Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3958
Online profiler 0
Online gæster 241
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2957

Almanak

Sun, 23. September 2018

Solen i dag

Solopgang:06:58
Solnedgang:19:05

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 205 forklaringer

Dette register kan ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den græske mytologi. I disse finder du mange af de nævnte begreber, guder etc. uddybende forklaret. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.


Senest tilføjede:  Eris - moderen til alt ondt og datteren af nyx.   Guderne fra Olympen   Apollon   Kaos   Erebos  

Tilføj ny forklaring


Hades

Tilføj kommentar  

Hades er søn af Kronos og Rhea. Hades, Poseidon og Zeus deler efter kampen mod Kronos verdenen imellem sig. Poseidon får havet, Zeus den overfladiske verden, og Hades får underverdenen. Underverden styrer han fra sit palads sammen med sin dronning, Persefone. Hende er han nødt til at bortføre for at få fat i.
Hades har intet forhold til menneskene, han er ubarmhjertig, men ikke ond. Han straffer ingen, men giver heller ingen nåde.


For at komme til Hades skulle man over flere floder. Kokýtes, dødsklagens flod, Pyriflégethon, ildstrømmens flod, Akheron, jammerens flod, og sidst, men ikke mindst Styx, gruens og forfærdelsens flod. Derfra bliver man roet over til Hades af Charon, Styx´s færgemand. De døde kom ned til Hades på flere måder. De kunne komme ned igennem søer, huler eller floder der var bundløse.

Se også: guderne

Harpyier

Tilføj kommentar  

Tilhører gruppen af daimoner. Harpyierne (eller harpier) er halvt kvinder, halvt fugle. Navnet betyder "Dem der røver" eller "Dem der snapper bort". De er talløse, og trives bedst i uvejr. De snupper ethvert bytte, og er ondskabsfulde. De optræder en gang imellem som tjenere for erinyerne. Fra gammel tro mente man at Harpierne forfulgte de mennesker, som pådrog sig gudernes vrede. Harpyierne var frygtede som ødelæggere og røvere. De blev kendt for at kunne finde på at stjæle børn uden varsel og rasere slagmarker. Endvidere sagdes det, at de kun jagede i uvejr og er nok en af grundene til, at de var vind dæmoner.

Se også: Gruppen af daimonerne

Hebe

Tilføj kommentar  

Hebe er gudinde for ungdommen og er en personifikation af ynglingetiden og den giftefærdige alder. Hun er en datter af Zeus og Hera. Endvidere er hun søster til Ares, Hefaitos og Eileithyia. Hun er gift med Herakles. Indtil Ganymedes afløste hende var hun mundskænk for Olympens guder.

Se også: Ares / Hefaistos / Hera / Klassificering af guderne / Zeus

Hefaistos

Tilføj kommentar  

Hefaistos er søn af Zeus og Hera, men er dog ikke en egentlig olympisk gud. Han bliver født som krøbling, og derfor smed Hera ham ned fra Olympen i afsky. Han falder ned i havet og bliver der samlet op af havgudinden Thetis. Selv om han er krøbling, er han smedenes gud, og en af de mest elskede guder. Han er retfærdig, hjælpsom og besidder i det hele taget en hel masse dyder, der ikke besiddes af hverken faderen Zeus eller ret mange andre titanere. Han er gift med den skønneste af gudinderne, Afrodite. Det var dog ikke et lykkeligt ægteskab, da Afrodite er sin mand utro med Ares.

Se også: guderne

Hekate

Tilføj kommentar  

Tilhører gruppen af titaner. Hekate er frugtbarhedsdaimon og datter af Perses. Hun slipper for at dele skæbne med de andre titanere, da hun bliver accepteret af Zeus ( man kan så tænke på hvad hun har gjort for at blive akcepteret ). Hun bliver, sammen med Artemis, dyrket som månegudinde, og hendes domæne er da også nattens mørke. Hendes hår er levende slanger, og hun beskytter alt, hvad der hører nattens mørke til: spøgelser, troldkvinder og hekse. Hekate er desuden kvindernes gudinde. Desuden ofrerede man til hende som et værn mod onde ting.

Se også: Titanerne

Hekatoncheirerne

Tilføj kommentar  

Dette var tre kæmper med 100 arme og 50 hoveder. De var sønner af Gaia og Uranos og brødre til Titanerne og Kykloperne. Deres navne var: Braireos, Gyes og Kottos. Deres fader Uranos forviste dem til Tartaros hvorfra Zeus senere befriede dem. Efter deres befrielse hjalp de Zeus til sejr over Kronos og de andre Titaner.

