Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3988
Online profiler 0
Online gæster 418
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2970

Almanak

Sat, 15. December 2018

Solen i dag

Solopgang:08:26
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Der er nu i alt 197 forklaringer

Velkommen til stikordsregister for egyptisk mytologi. Dette register kan ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi. I disse finder du mange af de nævnte begreber, guder etc. uddybende forklaret. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.


Senest tilføjede:  Rosa stenen   Hapy   Horus templet   Dier el Bahri templet   Kleopatra  

Tilføj ny forklaring


Abtu

Tilføj kommentar  

Grækerne kaldte dette sted for Abydos. Det var hovedsædet for tilbedelsen af Osiris. Det blev også kaldt Busiris, "Osiris' Hus". Ægyptisk tradition siger. at Solen endte dens daglige rejse i Abydos, og gik ned i Underverden der gennem en spalte i bjerget kladet "Peq". I det 12. dynasti mente man, at de dødes sjæle gik ind i efterlivet der.

Se også: Osiris

Abu Simbel

Tilføj kommentar  

Tempel

Se også: Gudernes templer

Aken

Tilføj kommentar  

Færgemanden, der fører de døde sjæle til Underverdenen. Afbildes oftest som en mand klædt i sejertøj, stående i styrenden af en papyrusbåd. Ikke udsat for stor dyrkelse, men dog nævnt i mange hymner og dødebøger.

Aker

Tilføj kommentar  

Indgangsbevogter og beskytter af Underverden, hovedsagelig de østlige og vestlige grænser. Afbildes oftest som et lille stykke land med et løvehoved i hver ende. Det ene med front mod vest og det andet mod øst. De to løvehoveder blev benævnt Sef og Tuau. Egypterne havde den opfattelse at to bjergtoppe holdt himlen oppe og Aker var den som beskyttede disse bjergtoppe. Den vestlige top hedder Manu, mens den østlige top hedder Bakhu. Se dog også opfattelsen af guden Nut.

I den tidligste periode af egyptisk mytologi mente man at solen om natten vandrede igennem en tunnel i jorden. Når solen gik ind i denne tunnel markerede det natten og når den kom ud af den anden side markerede det morgengry. Hver ende af denne tunnel var bevogtet af hhv. Sef og Tuau. Aker omtales derfor undertiden som den dobbelte løvegud af solopgang og solnedgang - og undertiden omtales han som vogter over de bjergtoppe, der støtter himlen. Aker åbnede porten til Underverdenen og besad også evnen til at neutralisere giften fra et slangebid.

Se også: Nut

Akh

Tilføj kommentar  

Formen, i hvilken den afdøde eksisterer i efterlivet, uforanderlig og udødelig.

Se også: Ba

Akhet

Tilføj kommentar  

Dette er horisonten, hvor Solen dukkede op ogforsvandt fra. Horisonten, som derfor gav udtryk for idéen bag solopgang og solnedgang. Bjergsymbol med en solskive i midten. Både begyndelsen og slutningen af hver dag var vogtet af Aker, den dobbelte løvegud. I Det Nye Kongedømme, (blev Harmakhet (Horus i Horisonten) gud over den opstigende og nedgående sol. Han blev afbilledet som en falk eller som en sfinks med en løves krop. Den Store Sfinks i Giza er et eksempel på "Horus i Horisonten".

Se også: Aker

Am-Heh

Tilføj kommentar  

En skræmmende gud i Underverdenen.

Se også: Guderne

Amarna

Tilføj kommentar  

Navnet givet til den historiske tidsperiode under herredømmet af Menophis IV/Akhenaten. I løbet af denne tidsperiode var der enestående ændringer i regeringen, kunsten og religionen.

