Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3927
Online profiler 0
Online gæster 403
Åbne spørgsmål 595
Besvarede spørgsmål 2937

Almanak

Sun, 20. May 2018

Solen i dag

Solopgang:04:53
Solnedgang:21:18

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 1546 beskrivelser

Drømmene vil, hvis du forstår budskaberne i dem, støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et ægte liv. Den tolkning og symbolik der tillægges de enkelte drømmesymboler skal blot tages som et udtryk for, at dette er hvad der oftest forbindes med drømmesymbolerne. Det er ikke videnskabeligt efterprøvet eller testet at det reelt forholder sig således.



Senest tilføjede:  Analsex   Moderkage   Moderkage      Drøm   

Tilføj ny forklaring


Daggry

Tilføj kommentar  

Daggry er starten på en ny dag og symbolsk genfødes alting. Drømmen om daggry peger på ny begyndelse, at det lysner, tingene bedre sig. Drømmen tyder på noget vigtigt i dit liv er begyndt at vise sig for dig og skal have din opmærksomhed, og det er også er det tegn på et vigtigt skridt i din personlige udvikling. Det er ofte forbundet med håb, glæde og åbenbaring. Så du solen stå op? Da opfordrer drømmen dig til at være mere opmærksom på dit indre, eventuelt mere fordybelse for at opnå en større erkendelse. Drøm om daggry kan også pege på at det er tid til at se tingene i øjnene, tid til at tage opgøret, konfrontationen, at der skal bringes lys over mørke, at noget nu er klart til at blive belyst, klar til at blive løst.

Se også: Morgen / Renlighed/renselse / Tid / Årstiderne

Damp

Tilføj kommentar  

Er du ved at miste dampen, - trænger du til mere energi, til at "få sat dampen op"? Begrebet damp hænger sammen med mange forskellige symboler, f.eks. damper kogende vand, det damper i en sauna, og endelig kan drømmen betyde, at hvis du er fanget i et dampfyldt rum, og ikke kan trække vejret, at du skal befri dig selv for snærende bånd, og få luft. Se på de andre symboler i drømmen.

Se også: Brændstof / Sauna / Tog

Danmark

Tilføj kommentar  

Det land eller den verdensdel, som drømmen foregår i, kan have særlige associationer for drømmeren, eller det kan forekomme på grund af hyppigt opståede associationer. Hvad et land eller en verdensdel symboliserer i en drøm afhænger af mange forskellige forhold. Afgørende er drømmerens personlige forhold til og kendskab til det, der drømmes om. Så for at forstå hvad Danmark eller symboler herpå, såsom flaget dannebrog etc. betyder i din drøm, skal du kigge lidt nærmere over hvad dine følelser, holdninger er til landet Danmark.

Se også: Fremmed / Identitet / Landekontinenter

Dans

Tilføj kommentar  

Generelt handler drømme om at danse, om fest og glæde. Se på hvor og med hvem du dansede? Var det dig der førte dansen? Hvis dette er tilfældet, kan drømmen fortælle dig at det dig der fører, tager styringen i f.eks. dit parforhold, og du må se på om det så fungerer som det skal. Men drømmen kan også opfordre dig til mere glæde og frigivelse af din energi, at du udfolder dig og handler mere spontant i dit vågne liv.

At danse har også hellige betydninger i forskellige kulturer, regndans, trancedans, afrikanske danse for at fremme afgrøderne, Indianske danse for at fremme trance og healing. Det er derfor vigtigt at du ser nærmere på hvilken dans der var tale om, og om hvor aktivt du deltog. En vals betyder at noget i dit vågne liv er meget seriøst og alvorligt, måske en henvisning til at du lever dit liv mere korrekt end der er godt for dig. Drømmen opfordrer dig helt sikkert til at slå dig mere løs. Dans kan også symbolisere samleje, forening.

Se også: Ballet / Fest / Kropsbevægelser / Musik

Dato

Tilføj kommentar  

Her er det selvfølgelig interessant at se på hvilken dag der vises for dig. Datoen kan være vigtig og det kan være din underbevidsthed der vil huske dig på noget du måske havde glemt. Du skal selvfølgelig også se på din holdning i drømmen til datoen. Er der knyttet bekymring eller glæde til datoen? Drømme hvori en dato klart viser sig kan være en advarselsdrøm, at noget sker på netop denne dag, så noter dig dagen - og vent og se! Pas på at du ikke kommer til at manipulere med livet, så der virkelig sker ting og sager på netop denne dato.

Læren om tallene og deres indflydelse på vores liv kaldes numerologi. Indenfor numerologien mener man, at det tal, som ens navn kan reduceres til, indeholder vital information om ens personlighed og de mål, som man bør efterstræbe i livet. Også tal knyttet til vores fødselsdato, m.v. menes at være bestemmende for de energier,vi udsender og dermed tiltrækker i vort liv.

Se også: Kalender / Tallene / Tid / Årstiderne

Datter

Tilføj kommentar  

Drømmer du om at du har en datter eller har du en datter som du drømmer om? Hvis du drømmer om din datter kan det være at den kommenterer en eller anden relevant side af dig selv, specielt hvis du og din datter i øjeblikket er uenige om noget. Datteren kan også repræsenterer en ønskedrøm om et træk eller en egenskab som du ønsker var integreret mere i dig.

Drøm om en datter, som du reelt ikke har betyder en projektion af de kvindelige sider af din personlighed. Det er vigtigt at du gør dig klart, om denne drøm er en ønskeopfyldende drøm, eller du faktisk drømmer om tættere familierelationer, datteren vil symbolisere en del af dig selv, noget du har skabt - så se på om du i dit vågne liv, har skabt noget af feminin karakter, som du er stolt over.

Se også: Familie

Dele, at

Tilføj kommentar  

Drømmen opfordrer dig sandsynligvis til at dele ud af nogle egenskaber du er i besiddelse af. At være mere rundhåndet i dit vågne liv. Men den kan også symbolisere at du bør dele dine tanker og spekulationer med et menneske der står dig nær, for at øge din selvforståelse og selvindsigt. Husk på at dele et problem med et andet menneske er det samme som at halvere det, og det vil løfte et åg af dine skuldre. Måske er det i virkeligheden det, drømmen forsøger at gøre dig opmærksom på. Tænk på om du er tilbageholdende i dit vågne liv? Om du har tendens til at være nærig? Om du holder dine gode ideer tæt ind til kroppen frem for at dele de gode ideer og projekter med andre? Tænk andre symboler i drømmen igennem.

Se også: Kompromis

Delfin

Tilføj kommentar  

Man siger at delfinen er det dyr der ligner mennesket mest i intelligens. Men det er også havets legebarn. Den vil gerne i kontakt med mennesker og anses for at være et meget intillegent dyr. Når man betragter delfiners færden i deres element i naturen, kan man næsten ikke lade være at blive glad; delfinen udrykker glæde og legesyge, humor - men er også et af jordens væsner der får én til at tænke spirituelt og åndeligt. Visse steder i verden arbejder delfiner som healere af specielt psykisk syge, f.eks. autistiske børn. De forbindes med leg og troskyldighed og drømmer vi om delfiner er det et fingerpeg om at vi har brug for at finde det legende og nysgerrige mere frem i vores liv som helhed.

Da delfiner lever i havet, symboliserer drømmen dit ubevidste følelsesliv, og da delfinen også står som et spirituelt og åndeligt symbol, bør du se på om din underbevidsthed opfordrer dig til at opbygge/og koncentrere dig om din spiritualitet og åndelighed. At svømme med delfiner er en ganske smuk oplevelse, en gave - og hvis du ikke har oplevet dette, kan det være et stærk symbol på en ønskeopfyldende drøm. Læg mærke til om du vågnede med ærbødighed for dette prægtige dyr, eller om du havde en længsel i din følelsesliv. Hvis sidstnævnte er tilfældet, symboliserer det at der er noget du sørger over.

