ALMANAK

En almanak viser eksempelvis solop- og nedgang, tusmørketider, månefase etc. for et vilkårligt sted på jorden og en vilkårlig dato. En almanak er således blot en kalender hvori er vist vigtige data indenfor det område som almanakken behandler.

 

Påsken Skt Hans Stonehenge

 

Tidligere var almanakken et uundværligt redskab for den, der ville holde rede i dage og begivenheder. almanakkerne indeholdt typisk dels almene data som navnet på den enkelte dag, helligdage, solformørkelse, markering af flagdage, etc. Alt dette blev krydderet med diverse historiske begivenheder og fremhævelse af enkelte dage som hhv. særlig heldige eller særlig uheldige. Den danske astrolog Tycho Brahe lavede eksempelvis en fortegnelse over dag, han fandt særligt uheldige og disse dage fremgik i mange af datidens almanakker.

I Danmark havde vi blandt andet fra 1909-53 Arbejderens Almanak, der var en socialdemokratisk almanak redigeret af fremtrædende personligheder indenfor partiet. Den indeholdt dels almindeligt kalender- og almanakstof, som datidens øvrige almanakker, dels noveller, politiske artikler og satiriske tegninger. Artiklerne var ofte kommentarer til og et tilbageblik på det forgangne års politiske begivenheder. Nu om dage eksisterer der stadig tallige kalendere, der har et præg af almanak over sig.

En særlig plads blandt alle de forskellige almanakker har den kinesisk almanak. Dels fordi den stadig den dag i dag benyttes som et vigtig referencepunkt for utallige mennesker kloden over. Men også fordi den er placeret centralt i østens mystik.

 

kinesisk almanak

tidspunkter – skt hans + påske

kalendersystemer – mayaernes

 

 

Den kinesisk almanak

Den kinesisk almanak (‘Tung Sing) er baseret på den kinesisk kalender og fortæller om særlig gunstige og ugunstige tidspunkter for diverse vigtige gøremål. I næsten alle hjem i asien vil man finde den kinesiske almanak og den benyttes seriøst til at bestemme sig for hvornår vigtige begivenheder bør udføres. Anbefalingerne tager udgangspunkt i kombinationen mellem de heavenly steams og de earthly branches. Og for nærmere at forstå hvad det betyder skal vi kigge lidt på den kinesiske kalender.

I den kinesiske kalender navngiver man de kinesiske år ud fra to komponenter, der bruges sekventielt i en 60 årig cyklus. Det første år i hver cyklus kaldes for jia-zi (Træ Rotten), det andet år yi-chou Træ Oksen), det tredie år bing-Ying (Ild Tiger), etc. Når man når enden af en af komponenterne startes der forfra. Ergo er det 10énde år gui-you, det 11 år jia-xu, etc. for til sidst at ende op med det 60’ende år gui-hai (Vand Grisen). Den tidligere 60 årige cyklus gik fra 1924 til 1983. Den nuværende 60 årige cyklus slutter i år 2042. År 2000 kaldes eksempelvis; Yan Metal Drageåret, det 17’ende i cyklusen. Eftersom kineserne henregner både metal og guld til at være indeholdt i metalelelementet og eftersom guld lyder lidt bedre end metal kaldes året undertiden også for gulddragens år. Endelig er metal lig med farven hvid i systemet de fem elementer, hvorfor året også kaldes den hvide drage. Yang og maskulint knytter sig til de ulige tal, mens Yin og feminit knytter sig til de lige tal.

Har du lyst til at læse mere om den kinesiske kalender eller nogle af de andre meget udbredte kalendersystemer; den kristne, den islamiske og den jødiske findes uddybende beskrivelse heraf i afsnittet “Forskellig opfattelse af tid”.

Den kinesiske alamanak publiceres årligt og består hovedsagelig af: En opdatering af de årlige energier fra De ni Paladser (The Nine Palaces of a property) og de tre årlige sorger/plager/lidelser (afflictions) ifølge Feng Shui systemet Xuan Kong. En ‘Huang Li’ også kaldet kejserlig kalender, der indeholder anbefalinger om gunstige og ugunstige dage i løbet af det følgende år. Der er sågar en hel sektion, der dækker anbefalede dage til hovedrengøring før det kinesiske nytår. Gunstige og ugunstige dage ifølge det kommende års fire pæle (The Four Pillars ‘Ba Zi’).

