Kinesisk astrologi
Årsdyr Dragen

Dragen er et af de stærkeste og heldigste dyr. Dragen er givende, intelligent og véd nøjagtig, hvad den vil og er fast besluttet på at opnå det. Drager har naturlig charmende personlighed og har ofte meget karisma, der gør, at de kan påvirke deres ligemænd og ofte er i opmærksomhedens centrum.

Drager er populære individer, selv om de undertiden anses for at være dumdristige og store i slaget. Drager foretrækker krævende situationer fremfor dagligdags rutiner og er helt klar over de forskellige regler, der findes, men er overbevidst om, at de er lavet for alle de andre.

Drager siges at have stort held i kærlighed. De lever, tænker og handler stort. Deres stolthed og selvtilstrækkelighed kan afholde dem fra at opsøge hjælp, selvom de egentlig har brug herfor. Drager har egentlig nok i sig selv, men trives godt med relationer til andre, der også har store armbevægelser.

Dragers store ego kan komme i vejen for dem selv, men oftest har disse – større end livet” skabninger en evne til at initiere store projekter og holde tropperne motiveret herfor.

Drager er født heldige, og via denne egenskab opnår de ofte væsentlige materielle goder. Det er dog ikke penge, som er dette tegns hovedmotivation. Magt er, hvad Drager stræber efter, og hvad de føler, de fortjener.

En såret eller slået Drage er et sørgeligt syn. Dette storslåede væsen nægter at tage et nederlag med bare den mindste smule værdighed. At komme på kant med en Drage er selvsagt ikke en god idé. Drager bør lære at balancere deres lyst til succes med respekt for livets små glæder og i det hele taget være opmærksomme på at arbejde med deres tolerance og fleksibilitet.

Dit perfekte match er Aben! Dragen bør undgå Geden og Oksen. Dette såvel som kæreste som chef.

knap left 150x150 - Kinesiske dyretegn - Dragen, mobil
Udregn BaZi
navigation
Find Mit dyretegn
knap-left-2
Oversigt Dyretegn
knap-left-2
Oversigt Partnermatch
navigation home