Se også: Dyr / Haj / Havet / Hval / Svømme / Søløver

Demonstration, at demonstrere

Tilføj kommentar  

Hvad demonstrerede du imod? Drømmen henviser til at du kræver din ret, men kan også antyde at du skal til at se på noget du længe har fejet ind under gulvtæppet. Drømmen kan også opfordre dig til at være tro mod dig selv og dine overbevisninger, og tydeliggøre disse i forhold til andre mennesker. Gå i demonstration for dig selv og dine ideer, få ført dine projekter til dørs - også selvom det kræver at du er nødt til at tage nogle konflikter undervejs.

Drømmen kan også henvise til din retfærdighedssans, og at du gerne vil være frontkæmper. Måske for de svage i samfundet? Drømmen taler til dig om at gå i aktion med et projekt, en tanke eller ide, og føre den ud i livet. Læg mærke til om I var mange til stede, om I stod sammen om en sag, eller du demonstrerede alene. I sidste tilfælde kan drømmen henvise dig til at du mangler mennesker i dit liv der deler din kærlighed for en sag, en tanke eller et projekt.

boykot - hvad er det som fravælges? - er du på den eller den anden side?

Se også: Forhindring / Oprører / Optøjer

Depression

Tilføj kommentar  

Drømmer du at du er deprimeret må du nok se på hvilken side af dig selv drømmen repræsenterer. Hvad udløste din følelse af depression. Depression er en sygdom i sind og sjæl, tænk nøje igennem om der var tale om en indogen eller ekstrogen depression, dvs. om der er ydre forhold der reelt gør dig deprimeret, eller depressionen kommer af uforklarlige følelsesmæssige tilstande du ikke selv er hersker over. Tænk på om du i dit vågne liv faktisk spiller glad og ovenpå, men at du måske reelt går rundt med en skjult depression. I så fald er det vigtigt at søge hjælp i tide, og det er måske det din underbevidsthed fortæller dig. Bemærk dine følelser når du vågner.

Se også: Nedtrykthed / Sindstilstande

Design, at designe

Tilføj kommentar  

Drømmen opfordrer dig til at udvise dine kreative sider noget mere. Det kan også være en ønskeopfyldende drøm, hvis du i dit vågne liv drømmer om at kreere noget helt unikt og specielt. Hvad synes du om det design du så på? Eller var du tilfreds med dit eget design? Drømmen kan også henvise til at du bør indrette din tilværelse efter dit eget ønske, og ikke lade dig styre af andres forventninger til dig, så det er vigtigt at du ser på alle aspekter i drømmen og mærker dine følelser når du vågner.

Se også: Boligindretning / Kunstner / Professioner / Tøj og beklædning

Detektiv

Tilføj kommentar  

Sandsynligvis handler drømmen om, at du søger sandheden. Det kan være omkring dig selv, din egen indre sandhed i forhold til dit emotionelle mønster, men drømmen kan også opmuntre dig til at stole på din intuition. Lytte til den og tage den alvorligt. Opdagede du at noget ikke stemte overens i drømmen? Var det små detaljer der gjorde dig skeptisk? En detektiv er en der opdager sandheden, måske henviser drømmen dig til at gå på opdagelse i dit eget sind? Tænk på dine følelser da du vågnede. Var du skeptisk? Urolig? Er der noget i dit vågne liv der giver dig anledning til at nære mistro? Prøv at huske andre symboler i drømmen.

En detektiv kan også være af den mere barske type såsom James Bond, eller Philip Marlowe - hvilken type detektiv var du i drømmen? Havde drømmen mere at gøre med selve karakteren end den havde at gøre med at opdage noget?

Det er meget almindeligt at vi i drømme mistænker andre for noget. Dette er din underbevidsthed som forsøger at få dig i tale. Formentlig har du ret i din mistanke. Du er på en måde blevet forrådt skønt du ikke kan finde håndgribelige beviser på det i dit vågne liv. Drømmen er en opfordring til at gå videre med din undersøgelse, ikke at negligere din fornemmelser og formodninger.

Se også: Frygt / Fælde / Hemmelighed / Kode / Mikroskop / Mistanke / Sandhed / Skindsyge/jalousi / Spion

Diamant

Tilføj kommentar  

Diamanten er den stærkeste ædelsten på jorden. Diamanter er ofte symbol på kærlighed, ægteskab og luksus. Men diamanten symboliserer også din sjæl, og relaterer til dit kronechakra. Se på din sjæls tilstand, har du måske brug for at åbne for din højere bevidsthed? Til dette er diamanten særdelels nyttig. Se eventuelt NetSpirits oversigt over sten og krystaller for at danne dig en symbolsk forståelse af diamanten.

Hvis du fik en diamant foræret i gave, symboliserer drømmen ægte kærlighed og hengivenhed, enten fra dig selv eller fra en anden person, - måske har du ikke opdaget vedkommendes kærlighed til dig, og drømmen forsøger at gøre dig opmærksom herpå, og åbne dig for modtagelighed. Hvis du forærede en diamant har det samme symbolsk værdi, men her er det vigtigt at se på hvem du forærede den til. Hvem nærer du særlig kærlighed og hengivenhed til? Endelig: Hvis du købte en diamant til dig selv, indikerer drømmen at du har brug for luksus, kærlighed men også de egenskaber diamanten symboliserer i spirituel henseende.

Se også: Smykkerjuveler / Ædelsten

Digter/digte

Tilføj kommentar  

Er du den type der skriver digte til skrivebordsskuffen, opfordrer drømmen dig måske til at dele dine digte med et andet menneske. Men symbolet i drømmen kan også fortælle dig at du forsømmer din åndelige side, og måske har behov for at udtrykke dig poetisk. Måske endda tage livet lidt mere poetisk. Er der en speciel digter du holder af at læse, opfordrer drømmen dig til at tage dig tid til at fordybe dig i det skrevne poetiske univers. Derved får du også samtidig fat i din spiritualitet, og bliver måske inspireret til at skrive digte, eller måske udgive dem du har skrevet. Det er en positiv drøm, hvor symbolet ønsker at skubbe dig ud af din skal. Se på dine følelser når du vågner. Havde du en blød, poetisk stemning?

I nordisk mytologi er Brage, gud for digtekunst (Skjaldekunst) og veltalenhed. Afbildninger viser ofte Brage spiller på harpe - et gammelt symbol på digtekunsten. I græsk mytologi er Apollon (Apollo) gud for digterkunsten.

Se også: Harpe / Professioner / Skrive

Diktator

Tilføj kommentar  

En diktator repræsenterer en autoritetsfigur i dit vågne liv, så du må se på disse og din holdning til dem. Drømmen kan meget vel henvise dig til at du føler dig undertrykt, spærret inde eller begrænset, og symbolet henviser på at du i så fald bør gøre oprør. Se på hvem diktatoren var i drømmen. Havde vedkommende en virkelig eksistens? Måske er det din egen diktator der sidder på din skulder og dirigerer med dig, og drømmen henviser i så fald til at du skal være blidere mod dig selv, leve dit liv fuldt ud og gøre som du har lyst til. Livsudfoldelse og frihed. Mærk dine følelser når du vågner, og tænk over andre symboler i drømmen.

