Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 4042
Online profiler 1
Online gæster 345
Åbne spørgsmål 604
Besvarede spørgsmål 2979

Almanak

Mon, 25. March 2019

Solen i dag

Solopgang:06:57
Solnedgang:19:33

Månen lige nu

Full Moon

Publiceret af: herbert
Den: 7 Dec 2009 17:31
Pris: 0 Point

Print

Michael More fortæller om konspirationsteorier

MM fortæller om konspirationer


I starten af 1950’erne begyndte der at cirkulere rygter om, at FBI havde fabrikeret konspirationsteorier og udgivet dem anonymt. Fantasifulde historier om hemmeligholdelse af vigtige opfindelser for offentligheden, forsvundne skibe i Bermudatrekanten, og opdagelse af pyramider på Mars, skulle være udtænkt og spredt af FBI. I starten var der ingen som troede herpå. Det gav jo ingen mening! Hvorfor i alverden skulle FBI beskæftige sig med dette? Det forekom ganske ulogisk og rygterne blev hurtig manet i jorden og opfattet som et kommunistisk forsøg på at miskreditere den amerikanske efterretningstjeneste. En ung journalist ved New York Post, satte sig dog for systematisk at kortlægge hvilke konspirationsteorier, der fandtes og hvorledes de var kommet til offentlighedens kendskab. Og overraskende fandt han åbenbart, at mange spor pegede på, at FBI hemmeligt  havde haft gang i det lille  trykkeri i kælderen.

 

Desværre blev den unge journalist – ifølge den officielle obduktionsrapport - ramt af lynet ikke mindre end fem gange i træk. Tilbage lå blot lidt rygende aske, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan vide, hvad han var kommet frem til. Lynet slog ned i den unge mand, mens han var på vej op af trappen til højesteret, for at overdrage to store kufferter til landets øverste myndighed. Nogle siger at kufferterne var fyldt med materiale, så graverende, at det ville have betydet bureauets undergang. Andre siger det blot var vasketøj den unge journalist havde i de to store kufferter. Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Alt hvad der var tilbage på trappen efter lynets hærgen, var en lille bunke hvid aske, som vinden efterfølgende spredte i byens gader. Bemærkelsesværdigt blev også journalistens lejlighed, ramt af lynet og nedbrændte, ligesom de to kollegaer, han havde arbejdet tæt sammen med på sagen, blev kørt ned af en flugtbilist og chefredaktøren på New York Post blev fundet død af en overdosis - alt sammen er det dog sikkert rene tilfældigheder.

 

Vi kender således kun meget lidt til hvad journalisten egentlig havde fundet frem til. Nogle mener at journalisten havde fundet frem til at FBI på denne måde søgte at dække over hvad de rent faktisk gik rundt og bedrev af vederstykkeligheder.  Såfremt offentligheden skulle få nys om, hvad FBI rent faktisk gik rundt og bedrev, kunne bureauet bagatalisere dette som pure opspind, ved at henvise til at såfremt man troede på sådanne fantasifulde  rygter – så troede man vel også på historierne om en mystisk søslange i Loch Ness, julemanden, den afskyelige snemand, og at verden bliver styret af rumvæsner! Så det gav udmærket mening at de lavede konspirationsteorier alene med det formål at sløre grænserne mellem fiktion og fakta. Konfronteret med, at de skulle være ophavet til talrige konspirationsteorier reagerede bureauet som forventligt og benægtede al kendskab til den afdøde journalist og hele sagen i øvrigt.

 

 

