Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 332
Åbne spørgsmål 590
Besvarede spørgsmål 2928

Almanak

Fri, 15. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:27
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon
Som navnet antyder er dette kurser hvor vi gennemgår forskellige emner på en sådanne måde at du bliver i stand til at forstå emnet dybtgående og bliver i stand til selv at begynde at praktisere emnet. Alle kurserne er online kurser. Du får altså direkte mulighed for at deltage i de forskellige kurser, der hver består af en række kapitler, hvori teorien om og baggrunden for begrebet gennemgås. Mange flotte illustrationer, praktiske eksempler og forskellige øvelser.

- Alle kurser koster kun kr. 99



Tarotkort

Tarotkort kan anskues som et værktøj til at reflektere over de mulige udfaldsrum, der er i alle situationer. Eller tarotkort kan anskues ud fra synsvinklen at de indeholder hele universets visdom, og at mennesket ved at arbejde med tarotkortene og tyde dem, kan få andel i denne visdom og dermed få kosmisk vejledning til at leve livet. Du kommer igennem kurset omkring tarotkortenes oprindelse, forskellige oplægstyper, hvordan du laver tolkninger mv. samt naturligvis en meget grundig beskrivelse af de 78 kort.

Feng Shui

Den gamle kinesiske lære, feng shui, giver mulighed for et helt nyt syn på hjem, arbejdsplads og øvrige omgivelser. Ved hjælp af ganske små ændringer kan man påvirker helbred, velstand, lykke, karriere og menneskelige relationer i gunstig retning. Gennem valg af beliggendhed, indretning og udsmykning kan man fremme den positive livesenergi Chi samt fjerne de negative energier og dermed skabe harmoni og velvære i sine omgivelser.

Drømmetydning

Drømmene vil, hvis du forstår budskaberne i dem, og vælger at bruge dem aktivt i et drømmearbejde, dybt indefra støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et mere ægte liv. Kurset kommer omkring hvorfor vi drømmer, hvad der sker i vores hjerne når vi drømmer, "fædrene" til drømmetydning; Freud, Jung, Moreno, Perls, forskellige fremgangsmåder til at tyde drømme, drømmesymboler etc. Kort sagt får du igennem dette kursus en grundig, sjov og medrivende forståelse for dine drømme og hvad de gerne vil fortælle dig.

Medicinhjulet og indiansk spiritualitet

Igennem dette kursus lærer du om indianernes astrologi og spiritualitet. Vi kommer omkring visionssøgning, soldansen, åndedansen, shamanismen, medicinhjulet, totemdyr, svedehytteceremonien og meget andet. Der søges at give en nuanceret forståelse for de mange forskellige aspekter af indianernes åndelige antagelser. Indiansk spiritualitet med det smukke budskab om at vi alle er en del af jorden, er i dag mere aktuel end nogensinde før.

Kinesisk astrologi

Kinesisk astrologi rummer essensen af al kinesisk visdom. Du får igennem kinesisk astrologi svar på hvad du kan gøre for at få lykke, fremgang, velstand og kærlighed ind i dit liv. Det er en aktiv disciplin, der fortæller meget om hvad det enkelte menneske kan gøre for at forbedre sit liv på alle planer. Kurset kommer omkring alle hovedskolerne i kinesisk astrologi og du lærer således både om de tolv kinesiske dyretegn, de fire søjler, Zi Wei Dou Shu og meget andet. I gennemgangen er lagt vægt på at forklare baggrundene for de forskellige resultater, der fremkommer.

Det kinesiske årshoroskop - 2007

Dit kinesiske årshoroskop rummer over 40 siders information, om hvordan det vil gå dig gennem året. Du får bla. den kinesiske almanak for året, hvori du kan se hvilke dage, der er gunstige til forskellige gøremål - og hvilke der bestemt ikke er det! Du får endvidere en lang række tabeller og forklaringer på, hvorledes de forskellige tolkninger fremkommer. Spørgsmålet er, om du tør gå igennem året uden at kende til dit kinesiske årshoroskop!