Husk også at en drøm om diktator kan være positiv. Nogle gange skal vi have et vink med en vognstang, nogle gange skal tingene skæres helt ud i pap før beskeden ryger ind på lystavlen og vi erkender der må handling og beslutninger til. Hvad var budskabet som diktatoren i din drøm repræsenterede? måske er drømmen et budskab fra din underbevidsthed om at handling er påkrævet - nu!

Se også: Autoriteter / Offer / Oprører / Parade / Politiker / Professioner / Psykopat / Regering / Triumf

Dinosaurus

Tilføj kommentar  

En dinosaurus, dinosaur eller dino opstod som art for 230 millioner år siden og uddøde for 65 millioner år siden bortset fra den linje af små rovdinosaurer, der allerede havde udviklet sig til fuglene. Det latinske navn Dinosauria kommer af græsk deinos for frygtelig og sauros for firben eller øgle. Dinosaurerne herskede ganske længe på jorden før et stort meteornedslag forårsagede deres undergang.

Drøm om dinosaurus er formentlig ganske skræmmende. De var hovedsagelig rovdyr sådan som vi ser dem fremstillet i filmen Jurassic Park og de får jo mødet med en flok glubske ulve til at minde om små søde hvalpe i sammenligning. Dinosaurerne repræsentere instinkter og er symboler på det at angribe, slås, forsvare sig. Så prøv at forestille dig at du var dinosauren! Hvem eller hvad var du efter? Hvis du bliver forfulgt af en dinosaurus se drømmesymbol "Forfulgt". Bliver du spist af en dinosaurus se drømmesymbolet "Dræbe".

Se også: Dræbe / Dyr / Fantasi og fortidsdyr / Forfulgt

Diplomat

Tilføj kommentar  

Drømmen kunne måske anbefale dig at udvise takt, eller foretage en omhyggelig afvejning af nogle omstændigheder i dit liv. Overvej også om diplomaten repræsenterer en autoritær figur, og hvad han eller hun, som person betyder for dig.

Se også: Autoriteter / Kompromis / Professioner

Diskotek

Tilføj kommentar  

En bar er et mødested, hvor mennesker træffes for at tale sammen og drikke. Altså indikerer drømmen både noget om samvær og noget om tørst. Tørster du efter samvær med andre mennesker. Afhængigt af hvordan du brugte baren indikerer det noget om hvordan du forholder dig til andre mennesker. Hvis du for eksempel sagde nej til en drink, kan det betyde at endnu ikke er klar til at føre et projekt ud i livet. Men det kan også betyde, at du siger nej til livet selv, idet fornægtelse af at slukke sin tørst ofte er destruktivt og nedbrydende.

I Danmark ses oftest at en bar, et værtshus hovedsagelig benyttes til at drikke alkohol og høre høj musik. Vil man have mere social sammenkost går man på cafe. Denne sondring har man ikke fx i England hvor den lokale pub udgør forsamlingspunktet for de lokale og fungere som en blanding af det vi forbinder med en bar og en cafe. Ligeledes i fx Spanien og Italien hvor baren ofte mere fungere som mødested. Vil man på disse kanter have høj musik og rigelig alkohol går man fx på diskotek. Hvad du forbinder med en bar er afgørende for hvad det betyder når du i dine drømme befinder dig på en bar, eller drømmer om at andre er på bar.

Se også: Alkohol / Bar / Dans / Musik

Diæt

Tilføj kommentar  

Drøm om en diæt er lidt anderledes end drøm om en slankekur. En slankekur er af begrænset varighed og har som formål at tilpasse din vægt. En diæt peger mere på ændring af kostvaner og noget mere permanent. Drøm om at være på diæt peger således på ønske om - måske et ubevidst ønske - at ændre dine mad- og drikkevaner. Din underbevidsthed fortæller dig at din nuværende livsstil er sundhedsskadelig og du bør ændre kurs.

Drøm om at skulle eller være på slankekur peger på et afsavn. Noget mangler i dit liv, du må give afkald på noget. Hvis du er sulten i din drøm og køleskabet er tomt kan du i drømmen godt bilde dig selv ind, at det gør ikke noget da du alligevel er, eller burde være, på slankekur - men drømmen peger mere sandsynligt på nogle mangler i dit liv. Måske har du ikke så mange penge for tiden, måske er dit følelsesliv ikke særlig givende for øjeblikket, måske er dine venskabelige forhold skrantende. En drøm om slankekur peger sandsynligvis på at noget mangler.

Se også: Slankekur / Vægt

Djævlen

Tilføj kommentar  

Djævlen symboliserer noget der er faretruende, idet vi er ofte er vokset op med djævlen som skræmmebillede. Djævelen optræder gerne når du er klar til at tage kampen op med dit lavere emotionelle selv. Det kan virke voldsomt og overvældene at stå overfor - eller møde Djævlen i drømme, men faktisk er det et godt symbol, da man her får chancen for at rydde op i sine mere ”ondskabsfulde” sider. Kiggede du djævlen i øjnene, symboliserer det at du er klar til at vedgå og erkende dine fejltrin, og dine "djævlske" sider, sider som vi alle besidder.

Hvis du løb fra Djævlen, symboliserer det, at du er bange for konfrontationer, at du ikke er klar til at se på dig selv og dine mindre heldige sider. Som modstykke til Gud, repræsenterer Djævlen det onde. Se på dit forhold til Kristen religion - og læg mærke til hvad "Djævlen" betyder i dit univers og i dine termer. Hvis du er opvokset i et kristet hjem, antyder drømmen skam.

Se også: Autoriteter / Dæmonkvindelig / Dæmonmandlig / Helvede / Kristus / Løbe. At, / Paradis

Dobbeltgænger

Tilføj kommentar  

Hvis du drømmer at du møder sin egen dobbeltgænger, er det en henvisning til at det er tid at se på sig selv. Lignede din dobbeltgænger dig så meget, at andre mennesker tog fejl? Det kan betyde et lavt selvværd, og drømmen opfordrer dig sandsynligvis til at markere din personlighed fastere. Det højere bevidste peger på at det er hensigtsmæssigt at se klart og nøje på sig selv i forskellige sammenhænge.

Hvis du havde et fint med -og modspil med din dobbeltgænger, symboliserer drømmen at du indeholder mange flere kvaliteter i dig, som du bør integrere. Se på dine følelser når du vågner. Følte du dig "usynlig" i forhold til din dobbeltgænger, antog dobbeltgængeren mere position, så må du se på din egen position i alle sider af din dagligdag og det virkelige liv.

Se også: Anima og Animus / Bugtaler / Dubleant / Tvilling / Yin og yang

Dolke

Tilføj kommentar  

Først og fremmest er dolken jo, af Freud, blevet sidestillet med et fallossymbol, der kan altså være en forbindelse til noget seksuelt i sådan en drøm. Men ellers kan drømmen fortælle noget om en instinktiv drivkraft til at skære igennem/skære noget fra. Alt efter hvordan du anvendte dolken i drømmen, vil symbolerne være forskellige. Hvis du dolkede en i din drøm er det vigtigt at se på hvem det var og hvorfor du dolkede vedkommende. er det en person som du ønsker seksuel omgang med? Husk også at dolken er et værktøj, der bruges af f.eks. spejdere, den er god til at skære i træer, at udforme, at skabe vej gennem vildnis - så se på hvordan dolken optræder, som våben eller som redskab.

