Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3947
Online profiler 0
Online gæster 396
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2947

Almanak

Sun, 19. August 2018

Solen i dag

Solopgang:05:54
Solnedgang:20:32

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 1546 beskrivelser

Drømmene vil, hvis du forstår budskaberne i dem, støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et ægte liv. Den tolkning og symbolik der tillægges de enkelte drømmesymboler skal blot tages som et udtryk for, at dette er hvad der oftest forbindes med drømmesymbolerne. Det er ikke videnskabeligt efterprøvet eller testet at det reelt forholder sig således.



Senest tilføjede:  Analsex   Moderkage   Moderkage      Drøm   

Tilføj ny forklaring


Kaffe

Tilføj kommentar  

Hvis du har en drøm, hvor du drikker kaffe, kan det betyde at du i dit vågne liv trænger til stimulation for at blive kvikket op. Men kaffe drikker vi også ofte ved sociale sammenkomster, så i betragtning af omgivelserne i drømmen kan kaffe repræsentere flere forskellige symboler. Kaffe indeholder koffein som styrker og stimulerer os for en tid, den kvikker op. Hvis du i drømmen virkelig havde en trang til en kop kaffe, kan det betyde at du i dit vågne liv har brug for at blive rusket op i, at der er nogle gøremål du har udsat og drømmen siger derfor til dig at det er tid at handle.

Prøv at finde andre symboler i drømmen, var kaffen stærk? For varm? Brændte du dig? I hvilke omgivelser drak du kaffen? Husk også på at kaffen kan være et symbol for noget andet - så kig på hvad du forbinder med kaffe: produktionen af kaffe, salget af kaffe, kaffepriserne, måden hvorpå kaffe indtages på cafeer mv. - På denne måde finder du ud af hvad kaffe betyder når det optræder i dine drømme.

Se også: Afrika / Drik / Fødevarer

Kage

Tilføj kommentar  

At spise en kage kan være ren nydelse og selvforkælelse, hvis du vel at mærke kan lide kager. Hvis du derimod er på diæt, er drømmen måske en ønskeopfyldende drøm. Kagen kan henvise til en bestemt side af dig selv, hvordan du udtrykker dig over for andre, og hvordan du deler dit liv og din energi ud. Kagens udseende kan betyde meget, og henvise til hvordan du selv "pynter" dig. En bryllupskage kan betyde, at der er to sider i dig, oftest den feminine og den maskuline, der trænger til at blive integreret.

Se efter andre symboler i drømmen, hvordan du spiste kagen, hvem du var sammen med og under hvilke forhold. Især er det vigtigt at du forsøger at huske på hvilken følelse du fik da du spiste kagen / så kagen - disse følelser vil give dig vigtige fingerpeg om hvorledes du skal tolke tilstedeværelsen af en kage i din drøm.

At spise er kage er også et tydeligt tegn på en præmie. Trænger du til at få ros, anerkendelse, hvad er det som du har gjort så godt at du nu bør forkæles? På denne måde kan det at spise kager i en drøm være tegn på at du er på rette vej. Du fortæller dette til dig selv via at spise kager i din drøm. Du kunne også have valgt at give dig selv en medalje. Det havde været udtryk for det samme, nemlig at du fortjener ros, anerkendelse, at det du er i gang med er rigtigt.

Se også: Bolsjer og slik / Fristelse / Konfekt / Slankekur

Kahyt

Tilføj kommentar  

Idet havet er et meget kraftfuldt symbol på dine ubevidste følelser, er drømme om at befinde sig i en kahyt langt ude på havet, en indikation på at du skjuler dine dybeste følelser, men at de trænger sig på for at få udtryk. Læg mærke til om du var spærret inde i kahytten, i så fald vil det betyde at der er noget der gør, at du er nødt til at spærre for dine følelsers udfoldelse.

Det er vigtigt at du også forsøger at finde andre symboler i drømmen; hvilket skib var der tale om? var det stormvejr? hvilken årstid? Og hvordan så kahytten ud? Hvad lavede du der? og hvem var du eventuelt sammen med? Hvis dette symbol virker meget vigtigt for dig, kan du spørge dine drømme om yderligere svar.

Se også: Afgrund / Båd / Havet / Hytte

Kakerlak

Tilføj kommentar  

Kakerlakker har bevaret mange oprindelige bygningstræk gennem de sidste 300 mio. år. De er som regel flade dyr med lange følehorn. De er altædende og betragtes som en slags naturens skraldemænd. Kakerlakker optræder fx i bagerier, storkøkkener, butikscentre og sygehuse og ses ofte som et tegn på, at den hygiejniske standard ikke er tilfredsstillende. Der er ikke mange gode følelser forbundet med en kakerlak - det skulle da lige være deres helt enorme modstandskraft mod udryddelse!

Når du drømmer om kakerlakker har det formentlig noget at gøre med manglende hygiejne eller noget undergravende - i stil med termitter der kan ødelægge et hjem. Kakerlakker er også meget svære at kontrollere, så måske er de udtryk for noget ukontrollerbart i dit liv?

Se også: Dyr / Insekt

Kaktus

Tilføj kommentar  

Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca. 1500 arter, som er sukkulenter og velkendte fra ørkenområder. Som andre sukkulenter er kaktus tilpasset et liv med lidt nedbør. Hos de fleste kaktusser er bladene omdannet til torne. Er der kaktusser i din drøm kan de betyde meget forskelligt.

Kaktus kan være et fallossymbol. Et fallisk symbol på den ret baske måde da kaktusser har torne! Deres form kan undertiden umiskendeligt sammenlignes med et erigeret lem og optræder der fallossymboler i dine drømme kunne det være at du skulle være opmærksom på deres betydning. Hvis du er mand og drømmer om en kaktus, kan det betyde at du måske har problemer med potensen eller har udfordringer i dit seksualliv.

Kaktus forbindes også med tørst, mangel på vand. Dette behøver bestemt ikke være negativt. I modsætning til en udtørret brønd så indeholder kaktus rent faktisk væske som kan sikre din overlevelse hvis du pludselig befinder dig tørstig i et ørkenlandskab. Så associationen med vandmangel kan være både negativ og positiv. Kaktussen kan være din redning, men den kan også være indikation på at der er noget, der mangler at blive vandet, dyrket.

Kaktus er ofte meget smukke, men de har torne og er kun beregnet til at kigge på, ikke røres ved. Har det nogen betydning for nogle områder, nogle mennesker i dit liv?

Endelig er kaktus en formidabel overlever. Hvor alt andet er visnet og givet fortabt står den stolt og overlever i den bagende sol. Kaktus kan således være symbol på lysten til at sejre, overleve.

Kalender

Tilføj kommentar  

Drømmer du om en kalender er det naturligvis tid som er i hovedfokus. Er du bekymret over at tiden flyver af sted, eller måske ligefrem er ved at rinde ud. Hvilken dato viste kalenderen? Repræsenterede den fortid, nutid eller fremtid? En kalender kan være symbolet på en tidsfrist, en deadline som skal overholdes og som du måske godt ved at du vil få svært ved at holde.

Se også: Alderdom / Dato / Tid

Kamera

Tilføj kommentar  

Se venligst fotografi.

Se også: Fotografi

Kamerabilleder

Tilføj kommentar  

Når du tager et billede af noget så retter du din opmærksomhed imod dette. Det sker rent konkret i dit vågne liv når du tager et fotografi af noget og betydningen er den samme når du fotografere i din drøm. Du retter opmærksomhed mod noget, du ønsker at fastholde dette billede så du kan kigge herpå ved senere lejlighed. Man tager som regel "smukke billeder", motiverne er noget man synes er pænt, spændende, sexet, sjovt, mindeværdigt. Man tager som regel ikke fotos af beskidte underbukser, nullermænd under sengen og lign. Det du har i søgeren, det du tager fotografier af, er noget som har din positive interesse, måske beundring, begær?

Hvad forestillede fotoet? Og hvad betød fotoet for dig i drømmen? Et foto kan have noget med længsel efter din fortid at gøre, men det kan også symbolisere noget du gerne vil fastholde. Se på hvem der har taget fotoet, om det er sort/hvidt, hvad det forestillede. Disse symboler er vigtige i en korrekt tolkning, så hvis du ikke husker så meget andet end et foto, så spørg dine drømme om yderligere budskaber. Husk også på dine følelser når du vågner; tristhed? Længsel? Savn? Selve fotografiapparatet , dit kamera kan også have en betydning. Var det gået i stykker så du ikke kunne fastholde øjeblikket?

Se også: Billede / Fotografi

Kamp

Tilføj kommentar  

Alle former for kamp i drømme symboliserer netop dette : kamp! Men man kan kæmpe på mange måder: med andre, mod andre, om noget, for at undertrykke, overvinde, besejre o.s.v. Så drømmer man om en eller anden form for kamp skal man kigge på hvordan kampen bliver beskrevet og hvilke virkemidler Den Højere Bevidsthed har valgt at bruge for at illustrere denne kamp. Og i sidste ende er alt der foregår i drømme en afspejling af hvad der foregår i drømmeren.

For at forstå hvad kampen i din drøm går ud på så kig nærmere på drømmesymbolet for det du kæmpede med - var det en bjørn så kig på drømmesymbolet "Bjørn" - kæmpede du for en persons kærlighed og ønskede hans opmærksomhed, så kig fx nærmere på drømmesymbolet "Begær" var det et søslag så kig fx nærmere på "Havet", "Admiral" eller "Pirat".

Stedet hvor din kamp udspillede sig kan have interesse for tolkningen - foregik din kamp på et afgrænset område såsom i en boksering, en arena vil der givetvis have været tilskuere som overværede kampen. Kan du huske om de aktivt holdt med dig eller din modstander, og hvem de var, hvem de repræsenterede?

Våben og redskaber du eventuelt benyttede i kampen er interessante for tolkningen. Der er gevaldig forskel på om du angreb og forsvarede dig med et oversavet haglgevær du havde medtaget til anledningen, eller du kæmpede med det du tilfældigvis havde ved hånden.

Se også: Atombomber / Attentat / Duel / Kniv / Krig / Våben

Kampvogn

Tilføj kommentar  

En kampvogn og en bulldozer er meget det samme drømmesymbol. Dog er kampvognen naturligvis mere aggresiv og mere et fallossymbol end en bulldozer. Drømte du om at kører en kampvogn, antyder din drøm sikkert et ønske om at vinde et slag, en kamp, at knuse al modstand. Drømmen er en advarsel, hvis det var dig, der blev knust under kampvognen, eller denne er på vej hen imod dig. Nogle gange kan du i drømme både være selve kampvognen og offer, og drømmen kan her være en advarsel om at din egen hårde taktik, fremgangsmåde vil skade dig selv.

Se også: Bulldozer

Kamælon

Tilføj kommentar  

En kamælon skifter farve alt efter omgivelserne - symbolet på transformation. Men symbolet har også en anden betydning, hvis vi tager udgangspunkt i at alle drømmesymboler i virkeligheden repræsenterer sider hos den der drømmer drømmen, må vi spørge til om du er et menneske der hurtigt skifter mening, "hyler du som de ulve du er iblandt", antyder drømmen måske, at du skal finde din egen holdning og stå ved den.

Se også: Dyr / Hold

Kande

Tilføj kommentar  

Uden at der nødvendigvis skal gå Sigmund Freud i tolkningen af alle drømmesymbolerne, så anses en kande dog traditionelt som symbol på jomfruelighed og det siger derfor sig selv hvad en revne i kanden, eller en knust kande kan betyde. En kande kan man hælde af, hvilket kan tolkes som at den som benytter kanden eller som ejer den, er klar til at give en del af sig selv til en anden.

Hvad man hælder af kanden kan også have en betydning; mælk refererer muligvis til naturlige kræfter, modermælken, omsorg, kærlighed, påvirkning fra moderen eller moderinstinkter. Vand menes at have noget med følelser at gøre og vin hentyder enten til sensualitet eller blod.

Se også: Mælk / Vand / Vase / Vin

Kanin

Tilføj kommentar  

Harerne er en udbredt familie, der stort set træffes i alle egne af verden. Der kendes 53 nulevende arter. De 29 arter tilhører slægten Lepus, de egentlige harer, mens resten af arterne opdeles i ti slægter, der alle betegnes kaniner. I drømmetydning skelnes der ikke mellem hare og kanin.

En hare er: Hurtig, nysgerrig, frygtsom, hoppende. Ofte forbinder vi harer og kaniner med frugtbarhed; at formere sig som kaniner. Det er vigtigt at se på hvordan haren optrådte i din drøm, om det var dit kæledyr eller et dyr du jagtede? Haren kan også betyde at du laver afstikkere i dit vågne liv, eller at du udkonkurrerer dine konkurrenter! Både harer og kaniner er meget hurtige dyr, de spæner af sted - se på om du også gør det i dit vågne liv?

Se også: Dyr

Kannibalisme

Tilføj kommentar  

En måde hvorpå man kan optage den anden persons kraft, hvorpå man kan tage hendes/hans ideer i besiddelse; muligvis et billede på at leve af andres penge. Et ønske om at tilegne sig den anden persons egenskaber, kan antyde misundelse. Kan også pege på symbolikken i Evangeliet: at spise og dermed blive ét med Kristus.

Se også: Kristus / Mad & drikke

Kanon

Tilføj kommentar  

At drømme om en kanon, er en advarsel mod at tage unødvendige risici, hasardspil eller forsøg på at skjule eller dække over fejl på arbejdet.

Se også: Gevær (kanon etc.) / Våben

Karantæne

Tilføj kommentar  

Når man er i karantæne befinder man sig i en ufrivillig isolation for at forhindre en sygdom i at brede sig. En karantæne i en drøm kunne være en advarsel til dig om at stoppe et igangværende forløb, projekt, inden det kom til at skade dig eller andre. Kunne det være en advarsel om at holde dig væk fra nogen eller noget, der udgør en fare for dig?

Se også: Ensomhed / Fængsel / Vaccination

Karneval

Tilføj kommentar  

Drøm om et karneval er på den ene side positivt. Her er en masse, mere eller mindre afklædte kvinder og mænd, der dansker og synger sig igennem en bys gader. Men hvis du følte dig udenfor al denne festitivas er det måske et tegn på at du føler livet, eller nogle muligheder glider dig forbi.

