Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3957
Online profiler 0
Online gæster 306
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2957

Almanak

Sat, 22. September 2018

Solen i dag

Solopgang:06:56
Solnedgang:19:07

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 197 forklaringer

Velkommen til stikordsregister for egyptisk mytologi. Dette register kan ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi. I disse finder du mange af de nævnte begreber, guder etc. uddybende forklaret. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.


Senest tilføjede:  Rosa stenen   Hapy   Horus templet   Dier el Bahri templet   Kleopatra  

Tilføj ny forklaring


Naos skrin

Tilføj kommentar  

Et skrin hvori guddommelige statuer blev opbevaret, specielt i fredshellige templer. En lille træ naos var normalt placeret inde i et monolit skrin af hårdt sten. Den sidstnævnte var typisk fra den Sene Periode og nogle gange detaljeret dekoreret. Også brugt som et udtryk for fredshellige templer.

Natron

Tilføj kommentar  

Udtørrende salt, som egypterne gravede frem ved Wadi el Natrun.

Nebu

Tilføj kommentar  

Dette er det ægyptiske ord for guld, hvilket var betragtet som et guddommeligt metal, man mente, at det var gudernes kød. Dets pudsede overflade relaterede til Solens skinnende overflade. Guld var vigtigt for efterlivet, da det repræsenterede aspekterne af udødelighed. I Det Nye Kongedømme var det kongelige gravkammer kaldt "Hus af Guld".

Necropolis

Tilføj kommentar  

Det græske ord, som betyder "de dødes by", som ofte beskriver store og vigtige begravelsesområder, som blev brugt over en længere periode.

Se også: Kongernes dal / Sakkara

Nedre-Egypten

Tilføj kommentar  

Fra de tidligste tider har Egypten været opdelt i Øvre-Egypten og Nedre-Egypten. Det skaber ofte forvirring, når det tilføjes, at Øvre-Egypten ligger mod syd, og Nedre-Egypten ligger mod nord. Vi opfatter normalt nord som op og syd som ned, men de gamle egyptere tog udgangspunkt i Nilens løb, som strømmer fra syd mod nord.

Se også: Nomer

Neith

Tilføj kommentar  

Neith, Neit, Mehueret - (Græsk Athene). Krigsgudinde, der oftest afbildes med en bue, en pil og et skjold. Både soldater og jægere lod Neith velsigne deres våben. I det gamle rige opfattes Neith hovedsagelig som krigsgudinde, men i det nye rige bliver hun også anset som værende gudinde for mumifiseringsprocessen. Vi ser hende således ofte afbildet sammen med Isis hvor de overvåger/velsigner en mumificeringsproces. I mange historier fortælles om hvorledes Neith bliver bedt om at agere fredsmægler blandt to parter. Hun blev især tilbedt i Deltaet (Nedre Ægypten). I øvrigt i de samme områder, hvor hendes søn Sobek, også blev tilbedt.

Se også: Guderne / Sobek

Nekhbet

Tilføj kommentar  

Nekhbet (Nekhebet, Nechbet). En gudinde afbilledet som en grib samt ofte med den hvide krone - symbolet på lederskab/beskytter over Øvre Egypten. Nekhbet menes at have været hustru til Hapi. Hun er også ofte koblet sammen med Horus. Sikker på grund af at Horus også blev anset som beskytter af Øvre Egypten. Det ses også at hun kobles sammen med Mut, sikkert på grund af at Mut også undertiden optræder i gribbeform. Som mange af de andre guder, der virkede som beskyttere, havde hun også en voldelig side og vi ser hende ofte i forskellige kampscener, hvor hun typisk svæver over faraoen for at beskytte ham fra fjenderne.

Vi ser hende dog også undertiden i form som en slange. I historien om Horus og Set, hvor Horus er efter Set for at hævne mordet på sin far, optræder Horus i form af en vinget solskive og han er flankeret af Nekhbet og Uatchet på hver sin side. Begge er de i skikkelse af en slange med krone på.

Nemes

Tilføj kommentar  

En stribet hovedbeklædning båret af faraonerne.

Se også: Formsproget

Nephthys

Tilføj kommentar  

En gudinde, tvillingesøster til Osiris, Isis og Seth. Hendes navn betyder "Husets Frue", man mener at det refererer til Osiris' palads.

Se også: Isis / Osiris / Seth

Nephtys

Tilføj kommentar  

Nephtys er det yngste af Geb og Nuts børn. Hun er på en gang søster og hustru til Seth, og søster til Isis og Osiris. Et andet af hendes børn er Anubis; der er lidt uenighed om, hvorvidt faderen er Seth eller Osiris, men sådan kan det jo ske i de bedste familier. Hun slår hånden af Seth, da han dræber Osiris, og hun hjælper Isis med at passe Horus og assisterer med genoplivningen af Osiris. Hun er beskytter af Hapi, som tager vare på de dødes lunger under balsameringsprocessen. Hun er en (ikke negativ) personificering af mørket på samme måde, som Isis er lysets gudinde.