Den kinesisk almanak viser den hvilke opgaver, der bør gøres på hvilke dage, samt hvilke dage, der er gunstige og hvilke, der er ugunstige. Almanakken benyttes på den måde at hvis man eksempelvis ønsker at starte ny forretning vil man vælge enten en gunstig dag eller alternativt en neutral dag. Men for alt i verden vil man prøve at undgå de ugunstige dage der er uegnet til at tage eller udføre vigtige beslutninger. Almanakken tages meget seriøst og efterleves nøje.

Den kinesisk almanak foreskriver sågar råd om hvornår man bør købe en båd eller tage på fisketur. For en vesterlænding, der forholder sig blot en smule konstruktivt kritisk må dette umiddelbart virke en smule underligt. Det er ganske sundt at forholde sig konstruktivt kritisk til noget, så det anbefales at kigge lidt på de ræsonnementer, der ligger til grund for rådene. Denne baggrundsviden fås basalt set ved at læse de tre sektioner: Yin-Yang / Kinesisk astrologi / Feng Shui.  Og husk i øvrigt det spirituelle spørgeforum hvor du kan stille spørgsmål vedrørende det spirituelle univers.

Dagens fire pæle

Ud fra din fødsesldato – år, måned, dag og time – er du i følge det kinesiske Stem-Branch kalendersystem knyttet til fire elementer og fire dyretegn. I kina kaldes diagrammet for De Fire Pæle (eng: Four Pillar) eller De Otte Tegn ( eng: Eight Characters) – undertiden også benævnt skæbnens Fire søjler.

Dette diagram er meget væsentligt i blandt andet kinesisk astrologi, hvor det benyttes til at udregne hvorledes vægtfordelingen af de fem elementer er for din person. Dette kan lade sig gøre fordi de gamle kinesiske Ying-Yan skoler har koblet teorien om de fem elementer sammen med den kinesiske kalender. Ergo kan man konvertere tiderne ved hjælp af den kinesiske kalender og udregne vægten for hvert af dine fem elementer. Vil du vide mere om De Fire Pæle finder du meget uddybende beskrivelse heraf i sektionen;  Kinesisk astrologi.

Dagens gunstige og ugunstige retninger

Her er vi inden i feng shui. Al feng shui har grundlæggende som mål at afbalancere og harmonisere energien Chi. Når man forstår denne energi, dens natur og hvad, der påvirker den er man rigtig godt på vej til at forstå hvad feng shui drejer sig om.  Det er opfattelsen i feng shui – såvel som i alle andre spirituelle begreber i øvrigt – at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er “materie” men derimod “energi”. Vore fysiske sanser opfatter forskellige ting som materie, men for en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, der til sidst viser sig blot at være ren energi.

Fysisk set er vi altså lutter energi. Alt hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. Energien svinger med forskellige hastigheder og har dermed forskellige former – fra finere til grovere. Eksempelvis er tanken en ret fin og let form for energi, hvorfor den svinger hurtigt og let kan forandres. Ting og materie er ret grove og tætte former for energi, der svinger langsommere og vanskeligere forandre sig. Alle energiformer hænger sammen og påvirker hinanden.

I Feng Shui kaldes energien for Chi, hvilket er det kinesiske ord for livskraft. I Indien kaldes det Prana og i Japan hedder det Ki. Feng Shui arbejder med at harmonisere og balancere denne energi således at den hverken er for kraftig eller stagnere. Der arbejdes endvidere med at forstærke den positive Chi og skærme imod den negative Chi.

Dagens gunstige og ugunstige retninger er udtryk for i hvilke retninger de forskellige gunstige og ugunstige Chi energier kommer fra. Det bør bemærkes at det ikke kun er de pågældende kompasretninger, der er hhv. gunstige eller ugunstige. Det samme gælder for de områder i boligen, som disse kompasretninger dækker over. For at finde ud af hvordan du finder hvilke områder, dette er i din bolig henvises til vores sektion om Feng Shui.