Et karneval og en maskeradefest har mange sammenfald som drømmesymbol. Der festes og man er glade, men man er udklædte. Det er altså ikke den spontane livsglæde vi ser udfoldet. Det er en planlagt og indpakket version. Måske har du mere fokus på overfladen, indpakningen af denne slags fester. Kort sagt er dine følelser i forbindelse med at se på, eller være en del af karnevallet, maskeradefesten vigtig for den videre tolkning.

Tildækningen, det at bære en maske, har helt sikkert en betydning. Hvem er det i drømmen som er tildækket, skjuler de sig, undgår de dig, undgår du dem?

Der findes de pænere karneval - som fx det i Venedig, hvor fokus er på det pænere borgerskab, de finere turister. Og så findes der de mindre pæne karneval - som fx det i Rio hvor fokus er på dans i gaderne, løssluppenhed, sex og rigelige mængder af alkohol. Hvad for en type karneval oplevede du i din drøm?

Se også: Maske

Karrusel

Tilføj kommentar  

Drømmer du at du kører rundt i en karrusel skal du først og fremmest se på hvordan du havde det. Syntes du at det var sjovt, hyggeligt, nostalgisk og forgik tempoet så det var behageligt? Eller var situationen den modsatte at du ikke følte dig godt til mode ved situationen, farten var måske for høj eller du blev svimmel. Situationen kan være oplevet positivt eller negativt og det er afgørende for tydning af dette drømmesymbol.

En karrusel kører rundt og rundt. Derfor vil du se det samme igen og igen. Det samme passere forbi igen og igen. Er der nogle gentagelser i dit liv? Føler du at du er i en trædemølle og kommer ikke ud af stedet? Hvis hele situationen var skræmmende og du gerne ville videre, tyder noget på stagnation i dit liv. Er der noget der holder dig tilbage for at bevæge dig videre i livet?

Se også: Cirkus / Tivoli

Kat

Tilføj kommentar  

Katten er symbol på frihed, selvstændighed og uafhængighed. Når vi drømmer om katte peger det højere bevidste på at vi skal kigge på vores egen evne til at stå frit, selvstændigt og uafhængigt i verden. Vi er alle socialiserede under Janteloven og den sociale bevidsthed, som ikke levner megen plads til at udfolde sin individualitet, hvorfor de fleste netop har undertrykt de sider af sig selv som katten står for.

Hvad kattens tilstedeværelse i drømmen betyder afhænger af din relation og situationen. Er katten sød og kælen, eller er den hvæsende og krigerisk? Var katten bare en kat eller var den en repræsentant for en anden person, en situation - eller var katten dig, en side af din personlighed? Er katten et minde om en person du kendte engang og som havde en kat?

Kattens farve har også betydning for tolkningen. Se beskrivelserne af de enkelte farver.

I det gamle Egypten var katten et helligt dyr og blev dyrket som en guddom. Faraonernes katte blev efter deres død balsameret og bisat i de kongelige gravkamre lige som faraonerne selv. Katten legemliggjorde Bastet, den ægyptiske månegudinde, der altid blev fremstillet med et kattehoved.

Se også: Dyr / Insekt

Katedral

Tilføj kommentar  

Drømmer du om en katedral kan dette naturligvis vise hen til din religiøse, spirituelle tro, eller til noget du ærer og respekterer. Det kunne være en hentydning til et latent ønske om enten at styrke eller nedtone dine religiøse, spirituelle sider. Den videre tolkning afhænger af hvordan du opfattede katedralen; som noget smukt, stort, eller noget skræmmende. Katedralen kunne også være et symbol på nogen eller noget, som du synes er særlig beundringsværdig eller inspirerende.

Se også: Bygninger, huse / Kirke

Kidnappet

Tilføj kommentar  

At drømme, at du kidnapper nogen, kan betyde at du skal være opmærksom på at beskytte dig mod indbrud, tab af smykker, spild af penge og tab af fortjenester. At drømme, at du oplever en kidnapning, betyder at du vil opleve ubehagelige ændringer i den nærmeste fremtid. At drømme, at du er offer for en kidnapning, betyder at du ender i dårligt selskab, og du skal prøve at undgå at omgås med de mennesker for dit eget bedste.

Se også: Adoptivbarn / Fængsel / UFO

Kikkert

Tilføj kommentar  

Med en kikkert eller et teleskop kan du indstille skarpt på eller forstørre et bestemt område. Dette er sikkert et område at dit liv som trænger til ekstra opmærksomhed. Så hvad var det du kiggede på med din kikkert? Og hvilket område i dit liv symboliserer det? Var det et teleskop var det jo ud i rummet du kiggede. Måske en søgen efter noget højere end dig selv, noget åndeligt? Måske også et råb om hjælp fra de højere magter? Er der noget som du virkelig mangler hjælp til, eller som du er kørt fat i?

Se også: Afstand / Detektiv / Mikroskop / Udkig

Kina

Tilføj kommentar  

Det land eller den verdensdel, som drømmen foregår i, kan have særlige associationer for drømmeren, eller det kan forekomme på grund af hyppigt opståede associationer. Hvad et land eller en verdensdel symboliserer i en drøm afhænger af mange forskellige forhold. Afgørende er drømmerens personlige forhold til og kendskab til det, der drømmes om.

Så hvad forbinder du med Kina? Den kinesiske mur, floden Yangze, den moderne arkitektur i Shanghai midtby, Mao, det kinesiske nytår, kort proces med afvigere, Mao, eller noget helt andet. Dine associationer til Kina er udgangspunkt for tydningen af dette drømmesymbol.

Se også: Landekontinenter

Kommentar

Anette
Kina er nu stormagt på linje med USA.
Derfor kan drømmen måske også pege på dit forhold til stormagter - aka autoriteter i dit liv, de mennesker som har magt... enten over dig eller måske du som har magt over andre?
Husk også at trods Kinas økonomiske overlegenhed, så er der mange menneskerettighedsproblemer, så drømmen kan måske også sige noget om korruption, overtrædelse af dine grænser eller holdninger, samt idealistiske konflikter.

Kirke

Tilføj kommentar  

Ofte symbolisere huse og bygninger i drømme dig selv, eller sider af din personlighed. Hvis du følte dig opløftet over kirkens skønhed, og betaget af præstens tale, kan drømmen henvise til nogle karaktertræk du gerne vil tilegne dig. Ønsker du at leve på en anden måde end du gør? Ønsker du hjælp fra autoriteter? (Præsten symboliserer en autoritet). Men drømmen kan også handle om, at din personlighed og de muligheder du har for tiden. Er du begrænset af dårlig samvittighed, og måske føler du dig skyldig? Har du behov for syndsforladelse?

Drøm om en kirke kan også sige noget om dit forhold til den kristne tro. Hvad forgik i kirken. Lå den øde, tom og forladt, eller var der lys og aktivitet. Et bryllup, konfirmation, begravelse? Tænk på andre aspekter i drømmen, og gør dig klart hvad en kirke betyder for dig. Læg mærke til dine følelser når du vågner: Er du betaget, føler du stolthed, sorg?

Se også: Alter / Begravelse / Bryllup / Bygninger og huse / Katedral / Kirkegård / Klokker / Konfirmation / Kristendom / Nonne / Præst

Kirkegård

Tilføj kommentar  

Drømmen kan hentyde til forspilte kræfter i dit vågne liv. Har du udført noget arbejde, som bliver forkastet, eller har du forspildt dine chancer på anden måde? En kirkegård i en drøm symboliserer oftest, at noget er dødt og begravet. Hvis du ikke for nylig har været på en kirkegård, og drømmen er en dagsrest, kan symbolet også hentyde til at du bærer på en sorg, der trænger sig på for at blive forløst.

Se på hvor kirkegården lå, og i hvilken sammenhæng du var der? Drømmen er ikke en advarselsdrøm om din forestående død eller en andens død, drømmen fortæller dig nærmere, at noget du ikke længere har brug for er begravet og ude af dit liv. Læg mærke til bevoksningen på kirkegården og årstiden. Læg også nøje mærke til dine følelser da du vågnede, idet det er her du skal finde det meste af symbolikken i sådan en drøm.

Se også: Døden / Kirke

Kiromanti

Tilføj kommentar  

Kiromanti, håndlæsning, er kunsten, at fortolke de symboler der aftegnes i håndens form, dens linjer og mønstre. Ordet kiromanti, stammer fra det græske ord Chciros, der betyder Hånd, og manteia der betyder spå / evne at beskrive.

I hænderne findes en masse nerveenheder, der har direkte forbindelse til hjernen og derfor betragter man håndfladernes linjer og markeringer som et spejlbillede, af ejerens personlighed, fysiske og følelsesmæssige tilstand. Linjer og tegn forandres med tiden, præcis som fingre og håndflader kan blive mere kødfulde eller spinklere. Derfor kan gode som dårlige tegn faktisk både komme og gå.

Populært sagt kan man sige, at håndlæsning er et stort stykke detektivarbejde, hvor håndlæseren skal samle en masse oplysninger ind. Og ved god og grundig analyse kan håndlæseren give et væld af oplysninger om hændernes ejer, bl.a. karaktertræk, adfærd, psyke, fysik, afdække skjulte evner, stærke sider, svage sider, kærlighed, parforhold, arbejde, begivenheder eller handlinger, som sandsynligvis bliver truffet i fremtiden.

Det vil være for omfattende at fortælle dybtgående om de forskellige tolkninger af hånden, fingrene her - men så er det jo heldigt at du kan læse meget mere herom, hvis du kigger i NetSpirts kapitel om kiromant. Brug menubjælken øverst på siden til at finde kapitlet.

Se også: Finger / Hud / Hånd / Spå

Kirsebær

Tilføj kommentar  

se

Se også: Frugt & grøntsager

Kirurg

Tilføj kommentar  

En kirurg repræsenterer en autoritet, idet du lægger dit liv i hænderne på ham/hende. Er der en person i dit vågne liv som har overtaget styringen af dit liv, eller som vil skære dig væk fra noget? Symbolet kan også henvise til en bestemt kropsdel - læg mærke til hvilken, eller hvilket kropsområde der skulle "under kniven". Drømmen er nok ikke så skræmmende som den kan forekomme, din underbevidst vil sikkert fortælle dig, at der er noget i dit vågne liv du er nødt til at få hjælp til at få fjernet, afskåret dig fra. Ofte følelsesmæssige bindinger.

Se også: Kniv / Læge / Operation

Kiste

Tilføj kommentar  

En drøm hvori der optræder en kiste, betyder oftest at der er noget i vores vågne liv vi er i færd med at begrave. Tænk over hvad det var for en kiste; en skattekiste vil oftest symbolisere, at du ejer kvaliteter/eller noget konkret ii dit vågne liv som du værner meget om og er meget glad for, så hvis nogen var ved at stjæle din skattekiste, kan drømme betyde at der er egenskaber i dig du er ved at miste.

Hvis der er tale om en begravelseskiste, må du se på andre symboler i drømmen for at få en korrekt tolkning, men spørg dig selv om der er nogen eller noget du ønsker skal begraves. Måske en stridsøkse? Se på hvem der lå i kisten, og omstændighederne ved begravelsen. Hvis du var fanget i en kiste, og forsøgte at slippe ud kan drømmen handle om et ønske hos dig om mere frihed og et behov for at udtrykke dig med større armbevægelser. Læg særlig mærke til dine følelser, da du vågnede.

Se også: Afslutning / Begravelse / Frygt / Gravsted / Klaustrofobi / Skat

Kjole

Tilføj kommentar  

De beklædningsgenstande vi anser for almindelige og socialt acceptable er historisk og kulturelt betinget. I det gamle Kina var det fx ganske almindeligt at indsnævr fødderne mens man voksede op, da det blev anset for et skønhedsideal at have små fødder. Ligeledes med korsettet i Viktoriatiden. I mange kultruer er det stadig almindeligt at mænd bærer kjoler. Fx den den skotske kilt, eller de farvestrålende kjoler som ses båret af mænd i Afrika. Drømmer en mand eksempelvis om at gå i kjole er det en udpræget vestlig forestilling at dette indikere at han er i gang med at undersøge eller styrke sine feminine sider. Dette kan meget vel være forklaringen hvis der er tale om en mand fra den vestlige verden, men har man sine rødder andre steder fra, kan tolkningen være helt anderledes.

Generelt når kvinder drømmer om en kjole har den en særlig betydning. Hvis der er tale om en bryllupskjole peger dette hen imod noget med parforhold, at binde sig, erklære sin ærlighed. Men også hvis det blot er en pæn sommerkjole eller flot festkjole har kjolen som regel en bestemt betydning. Den indgår i en sammenhæng. Den er indkøbt til en bestemt anledning og denne baggrund er vigtig for tolkningen. Har du fx pludselig en kjole på i en sammenhæng hvor den ikke er "beregnet til oprindeligt" så er der i drømmen en sammenblanding af to situationer - og det er den røde tråd mellem disse to situationer som er roden til tydningen af din drøm.

Se også: Tøj og beklædning

Klasse (Skoleklasse)

Tilføj kommentar  

Skolen er det første større sted vi møder, når vi skal ud at være verdens børn, og socialisere os. en klasse repræsenterer således skolen, og drømmen kan være et nostalgisk aspekt af dit vågne liv. Men drømmen kan også betyde at det er i klasse vi lærer hvordan andre i samfundet opfatter os og hvem vi er. Så mange får drømme tilbage til skoletiden, ikke for at genopfriske teori, men for at bevidstgøre følelsesmæssige lektier, man lærte i skoletiden.

Se også: Flok / Hold / Skolenuniversitetet og andre læreanstalter / Universitetet

Klatre

Tilføj kommentar  

Hvad klatrede du på? At klatre har noget med leg/barndom at gøre, men en anden vinkel kan også være at klatre op ad karrierestigen. Du må tænke over hvad du klatrede over, om det var leg, i det tilfælde hentyder dit underbevidste at du bør give dig selv tid til at lege. Hvis du klatrer op ad "rangstigen" henviser drømmen og din underbevidsthed, at du skal passe på ikke at andre, der også er på vej op, falder ned. Altså at dine ambitioner er for høje.

At drømme om klatring i den forstand at man klatre op ad et bjerg, er bjergbestiger, klatre på stejle klippevægge ved hjælp af tovværk (rapelling) kan også pege på trangen til at flytte grænser, være vovehals, bryde ud af normerne. På sådan en klatretur er man prisgivet naturens luner, her omfavner du og naturen virkelig hinanden, og måske peger drømmen på en længsel mod naturen, det naturlige.