Se også: Dræbe / Døden / Kniv / Seksualitet / Sværd / Våben

Dominans

Tilføj kommentar  

Se venligst

Se også: Autoriteter / Diktator / Sadomasochisme

Dommer

Tilføj kommentar  

En dommer er en autoritetsfigur "par excellence". Drømmen henviser dig til selv at dømme dine egne handlinger i en sammenhæng i dit vågne liv. Du er måske fortiden din egen strenge dommer, så henviser drømmen dig til at lade denne "dommer" glide ud af dit liv, og selv tage styringen. Men samtidig henviser drømmen dig til at holde dig til åndelighed og intuition. Drømmen symboliserer jo en autoritetsfigur, så prøv at se på din far, din lærer, din partner - er der nogen her i blandt som dømmer, i værste fald fordømmer dig? Tænk drømmen igennem, blev du idømt en straf? Bøde? Mærk dine følelser når du vågner!

Se også: Arrestation / Autoriteter / Domstol / Sportsdommer

Domstol

Tilføj kommentar  

En domstol er et sted hvor retfærdigheden bør ske fyldest. Måske føler du dig uretfærdigt behandlet, eller måske henviser drømmen dig til at du går for meget op i andre menneskers moral. Se på om du er "dommeren" over andre menenskers handlinger i dit vågne liv. Drømmen vil sandsynligvis opfordre dig til at tage dig af dine egne interesser, og leve så sandfærdigt i dit indre som muligt. Mærk dine følelser når du vågner. Var du bange? Græd du? Se også på om det måske var et nærtstående menneske der var for domstolen? Og i så fald, hvem?

Se også: Autoriteter / Diktator / Dommer / Folketinget / Jury / Vidne

Dopet

Tilføj kommentar  

Din underbevidsthed vil altid forsøge at beskytte dig. Det vi i vores vågne liv ikke rigtig kan forklare, men som blot optræder som fornemmelser, følelser, manifestere sig i drømme. Det er vigtigt at du tør stole på din intuition, dine drømme. Din hjerne opfanger mange flere signaler end du er bevidst om og sammensuriumet af alle disse indtryk viser sig i dine drømme. Drømmer du om at blive dopet så lyt efter disse signaler. At drømme om at blive dopet kan være en meget alvorlig drøm. En stærk advarsel om at udvise stor forsigtighed, selv at undersøge tingene grundigt før du danner dine egne meninger. I dit vågne liv så vær fornuftig, tænk dig om, vær opmærksom men husk at rette din mistanke, din skepsis mod reelle farer og ikke isolerer dig selv fra omverden. Lad dig ikke begrænse i dit liv.

Drøm om at blive dopet og misbrugt er også alvorlig da fjenden er usynlig og kan være alle man møder på sin vej. Man er i det offentlige rum. Alle kan være potentielle psykopater, hvorfor man hurtigt udvikler lettere forfølgelsesvanvid og klaustrofobi. Drømmen er en advarselsdrøm, og du bør i dit vågne liv holde nøje øje med hvad eller hvem, der potentielt kunne finde på at misbruge din tillid eller på anden måde skade dig.

Se også: Incest / Misbrug / Narkose / Rusmidler

Drage

Tilføj kommentar  

En drøm om en drage kan have noget med din seksuelle drift at gøre. Du må se på din lidenskab generelt – lidenskab til et andet menneske eller til et projekt. Dragen kan også repræsenterer en art af din skyggeside og dermed kvaliteter som du ønsker at arbejde med, og forhåbentlig slippe af med eller slutte fred med. På den måde kan dragen repræsentere stærke personlige eller universelle drifter. Men drømmen kan også være en opfordring til at tæmme "din indre drage" eller skyggeside.

I kinesisk astrologi er dragen et af "stjernetegnene" - "årstegnene", og hvis du er interesseret i kinesisk astrologi, kan drømmen antyde at du bør tolke drømmen udfra denne betragtning. Dragen repræsenterer også mange sider i eventyr og historier, - det er et stærkt symbol i alkymien, så find din egen tilknytning til dragen som symbol. Læg mærke til om du var bange for dragen, spyede den ild, kan det betyde at du skal have fat i din lidenskab, men læg også mærke til hvordan dragen iøvrigt agerede. Se på dine følelseser af angst eller beundring, når du vågner. Og husk, at dragen er et fantasidyr; drømmen vil måske opfordre dig til at gå ind i eventyrets verden for en stund, for at hente inspiration til din egen udvikling.

Se også: Eventyr / Fantasi og fortidsdyr

Kommentar

jørgen
Bør der under drage ikke tilføjes den slags drager som man sætter i luften for enden af en snor..? Engelsk: Kite..?

Drama

Tilføj kommentar  

Drømme om film, TV-forestillinger og teaterer ofte den slags opførelser i en drøm, som skildrer dramaet i dit eget liv og sædvanligvis et ubehageligt aspekt af det, som du ikke ønsker at forbinde sig med. Måske opfordrer drømmen dig til at udspille dramaet i virkeligheden, således at du kan betragte det på afstand - dvs. bliver ét med publikum. Der kan være det element i det, at du betragter dine problemer objektivt, fra tilskuerens synspunkt. Tænk over hvilket drama der udspilles og hvor du oplever det. Hvis du går i teatret, repræsenterer dette dit sind, mens en TV-forestilling symboliserer den mere materialistiske side af din personlighed. Forsøg derfor at finde andre symboler i drømmen, som er vigtige for tolkningen, og læg mærke til dine følelser når du vågner.

Se også: Bog / Film / Skuespil / Teater

Drik

Tilføj kommentar  

En drøm om at drikke, indtage væske, handler ofte om at du i det virkelige liv tørster efter kærlighed og nærhed. Især hvis det er vand du drikker. Men se nærmere på hvilken slags drik du drikker i drømmen, for der er forskel på symbolikken for de forskellige drikke. Berusende drikke kan være en måde at fjerne dig fra virkeligheden på, og det at drikke vin, kan det også handle om at søger at få tilfredsstillet andre former for nydelse. Hvis du drømmer at du serverer et glas vand til et fremmed menneske, vil der sandsynligvis være tale om hengivenhed for pågældende; det vil i drømmens inderste væsen sige, en side hos dig selv der afspejles i den du drømmer om. Husk, at vand repræsenterer vores følelsesliv. Søg andre symboler i drømmen for at tolke drømmen tydeligt, og læg mærke til de følelser du har når du vågner.

Se også: Alkohol / Beruset / Cola / Dopet / Vand / Værtshus

Drille

Tilføj kommentar  

Det oplagte her er at se hvem eller hvad i dit liv du ikke tager alvorligt nok. Se nøje efter hvem der blev drillet. Det kan også handle om at være irriteret over noget generelt. Men drømmen kan også have en helt anden symbolsk værdi: Den kunne opfordre dig til mere leg og glæde, at drille kærligt dine venner og partner, således at det kan give anledning til at få grinet sammen. Se på om du er for alvorlig i din adfærd? At drille kan også pirre din seksuelle sans, så tænk nøje de andre symboler i drømmen igennem, og dine følelser da du vågnede. Lo du? Eller var du irriteret? Det er følelserne i sådan en drøm der er afgørende for den rette tolkning.

Se også: Latter / Mobning (Sladder)

Drive, at drive med

Tilføj kommentar  

Drømmen repræsenterer sikkert at du lader dig drive med af andres vilje, og ansporer dig til at være mere selvstændig i dit vågne liv. Driver du med strømmen? Har du hang til uselvstændighed? Disse spørgsmål må du stille dit indre for at nå den sande tolkning af dette symbol. Se efter andre symboler i drømmen. Hvis du drev på åbent hav, kan drømmen tyde på at dit ubevidste får lov at dirigere med dig, at du ikke har styring med dig selv. Dét at drive på åbent hav kan være aldels farefuldt, så se på andre elementer i drømmen, og prøv at mærke dine følelser da du vågnede. Var du bange? Irriteret over altid at drive med andres holdninger? Var du ked af det?