Undertiden vil disse retninger overlappe hinanden. Eksempelvis kan God of Wealth være samme retning som God of Evil. I disse tilfælde anbefales at undgå denne retning for dagen. Det har været svært at oversætte disse retninger fra det kinesiske sprog. På engelsk er benævnelserne God of Happiness, God of Nobility, God of Wealth, God of Evil, Auspicious Door, Day Breaker Direction.

  • God of Happiness: Dagens Lykke retningen – Til at fremme gode begivenheder, kærlighed og glæde.
  • God of Nobility: Dagens Adel retningen – Til at fremme mentor held, magt, handelkraft, autoritet, venskab og status.
  • God of Wealth: Dagens Velfærds retningen – Til at fremme velfærd og karriere.
  • Auspicious Door: Dagens gunstige dør – Hvis din husdør vender i denne retning vil gode energier i dag flyde ind i din bolig.
  • God of Evil:  Også kaldt Day Breaker Direction – Dagens ugunstige retning – Undgå at rejse i eller have front mod denne retning i dag.

Vægten for de fem elementer

Her er vi tilbage i kinesisk astrologi. Som nævnt under punktet “Dagens fire Pæle” starter al kinesisk astrologi ved at man ud fra din fødselsdato udregner diagrammet De fire søjler. Ved hjælp af den kinesisk kalender konvertere man tiderne og udregner vægten for hvert af dine fem elementer.

Al kinesisk astrologi har som sigte at skabe en harmonisk og balanceret fordeling af de fem elementer. Når de fem elementer er i harmoni og balance med hinanden vil du have held og fremgang. Omvendt vil du opleve modstand og vanskeligheder når de ikke er i balance. Vil du vide mere om de fem elementer og hvordan man arbejder med disse behandles de såvel i sektion om Feng Shui som i sektion om Kinesisk astrologi.

Dagen er egnet/uegnet til

Der henvises til ovenstående afsnit om den kinesisk almanak, hvori det gennemgås hvorfra anbefalingerne kommer fra.

Dagens gunstige & ugunstige tidspunkter

Dagen overordnet kan svinge imellem:  Gunstig – Neutral – Ugunstig. Dette er dagen som helhed. Dette nuanceres af to ting:

  1. A) Der er tidsintervaller i løbet af dagen, som enten er specielt gunstig eller specielt ugunstig. Hvis det er førstnævnte er det i dette tidsrum du skal udføer dagens vigtigste opgaver og gøremål – og modsat hvis det er ugunstigt skal du undgå at have møde med chefen ol. lige i dette tidsrum.
  2. B) Det andet forhold som nuancere om dagen er en god eller dårlig dag er at der til hvert af de 12 dyretegn – og dermed til din person, idet du jo er et af disse dyretegn – er knyttet tidspunkter på døgnet. De af døgnets timer, der er knyttet til de enkelte dyr er dyrets bedste timer i døgnet. Hvilket betyder at hvis du har en god dag overordnet, ja så er den helt, helt super i disse timer – og hvis du har en dårlig dag overordnet, ja så er den ikke så slem i netop disse timer. Nærmere bestemt er døgnets timer fordelt som det fremgår af nedenstående tabel mellem de 12 dyr.

Som det ses af tabellen er der endvidere til hvert dyr knyttet nogle “kompatible grene timer”. Dette har at gøre med hvordan de enkelte dyretegn harmonerer med hinanden. Det er således at hvert dyretegn korrespondere i størrer eller mindre grad af harmoni med de øvrige 11 dyretegn. For nærmere om dette henvises til afsnit om Kinesisk astrologi hvor dyretegnene gennemgås i detaljer.

Disse tolkninger og udredninger kører på det generelle plan. Her kan man udtale sig om de generelle timer hvor de enkelte dyretegn haqr fordele og man kan se på hvordan disse korrespondere med andre dyretegn. Således er der tale om et grtaqderingssystem – se eksempelvis på det førsate dyretegn Rotten – her ser vi at rottens timer er mellem 23:00-00:59. Men vi ser også at Rottens kompatible timer er   01:00-02:59 (Oksen), 03:00-04:59 (Tigeren) og 07:00-08:59 (Dragen) – Altså de tre andre dyr som Rotten korrespondere bedst med. Hvis man skal dybere ned i tolkningen skal man udregne det kinesisk horoskop for det enkelte menneske – det såkaldte “Bà Zi” (Four Pillars).