Se også: Bjerge / Klippe / Kløft / Reb og tovværk

Klaustrofobi

Tilføj kommentar  

Klaustrofobi er meget almindeligt i drømme. Man er spærret inde i en kiste, sidder fast i en elevator, er nede i en dykkerklokke og pludselig bliver luften afskåret og lign. Dette er meget stærke drømme, hvorfra man ofte vågner forskrækket og badet i sved.

Der er forskel på tolkningen af klaustrofobiske drømme, alt efter om du i forvejen lider af klaustrofobi eller ej. Ligesom mange andre psykiske sygdomme kan klaustrofobi somme tider udvikles på grund af en traumatisk hændelse i barndommen. Klaustrofobi er en helt reel angstsygdom, som indebærer frygt for indelukkede områder. Folk, som lider af klaustrofobi, kan have svært ved at trække vejret i lukkede auditorier, teatre og elevatorer. De får panikanfald og tænker blot på at komme væk - hvilket jo er temmelig irrationelt hvis man fx befinder sig på et fly.

Lider du af klaustrofobi vil dine drømme formentlig pege hen imod årsagerne til at du har udviklet denne sygdom, og drømmene søger således at hjælpe dig med at få styr på din rationalitet og årsagssammenhænge. Lider du ikke af klaustrofobi mere end hvad der er normalt - ingen mennesker bryder sig om at være indespærret uden råderum, det være sig fysisk som mentalt - peger drømmen formentlig på noget som er uudholdeligt, noget som begrænser dig, svækker dine vinger, er en barriere for dig.

Se også: Barriere / Elevator / Kiste / Kvæle

Klaver

Tilføj kommentar  

Sort og hvide tangenter. Et soloinstrument. Hvilke associationer har du til et klaver. Måske blev du som barn modvilligt sat til at spille på klaver. Han er fra et hjem med klaver. Hvad spillede du på klaveret,; din egen melodi eller? Og hvordan lød det? Drømmen kunne også være ønskeopfyldelse: se mig aleme med mit klaver på denne store scene. At flytte på et tungt klaver kan hentyde til et stort og uhåndterligt problem.

Se også: Musikinstrumenter

Klippe

Tilføj kommentar  

Klippen er måske din underbevidstheds der vil fortælle dig om fornemmelse af sikkerhed, og derfor er du nødt til at stille dig selv det spørgsmål. Hvis du drømte at du betragtede udsigten fra en klippe, f.eks. så sol op -eller nedgangen, kan drømmen henvise til dine dagdrømmerier, og din romantiske side nok skal plejes lidt. Prøv om du kan finde andre symboler i drømmen, til at gøre tolkningen fyldest.

Se også: Bjerge / Klatre

Klippe Navlestreng

Tilføj kommentar  

Du klipper forbindelsen til dine forældre. Er barnet du har født dreng eller pige? Symbolisere dette ofte enten forholdet til din mor eller far. Men læg mærke til dine følelser da du vågnede, og hvordan omgivelserne var i drømmen. Tjek evt. andre symboler her på NetSpirit.

Se også: Barn / Barndom / Fødsel

Klister

Tilføj kommentar  

Drømmer du om at klistre til noget, at noget hænger fast og ikke vil give slip, fx et blad under din sko, noget dej som dine fingre er indsmurt i, at du sidder fast i kviksand og ikke kan komme videre, drømme hvor noget klæber og holder dig fast, eller som klistre sig selv fast til dig - så tyder det først og fremmest på noget som du ikke kan komme af med. Et ubehageligt bekendtskab, noget gæld, dumme tanker, dum adfærdsmønster?

Lim og klister bruges til at reparere ting, lappe dem sammen, få det bedst mulige ud af de dele man har. Klistret, limen i drømmen kunne måske afspejle en tilklistret situation i dit vågne liv eller måske at du er ved at klinke skårene, at du er ved at gøre en fejl god igen, Men måske var du selv klistret til noget. Det kunne betyde at du er stærkt involveret i et eller andet, og drømmen kunne måske sige noget om din stædighed eller eventuelt om din tendens til at hænge dig fast i gamle forestillinger eller klynge dig til gamle vaner, gamle bekendtskaber etc.

Se også: Fælde / Kviksand / Lim

Klo

Tilføj kommentar  

En klo og en hånd er næsten det samme indenfor drømmesymbolik. Dog forbinder vi en klo med noget ondt, noget der gør ondt, noget der griber fast i os på en ubehagelig måde. Hvis du selv er udstyret med kløer så anstrenger du dig meget for at gribe fat i et eller andet. Hvis det var tale om krabbekløer, må du overveje om du har en tendens til at være begærlig eller rage til dig. I det hele taget er det meget vigtig at du ser nærmere på hvilket dyr de kløer hører til. Drømmen kan også dreje sig om at vise kløer.

En helt anden type klo er piratens. Nogle får en klo i dig. Trækker dig ind til dem selv om du ikke ønsker det, selv om du godt ved at dette ikke er godt for dig. Referencen med kloen kan således være til piratens klo og den mest berømte er Kaptajn klo fra Peter Pan. Kaptajn Klo er Peter Pans ærkefjende. Sørøverkaptajnens store besættelse er at få ram på Peter Pan, der i et slagsmål har været skyld i, at krokodillen åd hans ene hånd. Det er som erstatning for denne hånd, at han har en klo. Mens man er på Ønskeøen holder nogen op med at ældes derfor ses ønskeøen ofte som en metafor for evig barndom (og barnlighed), udødelighed og virkelighedsflugt. Temaet i Peter Pan er Peters udtalte antipati mod voksne og drømmen om den evige barndom. Alligevel længes Peter og De glemte Drenge efter en mor. måske denne reference har noget med din drøm at gøre?

Se også: Dyr / Eskapisme/flugt / Eventyr / Pirat

Klokker

Tilføj kommentar  

Udtrykket: "Hvem ringer klokkerne for?" er en hentydning til døden og dermed livets afslutning. Klokker bliver også brugt til at advare om faretruende situationer. Klokken bliver brugt i kirken, for at kalde til samling. Der er et ordsprog der siger: "når en klokke ringer, får en engel sine vinger". Som fællesnævner kan man sige at klokker symboliserer at der kaldes til samling og i drømmene vil det så sige at der er brug for at samle sig i den indre virkelighed. For vestlige mennesker symboliserer en ringende klokke ofte død, hvorfor en klokke kan symbolisere et tab eller afsavn. Hvis det var dig der ringede med en klokke i drømmen kan dette være en opfordring til at du spreder nogle nyheder, tiltrækker dig opmærksomhed eller på en eller anden måde gør opmærksom på dig selv.

Frihedsklokken (The Liberty Bell) er en stor klokke i bronce, der for amerikanerne symboliserer frihedsbegrebet. Tibetanske bedeklokker (Tingsha) benyttes som forberedelse til meditation. Når klokkerne slås sammen lyder en klar, ren, rensende lyd som kan fokusere sindet før og efter meditationen. Et klokkespil kan referer til en mands nosser, etc. - Klokker har således mange betydninger og betydningen af dine klokker i din drøm finder du ved at kigge på helheden af din drøm. de brudstykker du kan huske.

Se også: Instrumenter

Kloster

Tilføj kommentar  

Hvis du oplevede klostret som et fredfyldt retrætested er drømmesymbolet positivt, og hentyder til at drømmen råder dig til at være mere i kontakt med dit indre center, og via meditation og selvfordybelse nå en højere bevidsthed. Hvis du derimod er sendt i kloster imod din vilje, antyder drømmen at du bør tivnge dig selv til at slappe af og søge indad.

Hvis klostret er et nonnekloster, kan det hentyde til en streng seksualitet, at du i angst for straf, giver dig selv lov til at give dig hen til seksualiteten med nydelse. Tænk derfor nøje over, hvad et kloster som institution siger dig, om det tiltaler dig eller frastøder dig, tanken om at tilbringe tid i et kloster? Klostre findes i alle religioner, så måske handler drømmen om din trosretning - og dette bør du måske få hold på.

Det er vigtigt at finde andre symboler i drømmen der kan hjælpe dig med en korrekt tolkning. Hvem var priorinden? Var der kors på væggene? Bad du bønner? Var det et "tavst" kloster, hvor det er forbudt at tale, fordi mennesket taler alt for meget, og derved overhører sin egen indre stemme. Find disse spørgsmål, og husk dine følelseser når du vågner.

Se også: Alter / Ferie / Fortryllelse / Gud / Isolation / Kyskhed / Nonne

Klub

Tilføj kommentar  

Drømme om klubber kan henvise til alle mulige områder af ens liv hvor andre mennesker er indblandet. Var det en klub som du var medlem af, var du ligefrem formand for kluben? Det er vigtigt at se nærmere på hvilken klub, der var tale om. Normalt vil der være tale om en bekræftende drøm.

Se også: Hold / Menneskemasser

Kløft

Tilføj kommentar  

Hvis du drømmer at du falder i en kløft, henviser drømmen dig temmelig sikkert, at du er ved at miste grebet i dit vågne liv. Men læg mærke til hvad der var i kløften, om der var nogen med dig? Læg også mærke til årstiderne og bemærk om du har mange drømme for tiden der handler om at falde i: det kan være næsten hvad som helst, men observer det i et stykke tid for at bekræfte tolkningen. Husk også følelserne da du vågnede: var du rædselsslagen, lettet, neutral?

Se også: Bjerge / Dræbe / Faldeat / Hule / Motorvej

Kløverblomst

Tilføj kommentar  

Kløverblomst er blomst fra kløverplanten. Kløver (Trifolium) er en slægt med ca. 300 arter, hvoraf den mest kende er firkløver, kløverblade med fire småblade mod normalt tre; ses oftest hos hvidkløver, Trifolium repens. Firkløver er i folketroen blevet tillagt lykkebringende egenskaber. De tre blade relateres også til treenigheden. At drømme du finder en firkløver tyder på at du føler dig heldig. At det du er i gang med er rigtigt.

Se også: Blomster

Kniv

Tilføj kommentar  

Drømme hvori våben indgår peger enten på angreb, forsvar eller seksualitet. Og dog! For den første regel i drømmetydning er at alting opleves ud fra drømmerens forhold til det der drømmes om. Hvis du fx er antikvitetshandler og en historisk interessant kniv er på auktion, vil dine drømme om denne kniv være omkring hvad du vil være i stand til at købe denne kniv for, om den er interessant nok til at blive videresolgt med fortjeneste, om den vil passe godt i din nuværende udstilling, etc. Pointen er at dine drømme handler om dig og dit forhold til det, som der drømmes om.

Det er ikke så betydningsfuldt hvad for en type kniv der var tale om - en køkkenkniv, en lommekniv, en bajonet, et sværd, en sabel - repræsentere alle at kunne bruges til angreb, forsvar, til at skære, til at hugge i noget, et skarpt redskab - Det er mere interessant for tolkningen hvad du foretog dig med kniven, hvem du eventuelt angreb, og hvem eller hvad disse kunne repræsentere hos dig selv.

Alt afhængig af hvad kniven blev benyttet til i drømmen peger drømmen enten på angreb, forsvar eller seksualitet - medmindre du har et specielt forhold til kniven, jf. ovenstående betragtninger om fx at være antikvitetshandler. Endelig kan kniven også repræsentere kreativitet. Kniven kan benyttes som redskab - til at skære i træ, til at snitte noget, - så drømmen kan også henvise til et urinstinkt hos dig, noget kreativitet, som du ikke tillader at udtrykke.

Se også: Kamp / Kirurg / Krig / Våben

Knude

Tilføj kommentar  

Måske har du i overført betydning bundet en knude for nylig, f.eks. indgået ægteskab/partnerskab. Symbolet kan også henvise til et problem du har men som er gået i hårknude? Og endelig kan knuden måske vise sig i din fysiske krop i drømmen, og så må du gøre op med dig selv om der er grund til at søge læge. Hvis du løste knuden op, tyder dette symbolske billede på vedholdenhed, og kvaliteter i from af kreativitet, tålmodighed og matematiske evner. Overvej også ord som "knudemand" - eller du "slår måske knuder på dig selv", for at nå dit mål, hvilket indikerer at din underbevidsthed i sidstenævnte betydning, beder dig få mere sikkerhed om dig selv. Mere selvsikkerhed og en større selvoplevelsesværdi. Mærk følelserne når du vågner.

Se også: Alter / Flovhed / Garnnøgle / Kropsbevægelser / Reb og tovværk

Knuse/destruere

Tilføj kommentar  

At knuse og destruere er vores alle sammens impuls til at gøre, når vi er vrede eller frustrerede. Derfor opfandt man i sin tid "det muntre køkken" i Tivoli. Du bør se på, om drømmen handler om at du bliver destureret eller demoraliseret på din arbejdsplads, eller i dit private liv. At knuse noget hænger ofte sammen med en følelse af vrede der er stængt inde.

Hvad var det du knuste? Måske føler du dig selv knust i privat sammenhæng i dit vågne liv, og det er det din underbevidsthed arbejder med. Knuse og destruere kan have forskellige symolske betydninger, alt efter hvad det var du knuste/destruerede, men måske handler drømmen om at løse livets gåde, ved at knuse hængelåsen til gådens oprindelse. Prøv at finde yderligere aspekter af drømmen, og mærk din følelse da du vågnede.

Se også: Fallit / Fejde / Nedrivning / Redskaber / Regnbue / Revne / Rædsel / Smadre / Ødelæggelse

Kommentar

Anette
At knuse glas kan handle om knust tillid. Glas og tillid er begge skrøbelige størrelser og et skår i glasset går aldrig væk...

Knæle

Tilføj kommentar  

Føler du, at de er nogen i dit vågne liv, du bør knæle for? Eller krybe for? Underkaste dig for? Drømmen kan henvise til din trosretning, hvor bøn ofte foregår ved fysisk at knæle. Find andre symboler i drømmen, var der andre tilstede, bad i sammen? eller mødte du kronprinsessen og knælede for hende? At knæle - betyder for os i Vesten udtryk for ære, respekt og ydmyghed. Se på om det er kvaliteter du har i dig, eller du måske bør tilegne dig. Læg mæke til dine følelser da du vågnede.

Se også: Afgudsbillede / Autoriteter / Dronning

Ko

Tilføj kommentar  

Som det er tilfældet med alle dyr i drømme så er tolkningen normalt at dette har noget med instinkt at gøre og endvidere tages udgangspunkt i hvad dit forhold er til det pågældende dyr. Ko og køer er ofte et symbol på moderskab eller moderinstinkter. Handler drømmen om dit forhold til din mor?

