Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3987
Online profiler 0
Online gæster 383
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2968

Almanak

Tue, 11. December 2018

Solen i dag

Solopgang:08:23
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Der nu i alt 453 beskrivelser

Velkommen til stikordregister for nordisk mytologi. Stikordregisteret har sin styrke, når du søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.

peter_001.jpg (10294 bytes) peter_002.jpg (8949 bytes) peter_003.jpg (11756 bytes)

Senest tilføjede:  Ratatosk   Østre   Ægir   Ymer   Yggdrasil  

Tilføj beskrivelse og/eller kommentar


Gangdoven

Tilføj kommentar  

Hels tjener i Dødsriget.

Ganglad

Tilføj kommentar  

Hels tjener i Dødsriget.

Garm

Tilføj kommentar  

Jættekvinden Hels menneskeædende hund - et frygteligt uhyre af jætteæt, der altid har blodigt bryst og vogter indgangen til dødsriget foran Gnipahulen. Her står den bundet med jernkæder og fanger alle, der forsøger at vende om og æder dem. Ved ragnarok dræbes Garm af Tyr.

Gefion

Tilføj kommentar  

Agerbrugets gudinde og beskytter af jomfrudommen. Af vaneslægt, som datter af Njord og en af Frejs otte søstre. De kvinder der dør som ugifte jomfruer kommer til hende. Hun minder meget om søsteren Freja.
Hun bærer på en halskæde, hun fik af en yngling, for at give ham sin gunst. Loke antyder engang, at hun havde haft en kærlighedsaffære med Heimdal. Hun dyrkedes på en kultplads ved Lejre og det siges, at hun boede der med Odins søn Skjold
Odin sendte hende engang ud for at finde mere land. Hun kom til Sveriges kong Gylfe, og fik af ham lov til at tage så meget land, som hun kunne pløje omkring med fire okser på et døgn. Hun begav sig til Jotunheim, hvor hun fødte fire sønner, som hun forvandlede til okser. Landet de nåede at pløje om, og tog med sig tilbage, er Sjælland, og i hullet, hvor det kom fra, opstod søen Vänern. Hun er en af Asynjerne.

Geirrød (Jætte)

Tilføj kommentar  

Dræbt af Tor, far til Gjalp og Greip.

Geirrød (Jætte)

Tilføj kommentar  

Høvdingejætten og smeden, der fangede Loke da han besøgte Jotunheim i Frejas fjederham, som han havde stjålet og derpå lovede, at lokke Thor dertil våbenløs, for at slippe fri. Geirrød havde døtrene Galp og Greip. Galp forsøgte at forhindre Thor og Loke i at komme over elven Vimur og besøge Geirrød, ved at skræve over elven og tisse i den så den svulmede voldsomt op. Da de alligevel nåede frem forsøgte de to søstre at løfte stolen, Thor sad på, op på taget, men Thor satte sig så hårdt, at de begge søstrene brækkede ryggen. Geirrød er Odins fostersøn.

Geirrødr (Jætte)

Tilføj kommentar  

Geirrødr var en jætte der på Thor's færd til Geirrødr gård blev besejret. For at sætte Thor på styrkeprøve slyngede Geirrødr en glødende jernbolt mod Thor men denne greb den og slyngede den tilbage. Hurtigt gemte Geirrødr sig bag en jernsøjle men bolten gik igennem først søjlen, så Geirrødr og væggen for tilsidst at lande i jorden.

Gelgia

Tilføj kommentar  

Enden af lænken Gleipner hed Gelgia. Gelgia blev sat fast i klippeblokken Gjöll.

Gerd (Jætte)

Tilføj kommentar  

Er jætten Gymer og Aurbodas smukke datter og søster til Bele. Frejs tjener Skirner blev sendt af sted for at fri til den smukke jættekvinde, men han måtte bruge trusler om at kaste en forbandelse på hende før hun var overtalt. Brylluppet fejredes i lunden Barre og som tak fik Skirner Frejs hest Blodighove. Hun bor højt mod nord et sted under jorden og når hun strækker armene op over jorden, stråler alt omkring hende. Hun er gift med Frej.

Gere

Tilføj kommentar  

En af Odins to ulve.

Gere og Freke

Tilføj kommentar  

Odins to ulve, der ligger ved hans fødder og hjælper ham i krig. De får alt det kød der severes for ham i Valhal, da han kun drikker vin.

