det mest udbredte er at pilgrimme overnatter på de pilgrimsrefugier, der er spredt ud over hele ruten, typisk med 5 – 10 km. mellemrum. Refugierne åbner op for dagens nye pilgrimme ved 13-14 tiden, og alle pilgrimme, der kommer frem i rette tid, kan få soveplads og adgang til toiletter, badeværelse og vaskefaciliteter. Hvis der kommer flere pilgrimme end der er senge, bliver de sidst ankomne som regel tilbudt soveplads på gulvet, så det er en fordel, hvis man medbringer et soveunderlag.En sovepose er også nødvendig, hvis man overnætter på refugierne, for ganske vist er de fleste ganske renlige, men da der har sovet rigtig mange i disse senge kan det være rart at kunne krybe ned i sin egen sovepose. Der findes tæpper til sengene, eller også er der mulighed for at låne et, men de er ofte ganske tunge, varme og lidt uhumske. Så medbrig en god sovepose. Tager du afsted i sommerhalvåret kan du jo bare nøjes med at ligge ovenpå soveposen i en t-shirt, hvis du synes det er for varmt. Hvis du medbringer disse to ting – sovepose og liggeunderlag – har du jo også mulighed for at sove udenfor, hvis pladsen bliver for trang eller hørmen for kraftig. Eller bare hvis lysten til at falde i søvn under stjernehimlen skulle melde sig.
  • Tøj – Det er ganske enkelt hvad du skal medbringe af tøj. Vi har været omkring de vigtige sokker. Medbrig blot to par. Mens det ene par er i brug, vaskes og tørres det andet par. Foruden sokkerne skal du blot have ganske almindeligt fritidstøj med som du har det rart i. Det du skal tænke på er at er da det gælder om ikke at slæbe på for meget, må der vaskes undervejs og det er der også mulighed for langt de fleste steder, men det kniber til tider med at få plads på tørresnoren, så tøj lavet af hurtigtørrende stoffer er en hjælp. Det vejer heller ikke det samme, som eksempelvis bomuld, der er meget længe om at tørre. Du vil sikkert opleve mange “vandrende tørrestativer”, altså pilgrimme, der ikke har kunne nå at få tørret deres vasketøj og derfor har det hængende til tørre på rygsækken.Der kan være blæsende og køligt om morgenen og aftenen, hvorfor en fleece eller sweater (gerne med windbreaker) varmt kan anbefales. Da det også kan regne bør overvejes om der skal medtages en regnjakke eller en poncho. Da vi dog taler om Spanien, med det dejlige varme klima, er der mange der pga. vægten af en regnfrakke, nøjes med at medbringe de her engangs regnfrakker, der næsten intet hverken vejer eller fylder.
  • Vaskemiddel, klemmer og tørresnor – Da man skal vaske sine sokker og sit undertøj, er det nødvendigt at have klemmer og tørresnor med. Vask af tøj, sker typisk i koldt vand i en vaskebalje eller håndvask.
  • Vandflaske – Du behøver ikke at købe en professionel feltflaske. Sodavandsflasker er billige, lette og stærke. Du behøver heller ikke at bære store mængder vand undervejs, man kan drikke vandet fra de lokale vandposter uden problemer. Der kan dog være langt mellem vandposter (10-12 km.), så man må tilpasse vandflaskernes størrelse herefter på de enkelte strækninger.
  • Personlig hygiejne – Man vasker sig ofte i koldt eller lunkent vand under en bruser, og man skal ikke regne med at der er andre vaskemidler end man selv medbringer. En rulle toiletpapir eller to, kan med fordel medbringes eftersom de fleste toiletter har ikke toiletpapir. Ligeledes hvis man skal træde af vejen medens man vandre.
  • Penge – Man kan efterhånden benytte kreditkort overalt. Dog skal du huske at have kontanter nok, når ruten går igennem de små byer, samt til at betale bidrag til refugierne/pilgrimsherberger undervejs.
  • Ting du kan overveje – At medbringe små plastikposer til affald og til opdeling i rygsækken af rent og snavset tøj. Nogle har haft gode erfarringer med at medbringe en lygte til at orientere sig i de meget tidlige morgentimer hvor man som regel drager afsted (de fleste refugierne/pilgrimsherberger kræver man er ude senest kl. 7,00!). Spansk parlør, da spanierne snakker og forstår normalt ikke andet end spansk. Det er ikke nødvendigt at have kort med på turen. Til gengæld er det nyttigt og anbefalelsværdigt at have en vandreguide, der beskriver ruten og dens stier mere detaljeret. Fotografiapparat er godt at medbringe da der er mange uendelige smukke landskaber på vejen. Har du kun en tung gammel sag, så overvej at låne et, eller medbringe nogle engangskamera. En hovedbeklædning, der kan beskytte mod den undertiden meget stærke sol kan overvejes. Bærer du brille kan det anbefales at du får fat i de her snore, der holder dem fast om halsen, så man ikke taber dem når man bøjer sig. En Adressebog med telefonnumre, email etc. til dem, du vil skrive eller ringe til under turen. I de større byer er der internetcafer. Spisegrej – Til tilberedning og indtagelse af små mellemmåltider kan det være godt at medbringe lidt køkkengrej. Man kan i mange steder plukke timian, rosmarin og andre krydderurter undervejs. Nogle steder på refugierne undervejs er der et komfur som man kan lave mad på. men som oftest er der intet køkkengrej, så hvis man kan klare vægten, kan man jo medbringe en let kasserolle. Og endelig kan du overveje at medbringe sikkerhedsnåle til at hænge vasketøjet til tørre på rygsækken.