Hektor

Tilføj kommentar  

Trojansk helt. Spiller en afgørende rolle i Iliaden, hvor han er lige ved at lede trojanerne til sejr. Det hele ender dog med at han bliver dræbt af Akilleus.

Se også: Gruppen af helte

Hektor

Tilføj kommentar  

Han var den ældste søn af Priamos, kongen af Troja. Han var den tapreste af de trojanske krigere og ingen havde nogensinde overvundet ham før han ved en fejltagelse dræbte Patroklos, Achilleus’s nære ven. Derefter blev han opsøgt af Achilleus som dræbte ham og slæbte hans lig rundt om Patroklos’ grav i 12 dage.

Se også: Gruppen af helte

Helena

Tilføj kommentar  

Helena var en vegetations- og trægudinde der senere blev dronning i Sparta. Hun blev set som værende den skønneste og mest førende blandt kvinder. Hun var en datter af Zeus og Leda, og af søskende havde hun Polydeukes, Kastor og Klytaimnestra. Hustru var hun til Menelaos og moder til Hermione. Som ung blev Helena bortført af Theseus men blev så befriet af Dioskurerne. I striden om Eris' æble lovede Afrodite hende bort til Paris hvilket kom til at udløse den Trojanske krig som varede i 10 år. Efter 10 års ægteskab med Menelaos blev Helena ført til Troja som Paris' elskerinde. Da Paris senere døde kom Helena tilbage. Nogle mener hun blev gift med Deiphobos og andre at Menelaos betaget af hendes skønhed tilgav hende. Andre navne: Helena og Helen.

Se også: Zeus

Helios

Tilføj kommentar  

Tilhører gruppen af titanere. Helios er solguden. Han er som Okeanos en arbejdsmand. Han står op om morgenen i øst, og bevæger sig med sin solvogn over hele himlen indtil han går ned i Okeanos i vest. Derfra flyder han tilbage mod øst i et gyldent bæger. Helios ser alt, hvad der sker om dagen. Fra sin solvogn har han frit udsyn til hele verdenen. Hans modstykke blandt olympens guder er Apollon, lysets gud, der har alle de egenskaber Helios mangler, især de åndelige. Han er gift med Okeanos' datter Perse. Med hende har han to døtre, Kirke og Pasifae. Hans to søstre hjælper ham med hans job. Eos er morgenrøden og Selene er månens gudinde.

Se også: Titanerne

Hera

Tilføj kommentar  

Hera er datter af Kronos og Rhea. Navnet betyder herskerinden. Og hun er da også gift med sin broder, den olympiske hersker Zeus. Hera er en gammel frugtbarhedsgudinde, der har sin hjemstavn i Argolis´ slette. Sammen med Zeus har hun børnene: Hefaistos, Ares og Hebe.

Se også: guderne / Zeus

Herakles

Tilføj kommentar  

Herakles (Herkules) er en af heltene i den græske mytologi. Hans far er Zeus, og hans mor er kongedatteren Alkmene ( og ikke Hera, selvom Disney påstår noget andet ). Herakles har lige fra starten været hadet af Zeus´ kone, Hera. Det viser sig nemlig, at Zeus ligefrem er stolt over sit nye barn og, at han vil gøre ham til konge over Mykene. Den forrige konge af Mykene var helten Perseus. Men dette får Hera ved list lavet om på. I stedet for bliver Herakles gift med Megara, en kongedatter fra Theben. Men Hera glemmer ikke så let. Hun gør Herakles sindsyg, og han dræber sin kone og børn. Da han igen bliver normal og ser hvad han har gjort, tager han til oraklet i Delfi, og spørger Apollon om hvad han skal gøre. Han får at vide, at han skal rejse til Mykene, og i 12 år tjene kongen der. Kongen over Mykene er hans slægtning, Eurystheus, der fik tronen i stedet for Herakles. Her udfører Herakles de berømte 12 arbejder.

Herakles

Tilføj kommentar  

Herakles (Herkules) var en vigtigs helt i græsk mytologi. Han blev anset som værende en frelser, en skytspatron mod alt ondt og en kulturbringer. Som det over/gudemenneske han var blev han en personifikation på kraft, tapperhed og mod. Han var søn af Zeus og den dødelige Alkmene. Pga. Hera's jalousi blev herakles udsat for en del prøvelser hvoraf den første startede med at han skulle vælge mellem dyd og last. Han valgte den første. For en tid var han i tjeneste hos Omphale, deltog i kampen mod giganterne, dræbte Prometheus' ørn. I et anfald af sindsyge, forårsaget af Hera, dræbte Herakles også sin hustru Megara og deres tre børn.