Se også: Båd / Bøje / Flydemed / Flydeovenpå / Havet / Kompas / Retning

Drive, at føle sig drevet til

Tilføj kommentar  

Tænk på hvad du føler dig drevet til. Er det et andet menneske der får dig til at føle dig drevet til sig, må du se på vedkommende. Det er vigtigt hvad du følte dig drevet til, det kan være vold og ødelæggelse, det kan være løssluppenhed, det kan handle om erotik, lade følelserne drive af med dig? Tænk alle symbolerne i drømmen igennem, og mærk følelserne da du vågnede. Drømmen opfordrer dig sikkert til at føre et mere ukontrolleret liv, og give dig selv lidt friere tøjler.

Se også: Latter / Lænker / Løssluppenhed

Drivhus

Tilføj kommentar  

Et drivhus er et væksthus og forbundet med sol og varme. Et fint drivhus symboliserer kærlighed og en god fremtid.

Se også: Blomster / Bygninger og huse / Frugt & grøntsager / Have

Dronning

Tilføj kommentar  

Var du dronning? Eller var du dronning for en dag? Følte du dig som en dronning, eller blev du behandlet som en dronning? En dronning er en autoritetsfigur, oftest en af dem man ikke nærer så meget frygt for. Tænk på om du i virkeligheden er dyb royalist? Symbolet henviser til en moderfigur i dit vågne liv, der støtter og hjælper dig - eller måske dominerer dit liv og levned. Du må gøre dig disse tanker klart, før du kan tolke drømmen korrekt, så se også på de andre symboler i drømmen.

Havde du en Konge? I så fald kan der være tale om det indre bryllup - konge og dronning - yin og yang, foreningen af det maskuline og det feminine i dit indre. Hvis du ikke havde en konge, kan drømmen hentyde til at der er for meget feminin energi i dig for tiden, og være en henvisning til at finde din handlekraft frem. Hvis du som dronning blev hyldet af folket, gør drømmen dig opmærksom på at du mangler opmærksomhed fra et bestemt menneske, - tænk på hvem det er. Måske din partner, din kæreste eller dine forældre.

Se også: Afgudsbillede / Balkon/altan / Barndom / Bedsteforældre / Eventyr / Familie / Konge / Kongelig / Kroning / Professioner / Trone

Drukne

Tilføj kommentar  

Vand er generelt symbol på følelser, dog ikke havet som symboliserer det kollektivt ubevidste. Når der drømmes om at drukne er der flere måder at forstå symbolet på, dog primært at der er følelsesmæssige forhold som er svære at tackle. Det kan være i forhold til en partner, familie eller kolleger, hvor man føler sig kastet ud på dybt vand. Hvis man selv eller andre mennesker drukner i en drøm, er det et symbol på eller en advarsel om, at et eller andet er ved at tage magten fra en i det vågne liv. Drømmen vil vise hvordan man forholder sig til sine problemer. Kæmper man i drømmen for sit liv eller er man passiv over for det der sker?

Drømmen kan således pege mod at man er ved at drukne og på hvordan man forholder sig over for den fare, som man befinder sig i. Hvis andre mennesker drukner i drømmen, kan det være en påpegning af at nogle egenskaber bør dø, eller er truet med at forsvinde. Man bør derfor interessere sig for, hvad de druknede mennesker "står for". Hvis man i en drøm selv drukner noget - eksempelvis kattekillinger - er det et forsøg på at dræbe det som eksempelvis kattekillinger symboliserer.

Det at dø eller få symboler på døden i en drøm - i dette tilfælde drukne - har en lidt anden betydning, end vi sædvanligvis tillægger ordet. Det betyder at den gamle personlighed dør og giver derved plads til en ny personlighed. Personlighed kan muligvis oversættes med livsindstilling. Generelt betyder død, at noget i dig er forbi (dødt). Det samme gælder begravelse. Der er noget i dig, du har begravet. Altså lagt til side. Det kan også betyde, at I rejser hver til sit. At et bekendtskab slutter. Det handler sjældent om din egen eller andre faktiske personers konkrete død.

Det, at du falder i vandet fra et skib, kan have noget at gøre med, at du står overfor, eller allerede har kastet dig ud i nogle store livsudfordringer. Når du ”kaster” dig ud i livets udfordringer, møder du forskellige ting. De skal næppe true dig, men da de endnu ikke er særlig kendte, kan de virke som trusler. Måske afprøver du grænser?

Se også: Bølger / Dræbe / Døden / Havet / Kvæle / Redning / Redningsbåd / Tsunami / Vand

Dræbe

Tilføj kommentar  

For det første må man betragte død som en ny begyndelse, hellere end som en fysisk død. Det vil være oplagt at hvis du dræber i en drøm så er det noget i dig du ønsker at gøre dig af med. Bliver du selv truet og dræbt vil det snare repræsenterer en død fra noget i dit liv og en genfødsel til en ny tilstand. Det kan også opleves som en indvielse af din bevidsthed.

Den figur, som drømmeren slår ihjel, kan være en personificering af en del af ham/hende selv, som der søges undertrygt, kvælt, tilbageholdt. I så fald er det vigtigt bevidst at forlige sig med det aspekt af sig selv, som man nære uvilje imod. Hvis man kan se denne del af sig selv i øjnene, uanset hvor ubehagelig den forekommer ved første blik og komme til at forstå de kræfter, der arbejder i en, kan man blive istand til at forvandle dem.

Se også: Døden / Gift / Guillotine / Halshugning / Mord / Skud/skydning / Våben

Drøm

Tilføj kommentar  

Amme et barn

Drøm i drømmen

Tilføj kommentar  

Når man drømmer at man drømmer er det et tegn på, at ubevidst materiale, som har været dybt begravet eller stærkt fortrængt, er på vej op til bevidstheden. Det højere bevidste, som gerne vil os det bedste, sender så en drøm, hvor bevidstheden har større muligheder for at følge med i, hvad drømmens budskab i øvrigt handler om.

Intet sker i drømmen, som du ikke selv har lagt i den. Hvor bedrøvet drømmens jeg end er, prøver den at redde andre skikkelser eller ændre handlingen, så er dette jeg alligevel ansvarlig for alt det øvrige der sker. Ligesom i et skuespil er drømmen ofte naturligt inddelt i episoder. Hvis du opdager disse naturlige inddelinger, kan det hjælpe dig til at forstå drømmen. En adskillelse af de forskellige bestanddele kan medvirke til at klargøre, hvad drømmen handlede om.

Dubleant

Tilføj kommentar  

En dubleant er en person som øver den samme rolle, således at han, hun kan træde ind hvis rolleindehaveren bliver syg etc. Hvis du i din drøm føler dig som en dubleant, altså at du kan spille rolle lige så godt som stjernen, er det nok en bekræftende drøm; hvis du derimod forsøgte at spille rolle og det mislykkedes, vil det være advarselsdrøm. Hvem repræsenterer stjernen? Spiller du en unødigt underdanig rolle i dit vågne liv? Eller ønsker du at lige stjernen mest muligt?

En drøm om at være en eller andens hustru eller have en anden hustru end den, man har i virkeligheden, kan naturligvis være et ønskedrøm. Det kan på den andnen sige også være en advarsel, hvis du følte dig utilpas, klaustrofobisk ved det. Drømmen foreslår dig måske at yde støtte til den person, du ser som din hustru eller mand. Ofte er der dog tale om den person, som optræder som din hustru eller mand, repræsenterer noget du er glad for - eller måske en side af din personlighed, som du ikke er tilstrækkelig opmærksom på.