 

Pilgrimspasset

Et pilgrimspas giver mulighed for at overnatte på refugierne i Spanien. Enten kan du købe det hjemmefra eller også kan du få det udleveret ved det første refugie, du overnætter på. Hver gang du kommer frem til et overnatningssted får du et stempel heri. Når man ankommer til Santiago de Compostela, er det dette pilgrimspas, som danner grundlag for de biskoppelige myndigheders vurdering af om man kan få det endelige bevis, for at man har gennemført turen, hvilket vil sige at man har gået mindst 100 km, eller cyklet 200 km.

Der findes to forskellige varianter af pilgrimsbeviset (Compostela), ét på latin som udleveres til pilgrimme, der har vandret af religiøse eller spirituelle årsager og et andet pilgrimsbevis affattet på spansk til “pilgrimme” der har vandret af mere turistmæssige årsager.

 

Selve pilgrimsturen

Efter alle dine forberedelser er du nu ankommet til dit udgangspunkt og din pilgrimstur skal til at starte. Og hvad gør man så egentlig? Starter man bare på at vandre, cykle mod Santiago eller hvad går det her egentlig ud på?

Hvis du har gjort dit forarbejde ved at læse om de forskellige etapper er det bare afsted. Du vandre fra dit udgangspunkt hele dagen, nyder at være på vej, nyder naturen, småsnakker med de utallige andre pilgrimme du/I møder på jeres vej og ved aftenstid kommer I til det udvalgte sovested. Man følger ruten ved at gå efter de gule pile og de utallige markeringen af at man befinder sig på en pilgrimsrute. Det er ret nemt at finde vej. Eller sagt på en anden måde er det ret svært at fare vild. Jo nærmere man kommer Santiago, jo bedre vil afmærkningen af veje og stier være, og jo færre problemer vil man have med at finde vejen.

Den eneste egentlige udfordring er at når man starter meget tidlig om morgenen, vil der være mørkt, og det kan være vanskeligt at se afmærkningerne. Der er dog oftest andre i samme situation, så det er sjældent et reelt problem. Nogle anbefaler at man medbringer en lommelygte for at se afmærkningerne, men med de mange pilgrimme som har vandret af de forskellige ruter i flere hundrede år har de forskellige lande, og naturligvis specielt Spanien, afmærket ruterne ganske meget, så medmindre man er halvblind eller vandre i de perioder hvor der er megt få pilgrimme, er der ikke megen brug for en lygte.