Se også: Geb / Guderne / Isis / Nut / Osiris

Kommentar

herbert
Betydningen af den egyptiske gudinde Nephtys navn er "Frue af Palæet" Den egyptiske form af hendes navn var Nebethoot eller Nebthet, og hun bar hieroglyffen for sit navn på sit hoved. Som hendes søster Isis er hun til tider vist med bevingede arme, og hun kunne tage form af en drage.

Originalt hvor Isis var synlig, fødsel, vækst, udvikling og udholdenhed var Nephtys usynlig, død, forrådnelse, formindskelse og stilstand. Hun var mørket til Isis lys. Isis var dagen og hendes tvillingesøster natten.

Nephtys er ofte afbilledet som en kvinde der bærer det øvre Egyptens krone, også kendt som gribbens hovedbeklædning, en kvinde med en gribs hoved, som en fuldvoksen slange eller en hel grib med den hvide krone på sit hoved. Hendes vinger spreder sig i beskyttelse imens hun holder Shen (shn) et symbol på evigheden i sine kløer.

Nephtys forekommer ofte i krigsscener, som en grib der kredser over faraoens hoved, imens hun holder shen symbolet og det royale scepter. Og dog er hun sommetider vist som den guddommelige moder til Faraoen der brystføder ham. Det var i sin moder-rolle at hun var kendt som "den store hvide ko af Nekhb". Hun blev set som Faraoens egen beskyttende gudinde, lige fra fødsel til død.

Det var dog mest i senere tider at hun blev tilbedt som en gudinde af fødsel, der specialiserede sig i beskyttelse og fodring af både guderne og faraoerne. Ulig Heqet og Taweret blev hun aldrig en populær gudinde blandt folket på grund af hendes nære forbindelser til de herskende.

Hun bliver oftest nævnt som søster til Isis og Osiris og hustru til den onde gud Seth, og i senere traditioner blev hun beskrevet som moder til Anubis med hendes forening med Osiris. Ifølge myten opmuntrede hun Osiris til at drikke en stor mængde vin, og forførte ham så, hvilket gav fødsel til guden Anubis.

Nephtys var hustru og søster til Seth, om end hendes loyalitet ser ud til at have været Osiris og Nephtys, hendes broder og søster, og ikke til hendes ægtemand, fordi hun hjalp ISis med at samle de spredte dele af Osiris efter han var blevet kastet i Nilen af Seth, og sammen embalmerede de hans krop.

Hun blev, sammen med Isis, Neit og Selket betragtet som en speciel beskytter af de døde, og hun var vogter af Hapi, protektor for lungerne af de afdøde.

Familie Træ: Søster og hustru til Seth, søster til Isis og Osiris, datter af Geb og Nut; også moder til Anubis og tante til Horus.

Neter-Khertet

Tilføj kommentar  

Dette oversættes til "underjordisk guddommeligt sted". Et navn for de dødes land.

Nilometer

Tilføj kommentar  

Trappe som skråner ned til Nilen og markerer med niveauer over lavt vand; brugt til at måle og i nogle tilfælde til at nedskrive oversvømmelsens højde. Den mest berømte er på Elephantine øen og på Roda øen i Kairo.

Nomarch

Tilføj kommentar  

Den øverste embedsmand af en nome. I det senere Gamle Kongedømme. og det tidligere Midterste Kongedømme opnåede nomarcher deres embede som arvelige herskere. De styrede deres nomer mere eller mindre uafhængig af nogen central autoritet. I løbet af perioder af højt centraliseret regering, ophørte nomer med at have megen politisk betydning.

Se også: Nomer

Nomer

Tilføj kommentar  

Ægypten var opdelt i to store administrative områder; Øvre og Nedre Ægypten som igen var opdelt i 42 nomer (fra det græske ord, nomos) svarende til len, som vi kender det fra feudalismen. Disse nomer var under ledelse af en lensherre eller mere passende, en nomark. Det var under nomarkens ansvar at administrere sit nom, og i visse tider virkede faraos styre så langt væk, at et len næsten blev en selvstændig administrativ enhed.

Se også: Faroerne / Nedre-Egypten / Nomarch / Øvre-Egypten

Nu

Tilføj kommentar  

Et hvirvlende vand kaos, hvorfra kosmisk orden blev produceret. I begyndelsen var der kun NU.

Nut

Tilføj kommentar  

Staves undertiden Nuit, gudinde for himlen, datter af Shu og Tefnut, søster og hustru til Geb, moder til Osiris, Seth, Isis og Nephthys. Nut afbildes med blå hud, og hendes krop er dækket med stjerner, stående på alle fire over sin mand, som himlen hvælver sig over jorden. Andre gange afbildes hun som en ko, hvis krop udgør himlen. Hieroglyffen for hendes navn, som hun ofte ses bære på hendes hoved, er en vandkrukke, men man mener også at det repræsenterer en livmoder. Nut er den barriere, som adskiller kaoskræfterne fra det ordnede kosmos her på jorden. Nogle mener, at solguden Ra går ind i hendes mund, når han "går ned" om aftenen, for at blive genfødt af hende den følgende morgen. På billedet ses Nut og jordguden Geb.

Se også: Geb / Guderne / Tefnut