The Body Mirror System

The Body Mirror System blev udviklet af Martin Brofman, som helbredte sig selv fra en livstruende cancer, som den etablerede lægevidenskab havde opgivet at helbrede. Det er en teknik, et sæt enkle og effektive redskaber som du kan bruge til at udforske sammenhængen mellem din krop, din bevidsthed og dit liv med det formål at genoprette balancen når denne viser sig at være forstyrret.


Det er en syntese af vestlig psykologi og østerlandske filosofier, baseret på chakraerne. Denne healingsmetode minder meget om chakra healing idet der i The Body Mind System, på samme måde som i chakrahealing, tages udgangspunkt i at spænding i bevidstheden omkring specifikke dele af dit liv, skaber spænding i specifikke chakraer, og dermed spænding i specifikke kropsdele eller -funktioner.

the-body-mirror-system

Der arbejdes i The Body Mirror System med de samme teknikker og energier som i alle andre healingsformer. Såfremt du ønsker at vide mere herom så kig i NetSpirits hovedkapitel om healing, hvori de grundlæggende teknikker og metoder, man arbejder med i healing er beskrevet.

Måske ligger The Body Mirrors største styrke – og muligvis også dets svaghed – i at det på samme måde som Reiki healing har sat healinguddannelsen i system. Man kan frygte, at en for hurtig og for enkel tilgang til healing kommer til at skade begrebets anerkendelse på sigt. Det at beskæftige sig seriøst med healing omfatter jo viden om kroppens anatomi, universets forskellige energier, chakra, de syv eksistensplan og meget andet – som bestemt ikke alt sammen er helt enkelt og ligetil.

Men alle har mulighederne for at blive healer, alle har evnerne, og i den udstrækning, at en uddannelse i The Body Mirror System kan være medvirkende til, at der er nogen, der opdager disse evner hos sig selv, er jo storartet. Man må blot ikke tro, man er bedre end andre, fordi man af nogen har fået lov til at kalde sig uddannet i The Body Mirror System. I den spirituelle verden er der ikke nogen, der har de endelige svar, og der findes sikkert fremragende healere, som aldrig har læst om The Body Mirror System og heller aldrig været på skolebænken heri – og vice versa.

“Alt kan heales”

Medvirkende til opmærksomhed omkring The Body Mirror System er naturligvis titlen på Martin Brofmans bestseller om healingsmetoden. Udsagnet “Alt kan heales” er ganske forfriskende og provokerende. Martin mente det ganske sikkert. Det forekommer ikke som om at han blot søgte efter noget opsigtsvækkende at kalde sin bog for at skabe opmærksomhed. Kigger man på indholdet af bogen “Alt kan heales” er det tydeligt at Martin var meget grundig og passioneret omkring denne healingsmetode.

Udsagnet har dog også givet brænde til det bål som altid søger at “oplyse” befolkningen om at den eneste rette vej er den konventionelle medicin og den etablerede lægevidenskab. De har således brugt udsagnet til at argumentere for at det alternative undertiden lover mere end  hvad godt er. Denne diskussion er ikke ny og den stopper nok aldrig. Om du tror på at alt kan heales er op til dig. Udsagnet er dog dejligt at tro på.

 

Stil spørgsmål om Healing

Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål