Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3948
Online profiler 0
Online gæster 402
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2947

Almanak

Sun, 19. August 2018

Solen i dag

Solopgang:05:54
Solnedgang:20:32

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 161 beskrivelser


OVERSIGT OVER URTER & NATURMEDICIN

Der eksisterer en ældgamle viden om, hvordan urter virker på både krop og sind, en viden der er blevet nedskrevet og bevaret gennem århundreder. Urtemedicin har sine rødder i ayurveda fra Indien, traditionel kinesisk urtemedicin, de Nord- og Sydamerikanske indianeres traditionelle medicin, afrikansk urtemedicin samt den europæiske urtetradition.

Senest tilføjede:  Yamsrod (Dioscorea villosa)   Violrod   Vejbred   Tranebær   Sølvlys (Cimicifuga)  

Tilføj ny forklaring


Kamfer (Cinnamomum Camphora) - Æterisk olie

Tilføj kommentar  

Mentol, balsamisk, let kamferagtig. Egenskaber: Kamfer er god til at blødgøre stramme smertende muskler. Kan afhjælpe mindre muskel forstrækninger f.eks. en stiv nakke. Insektafvisende især flyvende insekter som fluer, natsværmer og møl. Bemærk: Bør ikke anvendes ved astma.

Kamille olier

Tilføj kommentar  

Kamille blå (Chamomilla Recutita): Tysk kamille, ægte kamille. Den er hovedsagelig fysisk virkende. Den virker betændelseshæmmende, antimikrobisk, antiinflamatorisk, god til hudpleje (acne m.m.), forkølelse, maveproblemer, mavestress beskyttende (alkohol, visse medicamenter m.m.), svamp (candida og trøske), sjæleligt køler den nervesystemet, beroliger, afspænder.


Kamille romersk (Chamaemelum Nobile): Sød, varm, urteagtig og let frugtagtig. Kamille dulmer nervesystemet og virker søvndyssende - prøv kamille + mandarin i aromalampe eller aromasten hvis dit barn ikke vil sove. Den har værdifulde betændelses hæmmende, antiseptiske og bakteriedræbende egenskaber. Reducerer væskeophobninger og afbalancere menstruationscyklussen. Kamille virker febernedsættende. Kamille kan hjælpe til forløsning af alle former for stress, men gør størst nytte ved problemer der er knyttet til ophobede spændinger i Solar plexus. Bemærk: Kan anvendes til børn under to år, den er en af de mildeste æteriske olier. (gælder også lavendel og mandarin). Må ikke anvendes i de første tre måneder af graviditeten.



Kamille vild marokansk: Nogle regner den ikke for en rigtig kamille, da den har et afvigende latinsk navn i forhold til de to foregående, men botanisk set er det en kamilleart. Den virker på sår - men er ikke betændelseshæmmende, god til maveonder o.lign., sjæleligt er den beroligende, en god nervetonic, beskyttende, bør ikke anvendes til børn. Kun denne kamille er egnet til naturparfumer.

Kamilleblomster (Flores chamomillae)

Tilføj kommentar  

Kamille har siden de ældste tider været en meget anvendt og yndet lægeplante. I alle middelalderens betydelige urtebøger finder vi kamillen omtalt, og alle er enige om at tillægge planten omfattende helsebringende egenskaber. Som et eksempel på kamillens anseelse som lægeurt kan det være interessant at anføre de vigtigste af de indikationer, Matthiolus angiver i sine kommentarer til Dioskurides (Venezia 1597): Menstruationsvanskeligheder, sten i urinen, oppustethed, maveforkølelse, smerter i maven, tarmene, nyrerne, blæren og livmoderen, indvortes svulster, lever- og miltforstoppelse, gulsot, astma, lungebylder, epilepsi, tarmkolik, struma! Intet under, at en anden af den tids store urtekyndige, tyskeren Hieronymus Bock, i sin »Kreutterbuch« (Strassburg 1565) udbryder: »Der er for alle mennesker ingen mere brugbar urt i lægekunsten end netop kamilleblomsten, thi den kan næsten bruges ved alle sygdomme«.


Selv om vi måske må modificere den gamle urtekundskabs begejstring noget, er der dog ingen tvivl om, at kamilleblomsten hører til blandt vore bedste og bredest dækkende lægeurter. Kemiske analyser har vist, at kamille indeholder indtil 3% æterisk olie med bisalbolol og proazuler hhv. azuler, højumættet dicycloæter og ca. 20 flavonoider. De grundigt udforskede aktive stoffer i kamillen retfærdiggør den høje anseelse, planten almindeligvis nyder i naturmedicinen.


God imod: Kamille er et fortrinligt middel til kvinder og børn og gives meget ofte som et mildt nervemiddel og som et beroligende middel ved krampetilstande af enhver art samt ved smerter i forbindelse med sygdom. Den smertestillende virkning stammerfra kamillens indhold af salicylsyre, en faktor, der først for nylig er blevet laboratoriemæssigt bekræftet. Den bruges derfor ved tilstande af irritation, overfølsomhed (neuralgier, reuma, lumbago, tandsmerter), uro, krampeanfald, menstruationsbesvær, svangerskabsbesvær og tarmkramper. Effektiv har kamilleblomst endvidere vist sig ved forskellige sygdomme i mave-tarmkanalen, især hos børn, som diarré, mavekramper, kramper i tyktarmen med forstoppelse til følge, oppustethed, for meget mavesyre, tarmbetændelse og tarmluft.

Kanelblade (Cinnamomum Ceylanicum)

Tilføj kommentar  

Varm og krydret. Egenskaber: Kanel stimulerer en træg fordøjelse og hjælper mod luft i tarmene og kramper i maven. Kanel har antiseptiske, antimikrobielle og parasit dræbende egenskaber og er derfor god mod lus, fnat og andre hudinfektioner. Kanel kan afhjælpe mental træthed og øge koncentrationsevnen. Afhjælper nervøs udmattelse og får depressioner til at lette. Bemærk: Kanelolie kan virker irriterende på huden.

Kardemomme (Elettaria Cardamomum)

Tilføj kommentar  

Varm, sød og krydret, balsamisk og let kamferagtig.
Egenskaber: Kardemomme er primært blevet anvendt som fordøjelsesmiddel og er god mod mavebesvær, luft i tarmene, mavekneb, halsbrand, oppustenhed og dårlig ånde. Styrker galdens funktion. Er god mod menstruations smerter og afbalancerer hormonsystemet. Sætter fedtforbrændingen op. Bemærk: Må ikke anvendes indvortes. Skal anvendes med måde, da krydderolier hos nogle kan virke hudirriterende.

Karottefrø (Daucus Carota)

Tilføj kommentar  

Eksotisk, sød og krydret. Egenskaber: Stimulerer dannelsen af røde blodlegemer, giver huden opstramning og elasticitet. Reducerer og forhindre rynkedannelse. Regenererer huden, så Karottefrø er effektiv mod arvæv og efter skoldning eller ved brandsår.

Kommen (Cumin syminum)

Tilføj kommentar  

Stærk, skarp, bittersød og varm, anisagtig.
Egenskaber: Effektiv mod oppustet mave, fordøjelsesbesvær, kvalme, opstød og luft i tarmene. Kan i disse tilfælde med fordel blandes med fennikel, appelsin og merian. Kommenolie er effektiv når en rastløs søgen efter hurtige og nemme løsninger truer med at underminere standhaftighed og beslutsomhed.

Koriander (Coriandrum Sativum)

Tilføj kommentar  

Sød, lidt jordslået, krydret og træagtig.
Egenskaber: Varmegivende effekt som er god mod ledegigt, slidgigt samt muskelsmerter og muskelstivhed. Effektiv fordøjelsesstimulans som Afhjælper diare, luft i tarmene, kvalme, smertefulde kramper og dårlig fordøjelse. Stimulerer appetitten ved anoreksi og appetitløshed. Den stimulerende effekt gavner kredsløbet og er god mod hæmorider, dårligt blodomløb og væskeophobninger. Koriander er ideel til brug ved sammensatte, kreative personer, som har vanskeligt ved forudsigelighed og rutine.

Kornblomster (flores Cyani)

Tilføj kommentar  

Kornblomsten som tidligere var almindelig ukrudt i kornmarkerne, pynter med sin flotte blå farve i enhver te- eller potpourriblanding, eller i salatskålen.