Var der tale om en tyr er det instinkt om vrede, aggressivitet, som drømme handler om. Var du selv tyren? Indestængt vrede. Eller overværede du en tyrefægtning og så en beundringsværdig tyr, langsomt men sikkert går sin undergang i møde? Tolkningen er så at noget eller nogen du beundre er i fare, i gang med at grave deres egen grav, og du bør måske advare dem herom?

Se også: Dyr / Kvæg / Mælk

Kobber

Tilføj kommentar  

På grund af sin kompleksitet repræsenterer kobber transformation og forvandling. Det er det metal der bruges når man har brug for at lede energi, som i f.eks. el-ledninger.

Se også: Metaller

Kode

Tilføj kommentar  

En drøm hvori der optræder en kode, kan handle om et problem du ikke rigtig kan finde løsningen på i dit vågne liv. Hvad bestod koden af? Tal? Bogstaver? Lykkedes dig i drømmen at tyde koden, kan dit ubevidste forsøge at fortælle dig, at løsningen er nær hvis du opmærksomt går ind i problemet. Tænk på andre aspekter i drømmen, og i hvilken forbindelse du skulle bruge koden. Til en computer? et pengeskab? for at ringe?

Se også: Detektiv / Fidus / Gåde / Juveler / Penge / Quiz

Kogler (grankogler)

Tilføj kommentar  

Alt hvad der optræder i din drøm har en betydning. Kan du specifikt huske at grankogler var med i din drøm har de således en betydning for analyse, tydning af drømmen. Det er formentlig ikke grankoglerne i sig selv som har en betydning, men mere hvad du forbinder med grankogler. Fx at lave en juledekoration sammen med nogle du holder af. En tur i skoven hvor du oplevede noget, som drømmen nu forsøger at spore dig ind på. Og lignende oplevelser, minder. Sandsynligvis vi din drøm om grankogler pege på en bestemt årstid, et bestemt minde, en bestemt oplevelse eller person som du forbinder med grankogler.

Kollega

Tilføj kommentar  

En drøm om kollega-sex ikke nødvendigvis udtryk for, at man gerne VIL have sex med kollegaen eller chefen. Drømmer man eksempelvis om sex med en anden kvinde, en rigtig god kollega eller chef, kan det simpelthen skyldes, at man ønsker at have nogle af de kvaliteter, som den pågældende person besidder.

Se også: Hold / Klub / Kæreste / Menneskemasser / Partner

Kompas

Tilføj kommentar  

Viser måske din retning i livet. Hvis du styrede lige efter kursen uden hasarderede drejninger, er drømmen bekræftende. Hvis kompasnålen drejede rundt, og du ikke var sikker på retningen, antyder drømmen, at du måske burde skifte retning. Afhængigt af de andre symboler i drømmen kunne det være en kommentar til fremtidige handlinger.

Se også: Driveat drive med / Faret vild / Havn / Kort / Navigere / Omflakken / Rat / Retning / Sømand

Kompromis

Tilføj kommentar  

At indgå forlig, kompromis er at mødes på halvvejen i en sag hvor der er en vis uenighed. Føler du at du går på kompromis med dig selv eller dine følelser i dit vågne liv? At indgå kompromis er et venligt drømmesymbol, og drømmen fortæller dig at du måske bør bøje af i forskellige situationer. Se på i hvilken sammenhæng du indgik kompromis, og forsøg at finde andre symboler i drømmen. Læg også mærke til dine følelser da du vågnede. Følte du dig overhalet? Følte du at du havde solgt din sjæl? Trist? eller glad over overenskomsten?

Se også: Advokat / Aftale / Deleat / Diplomat / Forsoning

Koncert

Tilføj kommentar  

Hvis du var til koncert, er det selvfølgelig vigtigt at du ser på hvem der spillede, hvilken slags musik det var og hvem du var sammen med. Koncerter er ofte noget vi går til, når vi holder fri og er sammen med vores venner. Hvis du var for involveret med musikerne, kan det hentyde til, at du er for følelsesladet, at du for let lader dig rive med og ikke har så meget jordforbindelse for tiden. Men der kan også være et element af kreativitet i drømmen, din underbevidsthed opfordrer dig måske til at udfolde din kreativitet lidt mere.

Hvis det var dig der gav koncerten, og stod på scenen foran tusinde af mennesker, kan drømmen henvise til en form for ekshibitionistiske tendenser. Prøv at finde andre symboler i drømmen, så du kan få den korrekte tolkning, og husk også dine følelser da du vågnede.

Se også: Afgudsbillede / Medalje / Musik / Musikinstrumenter / Scene

Kondor

Tilføj kommentar  

Kondoren er en stor, ådselædende fugl med gråt, fjerløst hoved og sort krop med hvide partier ved halsen og på vingerne, der har et vingefang på op til 3,2 m yngler i Andesbjergene og er verdens største nulevende flyvende fugl; tilhører familien Cathartidae (vestgribbe). Kondoren er en betydende fugl for mange indianske folk, og den spiller en vigtig rolle i adskillige indianske traditionelle myter. I inkaernes religion er kontoren dét dyr der lever i oververdenen og dén, der kender jorden bedst. Derfor dyrkes kondor som helligt symbol af inkaerne.

Kondoren er et prægtigt syn når den svæver hen over himlen, men kondor har oftest slet ikke den samme positive symbolik tilknyttet som fx ørnen. Kondoren er ådselædende, altså en grib, og vi har oftest helt andre associationer forbundet med gribbe. Det er dyret som svæver over os når vi udmattede flakker rundt. Den venter bare på at vi skal dø så den kan æde os. Altså en fugl der almindeligvis i drømmetydning forbindes med døden, nederlag, og udmattelse.

Se også: Dyr / Døden / Flyve / Fugle / Totemdyr / Ørn

Konfekt

Tilføj kommentar  

Drøm om at lave eller spise konfekt - slik i det hele taget - betyde, at du har en længsel efter tilfredsstillelse på det orale stadig, følelsesmæssig omsorg, moderomsorg. Men sukker som bolsjer er lavet af, udvikler også i hjernen stoffet melatonin, som styrer vores lystfølelse i alle retninger, lysten til livet, til kærligheden, til sig selv og til erotik. Så hvis du ligefrem hungrede for at få konfekt, kan drømmen antyde, at du er underforsynet på disse områder. Drømmen er en hentydning til hvordan du nærer dig selv. Sker dette på en god ægte måde, eller måske netop ikke. Drømmen kan hentyde til at du har brug for hjælp til at give dig selv ordentlig næring på alle områder, ikke kun den næring der stiller fysisk sult.

Drøm om konfekt kan henvise til de tidspunkter hvor vi oftest laver konfekt - ved juletid, ved børnefødselsdag og lign. Altså en henvisning til et bestemt tidspunkt og noget som skete her - fx nogle mennesker som var i dit liv på dette tidspunkt, nogle minder som du forbinder med dette tidspunkt. At drømmen ikke bare direkte viser dig hvad budskabet egentlig er, kan skyldes at din underbevidsthed endnu ikke helt har fundet ud af hvad løsningen, problemet, drejer sig om - eller det kan skyldes at selve kernen i din drømmesymbolik er omgæret af så megen tabu, sorg, konflikt, at din underbevidsthed præsentere dig for alt muligt indirekte i stedet for det som egentlig er sagens kerne.

Se også: Bolsjer og slik / Kage / Slankekur

Konfirmation

Tilføj kommentar  

Konfirmation (af latin confirmatio ≈ bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben. Konfirmationen repræsentere overgang fra barn til voksen. Drømme om konfirmation handler sædvanligvis mere om dette vigtige tidspunkt i livet, end overvejelser omkring den kristne tro. Er du voksen og drømmer om konfirmation peger drømmen hen på denne kaotiske tid fyldt med dualisme - vidunderlige dage med fester, gaver og sjov, men også enorm usikkerhed overfor voksenlivet og fremtiden.

Grunden til at konfirmationen benyttes i drømme som symbolik for denne tid i dit liv og de følelser som var forbundet med denne tid, er at konfirmationen ofte er mindeværdig på en eller anden måde. Din drøm drejer sig således sandsynligvis ikke om selve det at blive konfirmeret, eller hvad der skete ved din egen konfirmation (eller nonfirmation) men mere om de følelser, den sindsstemning du oplevede på dette tidspunkt i livet.

Drømmen kan også handle om det at være medlem af en klub. Som konfirmand er man sammen med en masse andre og man går igennem et optagelsesritual. Har du udfordringer, overvejelser i dit liv om gruppesammenhænge du ønsker at være med i, ønsker at melde dig ud af?

Se også: Kirke / Klub / Kristendom / Medalje / Præst

Konge

Tilføj kommentar  

Var du konge? Eller var du konge for en dag? Følte du dig som en konge, eller blev du behandlet som en konge? En konge er en autoritetsfigur, oftest en af dem man ikke nærer så meget frygt for. Tænk på om du i virkeligheden er dyb royalist? Symbolet henviser til en faderfigur i dit vågne liv, der støtter og hjælper dig - eller måske dominerer dit liv og levned. Du må gøre dig disse tanker klart, før du kan tolke drømmen korrekt, så se også på de andre symboler i drømmen.

Havde du en dronning? I så fald kan der være tale om det indre bryllup - konge og dronning - yin og yang, foreningen af det maskuline og det feminine i dit indre. Hvis du ikke havde en dronning, kan drømmen hentyde til at der er for meget maskulin energi i dig for tiden, og være en henvisning til at finde din handlekraft frem. Hvis du som konge blev hyldet af folket, gør drømmen dig opmærksom på at du mangler opmærksomhed fra et bestemt menneske, - tænk på hvem det er. Måske din partner, din kæreste eller dine forældre.

Freud mente at kongen og dronningen som hovedregel repræsenterer drømmerens forældre, mens prinsen og prinsessen repræsenterer drømmeren selv. Men det kan også være at du skal se om der er et bestemt træk ved den kongelige person i din drøm, som du kan identificere dig med, eller om du eventuelt er opsat af tanken om at reagere, herske over andre, at dominere. Hvis du i dit vågne liv er lidt tilbageholden, lidt genert, indadvendt opmuntrer drømmen dig måske til at arbejde med din selvagtelse.

Se også: Dronning / Eventyr / Kroning / Magt / Prins & Prinsesse / Slotfæstning / Trone

Kongelig

Tilføj kommentar  

Drøm om at hævde sig over mængden, de almindelige spilleregler. Freud sagde at drømme ofte repræsenterer ønsker, som vi er ubevidste om og ville afvise, eller endog væmmes over i virkeligheden. Drøm om at være fx kongelig vil gøre dig i stand til at bøje nogle regler, omgås noget som er ulovligt og måske alligevel slippe af sted med det. At være kongelig vil kort sagt nedbryde nogle af de forhindringer som eksistere i dit nuværende liv omkring hvad du kan. Så at være kongelig i sin drøm kan være et tegn på lysten til at hæve sig over normen og gøre hvad du inderst inde har lyst til.

Se også: Konge

Konkurrence

Tilføj kommentar  

Drømmen gør dig højst sandsyneligt opmærksom på at du konkurrerer med nogen eller noget i dit vågne liv, du kan få mere at vide hvis du kigger nærmere på hvad slags konkurrence drømmen handlede om, og hvem det var du konkurrerede imod. Vigtig er det også at se nærmere på om der var en præmie indvolveret. Det kan være tale om en ønskeopfyldelsesdrøm.

Se også: Kortspil / Præmie / Quiz / Ønskeopfyldelse

Konkylier

Tilføj kommentar  

Se venligst:

Se også: Fossil / Skaller

Kontor

Tilføj kommentar  

En drøm om det kontor du arbejder på, siger sikkert mere om din egen personlighed end om hvordan det egentlig går på kontoret. Det kan dog også være at kontoret refererer til hvordan du klarer dig rent forretningsmæssigt. Hvis det ikke var dit eget kontor skal du kigge nærmere på hvilke følelser du havde i forbindelse med at opholde dig her. Var du glad, bange for at blive opdaget? At opholde sig på et ukendt kontor kan også have noget at gøre med at du er optaget af at sammenligne dit liv med andres, f.eks. hvad angår økonomi, men også holdninger og idealer. Måske er der nogle karaktertræk du gerne vil tilegne dig?

Se også: Bygninger og huse / Kollega / Værelse

Konvolut

Tilføj kommentar  

Symbolsk betyder en konvolut en meddelelse. Drømmen handler måske om at du har et projekt du gerne vil sende videre til en anden? Men drømmen kan også fortælle dig at du forventer at få noget af andre. Det er vigtigt at finde ud af hvem afsenderen var, eller hvem du sendte til. Læg nøje mærke til, hvis det er et menneske du kender i dit vågne, daglige liv. Og se derefter på, hvordan jeres forhold er, og om I har noget I skal have udvekslet. Konvolut symboliserer også dette at skrive et brev, så måske vil drømmen fortælle dig at du bør tage dig tid til at skrive - måske til dig selv? Måske kan du vente en invitation? Eller påtænker at sende invitationer ud, så du må se på anledningen. Læg mærke til dine følelser da du vågnede.

Se også: Brev / Postkort

Kop

Tilføj kommentar  

En kop opfattes traditionelt som symbol på kvindelighed. Hvis du vaskede en masse kopper op i drømmen kan det være fordi du er ved at rense ud i dit kærlighedsliv. Husk at tolkningen af en kop er noget med væske som man indtager, eller hælder ud. Så der er klare hentydninger til noget frugtbart, noget seksuelt.

Se også: Kande / Krukke / Reparation

Kor, sang

Tilføj kommentar  

Drømme hvori der optræder et kor, henviser oftest til religiøsitet. Englekor, fx. Hvis du var deltager i koret, betyder drømmen sikkert at du har brug for at give udtryk for din tro, på en eller anden måde. Hvis du lyttede til et kor, refererer symbolet mere til dit sociale liv for tiden, og måske især dit sociale liv indenfor det du tror på. Men at være lytter til et kor kan også ganske enkelt betyde at du trænger til frihed og fornøjelse og nydelse. Så forsøg at finde den korrekte tolkning, ved at finde andre vigtige symboler i drømmen, og hvorledes koret repræsenterede sig i din drøm. Bemærk også dine følelser da du vågnede. Var du fredfyldt? Lyst til spænding? Lyst til at synge?