I Ching

I Ching (Forvandlingernes bog) menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, som du kan konsultere og få vejledning omkring - ja faktisk hvad som helst. Igennem dette kursus får du på en klar og ligefrem måde, en dybtgående forståelse for I Ching. Du lærer om oprindelsen på I Ching, hvordan du opstiller et hexagram, hvordan du spørger I ching til råds etc. Kort sagt, har du nogensinde spekuleret over hvad I Ching egentlig er, får du her svaret.

Ayurveda

I dette kursus får du en tilbundsgående forståelse for begrebet Ayurveda. Her får du en let anvendelig test til bestemmelse at din egen ayurvediske konstitution foruden nyttige metoder til selvdiagnosticering og afbalancering at din konstitution. Du får kostplaner og forklaring på hvordan man via ayuveda forebygger mange forskellige lidelser, samt en gennemgang af de helbredsmæssige fordele ved gode seksuelle relationer. Kort sagt får du nøglen til de ayurvediske "hemmeligheder” bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed!

BodyMind

Din kropsbevidsthed og din personlige gennemslagskraft er to sider af samme sag. Jo mere bevidst du bliver omkring din krop og dit kropssprog, i jo højere grad er du i stand til at skabe en positiv aura og energiudstråling omkring din person og dermed tiltrække andre gode energier. Du får igennem dette kursus viden og indsigt i hvad din krop fortæller dig, og andre, ved sit udseende og du får redskaberne til at fremme de udtryk som du godt kan lide og ændre ved de udtryk som du synes mindre om. BodyMind kaldes undertiden for Auraenergi eller Core Energetik.

Enneagrammet

Enneagrammet er et tolkningssystem som sammenfatter personligheden med det spirituelle. Enneagrammet kan bruges som en form for landkort, hvor mennesket via sin type kan blive bevidst om sin egen situation, sine mønstre, passioner, fikseringer og særlige evner. Det er således et godt værktøj, dels til personlig udvikling og bevidstgørelse og dels til en udvælgelse og sammensætning af personer, der skal arbejde målrettet og løsningsfokuseret.

Healing

At heale betyder at helbrede og skabe balance ved hjælp af energi, at bringe mennesket i kontakt med sin helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Formålet med healing er at åbne op for de blokeringer, der har manifesteret sig i fysiske eller psykiske symptomer - og igen få energierne til at flyde frit. Kurset henvender sig såvel til dig der ønsker at benytte healing privat som dig der ønsker at benytte healing i professionelle sammenhænge. Alle har mulighederne for at blive healer, alle har evnerne.

Kalligrafi

Ordet kalligrafi kommer fra det græske kallos (skønhed) og graphe (skrift) og betyder altså skønskrift. Når man ser reklamer for kurser og bøger i kalligrafi er det som oftest den direkte oversættelse af ordet der er fokus på. I nærværende sammenhæng vil denne del af kalligrafi spille en mindre rolle. Ganske vist vil du, når du har været igennem dette kursus, kunne bruge dine nye evner til at skrive imponerende invitationer, navneskilte, gavekort, digte, plancher osv. Men i tillæg hertil vil du kende til de spirituelle aspekter af kalligrafi og have en forståelse for at kalligrafi er langt mere end blot skønskrift.

Kiromanti

Kiromanti, der også er kendt under navnet håndlæsning er kunsten at læse i hænderne. Kiromanti kan benyttes til at fortælle om sider af dig selv, du ikke er bevidst om og aktivere ukendte bevidsthedsmæssige ressourcer. Tegnene i dine hænderne kan fortælle om din skæbne, hvordan det vil gå med din økonomi, kærlighedsforhold etc. Du får igennem dette kursus en grundig forklaring på hvordan du læser og fortolker det, som hænderne ifølge kiromantien fortæller.

Mandala

Lær at fremstille, fortolke og meditere på mandalaer. De fascinerende mandalaer har været anvendt i flere tusind år i indiansk, hinduistisk og buddistisk religiøs praksis til at iværksætte healing af krop, ånd og sind. Som en bro forbinder mandalaer de højeste og laveste bevidsthedsområder. Cirklerne og formerne er symbolske portåbninger, der forbinder den menneskelige bevidsthed med de arketypiske områder og uendeligheden. Lær igennem dette spændende kursus at fremstille, fortolke og meditere på mandalaer.