Amenophis IV - farao

Tilføj kommentar  

En farao der i særdeleshed skilte sig ud fra mængden var Amenophis IV eller, som han senere omdøbte sig til; Akhenaton (1364 - 1347 f.Kr.), "Den, der er fortræffelig for Aton". Da Akhenaton besteg tronen efter sin fader, Amenophis III, udstedte han et kongeligt dekret, der lød på, at en ny hovedstad skulle bygges midt langs Nilflodens løb ved byen el-Amarna, hvor Nilens vande gjorde jorden frugtbar. Staden skulle kaldes Akhetaton.


Ægyptens nye hovedstad, Akhetaton, havde Akhenaton fået bygget som et stående symbol på Atons storhed. Her bosatte han sig sammen med sin hustru og dronning, Nefertiti, og deres nærmeste familie og hof. Det var ikke videre usædvanligt, at en farao flyttede hovedstaden til en anden by, når han overtog embedet. Som regel var årsagen til en faraos valg af ny hovedstad, at han ville have et sted, hvor han kunne tilbede sin øverste gud og bygge værker til ham. Det var dog noget usædvanligt, at farao usendte ordren om at lade en helt ny stad bygge, som Akhenaton gjorde det. Akhetaton var også interessant, hvad angår byggestil; der blev udviklet en helt ny stil inden for ægyptisk arkitektur og kunst. Hvor faraonerne tidligere i 18. dynasti havde været kendt for deres militære ekspansioner valgte Akhenaton i stedet at fokusere på udvikling af ny kunst og arkitektur, som trivedes i Akhetaton.

Se også: Faroerne

Amenta

Tilføj kommentar  

Underverdenen. Oprindeligt stedet hvor Solen står op, dette navn henviste senere til Nilens vestbred, hvor ægypterne byggede deres grave.

Se også: Kongernes dal

Amentet

Tilføj kommentar  

Amentet (Ament) var "den vestlige" gudinde. Det land vest for Nielen i Egypten blev betragtet som de dødes land. Amentet var også den som ved poten til Underverdenen tog imod de afdøde og tilbød dem brød og vand. Afbildes oftest som en kvinde klædt som en dronning. Ikke udsat for stor dyrkelse, men dog nævnt i mange hymner og dødebøger.

Se også: Guderne

Ammit

Tilføj kommentar  

(Ammut, Ahemait, Ammemet) var en egyptisk dæmon. Hun var kendt som "spiseren af hjertet". På døderuller ses ofte afbildet hvorledes den afdøde ledsages af Nubis hen til Anubis, der vejer den afdødes hjerte på vægtskålen - og er hjertet (altså éns samvittighed og gerninger i livet) ikke lettere end Maats (retfærdighedens og sandhedens) fjer, ryger man ned til uhyret Ammit og bliver spist. Hun afbildes med et krokodillehoved, en leopardkrop og bagende som en flodhest - alle frygtede dyr for egypterne.

Se også: Guderne / Maats Hal

Amonet

Tilføj kommentar  

Amonet (Amanuet, Amonet), gudinde, hvis navn betyder den skjulte.

Se også: Guderne

Amulet

Tilføj kommentar  

Lille genstand eller smykke, som bæres for at beskytte et menneske mod ondt, eller for at bringe held.

Amun

Tilføj kommentar  

Amun (Amon, Ammon, Amon-Ra, Amun-Ra, Atum, Temu, Tem) gudernes konge, var oprindelig en lokal bygud for Theben (vor tids Luxor), og skytshelgen for fyrstene i det 17. dynasti. Disse kongenes voksende magt må være en af årsagerne til at Amun voksede til rigets mægtigste gud, for til slut at smelte sammen med sol- og skaberguden Ra, under navnet Amun-Ra. Da Theben voksede i betydning, voksede også Amuns betydning, og fra det 18. dynasti bærer han navnet "Gudernes konge". Han blev betragtet som gudernes konge og skaberen af alt i verden. Hans berømte Karnak tempel er den største bygning med religiøs betydning, der er bygget. Det var hovedsagelig her, han blev tilbedt. Med hustruen Mut, den inkarnerede modertype, har han Khons, som er månegud.