Som straf for mordet på hans egen hustru kom han til Eutystheus, konge af Tiryns hvor han kom igennem de berømte 12 arbejder. Disse 12 arbejder konsoliderede den guddommelige orden på jorden. Herakles valgte derefter en ny hustru; Deianeira. Herakles' fjende Nessus snød Deianeira i det han sagde at hans blod kunne bruges som salve så Herakles ville have evig kærlighed for hende. I virkeligheden var det en gift og da Herakles tog kappen på som hun havde smurt det med var han nødt til at vælge døden. Netop som Herakles kastede sig på bålet for at dø blev han taget til Olympen. Her fik han så en ny hustru; Hebe. Herakles' attributter var hans kølle og skindet fra den nemæiske løve. Navnet Herakles menes at betyde "Hera's fryd". Herakles blev sat på himlen som stjernebillede knælende i kamp mod dragen Ladon.



Herakles' 12 arbejder associres med de 12 dyrekredstegn og symbolicerer vejen til udødelighed: 1. Den Nemæiske Løve. 2. Den Lermæiske Hydra. 3. Den Kerynitiske Hind. 4. Det Erymantiske Vildsvin. 5. De Stymfaliske Fugle. 6. Augiasstalden. 7. Tyren fra Kreta. 8. Skaffede heste til Diomedes. 9. Stjal Amazonedronningen Hippolytes' bælte. 10. Stjal kæmpen Geryoneus' okser. 11. Fik fat i Hesperidernes æbler. 12. Trængte ind i Hades og bortførte Kerberos. - Myterne om Herakles kan læses i afsnittet; Myter & sagn.

Se også: Gruppen af helte / Hebe

Hermaphroditos

Tilføj kommentar  

Hermaphroditos var barn af Hermes og Afrodite. Desuden var han en tvekønnet guddom. Kildenumfen Salmaki var forelsket i ham men da han ikke gengældte hendes kærlighed valgte hun at forene sig med ham da han kom til hendes kilde for at bade. Fra da af var han et dobbeltkønnet væsen. Man mente at alle der badede i kilden efter ville blive til hermaphroditer.

Hermes

Tilføj kommentar  

Søn af Zeus og nymfen Maia. Han kommer til verdenen i en hule i Arkadien, hvor hans moder bor. Her opfinder Hermes lyren ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold. Hermes er tyvenes gud, han prøver bl.a. at stjæle Apollons kvæg. Men Helios, der ser alt, fortæller det til Zeus, der får rettet op på tingene. Apollon laver dog en byttehandel med Hermes, der giver Hermes kvæget, hvis Apollon får hans lyre. Derfor er Apollon musikkens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud.

Hesperiderne

Tilføj kommentar  

Disse siges at være døtre af natten (Nyx) og i senere myter af Zeus og Themis. Deres navne var; Hespera, Aégle og Erytheis. Sammen passede de et træ med gyldne æbler der var blevet givet til Hera af Gaia som bryllupsgave. Heaperidernes have, hvori træet stod, lå på siden af bjerget Atlas.

Hestia

Tilføj kommentar  

Tilhører gruppen af titanere. Hestia er den førstefødte af Kronos og Rhea. Navnet betyder noget i retning af hjemlig arne, og Hestia er gudinden, der beskytter ilden, en af de vigtigste ting for mennesket. Hun fandtes også i det gamle Rom under navnet Vestia.

Se også: Titanerne

Hestia

Tilføj kommentar  

Hestia var en jomfruelig gudinde for ilden såvel den i hjemmet som den på statens ildsted. HUn var husets gudinde som vogtede husfreden og sørgede for at reglerne om gæstevenskab blev overholdt. Hun var datter af Titan parret Kronos og Rhea og søster til Demeter, Hades, Poseidon, Zeus og Hera. Dagligt ofrede man en del af sit måltid til hende.

Homer: Iliaden

Tilføj kommentar  

Iliaden er et græsk heltedigt, skrevet af Homer. Den består af 24 sange, der omhandler kampene om Troja. Digtet bliver betragtet som et af de største litterære værker i verden.