1960’erne

Om det derfor rent faktisk forholdt sig således at FBI udformede og publicerede mange af de første konspirationsteorier, får vi nok aldrig helt afklaret, men op igennem 60’erne bliver det bestemt ikke nemmere at gennemskue hvad i alverden, der foregår. Ifølge konspirationsteoretikerne skyldes dette, at FBI i kølvandet på journalistens bratte skæbne, følte sig gået lidt for nært efter i sømmene, og derfor besluttede at sløre deres bedrifter endnu mere, ved at skrue endnu mere op for produktionen af opdigtede fantasifulde konspirationsteorier. Samtidig begyndte også almindelige borgere at udgive historier om sammensværgelser , og blandet med det sædvanlige virvar af postulater, løgnehistorier, gisninger, opspind og forklædte meninger, bliver det op igennem 60’erne bestemt ikke nemmere at hitte hoved og hale på billedet af virkeligheden. Den eneste grund til at virkeligheden trods alt, i glimt, er til at få øje på, skyldes at FBI’s historier bliver så spektakulære og fantasifulde i deres udtryk at de frasorteres af de fleste. Således slår den, af FBI fabrikerede konspirationsteori; ”Månen findes slet ikke”, samt afhandlingen ”Sådan laver du en rigtig flot hat, der beskytter dig mod telepatisk kontakt fra aliens” - aldrig rigtig igennem i den brede befolkning.

 

Det hjælper ligeledes på gennemskueligheden, at de venstreorienterede ukritisk, sætter alle socialistiske eksperimenter i østlandene op på en meget høj piedestal. Alt hvad der er socialistisk og med hammer og segl, bliver fremstillet rosenrødt og fulgt med på vejen af ord som solidaritet og broderskab, mens USA på den anden side, søges portrætteret som Helvedes forgård. Disse udmeldinger er alt for simple, unuancerede og karikerede til, at de tages seriøst af andre end venstrefløjen selv. I 1961 finder USA's nye præsident John F. Kennedy på at han vil af med det revolutionære styre i Havanna og sender nogle eksilcubanere afsted for at vælte Fidel Castro. Invasionsforsøget i Svinebugten går helt galt og episoden vækker kraftig international fordømmelse. Hændelsen bruges af venstrefløjen som bevis på USA’s imperialistiske natur, og som sådan er de blot glade for anledningen til, at gribe megafonen og råbe lidt oppe fra barrikaderne.

 

Konspirationsteoretikerne har også kroede dage, da de bruger hændelsen til at spinde fantasifulde historier om at USA, efter forgodtbefindende, fjerner andre landes regeringer - hvilket dog er en overdrivelse, da CIA indtil dette tidspunkt bevisligt kun har fjernet to! Første gang i Iran i 1953, hvor man kuppede den demokratisk valgte administration under premierminister Mohammed Mossadeq og året efter i 1954 hvor Guatemalas demokratisk valgte, reformvenlige præsident Jacobo Arbenz blev væltet ved et kup, planlagt og finansieret af CIA. ”Guds eget land” har dog travlt med meget andet i 1961 end at invadere Cuba. Nær den tyrkiske by Izmir opstiller USA igennem NATO atommissiler, som kan nå byer i hele det vestlige Sovjetunionen. Modsvaret kommer det følgende år, hvor USSR opstiller atomraketter på Cuba. Disse skal afskrække fra et nyt forsøg på at vælte Castros regime og udefra set skulle man jo synes, at nu står man lige. USA har missiler i baghaven på USSR og vice versa. Det er dog for meget en torn i øjet på amerikanerne, der aldrig har brudt sig om retfærdige odds og nu gevaldigt begynder at rasle med sablerne. Heldigvis har begge supermagter en person ved roret, som kan besinde baglandet, og i sidste øjeblik lykkedes det at få alle til at holde fingeren fra aftrækkeren. Den amerikanske præsident Kennedy og den sovjetiske førstesekretær Khrustjov, enes om at fjerne trække de sovjetiske raketter ud af Cuba - til Castros store og utilslørede misfornøjelse – men til resten af verdens store lettelse.

 