Overnatning foregår på refugierne – de tilhørende sovesale ved kirker og klostre – hvor man får stemplet sit pilgrimspas og donerer lidt penge til refugiet. Tidligere var det gratis at bo, i dag koster det lidt. Hvis du regner med omkring 40 kr. pr. overnatninger – altså tariffen plus en lille donation, så er du ikke helt galt på den. Der er pilgrimsrefugier spredt ud over hele ruten, og de ligger typisk med 5 – 10 km. mellemrum. Refugierne er for det meste passet af frivillig og ubetalt arbejdskraft, men de fungerer som regel godt alligevel.

Refugierne åbner op for dagens nye pilgrimme ved 13-14 tiden, og alle pilgrimme, der kommer frem i rette tid, kan få soveplads og adgang til toiletter, badeværelse og vaskefaciliteter. Måske kan man endnu ikke komme ind, og man placerer derfor rygsækkene i række efter hinanden, således at man bliver betjent i denne rækkefølge når refugiet åbner. Hvis der kommer flere pilgrimme end der er senge, bliver de sidst ankomne som regel tilbudt soveplads på gulvet, så det er en fordel, hvis man medbringer et soveunderlag.

Hvis man ankommer tidligt om eftermiddagen er den normale procedure at man får sit stempel i pilgrimspasset og finder sin seng, hvor man lægger sig for at hvile et par timer. Derefter går man måske i bad, vasker sit tøj, og udveksler erfaringer med andre pilgrimme. Om aftenen spiser man eneten på refugiet eller køber noget aftensmad i en butik. Der findes også en masse restauranter og andre spisesteder i nærheden af de forskellige refugieer, der tilbyder rabatter til pilgrimme eller deciderede pilgrimsmenuner. Det er meget normalt at man skal være ude af refugiet igen senest kl. 6.30, så de fleste vågner omkring kl. 6 og får sig en kop te eller kaffe i køkkenet, før de vandre afsted. På dette tidspunkt af døgnet er det stadig ret mørkt, og mange har derfor medbragt en lygte. Standarden på pilgrimsrefugierne varierer, men i Galicien er kvaliteten generelt høj.

Der findes selvsagt rigtig mange forskellige refugier langs Camioen og du vil ganske sikkert få nogle oplevelser med dig fra disse steder. Faktisk er samtale omkring stemningen og servicen på de forskellige refugieer et af pilgrimmens ynglingsemner, når de taler med hinanden. Og der findes da også masser af gode historier om hyggelige steder, hvor man har fået en overstrømmende venlig modtagelse og hele stemningen har været fantastisk. Da der jo er tale om hellige steder, er det meget normalt at stedets præst udføre en messe eller arrangere fælles bøn. Man kan eksempelvis blive bedt om at opgive sit navn og hvilken dag man forventer at ankomme til Santiago. Der vil så blive bedt for en den dag, ligesom der bedes for de pilgrimme, som efter præstens optegnelser netop nu er nået frem.

Især i højsæsonen kan der være temmelig overfyldt på de forskellige sovesale og medmindre man er meget træt eller blot har et godt sovehjerte kan det være lidt af en udfordring at falde i søvn til småmumlen fra pilgrimme fra alle verdens nationaliteter, snorken, og den hørm der opstår når en masse trætte og måske ikke helt nyvaskede vandrede skal sove i det samme store lokale. Af denne grund vælger nogle undertiden at sove i det fri, eller tillade sig den luksus at indkvartere sig privat eller på hotel for en nat eller to. Selv en pilgrim kan få lyst til et varmt dejligt bad og en rigtig seng! Det man dog ikke kan tage fra refugierne er stemningen af at være i samme båd. Stemningen omkring at vi alle er på vej til det samme mål. Og den åbenhed og snaksagelighed, der automatisk opstår.