Se også: Guderne / Karnak templet / Luxor / Ra

Amun-Ra

Tilføj kommentar  

Amon-Ra findes i utallige manifestationer. Mest karakteristisk er rovfuglen med bukkehoved samt Amon-Ra manifesteret som solen om natten, på rejsen gennem underverden. Karnak-templet i Theben er indviet til Amon-Ra.

Anat

Tilføj kommentar  

Anat (Anatu, Anath, Anata, Anta, Antu, Anit, Anti, Antit). Gudernes moder. Gudinde for frugtbarhed, seksuel kærlighed, jagt og krig. Udsat for stor dyrkelse, især i området omkring den østlige middelhavskyst, hvorfra hendes kult spredte sig til Levant og Ugarit.

Andjety

Tilføj kommentar  

Andjety blev oprindelig tilbedt i midt-deltatet. Hans tilhængere argumenterer for at han var forløberen til Osiris. Dette begrundes blandt andet i at han ofte afbildes med de to septre (Heqa septre), der symbolisere "hersker". Septre, der oftest forbindes med en konge. Også at Andjety ofte er illustreret med en kongekrone, der normalt forbindes med Osiris, bruges til at underbygge argumentationen for at Andjety og Osiris er en og samme.

Ankh symbolet

Tilføj kommentar  

Ankh er “det egyptiske kors” – Crux ansata (latin). Det er livets og udødelighedens symbol. Symbolet er hieroglyffen for ”liv” i betydningen ”evigt liv”, mens ordet ”ankh” betyder ”nøgle”. Ankh-korset kaldes derfor ”livets nøgle”. Det er skabt ved at anbringe cirklen (evighedens symbol) på korset (materiens eller menneskets symbol). Korsets T-form stammer fra det egyptiske Tau: (gudinden Isis) eller det endnu ældre Tat.

Nogle mener, at tegnet forestiller en sol, som stiger op over horisonten. Da kristendommen kommer til Egypten, antager den kristne, koptiske kirke tegnet som det koptiske kors. De gamle guder afbildes ofte med et ankh symbol tillige med andre magtsymboler som for eksempel et scepter. Det er indgraveret i utallige gravmonumenter og templer, ofte anbragt foran faraos ansigt for at symbolisere evigt liv. Ankh er således både et symbol for det jordiske liv og det evige liv.

Se også: Tiet

Anthropoid

Tilføj kommentar  

Et græsk ord, som betyder; menneskeformet. Denne vending blev brugt til kister, som er formet om et menneske.

Anubis

Tilføj kommentar  

Anubis er den egyptiske underverdens gud og beskytter af de dødes ånder. Han er søn af Nephthys, nogle mener, at Seth er hans fader - andre mener, at det er Osiris. Han optræder som vejviser for de døde og viser dem vej til Osiris. De dødes land lå mod vest, og det var der, de begravede deres døde. Almindeligvis afbildes han som en mand med et sort i skikkelse af en sjakalhoved - kunne være fordi egypterne ofte observerede sjakaler i nærheden af deres grave.


Anubis er også gud for balsamering og vagt over mumierne og nekropolis. Det var Anubis, som opfandt balsameringen, da han hjælper Isis med at bringe hendes døde mand, Osiris tilbage til livet, efter at Seth havde dræbt af ham. Han svøber Osiris' krop i linned, som er spundet af tvillingguderne, Isis og Nephthys, som sørger for, at legemet aldrig vil gå i forrådnelse. Det er kun Anubis, som har lov til at åbne kroppen på afdøde. Derfor bærer præsterne sjakal-masker under mumificeringsprocessen. Ved at iføre sig denne maske bliver de guden selv. Efterhånden som tilbedelsen af Osiris vokser i betydning, overtager hun Anubis' opgave som beskytter af de døde.