 

Dyretegn Tilknyttede timer Kompatible grene timer
Rotte 23:00 – 00:59 01:00-02:59 ** 03:00-04:59 ** 07:00-08:59
Okse 01:00 – 02:59 05:00-06:59 ** 09:00-10:59 ** 11:00-12:59
Tiger 03:00 – 04:59 11:00-12:59 ** 19:00-20:59 ** 21:00-22:59
Hare 05:00 – 06:59 13:00-14:59 ** 19:00-20:59 ** 21:00-22:59
Drage 07:00 – 08:59 23:00-00:59 ** 15:00-16:59 ** 17:00-18:59
Slange 09:00 – 10:59 01:00-02:59 ** 03:00-04:59 ** 05:00-06:59
Hest 11:00 – 12:59 03:00-04:59 ** 13:00-14:59 ** 19:00-20:59
Ged 13:00 – 14:59 05:00-06:59 ** 11:00-12:59 ** 21:00-22:59
Abe 15:00 – 16:59 23:00-00:59 ** 07:00-08:59 ** 09:00-10:59
Hane 17:00 – 18:59 01:00-02:59 ** 07:00-08:59 ** 09:00-10:59
Hund 19:00 – 20:59 03:00-04:59 ** 05:00-06:59 ** 11:00-12:59
Gris 21:00 – 22:59 03:00-04:59 ** 05:00-06:59 ** 13:00-14:59

Årets prognose

I ovenståendeså vi at almanakken udtaler sig dels om dagen overordnet er – Gunstig, Neutral eller Ugunstig – for det enkelte dyretegn. Og nuancerer denne forudsigelse ved at pege på særlig gunstige eller særlig ugunstige tidsintervaller i løbet af dagen. I forlængelse heraf udtaler almanakken sig også om hvorledes året som helhed kommer til at gå for det enkelte dyretegn. Dette minder en del om det som vi i vesten kender som årshoroskoper.

Dagens konfliktdyr & dagens konfliktalder

Denne kolonne viser dagens konfliktdyr. Mennesker som har dette dyretegn bør afstå fra alle vigtige beslutninger og gøremål på denne dag. Helt galt er det ifølge almanakken hvis man både har dette dyretegn samt har konfliktalderen for dagen. Så er der faktisk ikke meget andet at gøre end at blive hjemme under dynen og håbe på at dagen snart er overstået!

Hvis man går ud i verden bør man udvise meget stor opmærksomhed . Der findes tilsvarende også en gunstig alder for dagen. Folk der har denne alder er ifølge almanakken velsignet med positive energier på netop denne dag. Hvis det er således at man har både dagens konfliktdyr samt dagens gunstige alder så “ophæver” disse to ting hinanden og dagen bliver mere eller mindre neutral. Og endelig er man naturligvis en lykkens pamfilus hvis man har dagens heldige dyr samt dagens gunstige alder. Så vil alting stort set lykkedes for dig denne dag.

Dagens Flying Star

Her er vi inde i Feng Shui. Dagens Flying Star benyttes af folk, der lever efter Feng Shui. Den “flyvende stjerne” er den som flyver ind på den centrale plads i det daglige “Flying Star Chart”. For nærmere information om hvad dette egentlig betyder henvises til NetSpirit’s afsnit om Feng Shui.

Græsk – katolsk

I denne kolonner nævnes vigtige datoer og begivenheder for den græsk katolske kirke igennem året. Specielt er to hovedemner vigtige i forhold til denne listning.

Den første er at denne religion er meget rig på helgener og engle hvorfor der er knyttet en lang række af disse til hver eneste dag i året. Disse personer er afbildet på ikoner som man vil se hvis man besøger en ortodoks kirke. Ved indgangen i kirkens højskib møder man en pult (proskynarion) hvorpå dagens ikon ligger – bestemt af ikonkalenderen. På festdage smykkes den med blomsterkranse, friske eller kunstige – alt efter skik og brug. Man hilser den ved at bøje sig, kysse den og korstegne sig. Kalenderikoner lavedes på store trætavler, for her skulle jo være plads til alle dagenes hellige mænd og kvinder, foruden festdagene. I miniature maledes rækker af personer, afbrudt af festdagsscenerier, enten for en måned ad gangen eller for et halvt år.