Se også: Bugtaler / Dobbeltgænger / Marionet / Teater / Tvilling

Due

Tilføj kommentar  

Duen er først og fremmest symbol på fred. Fredsduen. Det er også et religiøst symbol i forbindelse med Noas ark, men samtidig repræsenterer duen også tryllenumre, hvor hvide duer bliver tryllet op af den høje hat. Hvad betyder duer for dig? Symbolet henviser til at holde fred indenfor din egen verden. Men drømmen kan også opfordre dig til meditation på duen som billede, for at opnå en større indre fred. Duen kan flyve - så her er måske også tale om en frihedslængsel. Binder du dig selv for stramt for tiden?

Duer forbindes, især hvis de er hvide, med kærlighed, så drømmen kan også henvise dig til at se på dit kærlighedsliv, men det kan også være en ønskeopfyldende drøm på flere planer. Måske ønsker du mere fred i verden? Den indre fred? Mere kærlighed i dit liv? og mere frihed? Tænk nøje over dit forhold til fugle og til duen som symbol, og mærk dine følelser da du vågnede. Due, der optræder i drømme er ofte et stærkt og smukt symbol som fortjener fordybelse i tolkningen.

Duer kan dog også anses som skadedyr, der plager os når vi spiser på en bænk og overskider statuer. Tolkning af drømmesymbolet due er, som alle de andre drømmesymboler, afhængig af dine relationer og følelser forbundet med duer.

Se også: Dyr / Ensomhed / Eventyr / Farver / Flyve / Fugle

Duel

Tilføj kommentar  

Drømmen kan repræsentere et skænderi, eller en duel - en kamp der foregår mellem to sider inde i dig selv. En indre uoverensstemmelse, som drømmen opfordrer dig til at face og få integreret. Måske kan din modstander i drømmen, være en side af dig selv som du ønsker at komme af med, men på en fair måde? Hvis du duellerede med en anden, så se på hvem det var i drømmen. Var det en du kender? En person du enten elsker eller hader? Var der jalousi blandet ind i duellen, - måske duellerede I om en kvindes gunst? Se på alle symbolerne i drømmen og kæd dem sammen.

I gamle dage brugte man duel når man skulle afgøre en sag på en værdig måde. Riddere duellerede om kvinders gunst, og i duellen ligger der altid en styrkeprøve. Se på om du prøver din egen indre styrke af i dualiteterne i dit indre? Mærk dine følelser da du vågnede. Havde du sejrsrus? Havde du vundet? Eller tabt duellen? Havde du dårlig samvittighed over at være gået ind i denne duel?

Se også: Dobbeltgænger / Drama / Eventyr / Fejde / Fjende / Forfulgt / Rival

Dukke

Tilføj kommentar  

Drømmer du om en dukke er det ofte et symbol på noget i dig der er umodent. Generelt kan det være en hentydning til at se alvorligt på dig selv og have modet til at stå frem og sige dine meninger. Hvis du er mand og drømmer om en dukke kan det afspejle en gammeldags holdning til kvinder. Hvis du som kvinde drømmer om en dukke kan det betyde at du skal tage dig selv og din rolle alvorligt. Hvis du drømmer om en dukke kan det også være du skal se nærmere på din holdning over for dine børn.

Se også: Bugtaler / Marionet

Dun

Tilføj kommentar  

se venligst

Se også: Fjer

Dværg

Tilføj kommentar  

Her skal du måske spørge dig selv om du føler dig lille fysisk eller emotionelt. Det kan også være at dværgen symboliserer at der er noget i dig selv – dit potentiale - du ikke har udviklet fuldt ud. Traditionelt set forbindes dværge med hårdtarbejdende folk. Folk der i mytologien arbejdede i miner. Spørg dig selv hvad du mener om dværge og se om dine meninger kan være dine meninger om dig selv.

Se også: Krympe / Kæmpe

Dykke

Tilføj kommentar  

Drømme om at dykke kan indikere at du er på vej ind i en særlig spændende fase i dit liv, noget der kan opleves som en rejse eller et eventyr. Hvis du har ubehagelige følelser forbundet med at være under vand kan det betyde at du så at sige er ude på dybt vand. hvis der er meget fokus på vandet i drømmen har det formentlig noget med dine følelser at gøre. Her vil det være godt at gennemtænke hvilke følelser du har i dit forhold til partner, familie eller børn. Symbolet er et godt udgangspunkt for at tage beslutninger.

Se også: Bad / Badning / Havet / Svømme / Vand

Dynd/myr

Tilføj kommentar  

Tråkke i en myr og rives med - sump - mose - kviksand

Se også: Klister / Kviksand

Dyr

Tilføj kommentar  

Dyr symboliserer vores instinktive sider, som vi i større eller mindre grad er blevet adskilt fra i vores opdragelse og tilbage i barndommen. Vores instinktive sider er vigtige, fordi det er dem der giver os "fornemmelser", "sansninger" eller intuitioner om, hvad der for os er ret eller vrang. Når man kan "mærke" at noget er godt eller skidt. Problemet er at når disse instinktive sider er blevet blokeret eller fortrængt tvinges vi til at bruge hovedet - og det vil næsten altid medføre en eller anden form for tvivlstilstand. Den dyriske vitalitet i drømmeren: enten kroppen med dens instinktive seksuelle krav eller undermenneskelige impulser i det ubevidste.

Hvis du har børn, kan dyret i drømme repræsentere dem, eller i det hele taget enhver, der står dig nær, eller som du blot ønsker at have et nært forhold til. Hvis din drøm handlede om dit kæledyr, må du finde ud af på hvilken måde dine følelser i drømmen ikke kun har med dit kæledyr at gøre, men også med mennesker i din nærhed.

Et forsøg på at søge tilflugt for dyr
Eksempelvis ved at bygge et skjulested eller ved at afstive faldefærdige bygninger etc.: Drømmerens kamp med sine dyriske instinkter. Drømmen viser måske om de foretagne forholdsregler er tilstrækkelige, eller om der kræves flere.

At tæmme eller give seletøj på
Drømmerens forsøg på at kontrollere sine instinkternog om muligt gøre dem konstruktive, nyttige.

At dræbe dyret
At få held til at betvinge dyret er bedre end at dræbe det, da dette samtidig kan resultere i, at den vitale energi, der stammer fra instinkterne ødelægges.

At dyret nedlægges af et andet dyr
Hvis et dyr nedlægges af et andet dyr foregår der en magtkamp. Det kan også være udtryk for en seksuel lyst. I så fald skal du kigge nærmere på hvem de to dyr kan symbolisere.

At du spiser dyret
Når du spiser noget i en drøm er dette som oftest udtryk for at du gerne vil optage nogle af de kvaliteter, egenskaber som det du spiser besidder. Det kan være mere eller mindre gennemskueligt hvad det egentlig er du savner. Spiser du et æble kan det være din kroips måde at sige at du skal til at spise lidt sundere. Spiser du derimod en løve kan dette være udtryk for at du gerne vil være lidt mere styrende (i dit eget liv eller i andres).

Sammensatte dyr
De forskellige kvaliteter af de forskellige dyr, som de er sammensat af. To udviklingsmuligheder i én figur. Halvt dyr, halvt menneske; De dyriske instinkter begynder at blive menneskeliggjort.

Dyr i flokke
Blev du skræmt eller truet af dem? Hvis du gjorde det, hvad har det så at gøre med dine venners holdning til dig? Gør du bare hvad alle andre gør, er du et flokdyr, der følger med strømmen? Er drømmen en indikation på at du bør være mere selvstændig?

Størrelsen på dyret
Drømmer du om dyr der enten er for store eller for små i forhold til deres naturlige størrelse, er dette blot et udtryk fo,r at det som dyret symbolisere - enten er stort, forstærket og overvældende - eller det er lille, bliver negligeret, ignoreret, fortrængt, undertrykt.