Iliaden foregår under den trojanske krig. Krigen starter da den trojanske prins Paris med Aphrodites hjælp forfører den græske helt Menelaus' kone, Helene, og tager hende med tilbage til Troja. Da Menelaus kommer hjem, og opdager hvad der er sket, samler han en kæmpe hær, der skal drage til Troja og vinde Helene tilbage. At samle hæren tager flere år, men til gengæld finder vi i hæren også nogle af de største græske helte, fx. Odysseus, Akilleus, Agamemnon.


Iliaden starter i det tiende år af Trojas belejring. Agamemnon leder de græske tropper, der står lige foran en sejr. I løbet af deres plyndringstogt, har han taget en af Apollons præstinder, Cryseis, som gidsel. Hendes far, præsten Cryses, beder Apollon om hjælp. Apollon er ikke sen til at komme til undsætning, og sender sine dødbringende pestpile ind over grækernes lejr. Det får grækeren Akilleus til at kalde krigerne til samling. Han får sammen med hærens spåmand overtalt dem til, at Agamemnon skal frigive præstinden. Agamemnon adlyder, men snupper til gengæld Akilleus´ krigsbytte.


Men Akilleus er ikke hvem som helst. Hans moder er nemlig Thetis, den magtfulde havgudinde. Hun har en klemme på Zeus, og får ham til at love, at han vil hjælpe Akilleus. Og en olympisk himmelgud holder sit ord. Han får Agamemnon til at dumme sig, og Odysseus må sammenkalde til krigerråd. Odysseus arrangerer nu en tvekamp mellem Menelaus og Paris, hvis strid startede krigen - vinderen fik Helene. Kampen ser ud til at ende med sejr til Menelaos, da noget uventet sker. Guderne blander sig. Athene får en trojaner til at skyde en pil efter Menelaos, og så udbryder der et blodigt slagsmål mellem grækere og trojanere.

Se også: Agamemnon

Hyakinthos

Tilføj kommentar  

Dette var en græsk vegetationsgud og personifikationen på naturens kredsløb. Dens død og afblomstring. Han siges at have været Apollon's yndling og afbildes derfor ofte ved hans side som værende en ung heros. Hyakinthos blev en dag ramt dødeligt i hovedet af Apollon's diskos da vindguden Zephyros ændrede dens bane med hans vind. Af blodet der faldt på jorden voksede blomsten Hyacinth op. Nogle mener at hans grav befinder sig under Apollon's trone men det vides ikke med sikkerhed.

Se også: Klassificering af guderne

Hydra

Tilføj kommentar  

Dette væsen mindede meget om en søslange, bortset fra at den havde hele ni hoveder. Den levede i de sumpede områder i det sydlige Argolis, hvor den overfaldt mennesker og dyr. Mange forsøgte at dræbe den, men endte selv op døde, i det Hydraens midterste hoved var udødeligt, og for hvert andet hoved den mistede, voksede der et nyt ud. Nogle har endda sagt, der voksede to nye ud for hvert eneste, der blev hugget af i kamp. Hydraen blev dog til sidst overvundet af Herakles, der begravede det udødelige hoved under en klippesten og brændte de andre.

Se også: Gruppen af fabeldyr

Hygieia

Tilføj kommentar  

Hygieia eller Hygia på latinsk var den græsk gudinde for sundhed. Hun var datter af Asklepios. Endvidere var hendes hellige dyr slangen.

Se også: Klassificering af guderne

Hymen

Tilføj kommentar  

Hymen eller Hymenaios var en græsk bryllupsgud og en personifikation af ægteskabet. Af denne grund blev han anråbt ved hver bryllupshøjtidelighed. Han var søn af Dionysus og Afrodite mens andre mener det var af Apollon og en muse. Da han døde, henholdsvis mistede stemmen ved et gudebryllup blev bryllupssangen opkaldt efter ham. Typisk afbildes han som en bevinget yngling med brudefakkel og krans.

Se også: Klassificering af guderne

Hypnos

Tilføj kommentar  

Hypnos er den græske søvngud og derved også personifikationen på søvnen. Han er søn af Nyx og broder til Ker, Thanatos, Nemesis, Momos og Eris. Selv er han fader til Morpheus (drømmen). Han boede i Hades (underverdenen) og så derfor aldrig solen. Senere søgte han dog tilflugt hos Nyx efter at vækket Zeus' vrede. Hera brugte ham nemlig til at lulle Zeus i søvn så hun kunne overfalde Herakles. Hypnos nægtede som regl af frygt for Zeus men måtte føje Hera. Eftersom Zeus nærede respekt for Nyx valgte Hypnos netop hende at være hos. Hypnos afbildes som bevinget yngling med valmue.

Se også: Klassificering af guderne