Sten og krystaller

I dette kursus ser vi nærmere på hvordan sten og krystaller er dannet, hvordan og til hvad man har benyttet sten og krystaller igennem tiderne, og vi giver et overblik over de mange forskellige sten og krystaller. Endvidere ser vi på hvorfor sten og krystaller skulle have en helbredende virkning på diverse fysiske som psykiske skavanker og hvordan du selv kan finde sten og krystaller i naturen. Kort sagt, vil du gerne forstå hvad alt det her med brug af sten og krystaller går ud på, så er dette et kursus for dig.

At håndtere stress

I en søgen efter at få ro på tankerne og få styr på sin stressbalance, kigger nogle mennesker undertiden i retningen af det spirituelle univers for at se om der her ligger nogle redskaber, de kan bruge til at styre deres stressniveau. NetSpirit har i forlængelse heraf udarbejdet nærværende kursus, der fortæller om hvilke forskellige teknikker og begreber, indenfor det spirituelle, som man kan benytte til at få styr på sine tanker, og undgå stress.

Zoneterapi

Zoneterapi er fysisk velvære via stimulering af de såkaldte reflexzoner vi alle har under fødderne. Zoneterapi baserer sig på den kinesiske lære om meridiansystemet. Igennem kurset får du kendskab til hvorledes zoneterapi kan hjælpe dig til at opnå såvel fysisk som mentalt godt helbred. Kurset henvender sig såvel til dem, der gerne vil benytte zoneterapi til privat brug, som til dem, der gerne vil have en grundig indledende indføring i området før de starter en uddannelse som zoneterapeut.

Grundkursus i Spiritualitet

Det spirituelle Univers er stort og mangfoldigt. Det kan derfor være svært at overskue og det kan være svært at finde ud af hvordan man skal starte sin udforsken af området. Igennem dette kursus får du en introduktion, der er til at forstå. Kurset er skrevet ud fra en konstruktiv kritisk synsvinkel. Der forklares hvad såvel tilhængere, som kritikere mener. Du får herigennem mulighed for at danne dine egne meninger. Kurset kommer omkring clairvoyance, healing, yoga, feng shui, aura, skæbnebegrebet - ja kort sagt får du en grundlæggende indføring i spirtualitet.

Bogen: Kama Sutra

Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Bogen er især kendt fordi, den indeholder, et antal forslag til samlejestillinger og hvorledes man giver sig selv og sine elskere/elskerinder, den største mulige seksuelle nydelse. Egentlig er det kun et af bogens syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. I de øvrige beskrives blandt andet behandles hvordan man møblere sit hus, hvordan man gør kur, hvordan religiøse højtider fejres og hvordan ens have skal dyrkes m.v. Man kan sige, at bogen beskriver alle forhold mellem mand og kvinde. Den menes at være brugt som gave til unge brude, inden de blev giftet bort. Kun kr. 48.

Bogen: Profeten af Kahlil Gibran

Kahlil Gibrans klassiker Profeten har lige siden udgivelsen i 1923 berørt mennesker verden over og er en af det 20. århundredes mest citerede bøger. Et klassisk værk fyldt med livsvisdom om frihed og skønhed, kærlighed og ægteskab, venskab og familie, sorg og glæder. En bog man kan blive ved med at vende tilbage til, blive inspireret af. For kun 48 kr. kan du få adgang til denne skønne bog. Du kan vælge såvel at læse bogen online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den. Bogen er smukt illustreret med Kahlil Gibrans egne tegninger. Kun kr. 48

Høvding Seattles tale: Vi er en del af jorden

"Hvis vi sælger vort land, så elsk det, som vi elskede det. Tag vare på det, som vi tog vare på det. Bevar erindringen om landet, som det var, da I tog det. Og pas med al jeres styrke, ånd og hjerte på det for jeres børn." Høvding Seattles smukke tale fra 1854 er igennem tiderne fortolket og udlagt på mange måder. For kun 48 kr. har du mulighed for at læse talen i dens to hovedudgaver og selv tage stilling til hvad du synes herom. Begge er smukke på hver deres måde. Du kan vælge at læse talen i dens forskellige udgaver online på skærmen, gemme dem på din computer eller udskrive dem. Kun kr. 48