Når man endelig ankommer til Santiago er det for de fleste en stor oplevelse. Her har man vandret i mange dage. Udholdt vejrets og vejens stræbasser og måske gjort sig mange indre tanker omkring livet. Byen virker på de fleste meget befriende og måske en smule overvældende, idet den jo marker begyndelsen på alle de gøremål og ændringer i sit liv, man måske er blevet enig med sig selv skal ske. Der er to ganske obligatoriske ting man bør gøre i Santiago. Først og fremmest bør man besøge katedralen og overvære messen, hvor præsten læser op, hvilke pilgrimme, der er ankommet dagen før. Stilheden runger i den formidable kirke og der er en formidabel stemning mens pilgrimmene passerer ned forbi sarkofagen med apostlen Jakobs jordiske rester. Og dernæst bør man få sit pilgrimsbevis (Compostela), der udstedes af de lokale myndigheder.

Nogle pilgrimme fortsætter de cirka 85 kilometer, der er til Cap Finisterre, hvor legenden fortæller at Sct. Jacobs deciple drev i land, efter at være flygtet fra Jerusalem. Cap Finisterre, der også benævnes verdens ende er bestemt et besøg værd. reelt er det blot en flot kyststrækning, men ovenpå pilgrimsturens stræbasser, er der noget ganske unikt at komme til et sted, hvorfra man ganske simpelt ikke kan vandre videre. Og så er det meget meditativt at spendere en dag eller to her og bare kigge ud over havet.

 

Hvorfor tager folk afsted?

Der er nok lige så mange grunde til at tage på pilgrimstur til Santiago, som der er pilgrimme. På pilgrimskontoret i Santiago, bliver pilgrimmene bedt om at anføre grunden til at de har gennemført turen og her anfører de fleste “spirituelle” eller “religiøse” årsager. Hvad der nærmere ligger heri kan vi ikke rigtig vide, men taler man med andre pilgrimme undervejs er de mest almindelige begrundelser:

  • Ønsket om at få en særlig ferieoplevelse, hvor man kombinerer det sunde med det sociale og det lærerige.
  • Ønsket om at følge en tradition, og derved tilslutte sig visse moralske værdier, der knytter sig til denne tradition.
  • Ønsket om at være sammen med andre og at møde nye mennesker under de særlige forhold, som caminoen giver.
  • Ønsket om at få motion og at tabe sig.
  • Ønsket om at øve en form for bod (aflad), som kan have betydning for den enkeltes samvittighed og forståelse af hans/hendes eget liv.
  • Ønsket om at komme væk fra civilisationens almindelige verden, og derved få tid til at tænke lidt mere grundigt over sit eget liv.

Der er således ikke tvivl om at det højtidlige religiøse ligger i baggrunden som argument for at tage på pilgrimstur. Og når man taler med andre pilgrimme er det da også hovedsagelig fantastiske historier om naturoplevelser, stjerner på himlen, samt sjove oplevelser om hvordan man har overnattet på madrasser på gulvet i et gammelt køkken med et udtjent brændekomfur etc. Det religiøse eller spirtuelle islæt kan dog bestemt ikke udelukkes. Det er næppe et tilfælde, at mange kristne netop nu interesserer sig for apostlen Jakob. Han har altid været et af de vigtigste symboler inden for kristendommen, især i tider, hvor kristendom og islam var i konflikt med hinanden.

Motiverne for nutidens pilgrimme for at tage til Santiago de Compostela er nok lige så mangfoldige som de altid har været for pilgrimme på vej til Santiago. I middelalderen trodsede pilgrimmene vind og vejr, røvere og hårdt terræn i deres farefulde færd til den hellige by, og det var en tur, man kun gik én gang i livet. De mange farer gjorde, at mange pilgrimme faktisk aldrig kom hjem igen, og under alle omstændigheder var turen så tidskrævende, at pilgrimmen kunne rejse flere måneder, ja ligefrem flere år, før han vendte hjem. Men hvad drev disse mennesker? Den vigtigste grund er sandsynligvis den syndsforladelse, man kunne opnå ved både at besøge Sankt Jakobs grav i den imponerende katedral i Santiago de Compostela og ved at gennemgå de lidelser, der fulgte med en pilgrimsfærd. Det var en religiøs oplevelse for livet, der gjorde pilgrimmen til et bedre menneske og mindskede tiden i Skærsilden.