Herefter er fronterne kridtet rigtig skarpt op, hvilket afspejles i at der ikke kommer nogle rigtig gode konspirationsteorier frem i 60’erne. I stedet har de hovedsagelig karakter af politisk propaganda, mudderkastning og forherligelse af egne rækker og standpunkter. Vi kan dog vanskeligt komme ubemærket forbi konspirationen om at attentatet på John F. Kennedy i 1963 havde andre gerningsmænd end Lee Harvey Oswald, og at årtiet sluttede spektakulært med månelandingen og Niel Armstrongs berømte ord: ”Dette er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpeskridt for menneskeheden." Hvilket unægtelig var bedre end hans oprindelige ide om at være den første til at stå på hænder på månen. Der går dog ikke længe før nogle hævder at det næppe var på Månen, Niel befandt sig da han sagde de bevingede ord. Dette begrundes bl.a. med at der stod en lydmand i baggrunden på nogle af de første frigivne billeder og konspirationen er således, at det først var med Apollo 13 vi nåede månen og  falskneriet dækker over at NASA ikke nåede det inden udgangen af tresserne, som præsident Kennedy ellers havde proklameret. Andre mener at Armstrong vitterligt landede på Månen med Apollo 11 fartøjet, men at offentligheden ikke kunne tåle at se rumvæseners krystalbyer, hvorfor billederne fra månelandingen efterfølgende blev forfalsket i et studie i Hollywood.

 

 

1970’erne

”De svage må dø!” Således lyder det nye slogan fra FBI i starten af 70’erne. Bureauet er efterhånden træt af at skulle bruge så megen energi på at bortforklare og sløre hvad de egentlig går rundt og bedriver, at de beslutter at sadle helt om. Nu lyder parolen, at det kan da godt være, de engang imellem kommer til at træde nogle lidt over tæerne, men målet helliger midlet, og nu er det jo heller ikke hverken FBI eller de multinationale selskaber, som har fundet på at det forholder sig således. Dette er en del af skabelsens orden, hvilket Charles Darwin jo allerede videnskabeligt har bevist. Der er intet galt med lidt konkurrence. Kapitalismen er et sundt princip, som kun taberne kan have noget imod. Og således bliver vi alle taget i skole, og belært om at amerikansk kapitalisme og imperialisme er sundt for verden som helhed. Der trænger til en gevaldig oprydning rundt omkring i krogene, og hvad USA render rundt og bedriver, er der bestemt ingen grund til at skamme sig over, eller søge at bortforklare. Fløjlshandskerne er altså kastet, og dem som ikke er enige i disse betragtninger, vælger at sidde musestille af frygt for at blive den næste på FBI’s listen over hvad, der står i vejen for de frie markedskræfters udfoldelsesmuligheder.

 

Samtidig optrapper bureauet deres bestræbelser på, at få russerne til at fremstå som den egentlige fjende. Der søges ihærdigt at tegne et billede af Sovjetunionen som et ondskabens imperium, hvor en korrupt og fordærvet magtelite, holder befolkningen som gidsler, og der slås brutalt og sporadisk ned på alle afvigelser fra partiliniens regler og direktiver. Men ikke nok med det! FBI fortæller også at russerne er i gang med at skabe mutante kæmpekrabber i det Kaspiske hav, som snart ville blive frigivet og som en underjordiske kæmpehær, bevæge sig hen til vores breddegrader, hvor de vil æde alle vores fisk og formentlig også kravle op på landjorden og komme efter os mennesker med deres skarpe kløer! FBI skyr således ingen midler i deres forsøg på at flytte spotlightet væk fra dem selv, og give os andre ideen, at det er bag murene i Kremlpaladset, at de virkelige konspirationer udtænkes. En anden fantasifuld historie som det lykkedes FBI at plante solidt i vores bevidstheden, er at den russiske forsker Semyon Kirlian, har udviklet et bio-elektromagnetisk kamera, som kan tage billeder af den menneskelige aura. Dette er naturligvis mere opsigtsvækkende, end decideret skræmmende nyheder, men FBI sætter krølle på historien, ved at fortælle at apparatet også er i stand til at trylle de mennesker væk som det fanger i sin linse – og så bliver det jo straks en helt anden sag! Bare tanken om en flok fotoglade japanere på sightseeing, kan pludselig få koldsveden til at springe frem på panden hos de fleste.  Ifølge FBI er det allerede lykkedes russerne, at få et amerikansk hangarskib til at være sporløs forsvundet i nogle minutter, mens det lå for anker ud fra den japanske militærhavn Wapedia. Da skibet dukkede op igen, var besætningen omtumlede og desorienterede.