Se også: Alter / Gud / Kloster / Musik

Korn

Tilføj kommentar  

Korn er normalt et symbol på velstand, rigdom, vækst, fremgang, frugtbarhed, modenhed. Korn kan henvise til din nuværende tilstand for så vidt angår økonomisk, fysisk eller følelsesmæssig udvikling. Hvis kornet var umodent, grønt antyder det måske at du er naiv, eller for godtroende. Hvis kornet derimod var gyldent og parat til at blive høstet er det sikkert en bekræftende drøm, der viser at du har det godt lige nu; økonomisk, fysisk og eller mentalt.

Se også: Høst / Mad og drikke

Kors

Tilføj kommentar  

Korset forbindes primært med den Kristne tro, men kan symbolisere tro i sig selv. Korset er to linier som "krydser" hinanden og symboliserer at her mødes det jordiske/fysiske med det himmelske/åndelige. Det er også i dette kors at de nedre chakras møder og forbinder sig med de øvre chakras. I øvrigt er Korset symbolet på Gaia - det esoteriske/åndelige navn for - Jorden!

Se også: Geometriske former / Kristendom / Symboler

Korsvej

Tilføj kommentar  

Hvis du drømmer at du rent faktisk står ved en korsvej, og er i tvivl om hvilken vej du skal tage, hentyder drømmen at du for tiden har svært ved at træffe beslutninger. Du skal måske helt konkret til at træffe en afgørelse i dit vågne liv, som volder dig vanskeligheder, men hvis drømmen ikke viste dig den vej du skal gå, er der jo ikke så meget hjælp at hente der. Mennesker derhar svært ved at beslutte sig, har ofte brug for hjælp i form af sparring med et andet menneske.

Læg mærke til omgivelserne og hvor korsvejen befandt sig rent fysisk, hvis det ikke var en følelse? Læg også mærke til om det var sommer, forår, sne eller efterår. Det vil kunne give dig et vink i den rigtige retning. Vågnede du med frustration? Irritation? Læg mærke til dine følelser da du vågnede, og slå evt. op under nedenstående forslag.

Se også: Fremtid / Gade / Identitet / Image / Indpakning / Nulat føle sig som / Omflakken / Omvej / Sandhed / Selvkontrol / Skov / Spå

Kort

Tilføj kommentar  

Et kort i betydningen af et landekort, et kort over en by og lignende kan måske antyde at du søger efter den rette vej, er i vildrede om du er på rette vej. Føler du at du på en eller anden måde er gået vild. Eller er du måske i gang med at planlægge et større projekt? Så du nøje på kortet, eller kastede du blot et hastigt blik på det?

Se også: Faret vild / Gå- at / Kompas / Labyrint / Omflakken / Retning

Kortspil

Tilføj kommentar  

Der findes mange forskellige kortspil. Fælles for dem alle er at du har noget viden (nogle kort på hånden) som du skal benytte til at vinde over de andre. Måske ved at bluffe. At spille kort i en drøm tyder på en risiko men også på dygtighed. Spillede du med en ellere flere som du konkurrerer med i virkeligheden? Mon drømmen vil sige at du stoler for meget på dit held?

Hvis du eksempelvis spillede bridge i din drøm, hvordan reagerede dine medspiller så? Hvordan var dine meldinger? Havde du gode kort på hånden og udnyttede du disse, eller tabte du selvom du burde have vundet? Alle disse indtryk giver dig fingerpeg til en nuværende situation i dit liv.

Har du i din drøm fokus på et enkelt kort, kan dette betyde at du leder efter den rigtige vej. Føler du, at du på en eller anden måde er gået vild? Eller er du måske i gang med at lægge planer for et nyt betydningsfuldt projekt. Så du nøje på kortet eller kastede du bare et flygtigt blik på det?

Kortspil er ofte et hasardspil, hvormed menes spil om økonomiske værdier, der ikke afhænger af spillerens dygtighed, men af tilfældigheder, fx roulette eller visse kort- eller terningespil. Drømmer du om hasardspil er dette sandsynligvis et udsagn om noget risikabelt du er indblandet i. Tænk nærmere over hvad der kan vindes eller tabes og indsatsens størrelse. For nogle mennesker betyder det meget at drømme om et heldigt nummer eller navnet på en hest før vigtige væddeløb, og nu og da går der da også rygter om store gevindster på grund af sådanne drømme. Vær dog alligevel forsigtig med at stole for meget på sådanne signaler fra det ubevidste.

Se også: Bridge / Hasardspil / Poker / Spil

Kosmetik/sminke

Tilføj kommentar  

At sminke sig i en drøm, henviser til at du måske maskerer dig, eller forskønner noget. Men det kan også være at reparere noget. Drømmen kan også opfordre dig til at værdsætte dig selv lidt mere, at gøre lidt mere ud af dig selv. Betinget af hvordan symbolet forekom i drømmen, kan symbolet også henvise til en virkelighed du ikke vil se i øjnene. Tænk på om du bærer på en maske overfor dine omgivelser, eller du viser dit sande jeg? Prøv at finde andre vigtige symboler i drømmen, og kæd dem sammen så du får den optimale tolkning.

Se også: Maske / Modelat stå

Krampe

Tilføj kommentar  

Oplever du at få krampe i din drøm handler det enten om at du forhindres i at bevæge dig væk, flygte fra noget eller at du føler dig handlingslammet. Hvis din krampe forhindre dig i at flygte så kig på hvad det er du flygter fra. Drømmen vil tydeligvis ikke have at du undgår dette. Drømmen vil gerne have dig til at blive og tage konfrontationen, ser realiteterne i øjnene. Drømmer du derimod om at krampen forhindre dig i at komme videre, indikerer det noget om din handlefrihed og bevægelsesfrihed i dit vågne liv, og du bør derfor se på, om der rent faktisk er nogle i dit vågne liv som forhindrer dig i at udføre og opnå dine mål.

Se også: Anfald / Bevægelse / Kropsbevægelser / Krøbling / Lammelse / Punktering / Snuble

Kranium

Tilføj kommentar  

Det mest berømte kranium i litteraturen, Yoricks i Hamlet, har sammenhæng med introspektion, en længsel efter kontakt med livets rødder, forståelsen af livets mening og dermed også med døden. Drømmen behøver ikke at være et skræmmebillede; det er sandsynligvis nærmere en hentydning til dig om at søge dybere ind i dig selv for at finde den sandhed om livets og dødens mysterium inde i dig selv. Hvordan repræsenterede dette kranium sig i drømmen? Havde det noget med en gravplads at gøre? Døden? En tatovering? Et kranium har mange komplekse symboler. Det er ikke et arketypisk symbol, og et kranium betyder forskellige inden for forskellige kulturer.

Se også: Afgudsbillede / Afsky / Hamlet / Kroppen / Metaforer / Pirat / Sjæl / Skelet

Krans

Tilføj kommentar  

En krans er sammenflettede blomster eller blade der tilsammen danner en ring, brugt som udsmykning eller hædersbevisning eller som tegn på deltagelse, fx ved en begravelse. Forbindes også med Tornekrone - krans flettet af tjørn el. tornede planter. Især om den krans der blev sat på Kristi hoved før korsfæstelsen. En krans forbindes således med sorg, lidelse og død. Hvad bestod kransen af i din drøm? Blomsterne eller bladene som den var lavet af kan give dig ledespor til tolkningen.

Men en krans har også symbolikken sejr, triumf, frugtbarhed. Brudekransen (symbol på jomfruelighed, frugtbarhed), luciabrudenes kranse med lys i, adventskransen, majstangens store krans, midsommerkransen - men den skønneste krans bliver dog din sankt Hans. Laurbærkranse blev i antikken brugt som sejssymbol i forbindelse med sport, sang og digtning. Skikken lever stadig: Sejrherrerne ved de olympiske lege, vinderne af et cykelløb eller et motorløb får stadig en krans om halsen. Så en krans i din drøm kan også pege på snarlig sejr, triumf. Er der noget som er ved at lykkedes for dig?

Se også: Blomster / Kristus / Triumf

Krig

Tilføj kommentar  

Der kan antydes at du har en indre konflikt. Disse indre spændinger vil drømmeren projicere ud i den ydre verden for at undgå at mærke konflikten i sig selv og skaber dermed en anstrengende og besværlig virkelighed for sig selv, da de færreste vil kunne holde til at blive udsat for disse ubevidste følelsesladninger i længere tid uden at modreagere. Drømme om krig bliver derfor fingerpeg til drømmeren om, hvad, hvorfor og evt. hvem drømmeren har ophobede aggressioner overfor og få dem bearbejdet til drømmerens store fordel.

Se også: Bajonet / Duel / Gevær / Gladiator / Soldater / Våben

Kriminell

Tilføj kommentar  

Er du selv kriminel i drømmen så er du sikkert ude i et ærinde i dit vågne liv som ikke er helt fint i kanterne. Det behøver ikke være sådan at du skammer dig over at være kriminel i drømmen. Du kan sagtens synes det er smart, cool, rigtigt at være kriminel. Ja rent faktisk kan du synes at dem som ikke er kriminelle er dumme og usmarte.

Det interessante ift at være kriminel i en drøm er hvad det er for et regelsæt du bryder. Er det samfundets normer, er det færdselsloven, er det janteloven - hvad er det for et regelsæt du bryder ved at være kriminel og hvem har opsat det regelsæt og synes du det er okay eller ikke okay.

De største kriminelle i vores samfund gør ting som egentlig burde være ulovlige, men som de kan sno sig ud af fordi de fx har rigtig mange penge - multinationale virksomheder der snyder i skat og driver rovdrift på verdens ressourcer. Banker og finansielle institutter, der skruer gebyrer op for kunder som er stavnsbundet - der er massevis af eksempler på at det at være kriminel, er man kun i lovens og til dels samfundets øjne, hvis en dommer kan slå hammeren i bordet og sige det må du ikke. Din drøm om at være kriminel kan have noget at gøre med disse problematikker. At du ikke synes de regler som findes er retfærdige og demokratiske nok.

Tolkningen går således på hvad du egentlig synes om den kriminalitet du oplever i din drøm, samt naturligvis karakter af den kriminelle adfærd.

Se også: Fængsel / Indbrudstyv / Tyv og Tyveri

Kristendom

Tilføj kommentar  

Drømmer du om emner der er relateret til en religion, som eksempelvis kristendommen kan emnet (en bibel, et kors etc.) have noget at gøre med hvordan du opfatter den pågældende religion. Men symbolet kan også være løsrevet og stå alene, og intet have med religionen at gøre.

Det kristne mennskes verdenssyn er forankret i det som kaldes tro, håb og kærlighed. I drømme er det tit afspejlet af symboler på det hellige, kirker, templer, præster - eller engle og gode feer. Eller vismænd og rådgivere. Eller store magiker som Gandalf (fra Ringenes herre), der hjælper de små hobbitter på deres farefulde færd gennem livet. Alle disse symboler er som oftest udtryk for at det giver tryghed og hjælp i farens stund at have sådan en side i det menneskelige sind.

Nogle kristner fremfører at der i Biblen advares mod drømmetydning. Dette er også ganske korrekt (jf. nedenfor) men i vores dage findes mange præster, der ikke anlægger helt så kategorisk et Bibelsyn og som sådan ikke anser drømmetydning (psykologien) for noget uforeneligt med kristendom.

5. mosebog kap. 13, v. 2: Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, v3 og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: "Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem," v4, da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger.

Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. v5 Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved. Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte.

Se også: Biblen / Kors / Kristus / Reinkarnation / Religion / Sakramente

Kristus

Tilføj kommentar  

Når Kristus optræder i vores drømme, er det ofte din underbevidsthed der gør opmærksom på, at du ønsker det perfekte, det fejlfrie, det hædersbetonede. Kristus repræsenterer ofte "Det fuldkommen menneske", gennem hvem individet kan finde det udødelige, det overlegne, i sig selv. Hvis det er den lidende Kristus, der skildres: Kan drømmen tolkes som en forløsning gennem lidelse; det selviske og krævende ego underkaster sig frivilligt offeret, dør og genfødes som individets sande Selv. Drømmen kan antyde, at du fornægter eller forsømmer at integrere dette ideal i dit liv.

Når vi drømmer om berømte personligheder er dette et udtryk for at vi gerne vil være lige som dem, have noget som de har; penge, overskud, charme, sex, overskud, frihed - vi vil gerne forbindes med det, som vi forbinder med den pågældende person.Så din drøm om Jesus er meget påvirket af hvorledes du opfatter Jesus. Ser du ham som en frelser, der døde på korset for vores skyld, altså en martyr, og spiller du selv martyrrollen i dit eget liv? Eller ser du Jesus som et ophøjet idealbillede i stil med Buddha, der repræsentere idealer du tilstræber i dit eget liv, fx tilgivelse og menneskeligt overskud?

Måske du ser Jesus som autoriteten, der på samme måde som andre faderfigurer i dine drømme, fortæller hvad der er rigtigt og forkert? Og i så fald hvad var det som Jesus i din drøm fortalte var rigtigt og forkert? Der er mere symbolik i "Jesus Kristus", idet der er flere opfattelser af ham. Find dit eget forhold til Kristus og forsøg også at finde andre symboler der kan være væsentlige for tolkningen af denne drøm. Læg også mærke til dine følelser da du vågnede - var du æresfrygtig? ydmyg? Bedende? eller spottende?

Se også: Berømte personligheder / Buddha / Kors / Kristendom

Krokodille

Tilføj kommentar  

Enhver drøm om et dyr tolkes ud fra drømmerens egen holdning til og viden om det pågældende dyr. De mere gængse associationer til dyret tages også i betragtning, men det er først og fremmest drømmerens helt egen subjektive opfattelse af dyret der ligger til grund for tolkningen. Så hvad har du af tanker når du tænker på krokodiller?

Har du grædt krokodille-tårer over noget du i virkeligheden burde have været reelt ked af? Bider du ad folk, eller forsøger du at sluge nogen med hud og hår? Gaber du over for meget? Hvordan har du det med tasker, punge mv. der er lavet af krokodille-skind? Hvordan har du det med krokodillen som symbol for mærket Lacoste? Krokodiller kan også repræsenterer vores krybdyrhjerne og refererer til vores instinkter. Ud fra denne betragtning optræder krokodiller i din drøm når din overlevelse, psykologisk eller reelt, er truet.