Gilling (Jætte)

Tilføj kommentar  

Jætte der sammen med sin kone dræbtes af dværgene Galar og Fjalar. Som bod for drabet på forældrene, fik Gillings søn Suttung Skjaldemjøddet. Bauge var også søn af Gilling.

Gimle (Sted)

Tilføj kommentar  

Gimle var stedet hvor de overlevende efter Ragnarok kom til for at finde evig lykke.. Det var en stor sal med et tag af det pureste guld. Det blev sagt at salen skulle være endnu smukkere end solen.

Gimle (Sted)

Tilføj kommentar  

En pragtfuld sal i Valhal, skønnere end solen og med et tag af guld. Den ligger på et sted, hvor kun de bedste kommer for at få evig lykke. Det skønneste hus af alle.

Ginnungagap

Tilføj kommentar  

Det uhyre, tomme rum, kløften eller gabet mellem Niflheim og Muspelheim, hvor urjætten Ymer og koen Audhumbla skabtes.

Ginnungagap (Sted)

Tilføj kommentar  

Dette var betegnelsen for tomrummet før verdens skabelse også kaldet intethedens gabende slugt. Det var beliggende imellem det sydlige Muspelheim som var lyst og fyldt med flammer og det nordlige Niflheim som var frysende koldt. I Ginnungagap mødtes isstrømmene fra nord men heden fra syd og udaf dette opstod Ymir. Af Ymirs sved fra venstre armhule opstod så manden og kvinden. Endvidere gav hans ene ben en kæmpe søn.

Gjall (Flod)

Tilføj kommentar  

Dette var floden som i underverdenen dannede grænsen til dødsriget Hel. det var ved denne flod at helhunden Garm ventede på alle de nyankomne. Over Gjall hænger broen Gjallerbro som Modgudr vogter.

Gjallerbroen

Tilføj kommentar  

Broen, der er tækket med guld og fører over åen Gjall der adskiller de levendes rige fra dødsriget Nifelheim. Broen vogtes af asynjen Modgunn.

Gjallerhorn

Tilføj kommentar  

Heimdals kæmpelur, der kan høres til verdens ende og varsler Ragnaroks komme for guderne. Mimers drikkehorn er også blevet nævnt som Gjallerhornet.

Gjalp

Tilføj kommentar  

Datter af Geirrød, søster til Greip, Tor brækkede hendes ryg under en besøg hos Geirrød.

Gjalp (Jætte)

Tilføj kommentar  

Dette var en datter af jætten Geirrød og en søster til Grejp. Gjalp tissede engang i Vimur så Thor og Loki var ved at drukne. Da Thor efter ankom til deres gård, satte han sig i en stol. Stolen begyndte at hæve sig under ham og han brugte stokken Gridavold til at tvinge den ned. I det han tvang den ned brækkede han ryggen på Gjalp og Grejp som sad under stolen.

Gjalre

Tilføj kommentar  

At gjalre betyder at udøve magi ved at synge med høj skrigende (gjalrende) stemme, som man oplever det hos heksedoktorer og åndemanere. Odin gjalrede over Mimers afhuggede hoved så han kunne rådføre sig med det. Odin kunne efter sigende 18 forskellige gjalresange der hver for sig var en slags trylleformular.

Gleipner (Ting)

Tilføj kommentar  

Dette var den tredje lænke som Fenrir blev lænket med. Den var blevet fremstillet af seks forskellige ting. Nemlig larmen af kattetrin, kvindens skæg, bjergets rødder, bjørnens sener, fiskens ånde og fuglens spyt. Disse ting gjorde at lænken blev glat og blød som et silkebånd og mindede mere om en line end en lænke i det den var meget tynd.

Glejpner

Tilføj kommentar  

Lænken som Fenrisulven er bundet med efter at de to første, Læding og Dromi var sprunget og som er fastgjort til den urokkelige klippe Gjol. Dværgene Brokk og Sindre fremstillede den af lyden fra kattepoter, kvindeskæg, bjergrødder, fiskeånde og fuglespyt. Det viklede de om senerne fra en bjørn.

Gná

Tilføj kommentar  

Dette var en asynje og Frigg's budbringer. Hun red på hesten Hovvarpner der ligesom Sleipnir kunne ride over himmel og hav. Hendes vigtigste opgave var at bringe frugtbarhedens æble til den dødelige Rerer.

Gnitaheden (Sted)

Tilføj kommentar  

Det sted hvor jætten Fafne i skikkelse af en drage vogtede Niebelungskatten, som han stjal fra sin far Hreidmar, som fik den af Loke der havde stjålet den fra Andvare.