Indtil 1000-tallet bestemet biskoppen, hvem, der kunne optages i de helliges rækker, altså blive optaget i kalenderen over festdage (menologien). Derefter kom afgørelsen til at ligge hos patriarken og det øverste kirkelige organ, synoden. Så snart en hellig mand eller kvinde var optaget i kalenderen, bestemtes hvordan dagen skulle fejre liturgisk, og hans/hendes livshistorie blev nedskrevet. Hans/hendes fremtoning på ikonen og scenerne fra hans liv var dermed givet og ikonmaleren kunne siden finde nøje anvisninger i malerhåndbøgerne.

De hellige er mennesker, som har lidt for deres tro på en udholdende og stærk måde, hvorved de er trådt i nær forbindelse med Gud. Gud har givet dem kraften dertil, og han alene skal tilbedes. Men de har forvaltet hans kærligheds bud og skal derfor æres, og med ikonens hjælp kan man træde i nær personlig kontakt med dem. Til de hellige hører også profeterne og apostlene.

Apostlene har oftest en glorie og et kendetegn (attribut). Dette kendetegn bruges tit alene og er da et symbol på deres tilstedeværelse. Apostlene svarer ikke helt til vores række, hvorfor de nævnes her: Paulus, Peter, Andreas, evangelisten Johannes, Philip, Bartolomæus, Thomas, Simon, Mattæus, Makus, Lukas og Jakob. Der findes cirka 2000 ortodokse hellige. Til de hellige regnes også matyrer og asketer, foruden styliter, som tilbragte en del af deres asketiske liv på en søjle. Og de naive, som lod sig bespotte for deres tros skyld. De mest elskede er hyppigst afbildet.

Det andet forhold, der skal nævnes er at den ortodokse kirke har foreskrifter for hvornår man bør faste, hvornår det er okat at spise fisk, ost, drikke vin tec. Disse anbefalinger er i almanakken illustreret via symbolerne afbildet nedenfor.

 

Buddistisk

I denne kolonne er anført vigtige datoer og begivenheder i løbet af året i forhold til buddhismen.

I de forskellige buddhistiske lande er der et utal af fester. Nogle fejres i snæver tilknytning til klostrene, andre er mere folkelige. Festerne varierer i både antal og form fra retning til retning og fra land til land. Fællestræk ved fester, der fejres i templerne, er meditation, messende lovprisning og recitation, ofte benævnt med det engelske ord “chanting”. De folkelige buddhistiske fester, der har indoptaget lokal folketro og festskik og foregår ude på gader og stræder, kan være meget livlige og ikke særlig ceremonielle.

Den buddhistiske festkalender er en månekalender (jf. evt. afsnit om forskellige kalendersystemer). Derfor udregnes tidspunkterne for festerne år for år. De forskellige retninger fejrer ikke festerne på samme tidspunkt og navnene for festerne er sjældent de samme. Der tages udgangspunkt i hvornår datoerne i Danmark synes at falde.