Se også: Dyr

Kommentar

Isabella (Gæst)
Jamen hvad så hvis man drømme om at blive jagtet af en krokodel?

Kroning

Tilføj kommentar  

Drømte du om at blive kronet er dette meget det samme drømmesymbol som at få en medalje, at blive forfremmet. Hvis du i din drøm blev kronet kunne det være en opfordring til at du påtager dig et ansvar, en opgave, en magtposition af en eller anden art. Det kan dog også være at du synes du skal krones fordi du har udrettet et eller andet godt. Hvis du besad kronen kunne det betyde at du besidder kendskab til en smuk hemmelighed eller en værdifuld oplysning.

Se også: Dronning / Konge / Medalje / Trone

Kroppen

Tilføj kommentar  

Almindeligvis kan du kun huske detaljer fra dine drømme som er vigtige. Kan du derfor huske en krop har den en betydning for tolkningen. Ellers ville du ikke have lagt mærke til kroppen. Ansigtet, hovedet og munden kan i drømme udmærket optræde helt for sig selv. Så der er noget ved denne krop som er bemærkelsesværdig og vigtig ift det budskab drømmen har til dig. Kroppen kan naturligvis være sexet, den kan være tydelig overvægtig eller tydelig afkræftet. Huden kan afsløre sygdomstegn, lemmerne kan være bemærkelsesværdige korte eller lange.

Der er noget specielt ved den krop for ellers ville du ikke kunne huske den fra drømmen! Ergo skal du først og fremmest søge at genkalde dig hvad det var ved kroppen du lagde mest mærke til. Drømmen vil sandsynligvis opfordre dig til at tage vare på din egen krop, så se på hvilken tilstand kroppen var i - gammel, slidt, krumbøjet, syg eller sund og rask. Dette kan være vigtige meldinger til dig.

Den øverste del af kroppen: Sindet, karakterens åndelige aspekter.
Den nederste del af kroppen: Instinkterne. Et voksent hoved på en barnekrop: En person, sandsynligvis drømmeren, som er moden, men ikke seksuelt moden.
Højre side af kroppen: Den retskafne, moralske side af vedkommende person.
Venstre side, omfattende venstre hånd, venstre fod etc.: De umoralske, laverestående, uudviklede aspekter af karakteren.
En del af kroppen kan repræsentere en anden del: Som sædvanligt i drømme kan en betydningsfuld eller pinlig del repræsenteres af en mindre pinlig.

Se også: Albue / Ansigt / Ben / Finger / Fødder / Hånd / Mave / Negl / Rygrad / Sygdomme / Øjne / Øre

Kropsbevægelser

Tilføj kommentar  

Kropsbevægelser der forekommer og er fremtrædende i en drøm, er vigtige indikatorer for din egen holdning til livet og dig selv som menneske. Hvordan bevægede kroppen sig? Via kropsbevægelser kan vi kommunikere nonverbalt med hinanden, vores kropssprog taler ofte mere sandt end vore ord, så det er vigtigt at du forsøger at huske, hvilke kropsbevægelser der er tale om. Forsøgte du - via kropsbevægelser - at skjule noget, kan det symbolisere, at du ikke har helt rent mel i posen i dit vågne liv, at der er noget du gerne vil hemmeligholde for omverdenen.

Dans betyder at du føler dig livfuld og bør udtrykke denne livfuldhed i dit vågne liv. Kropsbevægelser i en drøm er vigtige spor til at se på sider af dig selv, så spørg ind til drømmen, og husk dine følelser da du vågnede. Hvis du f.eks. var ked af det da du vågnede, mens drømmen handlede om kropsbevægelser af glad karakter, symboliserer dette en polaritet og dualitet i din optræden for omverden. Se på om du er helt ærlig i din udtryksform.

Forhindret i at udfolde dig? - Se fx; Krampe, Krøbling eller Barriere.
Aggressive kropsbevægelser? - Se fx; Slagsmål, modstander.
Specifikke kropsbevægelser? - Se fx: Løbe.

Se også: Barriere / Dans / Gymnastik / Gå- at / Krampe / Kroppen / Krøbling / Løbe. At, / Modstander / Slagsmål

Kropsfunktioner

Tilføj kommentar  

Vores kropsfunktioner sker helt automatisk. Hjertet, nyrerne, leveren, mavesækken, tarmene, blindtarmen og lungerne fungere udenfor vores kontrol. Vi kan naturligvis søge at holde vores krop ved lige, behandle den pænt med motion, sund kost etc. men i store træk er vores kropsfunktioner udenfor vores kontrol. Når vi drømmer om at vores kropsfunktioner "svigter" os - og vi ufrivilligt tisser i bukserne, rødmer, prutter, bøvser, sveder og lign. - er det udtryk for en blottelse, afsløring af noget vi gerne vil skjule, holde for os selv.

At anses nogle kropsfunktioner som pinelige er i øvrigt kulturelt og historisk betinget. At bøvse anses i Vesten for uhøfligt, mens det fx i Thailand er hverken uhøfligt eller ualmindeligt at bøvse eller prutte højlydt midt i maden. I nogle kulturer ses bøvsning efter et måltid som en kompliment til kokken, mens det i Vesten er forbundet med dårlig opdragelse og mangel på respekt.

Drøm om ikke at kunne styre sine kropsfunktioner peger ikke nødvendigvis på at vi opfatter det som pinligt at bøvse, prutte, svede, rødme etc. Drømmen peger mere sandsynligt i retningen at du føler dig blottet, udsat, ufrivillig at være genstand for opmærksomheden.

Se også: Afføring / Blind / Døv / Krøbling / Lammelse / Lugt / Nøgen / Pine / Skelet / Tale / Urin / Ånde (dårlig ånde)

Krudt

Tilføj kommentar  

Krudt blev opfundet i Kina omkring år 900, men kendes i Europa først i 1338. Krudt er et pulver som brænder eksplosivt uden lufttilførsel, og som bl.a. bruges i fyrværkeri og i skydevåben, hvor det ved eksplosionen driver projektilet fremad. Krudt er en blanding af svovl, trækul, og kaliumnitrat. Fremstillingen af krudt var historisk en velbevogtet hemmelighed, og det var også et meget risikabelt håndværk. Den farlige del er trækul. Når det er helt rent og meget fint pulveriseret, kan trækul selvantænde, og det kan eksplodere ved den mindste gnist.

Krudt i sig selv ser meget uskyldigt ud og det var næppe selve materialet krudt du drømte om men mere dets virkning når det bruges i fx fyrværkeri eller til skydevåben. En tønde krudt udgør en lurende eksplosiv fare. Eller en lurende pludselig omvæltning, forandring, omstrukturering. Fx en ændring i din boligsituation, økonomi, eller arbejdsforhold. Fremstilling af krudt peger på et risikabelt foretagende. Løs krudt peger på manglende styrke, falskhed og løgn.

Se også: Ammunition / Atombomber / Gevær / Krig / Salut / Våben

Krukke

Tilføj kommentar  

En krukke og en kande kan umiddelbart minde meget om hinanden, men tolkes dog vidt forskelligt eftersom en krukke benyttes til at opbevare noget i, mens en kande er noget man hælder noget ud af. Indholdet af krukken er sandsynligvis lige så betydningsfuldt som hvad der skete med den. Der kan være noget skjult seksuelt forbundet med indholdet af en krukke. Eller fandt du en krukke med guld, eller andet værdifuldt+ Det kunne symbolisere en betydningsfuld selverkendelse er på vej, eller at du er på rette spor.

Se også: Kande / Skat

Krybdyr

Tilføj kommentar  

Krybdyr eller reptiler (Reptilia) er en klasse af hvirveldyr, der omfatter omkring 6.000 arter verden over. De nulevende krybdyr inddeles i øgler, slanger, skildpadder, krokodiller og en femte orden, der kun omfatter tuataraen eller broøglen, der residere på nogle små øer ud for New Zealands kyst. Krybdyrs kropstemperatur varierer i modsætning til pattedyrs og fugles. De fleste krybdyr er afhængige af steder, hvor de kan tage solbad for at få den rette kropstemperatur og derfor lever krybdyr fortrinsvis i åbent land.

I drømme skelner man ikke så meget til de inddelinger og klasser som der fx opstilles i biologien og fysikken. I drømme opfattes fx havskildpadder og landskildpadder sjældent som krybdyr - hvorimod biller og kakerlakker, der egentlig er insekter - eller edderkopper og skorpioner, der egentlig tilhører spindlerne - ofte i drømme opfattes med samme symbolik som krybdyrene. Medmindre du har speciel viden om området vil du således i drømme kategorisere alt som krybdyr, hvis det kryber, er giftigt eller skadeligt og bestemt ikke velegnet som kæledyr da det næsten udelukkende er styret af dets instinkter.

Og det er disse instinkter som er interessante i drømmetydning. Instinkt (af det latinske, instinctus: tilskyndelse) er et sammensat reaktionsmønster baseret på medfødte, nedarvede anlæg, som er særegne for arten – fx redebygning hos fugle. I daglig tale anvendes instinkt om en naturlig, ureflekteret og umiddelbar tilbøjelighed eller evne. Tidligere hævdede man at dyr ledes af instinkter, mens menneskets handlinger styres af fornuften, men i dag søger man også at inddrage instinkter til at forklare menneskelige reaktioner. Fx forældreinstinkt, flokinstinkt, selvhævdelsesinstinkt, flugtinstinkt. Etologi – studier af dyr i deres naturlige miljø – viser at instinktive reaktioner udløses af helt bestemte sanseindtryk. Parringsadfærd hos en art kan fx udløses af en speciel kombination af form, farve og bevægelse.

Vi kan ikke anvende instinktbegrebet på denne måde, når det gælder mennesket, fordi menneskets handlinger i vid udstrækning bestemmes af dets erfaring og miljø. Det er derfor umuligt at sige, at mennesket styres af fastlagte instinkter. Alligevel kan man sige, at mennesket har visse instinktive tendenser – fx gråd, vrede og smil hos spædbørn. Disse instinktive tendenser har dog mindre betydning, end de måder vi forholder os på ud fra vort erfaringsgrundlag. Dette betyder, at menneskets natur er uhyre formbar, men at der er grænser for, hvordan det sociale miljø og samfundsforholdene kan udformes, uden at det bliver en for stærk belastning af menneskets natur.

Og hvad betyder så alt dette for tolkningen af et krybdyr i min drøm!

Det betyder at krybdyr repræsentere lag der ligger så dybt i det ubevidste at vi er nede i urinstinkterne. Det enkelte krybdyr vil i drømmen sige noget om detaljer i det dybdepsykologiske. Det generelt karakteristiske ved krybdyr er at de påviser gamle blokeringer, mønstre og adfærd. Se på hvad du forbinder med det enkelte krybdyr og du vil blive ledt på sporet af hvilke instinkter drømmen omhandler.

Se også: Dyr / Insekt / Slange

Krybe

Tilføj kommentar  

I drømme kan du knæle for en anden, kaste dig i støvet foran en person, krybe foran et andet menneske eller begreb som udtryk for din respekt, din beundring. Dette kan være ganske sundt at have noget man ser op til og beundre, autoriteter, berømte personer, helte, etc. At krybe for nogen kan være et udtryk for at denne person kan eller gør noget som du selv ikke formår eller tør. Hvis du i drømme kryber overfor store personligheder som har gået forrest i kampen for at kæmpe mod uretfærdighed, raceadskillelse, nepotisme, eller andre forhold hvor der i kulissen står mægtige magter klar til at tryne alle som kommer på tværs - fx skattevæsenet, politiske aktivister og lign - så er din drøm blot udtryk for beundring over at disse mennesker har modet til at gøre noget, skønt de herved bringer dem selv i skudlinien.

Men i det "At krybe" ligger ofte noget mere end blot beundring, at se op til og have respekt for noget. Kryber du af beundring eller frygt? Der ligger i ordet krybe en underkastelse, noget underdanigt hvor man tilsidesætter sig selv ift man kryber overfor. Kryber du i drømmen overfor fx en (potentiel) kæreste peger dette ikke imod sund beundring og et godt kommende ligeværdigt forhold, men mere imod en ubalance, som du bør kigge nærmere på. Ligeledes hvis du kryber over for din chef. Du bør således være meget opmærksom på om din kryben i drømmen indeholdt elementer af angst, frygt, at du følte dig forpligtet til at krybe. Eller om det blot var et udtryk for respekt og beundring.

Endelig bør nævnes at krybe også kan pege imod tanker om "Sadomasochisme". Og at krybe på grund af fysiske forhold, se: "Krøbling", "Amputation".

Se også: Amputation / Berømte personligheder / Beundring / Krøbling / Sadomasochisme / Underkastelse

Krybskytte

Tilføj kommentar  

Drev du krybskytteri i din drøm nedlagde du, eller var på jagt efter noget ulovligt. Driver du krybskytteri på dit eget eller på andres territorium. Helt klart er det at drømme om en krybskytte en hentydning til noget ulovligt, eller noget som du opfatter som noget forbudt.

Se også: Jage

Krydderier

Tilføj kommentar  

Krydderier var tidligere noget meget kostbart, en værdifuld handelsvare, noget eksotisk, noget man forbandt med fremmede steder. Har du udlængsel? Krydderier giver maden farve og smag. Måske har du brug for "krydderier" af mere eksotisk art i dit liv? En drøm om krydderier kan symbolisere, at du har brug for lidt mere krydderi i din tilværelse. Er du kørt fast i rutiner? Hvis du brugte krydderiet, er det vigtigt at du definerer hvilke krydderi der er tale om. Læg mærke til farven på krydderiet, og læg også mærke til hvilken mad du tilberedte og tilsatte krydderi. Prøv om du kan finde andre symboler i drømmen. Hvis krydderierne brændte i din drøm eller blev du dårlig af dem, er drømmen en advarsel.

Se også: Dække - bord / Mad og drikke / Middagat tilberede / Peber / Salt

Krykke

Tilføj kommentar  

Hvis du får en drøm hvor krykker / en stok / er det fremtrædende element, kan drømmen indikere at du mangler støtte og/eller opbakning i øjeblikket. Mens hvis du i drømmen rent faktisk havde brækket benet, var krykken et redskab til dig for at gå. Det kan betyde, at du har svært ved at tage det første skridt i en problematisk situation, som du er nødt til at klare, og det brækkede ben kan antyde at du læner dig mod forskellige undgåelsesmekanismer. Se på om dette er en mønster i dit vågne liv?

