background-business-kat-lilleI Ching
Guide til business
Sådan bruger du guiden

Det hexagram du trækker rummer svarene på dit spørgsmål. Måske du ikke synes svaret er rigtigt, måske du ikke forstår svaret. Men dette er hvad i Ching råder dig til.Der er en grund til at du har trukket netop det hexagram. Naturligvis kan du trække et nyt hexagram indtil du finder det svar du gerne vil have, men så undgår du den visdom, succes, fremskridt, som I Ching gerne vil hjælpe dig med at opnå.

I Ching (Forvandlingernes bog) menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, som du kan konsultere og få vejledning omkring – ja faktisk hvad som helst.Når man fortolker I Ching, har man flere forskellige elementer til at hjælpe sig – både det enkelte hexagram, samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, I Ching knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linier. Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.

Det du præsenteres for i nærværende I Ching guide til business, er essensen af hvad de enkelte hexagrammer fortæller om karriere, magtspil, forretningsmæssige overvejelser. Du bruger I Ching på den måde at du først bruger et øjeblik på at tænke på hvad du gerne vil spørge I Ching til råds om business – din karriere, forretningsmæssige beslutninger – og træk derefter et heksagram.

iching-ikon-01

Spørg I Ching

iching-ikon-02

Oversigt hexagrammer

Machiavelli: Fyrsten &
Krigskunst af general Sun Tzu

Vejledning til forretningsmæssige og karrieremæssige beslutninger kan du også få ved at læse “Fyrsten” af Machiavelli, samt “Krigskunst” af general Sun Tzu.

Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet. Ligeledes er Krigskunst også blottet for smålige hensyn til etik og menneskelig hensynstagen. Her er det strategi for at vinde som er på bordet. Hvad der skal til for at sejre i enhver kampsituation.

Begge bøger findes frit online tilgængelig i NetSpirits E-bibliotek.

Niccolò Machiavelli – Fyrsten

Fyrsten er på én gang et politisk manifest og en håndbog i at udøve magt. Niccolò Machiavelli betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral. Fyrsten har siden sin fremkomst for næsten 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker  debat – et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel.

 

Krigskunst general Sun Tzu – The Art of War

Krigskunsten er en kinesisk militær lærebog skrevet af Sun Tzu i det 6. århundrede f.Kr. Bogen består af tretten kapitler, der beskriver forskellige aspekter af krigsførelse fra planlægning og træning til udførelse og sejr eller kapitulation. Værket, der længe har været anset som det mest komplette værk om militærstrategi, er absolut det mest berømte værk herom og har påvirket militær planlægning og udførelse i mange situationer.

 

NETSPIRIT

forside
WeB
Version

forside
Mobil
Version

.