Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3958
Online profiler 0
Online gæster 231
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2957

Almanak

Sun, 23. September 2018

Solen i dag

Solopgang:06:58
Solnedgang:19:05

Månen lige nu

Full Moon

Der nu i alt 453 beskrivelser

Velkommen til stikordregister for nordisk mytologi. Stikordregisteret har sin styrke, når du søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.

peter_001.jpg (10294 bytes) peter_002.jpg (8949 bytes) peter_003.jpg (11756 bytes)

Senest tilføjede:  Ratatosk   Østre   Ægir   Ymer   Yggdrasil  

Tilføj beskrivelse og/eller kommentar


Naglfar (Skib)

Tilføj kommentar  

Naglfar er et skib som blev bygget i Hel af de dødes negle og er verdens største skib. Når Ragnarok indtræder, er skibet færdigbygget og Hels hærskarer skal sejle i krig mod guderne i det. Såfremt menneskene vil udskyde Ragnarok, skal de derfor holde deres negle korte og sørge for at klippe de dødes negle. Styrmanden på Naglfar hedder Rym.

Nanna

Tilføj kommentar  

Balders hustru, datter af Nep. Da Balder skulle ud på sin bålfærd til Hel, bristede Nannas hjerte og hun blev lagt på lejet ved siden af ham på skibet Ringhorn
Nanna var en af asynjerne.

Narfe (Jætte)

Tilføj kommentar  

Far til Nat.

Narfe (Jætte)

Tilføj kommentar  

Søn af Loke og Sigyn. Bror til Vale.

Narstrand

Tilføj kommentar  

En strand længst mod nord i dødsriget Hel. Her ligger dynger af torturerede kroppe. På stedet ligger en hal bygget af edderspyende slanger. Her havner alle forbrydere.

Kommentar

ulla paarmann (Gæst)
Jeg efterlyser navnet på forbrydernes dødehus hvor de skal bo indtil Ragnarok

Nat

Tilføj kommentar  

Den sorte jættekvinde Nat, hvis far er Narfe, kører en gang i døgnet hen over himmelhvælvingen i sin kærre forspændt sin sorte hest Rimfaxe og spreder mørke.
Rimfaxe efterlader sig rim på marken, hvor den har været.
Nat er gift med morgenrødens gud, asen Dag. Nat hører til diserne.

Nat (Jætte)

Tilføj kommentar  

Jættekvinde, datter af Narfe, gifte med Deling og mor til Dag. Sort og mørkladen.

Neglefar

Tilføj kommentar  

Er et skib som bygges i Hel af de dødes negle og er verdens største skib. Når Ragnarok indtræder, er skibet færdigbyget og Hels hærskarer skal sejle i krig mod guderne i det. Såfremt menneskene vil udskyde ragnarok, skal de derfor holde deres negle korte og sørge for at klippe de dødes negle. Styrmanden på Neglelfar er jætten Rym.

Nerthus

Tilføj kommentar  

Gudinde i nordisk mytologi, formentlig for frugtbarhed. Kendes fra omtale hos den romerske historieskriver Tacitus. I skriftet Germania berettes om nogle nordiske stammer, der dyrkede Nerthus (Moder Jord). Hun bor på en ø i havet, holder præsteskab og køres rundt til folk på en oksekærre forspændt 40 okser, for at bringe frugtbarhed. Nogle arkæologer mener, at Dejbjergvognene måske står i forbindelse med en sådan dyrkelse. Nerthus opfattes undertiden, bl.a. i Heimskringla, som søster og ægtefælle til Njord og moder til Frej og Freja. En anden opfattelse er, at Nerthus og Njord, trods kønsforskellen, er identiske.

Nidhug

Tilføj kommentar  

Dragen, der gnaver af asketræet Yggdrasils rod i Niflheims brønd i Helhjem (dødsriget). Den er i stadig strid med en ørn i træets top og sender hånende beskedder op til ørnen med egernet Ratatask.

Niflheim

Tilføj kommentar  

Mørkets verden. Dødsriget mod nord.