Anubis sørger for at vække den dødes sjæl, når den kommer til de dødes rige, og tager mumien tages ud af sarkofagen. Herefter gennemføres ritualet "åbning af munden", hvorunder mumien berører med hellige amuletter på forskellige dele af kroppen for at genvinde sine sansers brug. Anubis hjælpes i sit arbejde af en anden gud, Wepwawet, som også har sjakal-hoved. Wepwat er også en krigsgud, som hjælper Farao med at vinde sejr over sine fjender. Anubis overvåger vejningen af den dødes hjerte og sikrer, at vægten anvendes korrekt. Anubis giver dommen til den afdøde, hvorefter Thoth fælder den ned. Præstene som udførte de afsluttende ritualene i balsameringsprosessen, bar sjakalmasker for at identificeres med ham. I følge enkelte myter var han uægte søn af Osiris og Neftys.

Se også: Balsamering / Guderne / Maats Hal / Osiris

Anuke

Tilføj kommentar  

Krigsgudinde

Se også: Guderne

Anuket

Tilføj kommentar  

Anqet (Anket, Anuket, Anjet, Anukis, Anqet) var en gudinde i Det gamle rige. Gudinde for frugtbarhed og Nilen ved Aswan. Hun bliver også kaldt "Hende som omfavner", et navn, der indikere at hun også formodes at holde Nilen i sine arme, og hun er således også relateret til Nilens bredder. Anuket er datter af solguden Ra og enten datter eller anden hustru til Khnum. Anuket ses afbildet som en kvinde med en høj hovedbeklædning, øjensynlig fremstillet af strå fra Nilens bredder. Ofte holder hun et sceptre og Ankh symbolet i sin hånd. I sjældnere tilfæde ses hun afbildet som en gazelle. Linket fra at være vandgudinde og til at blive afbildet som gazelle skyltes sandsynligvis at egypterne ofte så disse dyr omkring Nilens bredder.

Se også: Guderne

Apep

Tilføj kommentar  

Med Aten som den mulige undtagelse blev ingen af guderne i den egyptiske mytologi anset for at være helt usårlige og udødelige. Apophis (Egyptisk Apep) var den store fjende for solguden Ra og blev anset for selve inkarnationen af død, kaos og opløsning. Dem som Apep slugte var dømt til at leve i en tilstand af af "ikke eksistens" som egypterne frygtede højt. Apep eksisterede ikke i mytologien før de turbulente tider, der fulgte efter pyramideæreaen. Apep var frygtet da det blandt andet formodes at foregå en daglig kamp mellem ham og Ra. Det blev antaget at Ra (solen) hver nat foretog en rejse gennem underverdenen og for enden af den tunnel som han skulle komme ud af stod Apep troligt hver dag parat til at angribe ham. Apep afbildes ofte som slange.

Apophis bliver undertiden sammenblandet med Seth, guden for kaos! - tænk at de havde en gud for det - men hvor Apophis altid er ond, mørk og truende synes Seth undertiden at have optrådt gavnligt. I nogle tekster fortælles en lignelse om at Seth var blevet rekruteret af Ra til at være med til at beskytte mod den frygtlige slange. Det lykkedes Apep at hypontisere Ra og alle dem der rejste med ham. Med undtagelse af seth, der modstod slangens hypnotiske stirren og fik den til at flygte ved at true med et stort spyd. 

Se også: Guderne / Ra / Seth

Apis

Tilføj kommentar  

Apis var en okse-gud i Memfis. Som alle egyptiske okseguder var han en guddommelig sammensmeltning af mandlig styrke og frugtbarhed. Han var nært forbundet med kongen og dennes kult. Han blev betragtet som søn af den lokale skabergud Ptah.

Se også: Guderne / Ptah

Apis tyren

Tilføj kommentar  

I år 1850 afdækker Auguste Mariette en avenue med ca 100 sfinxer under 10-12 meter sand. Mariette og hans hold trænger ind i et begravet tempel for enden af avenuen. Indgangen er spærret af en kæmpesten, men denne skaffes af vejen med sprængstof. De finder et langt, underjordisk galleri, som er 200 meter lang, 3 meter bred og med en loftshøjde på 5 meter. Nogle af de mange sidekamre indeholder 24 prægtige granitsarkofager fra det 26. dynasti. Disse sarkofager, som desværre alle var plyndret for værdier, har indeholdt mumierne af de hellige Apis tyre.