Læg også mærke til hvilket ben du f.eks. har brækket, eller i hvilken side du brugte krykken. Husk: venstre side er den modtagelige/feminine(yin) - højre side er den givende/handlende/den maskuline side (yang) - det kan måske lede dig til en større forståelse af, hvad din underbevidsthed ønsker at meddele til dig. I øvrigt er en vandrestok, uanset at den peger mod aktivitet og fysisk vigør, i drømme også symbol på at du har brug for støtte. Endelig så er en stok, en krykke også et fallossymbol og det er et redskab som vi kan beskytte til at angribe, forsvare os med. Har dette noget med din drøm at gøre?

Se også: Alderdom / Ambulance / Amputation / Fallos / Haltat være / Kropsfunktioner / Stok

Krympe

Tilføj kommentar  

Drømme hvor en eller anden form for at krympe har med forandring/forvandling at gøre. Der kan meget vel ligge en advarsel til dig om, at i overført betydning er skrumpet og krympet for meget ind - Hvis det selv der er krympet, må du tage stilling til om du udfylder din position i dit vågne liv, eller du har hang til at isolere dig. At isolere sig, får os virkelig til at krympe, fordi vi mangler det sociale med og modspil, livet byder på når vi blander os socialt med andre mennesker.

Drømmen kan også indikere, at du forsøger at gøre dig så lille og usynlig for tiden, ofte for at dække over en sårbarhed. At lukke øjnene for kendsgerningerne, at gøre dig lille for at ingen skal bemærke dig, eller spørge dig om noget. Hvis du er mand der drømmer du krymper, kan det hænge sammen med din potensoplevelse, problemer med potensen eller frygten for helt at miste den. Andre symboler fra drømmen kan give dig flere holdepunkter, så se om du kan huske flere og kæde dem sammen. Tænk også på hvordan du følelsesmæssigt havde det, da du vågnede.

Se også: Dværg / Kæmpe / Usynlig

Krystaller & sten

Tilføj kommentar  

Hvis din drøm indeholde bestemte sten og krystaller, har sten og krystaller jo hver deres egen energivibration. Hvis krystallen eller stenen var det fremtrædende aspekt i drømmen, vil din underbevidsthed fortælle at den givne sten, du har drømt om, vil gøre noget godt for dig. Hvis du i forvejen ved noget om krystaller og sten gør det tolkningen lettere. Men husk på, at alle krystaller og sten kommer fra naturen, af naturen, er skabt af naturen, og derfor refererer drømmen også til at værne om vores jord og måske finde nogle urinstinkter frem i dig selv. Se på andre symboler i drømmen der kan hjælpe med tolkningen.

Vær opmærksom på at der her på NetSpirit findes en oversigt over betydningen af flere hundreder sten og krystaller. Så er du interesseret i Sten og krystaller så kig lidt nærmere herpå. Du finder oversigten ved at benytte den øverste menubjælke - Gå her ind under Emner - og derefter ned til Sten & krystaller - og klik på Oversigt.

Husk også at har du et spørgsmål om sten og krystaller, eller drømmetydning, eller noget helt andet - så har du mulighed for at stille spørgsmål i NetSpirts forum.

Se også: Signaler / Stenbrud / Ædelsten

Kræft

Tilføj kommentar  

Hvis du drømmer at du har kræft, er det absolut ikke en advarsel om, at du har det i virkeligheden (men hvis du alligevel føler dig utryg, er det bedst at få foretaget en undersøgelse). Kræft er en "vækst", og drømmen kan hentyde til noget ubehageligt, der vokser i dig - f.eks. en tvangstanke, der er ved at blive bygget op, og som kan have en negativ virkning på din personlighed. Er der noget i dit vågne liv, der udgør en trussel mod dit velbefindende og din lykke?

Se også: Sygdomme

Kommentar

Lila (Gæst)
I det virkelige liv har jeg angst for at noe i livet mitt skal skape mer sorg for meg. Så jeg drømte at jeg oppdaget en kjempestor asymmetrisk kreftlignende flekk bak på den ene siden av nakken.

Krøbling

Tilføj kommentar  

Drømmer man om personer der mangler lemmer: arme, ben osv. er det symbolske budskab, at du i dit energisystem er forkrøblet. Mangles højre arm = mangles handlekraft, er armen lammet = lammet handlekraft. Se på drømmens samlede budskab og prøv på den måde at forstå, hvor der er en lammelse eller en amputeret del i din væren i dit daglige liv.

Se også: Amputation / Haltat være / Krybe / Lammelse / Stok

Kuglepen

Tilføj kommentar  

Ifølge Freud, er en pen et fallisk drømmesymbol. En blyant eller en fyldepen er således undertiden et symbol på fallos, især hvis du kom blæk i den, eller den lækkede. Drømmen kan henvise til din seksualitet. Men drømmen kan også opfordre dig til at "gribe pennen" og beskrive din mening og holdning, så andre mennesker kan se det sort på hvidt. Det er muligt at du ikke føler dig forstået i dit vågne liv, og derfor din underbevidsthed henviser til at gribe pennen.

Fine dyre kuglepenne bruges til at underskrive vigtige dokumenter og aftaler. Er der en vigtig handel, aftale, som du burde få afsluttet hurtigst muligt?

Se også: Blyant / Brev / Postkort / Skriveredskaber

Kul

Tilføj kommentar  

Kul er sort og man bliver beskidt af at rører ved det. De fleste mennesker forbinder kul med ild, altså varme, men også fremdrift (tænk på et tog, der føres frem ved hjælp af kul), og kul repræsenterer også ofte resultater af hårdt arbejde. Skønt kul er sort og beskidt forbindes det ofte symbolsk med held.

Se også: Benzin / Brændstof / Miljøet / Tog

Kulde

Tilføj kommentar  

Når vejrforhold indgår som en aktiv del af din drøm peger det mod naturkræfter. Kræfter udenfor din kontrol, som du er underlagt. Du bliver pisket af regn i ansigtet, du bliver blæst omkuld, kulden får alting til at stivne, varmen får alting til at smelte etc. Det er ikke din skyld at solen smelter isen, eller stormen blæser et hus omkuld - dette er naturkræfter som vi mennesker er underlagt, og derfor kan drømmen henvise til noget som er udenfor din kontrol.

Du kan dog også styre vejret selv i din drøm. Det er jo dig der drømmer og dit bevidste fortæller dig hvordan det hele burde være, mulige løsninger på dine udfordringer. Så drømmer du at noget bliver udsat for snevejr, sidder frysende i en hytte uden meget varme og lignende kan det være et udtryk for hvordan du synes det burde være!

Generelt er kulde et billede på følelseskulde eller fuldstændig mangel på følelser. Er du kold over for en eller anden, eller befinder du dig i et følelsesmæssigt forhold, hvor du burde "køle lidt af"? Drømmen kunne henvise til din seksualitet eller manglende respons fra én du elsker. Men drømmen kan naturligvis også hænge sammen med at der var koldt i dit soveværelse, eller du har ligget uden dyne.

Se også: Vejrforhold

Kule

Tilføj kommentar  

F.eks crokett kule

Kunstner

Tilføj kommentar  

En kunstner i en drøm repræsenterer kreativitet, og din underbevidsthed vil måske opfordre dig til at udfolde dig mere kreativt, male, skulpturere, sy eller på anden måde finde din kreativitet frem. Men ofte er Kunstnere også bohemetyper, og derfor han drømmen også handle om din stil, dit image. Er du tilfreds med din stil? Har du tanker og lyst til at male? Hvor befandt kunstneren fysisk? Var han kvinde eller mand? Prøv at søge svar på disse spørgsmål for at få en tilbundsgående tolkning. Læg også mærke til dine følelser da du vågnede.

Se også: Afgudsbillede / Farver / Ler/keramik / Male / Mandala / Modelat stå / Professioner / Værksted

Kurs

Tilføj kommentar  

Hvis du bevidst vælger kurs i en drøm tyder det på at du ganske godt - ubevidst - er klar over hvilken beslutning du bør træffe i vågenlivet. Modsat tyder det at "være ude af kurs" på at du endnu ikke er afklaret med dine valg.

Se også: Kompas

Kurv

Tilføj kommentar  

Drømme om en kurv kan sige noget om din beskyttertrang. Hvis du selv var kurven (som man jo generelt går ud fra, at alle symboler i drømme er sider af en selv) hentyder det til at du har plads for tiden til at tage noget nyt ind i dit liv. Hvis kurven var fyldt, er det vigtigt at se på hvad der lå i kurven, dette kan give dig et større fingerpeg om drømmens budskab. Ifølge freud er en kurv, analogt med en kvindes vagina, men drømmen handler mere om din rummelighed for tiden. Se på de andre symboler i drømmen, og læg også mærke til dine følelser da du vågnede.

Se også: Sex

Kvadrat

Tilføj kommentar  

Til treenigheden af væren, bevidsthed og kærlighed føjes et fjerde element: materien, den indre mulighed materialiseres, virkeliggøres i tid og rum. Især hvis kvadratet på nogen måde kan sættes i forbindelse med en trekant tidligere i drømmen eller i tidligere drømme.

Se også: Geometriske former

Kviksand

Tilføj kommentar  

Drømmer du om at klistre til noget, at noget hænger fast og ikke vil give slip, fx et blad under din sko, noget dej som dine fingre er indsmurt i, at du sidder fast i kviksand og ikke kan komme videre, drømme hvor noget klæber og holder dig fast, eller som klistre sig selv fast til dig - så tyder det først og fremmest på noget som du ikke kan komme af med. Et ubehageligt bekendtskab, noget gæld, dumme tanker, dum adfærdsmønster?

Du hindres i at komme videre. Du synker måske ligefrem ned i kviksandet! Er der nogen redning i sigte? Er der noget omkring dig i drømmen som enten kan gøre situationen bedre eller det modsatte? Er du bange for at gå videre fordi du frygter der er kviksand forude?

I virkeligheden er kviksand ikke så farligt som vi ofte ser på film. Fordi kviksand har højere massefylde end vores krop, vil man flyde i det. Da kviksand som regel kun er omkring en meter dybt, er det forholdsvis usandsynligt at man synker under overfladen. De største farer ved at sidde fast i kviksand er nedkøling, sult, oversvømmelse eller tidevand.

Se også: Barriere / Klister / Klo / Lim / Lænker / Løbe. At, / Mudder

Kvinder

Tilføj kommentar  

Som kvinder skal man spille mange roller, bære mange forskellige hatte, ofte flere på en gang - husmor, hustru, kone, være sexet og moderlig - alt afhængig af hvilke "rolle" du har i din drøm peger tolkningen mod netop hvad du opfatter ved de forskellige "roller".

Drømme, hvor der optræder en eller flere drømme, henviser til din feminine side. Ofte er disse drømme også en afspejling af, hvorledes du har det med din mor. Hvis du selv er mor, kan drømmen fortælle dig noget om din måde at håndtere moderskabet på. Spørg dig selv hvordan du har det med kvinder. Og kvinden i din drøm - var det en kvinde du beundrede? I så fald kan drømmen symbolisere et idealbillede du måske har stillet op for dig selv, men som du ikke helt kan leve op til, og så vil det måske være en god ide at prøve at acceptere dig selv, sådan som du er.

Hvis du er mand der drømmer om kvinder, har det sandsynligvis noget at gøre med dit forhold til din mor. Tænk på hvordan du har det med din moder - om du stadig hænger fast i en form for moderbinding? Hvis du derimod drømte at kvinden spillede en seksuel rolle, kan drømmen være ønskeopfyldende. Er der en kvinde i dit vågne liv, som du gerne vil i nærmere kontakt med? Men også her, vil drømmen henvise til din feminine side. Husk dine følelser da du vågnede.

Se også: Anima og Animus / Husmor / Hustru / Luder/Prostueret / Løssluppenhed / Mor / Mænd / Sex / Yin og yang

Kvæg

Tilføj kommentar  

At drømme om kvæg har megen den samme betydning som ko - dog med den væsentlige forskel at køer i flertal, altså kvæg er en samlet flok så drømmesymbolikken har formentlig noget med det at være en flok, grupper at gøre, adfærdsdannelse. Blev køerne holdt inde af et hegn? Virkede de rolige og afslappede eller urolige da de vidste at de ville blive ført til slagtning? Var det dig der passede på køerne? Og i så fald hvad tror du køerne repræsentere?

Stod en ko for sig selv væk fra de andre, måske ligefrem havde den forvildet sig ud på den anden side af hegnet? Var du denne ko og i så fald hvad var det for en gruppe som du havde adskilt dig fra? Ville du gerne tilbage i indhegningen, tilbage til flokken, eller var du lykkelig over din eskapisme?

Se også: Ko

Kvæle

Tilføj kommentar  

Drømmer du om at kvæle nogen er dette naturligvis et stærkt drømmesymbol. Men det er positivt! så bare rolig. Det som dette drømmesymbol er udtryk for er at du er klar til at tage et opgør, at få ryddet op i dårlige relationer, du er altså inde på rette spor. Drømmesymbolet har meget tilfælles med drømmesymbolet døden.

Drømmer du om at andre kvæler dig er det vitterligt hvad du inderst inde føler. Den eller de eller det sted som forsøger at kvæle dig, synes du ubevidst hindrer dig i at flyve frit, i at udfolde dig. Så tænk lidt nærmere over hvad det er som den, de eller det sted hvor du bliver kvalt, eller føler dig kvalt i din drøm, forhindrer dig i at gøre. Husk også at alt i din drøm er dig - så det er altså ikke andre der hindre dig i noget som helst. Det er dine egne forestillinger om grænser, som din underbevidsthed sætter spørgsmålstegn ved. Eller sagt på en anden måde, så prøver din underbevidsthed at fortælle dig at du kan meget mere, end du (dit vågne jeg) tror at du kan.

Se også: Drukne / Døden / Galge / Klaustrofobi

Kys

Tilføj kommentar  

Et kys er en kærlig gestus i den vestlige verden. Kys på begge kinder er udbredt bl.a. i frankrig. Lad os tage udgangspunkt i den vestlige verden: Kys er forbundet med ømhed, omsorg, trøst og kærlighed. Kys mellem to elskende betyder forening, lidenskab og sammensmeltning, dyb kærlighed til hinanden på et eller andet plan, ofte en fysisk kærlighed som to mennesker der vælger at gifte sig har. Kys mellem forældre og børn, vil altid indikere omsorg, trøst og kærlighed. Endelig kan drømme handle om alle de frøer der skal kysses, før man finder sin prins. Se om du kan forbinde kyssene med hvad der faktisk skete i drømmen. Hvem du kyssede, hvad det var for et kys? Tantekys? Et kys til et barn? Høflighedskys på kinden til svigermor?