Der kan blandt andet nævnes: Fuld- og nymånefester: Fuldmåne – og nymånedage giver generelt anledning til særlige ceremonier (f.eks. recitation af de 227 regler); ofte benytter lægfolk disse dage til at besøge klostret og templet og praktisere de 8 forskrifter. Buddhas fødsel, oplysning og død: I følge de mest udbredte traditioner indenfor Theravadabuddismen fandt alle tre skelsættende begivenheder sted på samme dag. Derfor fejrer bl.a. thaibuddhister dem ved samme fest (Wesak/ Visaka Bucha), der afholdes ved fuldmåne i maj. Buddhas fremlæggelse af Læren: Fejres af Hinayana og Mahayana-buddhister til minde om Buddhas første fremlæggelse af Læren. Festen fejres typisk med meditation, blomsterofre, hymner, recitation m.v. Regntidens afslutning: Fejres i Danmark bl.a. af Thai-buddhister (under navnet kathina ) og knytter sig til afslutningen på regntiden, hvor munkene traditionelt lukkede sig inde på ét sted for at meditere. Ved periodens afslutning kommer lægfolket så på besøg i templet for at ofre til munkene og klostret. I Danmark, hvor der jo ikke er en separat regntid, er skikken med at besøge klostret og munkene for at give dem et “Penge-træ”, ikke snævert knyttet til den traditionelle fest. F.eks. fejres nytåret både i klostret i Dragør og templet i Stenløse ved at lægfolk besøger munkene og overrækker dem “Penge-træer”. Maka Bucha: Fejres af Theravadabuddhister i Dragør og Stenløse til minde om dengang 1.250 fuldt oplyste munke (arahat ‘er ), alle ordineret af Buddha selv, tilfældigt eller på “overnaturlig” vis traf sammen hos Buddha, der ved denne lejlighed for første gang fremmessede de 227 munkeregler. Rose-ceremonien: De vietnamesiske buddhister i Danmark fejrer i august/september festen Le Vu Lan , “rose-ceremonien”, en fest, der også kendes fra Kina, Japan og Korea. Man samles i templet for at afhjælpe en del af den dårlige karma, som afdøde og nulevende mødre har erhvervet sig.

Etc. etc.

Jødisk

I denne kolonne er anført vigtige datoer og begivenheder i løbet af året i forhold til jødedommen.

De jødiske fester og helligdage er præget af de centrale begivenheder i det jødiske folks hellige historie og af den agerbrugscyklus, der var den givne i det klassiske Israel.

Der kan blandt andet nævnes: Den vigtigste helligdag er sabbaten (shabat ), som fejres hver fredag-lørdag fra solnedgang til solnedgang. Sabbaten, hviledagen som samler hele familien, er påbudt bl.a. i De ti Bud og forbindes til Det gamle Testamentes skabelsesmyte, som fortæller, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende. På ugens syvende dag hviler mennesker og husdyr, intet må skabes eller påbegyndes, og der må ikke arbejdes. Rosh Hashana er en bodsfest, hvor man søger forsoning med sine medmennesker. Festen er tillige en fejring af det jødiske nytår, og året indvies ved at man spiser æbler med honning, idet man beder om, at året der kommer må blive “sødt og godt”. Yom Kippur
(Forsoningsdagen), hvor mennesket “renser sig overfor Gud”, er er helliget faste, bøn og bod. Festen er kulminationen på bodsdagene, den 10. dag i året. Pesach Den religiøst set måske vigtigste fest er påske-festen ,pesach,. Mens kristne fejrer påske til minde om Jesu død, korsfæstelse og genopstandelse,der ifølge Det ny Testamente fandt sted netop under den jødiske påskefest i Jerusalem for ca. 2000 år siden, fejrer jøder påske til minde om udfrielsen fra slaveriet i Ægypten. Påske-festen kaldes også “De usyrede brøds fest”, fordi usyret brød spiller en central rolle både før og under festen.

Etc. etc.

Heksenes højtider & vigtige datoer

Her står heksenes højtider og vigtige begivenheder i løbet af året for heksene.

Eksempelvis: Vintersolhverv (Yule), omkring 21. december , er den længste nat i hele året. Hekse samles for at kalde på Solens lys. Kyndelmisse, 2. februar. Hekse bliver opmærksomme på at solens energi langsomt vokser sig stærkere. Moder Jord er langsomt ved at vågne under solens nyvågnede energi. Nu kalder heksene Moderen til at acceptere denne energi og til at bruge den til at velsigne menneskene og forny Jorden. Forårsjævndøgn (Ostara), omkring 21. Marts. Dagen og natten er nu lige. Mens lyset overtager mørket fejrer heksene frugtbarheden på Jorden og den voksende energi fra den unge Sol Gud. Beltane, 1. maj. Heksene fejrer giftermålet af Guden og Gudinden. Midsommer, omkring 21. Juni. Ved denne tid fejrer heksene at Solen er på det højeste af sin magt.