Men sandsynligvis var syndsforladelsen ikke den eneste motivation: Som i dag har det måske også været ønsket om at opleve noget nyt, finde sig selv, og hvad man nu kan finde af motiver. Dengang, som nu, handler det om fysisk og mental udholdenhed, og meget af den gevinst man får ved at gøre det, finder man først ud af, når man er kommet hjem. Caminoen kan forandre et menneskes liv. Det vigtigste råd er at være åben overfor alle de nye indtryk og alle de andre mennesker. Har du taget turen så skriv gerne en artikel herom og post den på NetSpirit så andre kan få glæde af dine erfarringer. Du finder link til hvorledes du skriver en artikel på NetSpirit nedenfor.

 

World Heritage i Spanien


La Alhambra
(74 stemmer)

El Camino
(6 stemmer)

La Giralda
(3 stemmer)

Altamira hulen
(2 stemmer)

Mont Perdu
(2 stemmer)

Segovia
(2 stemmer)

Huler ved Spaniens kyst
(2 stemmer)

Escurial klostret
(1 stemmer)

Antoni Gaudi
(1 stemmer)

La Lonja
(0 stemmer)

Palmehaven i Elche
(0 stemmer)

Vall de Boi
(0 stemmer)

Aranjuez
(0 stemmer)

Bymuren i Lugo
(0 stemmer)

Aragon
(0 stemmer)

Hospital de la Santa Creu
(0 stemmer)

Millán og Suso klostret
(0 stemmer)

Atapuerca
(0 stemmer)

St María Guadalupe
(0 stemmer)

Merida
(0 stemmer)

Avila
(0 stemmer)

Alcalá de Henares
(0 stemmer)

Toledo
(0 stemmer)

Cáceres
(0 stemmer)

Oviedo
(0 stemmer)

Cordoba
(0 stemmer)

Burgos Katedral
(0 stemmer)

Poblet kloster
(0 stemmer)

Donana Nationalpark
(0 stemmer)

Ibiza biodiversitet
(0 stemmer)

San Cristóbal de La Laguna
(0 stemmer)

Garajonay NP
(0 stemmer)

Las Medulas
(0 stemmer)

Cuenca bycentrum
(0 stemmer)

Tárraco
(0 stemmer)

VIL DU VIDE MERE

Dette afsnit indgår i NetSpirits sektion om pilgrimme og pilgrimsrejser. I sektionen kigger vi på hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvorfor pilgrimsrejser foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage rejsen, etc. Til forsiden af sektionen om pilgrimme og pilgrimsrejser.

Har du lyst til at læse videre om de mange spændende steder, der findes i verden kan det være at NetSpirits sektion om verdens vidundere har interesse. Heri beskrives de oprindelig syv vidundere, tillige med de mange andre underværker, der findes. Den kinesisk mur, Grand Canyon etc. Der findes også i sektionen en løbende afstemning om top 100 af verdens vidundere, som du er meget velkommen til at deltage i.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte hovedreligioner har NetSpirit en kortfattet gennemgang af disse: Budhismen, Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Shamanismen.

Endvidere henledes opmærksomheden på at du kan benytte søgefunktionen øverst til højre til at søge efter indhold på NetSpirit. Og endelig henledes opmærksomheden på at såfremt du ikke lige finder du det søger, er hjertelig velkommen til at stille spørgsmål i NetSpirits Spørgeforum. Før du tager afsted, kan det anbefales at snakke med andre, der har gennemført turen. Dette kan du eksempelvis gøre igennem NetSpirits spørgeforum.