Når den hellige tyr døde, blev den balsameret. En sarkofag vejer 60-80 tons og er 2x4 meter med en højde af ca 3 meter. Året efter finder man en balsameret tyr i en trækiste, som dateres til Ramses af det 22. dynasti. Man finder også mumien af prins Khaemwese, som er søn af Ramses II. Ansigtet er dækket af en guldmaske, og på brystet ligger en gylden falk med udbredte vinger. Udover at være guvernør over Memphis er han også ypperstepræst for Ptah. Han har formentlig insisteret på at blive begravet sammen med sin elskede tyr i stedet for at få sin egen grav.


I det gamle ægypten mente man at Apis tyren er en inkarnation af den store gud, Ptah. Om foråret bliver den gennet ud på markerne for at frugtbargøre dem. I Memphis deltager farao i denne ceremoni. På de store festdage bliver Apis ført ud i templets forgård, for at de besøgende kan se den. Ved tydning af dyrets bevægelser kan præsterne forudsige fremtiden. Du har også mulighed for at sove i templet, og den følgende morgen vil præsterne - for et symbolsk beløb, selvfølgelig - udlægge dine drømme, som er sendt dig af Apis.


Når den hellige Apis tyr dør, erklæres national sørgedag. På et givet tidspunkt er der kun én Apis tyr. Den døde tyr slæbes fra templet og til balsameringshuset. Efter balsameringen trækkes Apis på en slæde fra Memphis til sit begravelsessted i Sakkara, ledsaget af store skarer af sørgende. Og nu starter en landsomfattende søgning efter den nye Apis. Der er ikke mindre end 29 kendetegn, der skal være opfyldt. Den skal være sort med en hvid trekantet plet i panden og en plet på halsen. I pelsen på skulderen skal der være aftegning af en grib, aftegninger af en halvmåne på den højre flanke, og der skal være dobbelte hår på halen. Når den nye Apis er fundet, føres den i triumf til Memphis. Dyrkelsen af de hellige tyre uddør gradvis i begyndelsen af vores tidsregning.

Aquert

Tilføj kommentar  

Navnet for de dødes land.

Se også: Kongernes dal / Nedre-Egypten / Sakkara

Arensnuphis

Tilføj kommentar  

(Ari-hes-nefer) var en lokal gud fra Nubian området. Afbildet som mand med krone. Undertiden som løve.

Se også: Guderne

As

Tilføj kommentar  

Venligsindet gud over ørkenen.

Se også: Guderne

Astarte

Tilføj kommentar  

Astarte var en krigsgudinden over områderne Canaan og Syrien. Hun forbindes mest med heste og stridsvogne. Astarte er sammen med Anat døtre af Re og hun er hustru til guden Seth. Udenfor Egypten ses hun undertiden - foruden at være krigsgudinde - også at tillægges moderlige og seksuele egenskaber/evner.

Se også: Guderne / Ra / Seth

Aswan by

Tilføj kommentar  

By

Se også: Luxor / Nedre-Egypten / Øvre-Egypten

Atef kronen

Tilføj kommentar  

Atef kronen blev båret af Osiris. Den var lavet af den hvide krone af Øvre Ægypten og de røde fjer repræsenterede Busiris, Osiris' tilbedelses center i Deltaet.

Se også: Atef kronen / Hovedbeklædning / Khepresh kronen / Osiris / Pshent kronen / Øvre-Egypten

Aten

Tilføj kommentar  

Guden, som fik fremgang under Akhenaten's herredømme, som forbød de traditionelle ægyptiske tilbedelser og erstattede dem med Aten. Dette skabte den første monoteist kult i verden.

Se også: Faroerne / Guderne