Niflheim

Tilføj kommentar  

"Tågelandet", vinterens og kuldens hjemsted højt mod nord, hvor også Helhjem eller dødsriget, regeret af Lokes datter Hel befinder sig. I Hel kommer de, der ikke dør i kamp men af sygdom eller alderdom.

Nisser

Tilføj kommentar  

Nisserne har meget til fælles med dværgene, hvilket kunne tyde på, at nisserne enten nedstammer fra dværgene, eller at der i virkeligheden er tale om de samme væsener.

Njord

Tilføj kommentar  

Oprindelig van, senere gud i Asgård for frugtbarhed i havet og på jorden og for fiskeri og landbrug, råder over vind og vejr, ild og vand. Bor i Noatun ved havet. Har med sin søster Frej og Freja. Gift med jættedatteren Skade.

Njord (Van)

Tilføj kommentar  

Af gudeslægten Vanerne. Bror til Frigg. Styrer vejret, vinden, ilden og vandet. Han står fiskerne nær og skænker derfor rigdom til menneskene. Njord blev gift 2. gang med jættekvinden Skade, der fik lov at vælge sig en mand blandt Aserne som bod for drabet på hendes far. Ægteskabet var ikke lykkeligt. Han omtales, bl.a. i Heimskringla, som vanernes ypperste mand. Sættes undertiden i forbindelse med frugtbarhedsgudinden Nerthus, og muligvis er hun den søster, som Njord var gift med 1. gang og med hvem han fik Frej og Freja. Han fik ialt 10 børn. Før Thor fik sin hammer, var aserne i strid med den anden gudeslægt Vanerne. Vanerne var ved at indtage Asgård, men der blev så indgået en fredsaftale, hvor man udvekslede gidsler, så nogle Aser kom til Vanerne og omvendt.
Det var på den måde Njord kom til Asgård. Her byggede han gården Noatun ved havets bred.

Noatun

Tilføj kommentar  

Skibenes ankerplads. Njords bolig ved havet i Asgård.

Noatun (Sted)

Tilføj kommentar  

Dette var Njord's hal der var beliggende ved havet i Asgård.

Nordre

Tilføj kommentar  

En dværg, som Odin, Vile og Ve anbragte på himmelhvælvets nordhjørne, så man kunne kunne finde verdenshjørnerne. Siges, sammen med Østre, Søndre og Vestre, at bære himmelhvælvingen skuldrene.

Nordre (Dværg)

Tilføj kommentar  

Nordre var en af fire dværge som på deres skuldre bar himmelhvælvet. Nordre holdte den nordlige himmelbue.

Norne

Tilføj kommentar  

Skæbnegudinde.

Norne

Tilføj kommentar  

Skæbnegudinde. I Asgård bor nornerne Urd, Verdante og Skuld. De spinder menneskenes livstråde, der bestemmer, hvorledes livet skal forløbe, og passer Yggdrasils ene rod der ender i Urds brønd. Hvis roden tørrer ud kommer Ragnarok, hvor guder og jætter mødes i det endelige slag og den nuværende verden går under og en ny opstå. Alle nyfødte børn tildeles en norne.
Den ældste norne Urd spandt livstrådene på sin håndten. Verdante, den næstældste, snoede trådene mellem fingrene, og arbejdede som hun var i humør til. Derfor kom der af og til kurrer på tråden. Den yngste norne Skuld, bestemte hvornår tråden skulle klippes over. Når nornerne bliver trætte, dækker de brønden til så det bliver mørkt i verden. De vækkes igen af hanen Gyldenkam, der sidder i Yggdrasils top og tæller tiden.

Nornerne

Tilføj kommentar  

Nornerne er tre kvinder; Urd, Verdante og Skuld som er bosat i Asgård. De er skæbnegudinder som spinder menneskenes livstråde, der bestemmer hvorledes livet skal forløbe. Ved et barns fødsel bliver det tildelt en Norne. Endvidere passer de Yggdrasils ene rod, der ender i Urds brønd. Det blev sagt at hvis roden tørrede ud ville Ragnarok komme.