Samtale med dyret
Drømmer du at du kan tale med dyr er der sikkert tale om en forbindelse mellem dig og dyrearten - se det enkelte dyr for at finde ud af mere.

Se også: Antilope / Bier / Bjørn / Blæksprutte / Buk/Rådyr / Delfin / Drage / Edderkop / Egern / Elefant / Fantasi og fortidsdyr / Fisk / Flagermus / Flue / Fugle / Gople / Hest / Hjort / Hund / Hval / Hyrde / Insekt / Isbjørn / Jage / Jagthund / Kanin / Kat / Ko / Kondor / Krybdyr / Kænguru / Mus / Næsehorn / Papegøje / Puma / Rotte / Ræv / Skaldyr / Skorpion / Slange / Sommerfugl / Stald / Svane / Svinvildsvingris / Tiger / Ulv / Vaskebjørn / Zebra / Zoologisk have / Ænder / Æsel / Ørn

Dyrekredsen

Tilføj kommentar  

Drømmer du om dyr forbundet med dit stjernetegn, astrologi har det formentlig noget at gøre med overvejelser om din identitet, hvem du er og hvilke sammenhænge, forbindelser som er bedst for dig. De 12 stjernetegn i dyrekredsen benyttes af astrologer til at forudsige og råde mennesker vedrørende valg af samlivspartner, gunstige tidspunkter for at påbegynde et arbejde eller fremsætte en ny ide osv. På samme måde som de 12 kinesisk dyretegn eller shamanismens totemdyr, indgår de 12 stjernetegn i dyrekredsen i en samlet helhed. Din drøm om dyrekredsen har formentlig noget at gøre med hvordan du passer ind i helheden. Vi har alle mere eller mindre af de tolv stjernetegn i os og overvejelser om dyrekredsen peger på reflektioner over din egen person og de forskellige situationer, du står i, eller kan komme til at stå i.

Det, som fra jorden opfattes som stjernetegn, er lys fra stjerner, der befinder sig uendeligt langt væk. Mellem jorden og stjernerne befinder vores solsystems planeter sig. Mens dyrekredsens stjerner altid befinder sig de samme positioner, set fra jorden, varierer positionen af solsystemets planeter hele tiden i forhold til hinanden, idet de har forskellig omløbstid omkring solen. Merkur og Venus har ligesom Jorden en omløbstid på omkring et år, mens Pluto skal bruge ca. 250 år på en tur rundt om solen.

Hver planet siges at herske over et dyretegn. Det skal forstås således, at planetens egenskaber influerer på de mennesker, som er født i tegnet. Dit stjernetegn er det tegn i dyrekredsen, som Solen bevægede sig igennem den dag, du blev født. De 12 tegn afbildes ofte som 30 grader store stykker af en cirkel, og dette er tilnærmelsesvist korrekt, idet solen opholder sig ca. 30 dage i hvert tegn, men også kun tilnærmelsesvist, i det stjernetegnene reelt varierer i størrelse og overlapper hinanden.

Se også: Linier / Læse / Planet / Stjernetegn / Totemdyr

Dyrepasser

Tilføj kommentar  

Hvis du er dyrepasser i din drøm, fortæller det noget om dit forhold til dyr. At du holder af dyr, og vil dem det godt. Hvis du passede et farligt dyr, kan drømmen henvise til at udvise særlig forsigtighed i din måde at udtrykke dig for tiden. Bider du af nogen, for tiden? Føler du dig irritabel, og "bider hovedet af folk".

En dyrepasser arbejder i en zoologisk have, hvor vilde dyr faktisk ikke hører hjemme, så drømmen kan også fortælle noget om din holdning til dyr i fangeskab. Slap du dyrene løs? Befriede du de lænkede dyr, f.eks. elefanterne? I såfald vil drømmen fortælle dig at du overvejer en god handling i dit vågne liv, og symbolet vil tilskynde dig til at udføre denne. Hvis du var dyrepasser i et cirkus, kan det betyde at du gerne vil optræde med prægtige dyr, og måske også fortælle noget om eksibisionisme. Stil dig selv de forskelllige spørgsmål.

Se også: Cirkus / Dyr / Professioner / Zoologisk have

Dåb

Tilføj kommentar  

En dåb er en religiøs handling, og symbolet står derfor i relation til din religiøse overbevisning. Hvis du var gudmoder til barnet som blev døbt, kan det være at du påtager dig et ansvar af kristen karakter, som du i virkeligheden ikke mener at kunne leve op til. Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvor din religiøsitet ligger, og hvordan du stiller dig til traditionen "dåb".

Drømmen kan også henvise til Johannes Døberen, og et skjult ønske om at blive indoptaget i en religiøs sekt, eller sammenhæng. At blive døbt, kan også betyde at blive bekræftet i livet, så se på om du inderst inde er usikker på din eksistens? Var du stolt over dåben? Hvor foregik dåben? Og endelig, hvem blev døbt? Men da dåben også indeholde handlinger hvor vand bliver strøget over kronechakraet, kan du spørge ind til drømmen, om det muligvis har en forbindelse til dit ubevidste og din forbindelse til din åndelighed. Drømmen kan også henvise til en integration af dette.

Se også: Alter / Baby / Begyndelse / Identitet / Kirke / Kristendom / Kristus / Nyfødt (Spædbarn)

Dåse

Tilføj kommentar  

En dåse kan indeholde mange ting. F.eks. en kagedåse. Ifølge Freud, symboliserede dåsen vagina, og derfor er ordet "dåse" måske hånligt brugt i den forbindelse. Mere sandsynligt er det at dåsens indhold er interessant for dig, og drømmen kan opfordre dig til at åbne den - og eventuelle lukkede sider af dit indre, for at få indsigt og visdom. Hvis du rent faktisk åbnede dåsen, så se på indholdet - men se også på dåsens udformning. Var det en gammel kaffedåse, eller var den dekoreret med kunstneriske motiver. Dåsen kan også indeholde mad, så du bør også se på om du giver dig selv næring nok, intellektuelt og åndeligt.

Se også: Kaffe / Kage / Kiste / Mad & drikke / Madlavning / Samleje / Sex / Signaler / Skat

Dække - bord

Tilføj kommentar  

Hvis du dækkede bord i en drøm er det vigtigt at se på, om du dækkede til en romantisk middag, eller var tjener og følte dig slavisk behandlet. At dække bord betyder et kærlig gestus du gerne vil udvise i dit vågne liv, og drømmen opfordrer dig til at gøre det. Hvis du var tjener og dækkede borde i lange baner, kan drømmen betyde at du er udkørt, måske føler dig som serviceorgan for andre mennesker, og da vil drømmen helt sikkert opfordre dig til at tage dit liv op til revurdering.

Se også: Gæst / Restaurant

Dække - over

Tilføj kommentar  

Symbolet refererer til at der er noget du holder skjult for dig selv eller andre. Spørg dig selv, hvad det er du forsøger at dække til eller dække over. Er du ærlig og konfonterende overfor dig selv, eller undskylder du hele tiden dine fejltagelser med forklaringer.

Se også på hvad du brugte til at dække, var det stof? Plastik eller et helt andet materiale - materialets struktur kan fortælle dig noget om hvor vigtigt det du forsøger at skjule er. Drømmen henviser til at du ikke er helt ærlig og der er noget fordækt ved dit liv for tiden. Tænk på de andre symboler i drømmen, og hvor vigtigt en rolle dette symbol var for dig.

