Publiceret af: lenesonne
Den: 24 Mar 2012 16:20
Pris: 0 Point

Print Send

Min fascination af drømme

Hvorfor er drømme så fantastiske? Hvordan kan det være, at de kan påvirke os i så stor grad, som de kan, og hvad kan vi bruge dem til?

I de sidste ca. 30 år har jeg været fascineret af drømme.
Det startede med, at en bekendt meldte sig til et drømmetydningskursus i en weekend. Jeg tog med, og det blev starten på en årelang fascination af og erfaring med at tyde drømme.
Jeg opfatter drømme som en levende del af os selv. En kreativ del, der udtrykker sig netop gennem symboler, billeder, stemnninger, situationer og mennesker - altså gennem det billed- og følelsessprog, som kunst og kreativitet udtrykker sig igennem.

Drømmene er vores gode venner. De kommer med et budskab til os, som vi kan tage eller lade ligge. Nogle gange kan de være mere påtrængende end andre.
Så kommer de til os i stærke udtryk, og vi kan føle, at vi bliver nødt til at se på dem.

Drømme handler om en del af os selv lige nu.
De handler om vores evner, vores ressourcer og potentialer.
Og de handler om mønstre eller tankeformer, der begrænser os, bygger barrrierer op mellem os og andre mennesker, gør vores liv mere indsnævrede, end de behøver at være.

Det smukke ved drømme er for mig at se, at det dybest set er drømmeren, der har skabt drømmen, som også har nøglen til at forstå drømmen.
Derfor er min metode til at bistå andre med at tolke drømme at stille spørgsmål.
I en ægte tro på og tillid til, at drømmeren har den viden og de svar, der skal til for at gøre tydningen perfekt.
Når drømmeren siger: Det er dét, drømmen handler om, sådan er det!, så er drømmen tydet.

Når man har arbejdet med drømme i rigtig mange år, opnår man selvfølgelig en erfaring med og fortrolighed i forhold til drømmenes sprog, drømmenes væsen så at sige.
Og det betyder, at jeg oftere og oftere oplever, at jeg hurtigt får en fornemmelse af, hvad drømmen kan handle om.
Stadig vil jeg altid være ydmyg i forhold til, hvad der giver mening for drømmeren, og hvad der ikke gør.
Drømmens store gave er jo, at det er et tilbud til drømmeren om at lære sig selv bedre at kende.
Så det at være drømmetyder opfatter jeg først og fremmest som en funktion, hvor jeg er fødselshjælper eller bisidder, som sammen med drømmeren åbner døren til at forstå drømmens budskab.

Ét af mine store forbilleder inden for drømmetydning er Carl Gustav Jung, som er pionér inden for drømmetydningen.
Han var elev af Sigmund Freud, som jo udtalte, at "drømmene er kongevejen til det ubevidste".
Han brød imidlertid med Freud på en række væsentlige punkter og trampede sin egen sti, skabte sin egen teori om og redskaber til tolkning af drømme.
Han brugte sig selv og sine egne drømme til at udvikle disse ting, ligesom alle de mennesker, han havde i analyse, hjalp ham afsted på vejen.

Jeg er vild med drømme.
Jeg bliver aldrig træt af at tolke dem.
Jeg oplever dem netop som en gave fra en side af os, der ved noget andet, end vores jeg-bevidsthed gør.
Og dét er en kolossal rigdom at få, synes jeg.

Jeg oplever, at vi gennem vores drømme kan få leveret et indre landkort, hvor vi kan få indblik i, hvad vores indre kræfter er optagede af lige nu i vores liv.

Og i og med at vi får en større bevidsthed om vores indre, kan vi leve vores ydre liv endnu mere fuldt og helt.

Sådan virker det for mig!