Gnå

Tilføj kommentar  

Friggs budbringer, der rider på den grå hest Hovvarpner der er avlet af hingsten Harnskerper og hoppen Gardrofa. Hovvarpner galopperer lynhurtigt gennem luft og vand i alle verdener.

Gram

Tilføj kommentar  

Odins sværd, gives til Sigmund. Bruges af Sigurd Fafnersbane til at dræbe Fafner.

Gram

Tilføj kommentar  

Sværdet, smedet af dværgen Vølund, som Odin gav til Sigmund. Da sværedet brast smed Sigmund det væk, men dværgen Regin reparerede det, og gav det til Sigurd Fafnesbane som dræbte hans bror, vogteren af niebelungskatten jætten Fafne i skikkelse af en drage, med det.

Greip

Tilføj kommentar  

Datter af Geirrød, søster til Gjalp, Tor brækkede hendes ryg under en besøg hos Geirrød.

Grid (Jætte)

Tilføj kommentar  

Jættekvinde som fik sønnen Vidar med Odin. Hun lånte Thor sit styrkebælte, sine jernhandsker og sin stok Gridavol, da han skulle besøge Geirrød, lokket dertil af Loke uden at have sin hammer Mjølner med.

Grutte (Ting)

Tilføj kommentar  

Grutte var en mægtig kværn så tung at ingen mand kunne trække den. Alt hvad man end måtte ønske kunne males ud af den. Grutte blev brugt af Fenja & Menja.

Guder

Tilføj kommentar  

Fællesbetegnelse for Aserne og Vanerne. Anerne bor i Asgård og Vanerne bor i Vanehjem. Efter en stor strid mellem Aser og Vaner har nogle af Vanerne boet i Asgård og og nogle af Aserne i Vanehjem.
Guderne repræsenterer det gode modsat jætterne, der repræsenterer det onde. Jætterne bor i Udgård, også kaldet Jotunheim. Vanerne er frugtbarhedsguder. Aserne er udødelige indtil Ragnarok hvor de skal kæmpe mod det onde og gå til grunde. Mellem Asgård og Udgård lever menneskene i Midgård.

Guldfaxe

Tilføj kommentar  

Rungners hest, blev givet til Magni, Tors søn, da Rungner døde.

Guldtop

Tilføj kommentar  

Heimdals hest.

Gungner (Ting)

Tilføj kommentar  

Gungner var et magisk spyd smedet af dværgene Brokk og Sindre. Det menes at været lavet i forbindelse med et væddemål med Loki hvorefter dværgene forærede det til Odin. Spydet kunne ramme alt hvad Odin sigtede på.

Gungner (Ting)

Tilføj kommentar  

Odins spyd, smedet af dværgen Brok. Det rammer alt hvad han sigter på. Når Odin kastede det over en hær bevirkede det, at den tabte slaget.

Gunlød

Tilføj kommentar  

Gunlød var en datter af Suttung. Hun blev af sin fader sat til at skulle passe på Skjaldemjøden. Odin som havde bedt Suttung om en slurk og fået et nej krøb i slangeham hen til Gunlød. For at smage mjøden bad Gunlød ham tilbringe tre nætter hos hende. Efter de tre nætter drak Odin al Skjaldemjøden i tre slurke og flygtede. En ting efterlod Odin dog for ni måneder senere fødte Gunlød barnet Brage.

Gunlød

Tilføj kommentar  

Suttungs datter. Hun vogtede Skjaldemjøddet for ham. Da Odin havde sovet tre nætter hos hende, gav hun lov til at drikke tre slurke af det en for hver nat. Odin måtte derpå hurtigt flygte til Asgård i sin ørneham, forfulgt af Suttung. Mødet med Odin resulterer i drengen Brage

Gyldenbørste

Tilføj kommentar  

Frejs galt (kastreret orne) der kan løbe hurtigere end nogen hest, både gennem luft og på vand og lyser om natten. Dens børster er af guld. Kendes også under navnet Slidrugtanne. Dens gyldne skind er skabt af dværgene Brokk og Sindre.

Gyldenkam

Tilføj kommentar  

Asernes gyldne hane.

Gyldenkam

Tilføj kommentar  

Hvid hane der sidder i Yggdrasils top og tæller døgnets timer og vækker nornerne når dagen skal komme, og lyset fra Urds brønd igen skal skinne over jorden.

Gylfe

Tilføj kommentar  

Sagnkonge fra Sverige. Forærede Gefion al den jord hun kunne pløje på en dag.