Se også: Nøgen / Struds

Dæmning

Tilføj kommentar  

En dæmning dæmmer op for vand - dvs. for ubevidste impulser og følelser. Hvis en dæmning bryder sammen i en drøm, bør man være opmærksom på sit indre liv i perioden efter drømmen. Hvad er det, der nu bryder frem, og som tidligere blev holdt tilbage af dæmningen? Hvis man bygger en dæmning, kan det være både et positivt og et negativt symbol. Er der brug for i ens liv at "dæmme op", eller bygger man en dæmning for at undgå at lære sig selv, dvs. sine skyggesider at kende?

Se også: Barriere / Bassin / Forhindring / Vand / Vandfald

Dæmon, kvindelig

Tilføj kommentar  

Dæmoner findes i os alle, vi har alle en dæmon inde i os. Drømmen kan handle om een af dem, nemlig jalousi, og refererer ofte til vores seksualitet. At have samleje med en dæmon eller en djævel, er et meget yndet filmtema, idet det vækker noget arketypisk i os. Både gys men også spænding. Se om du er parat til at møde dæmonen i dig selv, hvis du rent faktisk gjorde dette i drømme, så noter dig hvordan denne dæmon agerede. Var du frygtsom? Panikslagen? Drømmen henviser sandsynligvis til at forene dig med de dæmoner du har i dig, for først når du ser "dæmonen i øjnene, springer den væk". Se efter andre symboler i drømmen, der kan hjælpe dig til en nærmere tolkning.

Se også: Djævlen / Dobbeltgænger / Drøm i drømmen / Wicca

Dæmon, mandlig

Tilføj kommentar  

Hvis du er kvinde der drømmer om en mandlig dæmon, er der tale om din seksualitet. Drømmen kan henvise til at du ønsker at have et mere inspirerende seksuelt forhold til din kæreste/partner. Men det kommer an på om du i drømmen var i stand til at face dæmonen, hvis du var meget bange, henviser drømmen måske mere til at du bør udvise forsigtighed i de forhold du kaster dig ind i.

Betegnelsen "incubus" dækker både en kvindelig og en mandlig "ånd", som kan antage forskellige former, som kommer for at voldtage en kvinde, og derved skabe et dæmonbarn. Hvis du drømte, som kvinde, at du blev voldtaget er dette selvfølgelig en pinefuld drøm, og du bør se på om du har seksualangst, eller angst for en reel voldtægt i dit vågne liv. Er du bange for at gå i mørket? Er du bange for at blive overfaldet? Du må tage stilling til dine angstrelaterede mønstre for at uddybe symbolet i denne drøm. Tænk på dine følelser da du vågnede? Var du angst? Og forblev denne angst hos dig dagen igennem?

Se også: Fejde / Forfulgt / Gysen / Jaget, at blive / Kyskhed / Orgasme / Penis / Rædsel / Samleje / Skyldfølelse / Spøgelser / Ubuden gæst

Døden

Tilføj kommentar  

I drømmesymbolik ses døden som noget positivt, en ny begyndelse, snarere end som en fysisk død. Det vil være oplagt at hvis du dræber i en drøm så er det noget i dig du ønsker at gøre dig af med. Døden står for slutninger, forandringer og en cyklus, som nu er endt. Det kan være, at en bestemt form for livsstil er kommet til sin ende, et forhold er ovre eller et karriereforløb er slut.

Man kan betragte det, som at tavlen er visket ren, og der er sket en frigørelse fra noget, og man er gået over i en begyndelse på noget andet. Noget nærmer sig sin naturlige slutning. Bliver du selv truet og dræbt vil det snare repræsenterer en død fra noget i dit liv og en genfødsel til en ny tilstand. Det kan også opleves som en indvielse af din bevidsthed.

En person, som drømmeren elsker dør
Da drømmerens eget ubevidste har arrangeret dødsfaldet, udtrykker dette den fjendtlige, aggressive side af hans/hendes følelsesmæssige engagement, som ikke får afløb i hverdagen.

Drømme om at en af forældrene dør
Det modsætningsfyldte i kærligheden forstærkes gennem sønnens rivalisering om moderens opmærksomhed eller datterens ønske om at skaffe moderen af vejen, for at komme nærmere til faderen. I dette tilfælde fungere drømmene som en sikkerhedsventil.

Jorden overstrøjet med døde kroppe
Ønsket om at bortskaffe rivaler.

Drømme om en selv som død
Frygt for livet og tilbagetrækning fra det.

Ligge i en kiste
Den gamle personligheds død for at skaffe plads til at en ny kan fødes, frigøres.

Tilsynekomst af Døden, eller en som virkelig er død
Drømmeren kan ikke længere tillade sig at se bort fra sin egen død, sit eget nederlag. Oftere er der dog tale om at der er uforløste følelser, konflikter forbundet med den afdøde man drømmer om. Dog kan den afdøde også være en person som man delte noget fortroligt med, en person som var din mentor, din rådgiver, din gode ven, veninde - og at denne person forsøger at fortælle dig noget - gøre dig opmærksom på en mulighed, en fare som du bør være opmærksom på.

Se også: Bedemand / Begravelse / Djævlen / Drukne / Dræbe / Lig / Overlevelse / Redning / Reinkarnation / spille død / Testamente

Døre

Tilføj kommentar  

En dør kan være et meget smukt og meningsfyldt symbol, især hvis den bliver åbnet. Her handler det formentlig om personlig udvikling og åbenhed for indtryk, eller om du er på tærsklen til en ny fase i dit liv eller er ved at skulle påbegynde et nyt og vigtigt projekt. Hvis døren var lukket eller ved at blive lukket, kan det være at du befinder dig på et punkt i dit liv, hvor en fase er ved at blive afsluttet, og at du derfor burde vende dig mod fremtiden.

Døren blev smækket i for næsen af dig Du føler dig lukket ude fra noget, du bliver overset eller undgået af andre mennesker.
Sprække i døren Åbning til ny forståelse og opmærksomhed.
Fordøren: Vagina, kvindelige kønsorganer.
Bagdøren: Anus. At være for svag til at åbne døren: En aftagende livslyst. At være opgivende.
At låse en dør: En beskyttelse.

Se også: Bygningerhuse

Døv

Tilføj kommentar  

Hvis du drømte om at du var døv kan du overveje om det var fordi der var noget du ikke ønskede at høre. Se på om du af en eller anden grund afskærer dig fra den ydre verden. Det kan være at du har brug for fred og ro, og ikke har lyst til at deltage i det der foregår i dine omgivelser eller i det omgivende samfund.

Hvis du i drømmen vælger bevidst at være døv overfor noget, altså ignorer noget, kan det måske have din interesse at se nærmere (google) på "De 3 vise aber. De tre aber er et gammelt motiv i japansk kunst. Det forestiller tre aber, hvoraf en holder for sine ører, en anden sine øjne, og en tredje sin mund. Motivet forbindes med ikke at se noget ondt, ikke at høre noget ondt, ikke at sige noget ondt". Hvilket er en buddhistisk tanke om at den som ikke eksponeres for ondskab heller ikke kommer at reflektere denne ondskab i sin tale og gerninger. Tankegangen om at hvis man ikke bliver eksponeret for uønskede tanker, kommer man heller ikke til at tænke sådanne på egen hånd, giver sig bl.a. udslag i statslig censur hvor lande, som fx Kina, søger at forhindre befolkningens kontakt til pornografi og uønskede politiske budskaber. Ordsproget kan opfattes som et påkrav om ikke at lytte på eller aktivt bidrage eksempeltvis sladder og bagvaskelser. Eller benyttes i betydningen af at man ikke vil se eller erkende misforhold og farer.

Se også: Blind / Kropsfunktioner