I nogle kulturer er det normalt at give høflighedskys, hvilket mere er en almindelig omgangsform, end det reelt har noget med rømmesymbolet kys at gøre. Nogle gange kan drømme om høflighedskys sige noget om din holdning til det at være være overfladisk, at mangle intimitet. Men det afhænger helt af hvilken kulturel baggrund du kommer fra.

Se også: Barn / Knæle / Kroppen / Omfavnelse / Samleje

Kyskhed

Tilføj kommentar  

Se venligst

Se også: Jomfru

Kyst

Tilføj kommentar  

En kyst er der hvor hav møder land. Kysten er en skillevej, du kan sætte til havs, eller lande i god behold på kysten. Hvis du spejdede i horisonten efter et skib kunne det være at du længsel efter at opnå et mål, et resultat, eller at du ærger dig over et mål, eller et ønske, du ikke har fået opfyldt. Det som er vigtig for tolkningen er dels skillelinien mellem hav og fastland, samt det vigtige drømmesymbol Vand. Hvad lavede du på stranden, kysten? Se efter hvilke andre drømmesymboler, der var for at komme nærmere en tolkning.

Se også: Vand

Kårde

Tilføj kommentar  

Se venligst:

Se også: Fægtning / Kniv / Sværd

Kæmpe

Tilføj kommentar  

Var du selv kæmpen i drømmen, eller var du bange for den? Kunne du være både David og Goliat! Måske har du store forhindringer i at bekæmpe dig selv. Det kunne også være tale om noget seksuelt (næsten alle kæmper i eventyr er forbundet med seksualiet og afbildes ofte traditionelt med enorme kønsorganer). Truede kæmpen dig med en stor kølle? Hvis du er mand, kan det måske hænge seammen med, at dit seksuelle behov er uforholdsmæssigt stort, eller at du føler dig skyldig ved at tilfredsstille det.

Hvis du er kvinde, kan det betyde at mandens erektion forekommer dig frasgødende eller skræmmende, eller du finder din partners seksuelle krav for høje. En kæmpe i en drøm kan også hentyde til et stor autoritetsfigur som kan virke vældig skræmmende. Se på de her foreslåde tolkningsmodeller, men søg også andre symboler i drømmen, som kan gøre tolkningen fyldest. Og tænk nøje over dit seksualliv i dit vågne liv.

Se også: Afsky / Dværg / Flovhed / Jage / Krympe / Seksualitet

Kænguru

Tilføj kommentar  

betydning søges

Kærlighed

Tilføj kommentar  

Hvis du vågnede med en følelse af stærk kærlighed, er dette et vigtigt budskab til dig om at vise mere kærlighed i dit vågne liv. Det kan være til dig selv eller til andre mennesker, men det kan også henvise til kærlighed til jorden, mennesker på alle planer. Derfor er det vigtigt at se på hvem din kærlighed tilfaldt. Hvis du drømte at du betragtede nogle der havde stor kærlighed til hinanden, kan denne drøm udtrykke at der er et savn i dig selv efter at finde kærligheden.

Kærlighed og erotik hænger sammen, idet det ofte er på den måde vi viser vores kærlighed til hinanden, og danner den totale forening, så du bør også se på din seksualitet, om den fungerer optimalt eller du faktisk bærer rundt på et savn eller en længsel. Kærlighed til børn kan være en ønskeopfyldende drøm, men drømmen kan ganske enkelt også henvise og gøre dig opmærksom på, at du er et kærligt menneske og opfordre dig til at dele ud af denne stærke følelse.

Se også: Brud / Bryllup / Romantik / Samleje / Seksualitet

Købe, At

Tilføj kommentar  

Penge er omdrejningspunkt for vores liv. I stor grad bestemmer penge hvad vi kan gøre, vores stilling i samfundet, vores indflydelse, vores anseelse og den respekt vi bliver mødt med, etc. Penge er den vestlige verdens målestok for succes. Om dette er rigtigt eller forkert er uinteressant ift drømmetydning. Her gælder det blot om at tyde drømme og udgangspunkt for alle tydninger er først og fremmest den subjektive personlige oplevelse som drømmeren har om det, som der drømmes om - sekundært inddrages i tolkningen hvorledes denne opfattelse er i overensstemmelse med den historiske og kulturelle kontekst som drømmeren befinder sig i.

Drøm om at købe noget handler naturligvis grundlæggende set om penge - altså det som vi får, kan få igennem penge. Og da penge er udtryk for rigtig mange ting - dit selvværd, din selvopfattelse, dit råderum, din sikkerhed, etc. - er det naturligt interessant at se lidt dybere ind i drømme, som handler om penge. Når du vil købe noget i en drøm handler drømmen formentlig om at du på en eller anden måde er forhindret i at købe det som du gerne vil. Ellers ville du jo ikke drømme om at købe fx. en rejse - så ville drømmen i stedet være fokuseret på alle de oplevelser som du ville få på denne rejse. Der er altså noget som står imellem dig og det du gerne vil have - og i drømmen har du valgt at dette skulle være pengemangel - men dette er jo blot en undskyldning. Reelt set kan du jo næsten alt som du overhovedet har lyst til, selvom du ikke har nogle penge. Ikke at have nogle penge er i drømme således ofte udtryk for en barriere som du rent faktisk kan overkomme. Du skal bare finde ud af hvad det egentlig er som forhindre dig i at "købe" det som du i drømmen ikke har penge til.

Se også: Penge / Udsalg / Viktualierum (Spisekammer)

København

Tilføj kommentar  

Afgørende for fortolkningen er drømmerens personlige forhold til og kendskab til det, der drømmes om. Eller sagt på en anden måde, så er tolkningen af hvad en by betyder for tydning af din drøm helt afhængig af hvad du har af kendskab, relationer og associationer til byen. Så hvad forbinder du med København?

Stikord: Storby, hovedstad, bøsser & lesbiske, frihed, kultur, byliv, lufthavnen, havnerundfart, Christiania, hash, fødeby, studieby, venner, familie, andet?

Se også: Byer

Kød

Tilføj kommentar  

Hvilken slags kød var der tale om, og hvordan repræsenterede det sig i drømmen? Hvis du lavede kødretter, indikerer drømmen stor livsappetit. Var det menneskekød, er drømmen en skræmmende drøm, især hvis mennesket var et lig. Det kan tænkes at der ligger et seksuelt aspekt i drømmen, og hentyder til det behagelige eller skræmmende, måske til seksuele lyster eller aktiviteter. Tænk over de antydninger drømmen giver dig, men søg også efter andre symboler i drømmen der kan afgøre tolkningen.

Se også: Adam & Eva / Dyr / Kannibalisme / Lig / Løssluppenhed / Mad & drikke / Made, at

Køkken

Tilføj kommentar  

Drømme som foregår i et køkken, vil næsten altid handle om din omsorgsfulde side i din personlighed, idet det at tilberede mad symboliserer omsorg, kærlighed og nærhed. Men køkkenet repræsenterer ligesom alle andre huse og bygninger en side af din personlighed, så det er vigtigt at du tænker over, hvordan køkkenet så ud. Var det nedslidt? Så kunne drømmen henvise til at du ikke har så mange kræfter til at drage omsorg for andre for tiden.

Hvis køkkenet derimod var nyt og funktionelt, indikerer drømmen det modsatte: Nemlig at du har rigeligt med overskud til at tage dig af andre. Søg flere symboler i drømmen, og mærk følelsen når du vågner. Det er også vigtigt at du forsøger at huske, og det var dig der lavede mad - hvis det var en anden, kan drømmen symbolisere at du trænger til nærhed og omsorg fra andre mennesker, og du må så her spørge dig selv, og du er rede til at række hånden frem og bede om hjælp.

Se også: Bygningerhuse / Cafe

Køleskab

Tilføj kommentar  

Et køleskab er udtryk for beskyttelse af din mad. De puttes herind så de kan holde sig frisk og ikke bliver udsat for støv og angreb fra insekter mv. Så det som er i køleskabet er noget du ønsker at beskytte. Et køleskab kan dog ofte kun åbnes udefra. Så det kan også være en metafor for et fængsel, noget du ønsker at holde indspærret, noget du ikke ønsker skal slippe væk.

Er dit køleskabt tomt?
Det er ikke godt! Køleskabet er et udtryk for vores forråd, vores beholdninger af ressourcer. Et tomt køleskab er indikation på at noget fundamentalt mangler i dit liv.

Er dit køleskab i stykker?
Uha, det er heller ikke godt. Så er selve funktionen med at holde al din mad frisk jo sat ud af spillet. Forrådnelse og fordærv er lige om hjørnet. Hvad er det i dit liv som er i fare for at gå i forrådnelse? Drømmen er måske en advarsel om et forhold i dit liv som er ved at blive fordærvet? Hvis maden allerede var fordærvet, er der sikkert noget fordærvet i dit liv. At dit køleskab er gået i stykker i drømmen kan også indikere at der er noget som ikke skal have så meget kulde i dit liv. Måske er det dig selv som skal tø lidt op?

Se også: Fødevarer / Køkken

Kommentar

AB (Gæst)
Jeg har to gange drømt om at skifte køleskab/rydde op i køleskab inden for en måned. Jeg har sågar drømt at jeg havde købt et køleskab og bragte det hjem.

I den første drøm handlede det om at det eksisterende køleskab (min selvrespekt, mine ressourcer til andre) var blevet fyldt op med alt muligt ubrugeligt af andres ting - og det var lille og stod bare gemt væk. I drømmen var jeg i stand til at rydde op i køleskabet og smide de ting (læs: de folk) ud af mit liv, der ikke "fyldte mit køleskab op" - altså behandlede mig ordentligt og som tog af mine ressourcer frem for at fylde dem op.

I den anden drøm kom jeg hjem fra en udlandsrejse og stillede køleskabet i soveværelset i min og den daværende kærestes gamle lejlighed. Det var fint og spritnyt, og i drømmen havde jeg været igennem en rejse "To hell and back" - og havde fået nye ressourcer (en slags "helterejse" kan man vel sige, hvor jeg fandt mig selv efter et meget hårdt forløb).
Min kæreste var mig utro i virkeligheden og han krænkede mig seksuelt igennem flere år - så det nye køleskab tror jeg repræsenterede mine grænser jeg nu har styr på, og at det er MIT køleskab - nemlig MINE ressourcer og selvrespekt, der nu er kommet ind i mit nye liv (også i dobbeltsengen med en evt. ny kæreste!)

Kønsskifte

Tilføj kommentar  

At drømme at du er af det modsatte køn antyder, at du er nødt til at integrere visse af det modsatte køns kvaliteter i din personlighed. Spørg dig selv, hvordan det føltes at være det modsatte køn og hvordan du kan inkorporerer de følelser i dit liv. En drøm hvor der forekommer et kønsskifte, kan selvfølgelig være en ønskeopfyldende drøm, hvis du går med disse tanker i virkeligheden. Men drømmen symboliserer nærmere, at du har for meget vægt enten på din maskuline eller din feminine side.

Hvis du ikke selv ønskede kønsskiftet, kan det være en ganske rædselsfuld drøm, men din underbevidsthed fortæller dig måske blot, at du bør tage endelig stilling til hvem du gerne vil være. Læg mærke til dine følelser når du vågner og forsøg også at finde andre symboler i drømmen. Endelig kan drømmen henvise til din holdning til mennesker med anderledes seksualitet, kasteraktion og piger der bliver omskåret.

Se også: Anima og Animus / Biseksualitet / Frygt / Homoseksualitet / Kvinder / Mænd / Seksualitet / Yin og yang

Køre

Tilføj kommentar  

Drømme om at køre handler om bevægelse. Hvad bevægede du dig væk fra, eller hvad bevægede du dig hen imod. Drømmen indikerer ofte at du er på vej i din udvikling, eller på vej til at nå dit mål. Det er vigtigt at definere dit fartøj, var det en bil? en bus? en campingvogn? Havde dit fartøj stor hastighed, kan drømmen indikere at du har fart på for at nå målet, men der kan også ligge en advarsel om, ikke at køre for stærkt. Hvis du er midt i en selvudviklingsproces, og forøger farten - dvs. forsøger at forcere processen vil du opleve, at du mister noget undervejs. Drømmen kan derfor anspore dig til at sætte farten lidt ned. Find flere symboler i drømmen, og husk også dine følelser og tanker da du vågnede.

Se også: Afstand / Benzin / Bevægelse / Bil / Transportmidler

Køreplan

Tilføj kommentar  

Drømte du om en køreplan, kan det være en hentydning til dine planlængningsevner. Måske opfordrer drømmen dig til at gøre mere ud af din planlægning? Hvis du ikke kunne finde hverken hoved eller hale i køreplanen kunne det være en hentydning til at du ikke skal stole for meget på udsagn eller andres retningslinier.

Se også: Bus / Kort / Perron / Tog

Kørestol/rullestol

Tilføj kommentar  

En kørestol henviser til at man som person bevæger sig fra et sted til et andet - på det indre plan. Derudover kan det måske betyde, at man syntes, at man ikke bevæger sig hurtigt nok eller føler sig handicappet eller "lammet" i sin bevægelse eller i sin handlekraft i det vågne liv.

Se også: Krykke / Stok / Transportmidler

Køretøj

Tilføj kommentar  

Som drømmesymbol er transportmidler (biler, tog, færger, busser osv.) indretninger, der transporterer personer (enkeltvis eller i grupper) fra ét sted til et andet: Fra én position til en anden - på det indre plan, naturligvis. Fra ét ståsted til et andet. D.v.s. de symboliserer ændringer. En gunstig ændring af personligheden. En modning. Et skridt i dét, Jung kalder individuationsprocessen.

Alle transportmidler henviser til en bestemt måde at bevæge sig rundt på. Det har således ofte noget at gøre med status eller ens manglende følelse af at have opnået den status man synes man burde have. Se også på transportmidlets farve, da dette også en betydning i tolkningen af symbolet.

Se også: Bil / Bus / Cykel / Tog / Transportmidler