 

Skulle der stadig sidde nogle enkelte tvivlere nede på de bagerste rækker, rydder FBI elegant den sidste rest af skepsis fra bordet, da de kobler Semyons opfindelse sammen med de mange historier der florer om forsvundne skibe og fly i Bermuda trekanten. Dette skulle være stedet hvor russerne testede det nye våben og det kunne blot være et spørgsmål om ganske kort tid, før de havde fået lavet de sidste finjusteringer og ville indstille søgefeltet på vilkårlige fjender af deres socialistiske revolution. Sådanne beskyldning kommer naturligvis også russerne for øre og de søger regelmæssigt at tilbagevise de værste af slagsen. Det er dog kun et fåtal af de vestlige medier, som ulejliger sig med at fortælle russernes udgave af historien, hvorfor strømmen af dementier langsomt tørrer ind.

 

I 1978 vælger den bulgarske forfatter Georgi Markov at begå selvmord midt i London. Dette var et desperat forsøg på at på at henlede verdens opmærksomhed på de stigende miljøproblemer, men de vestlige efterretningstjenester er beruset af muligheder for at klynge russerne op for stort set hvad som helst, hvorfor de ændre lidt på omstændighederne, og i stedet for et selvmord, fås pludseligt et spektakulært paraplymord - som russerne, vel at mærke, øjensynligt står bag. Den officielle historie i de vestlige medier bliver således at mens Georgi Markov stod og ventede på en bus ved Waterloo Bridge i London, mærkede han pludselig en skarp, stikkende smerte i læggen. En fremmed mand med en paraply i hånden mumlede et par ord til undskyldning og forsvandt i en taxi. Markov tillagde ikke hændelsen større betydning, før han kom hjem og fik høj feber. Hans blodtryk sank dramatisk, og tre dage senere var han død. Ingen kunne i deres vildeste fantasi forestille sig at denne historie var opdigtet, og selv russerne ville sikkert have moret sig over de vestlige efterretningstjenesters kreative fantasi, hvis det ikke lige var fordi, de blev udpeget som skurken bagved paraplymordet. I stedet får de morgenkaffe galt i halsen da de åbner avisen og ser sig selv udråbt til listige lejemordere. Efter at have sundet sig lidt, søger Kreml at komme med et dementi og senere giver  selveste generalsekretær Leonid Bresjnev et pressemøde, hvor han på det kraftigste benægter russernes involvering i sagen. Men det er ganske nytteløst. I vesten er det allerede blevet en sandhed at russerne har begået et udspekuleret paraplymord og benægtelserne gør det blot til en endnu større sandhed. Da de vestlige medier begynder at skrive historier om, at der sjældent går røg uden brand, og hvis beskyldningerne er helt grundløse, hvorfor har russerne så overhovedet brug for at afvise dem! – klapper de i som en østers over i Kreml og lader alle fremtidige konspirationsteorier om Moder Rusland står uimodsagte.

 

Men de har da også rigelig andet, at give sig til over i Kreml end at slås med de vestlige medier. Allerede fra midten af 70’erne knager hele østblokken gevaldigt i fugerne og russerne kæmper ihærdigt for at holde sammen på det hele. De er langt mere optaget af at skaffe mad og husly til en forarmet befolkning, end med de fantasifulde gøremål som konspirationsteorierne fortæller de render rundt og laver. Med en konstant trussel fra USA om at blive løbet over ende, må de dog også engang imellem bruge lidt tid og energi på, at foregive at være en stærk supermagt, hvilket de hovedsagelig gør ved at afholde nogle imponerende militærparader. Her transportere de deres tanks på ladet af nogle store vogne, hvilket vi efterfølgende forstår, skyldes berettiget frygt for at skidtet skulle brænde sammen og afslører deres blændværk. Ved paraderne må man dog -  om ikke over andet – blive imponeret over hvor dygtige russerne er til at gå i takt. Men tomme tønder buldrer som bekendt mest, og det er kun et spørgsmål om kort tid, før landene i østblokken vælter som dominobrikker på stribe.

 

 

1980’erne

Dette er den vestlige verdens befolkning dog ganske uvidende om og truslen om en verdensomfattende atomkrig, eller at russerne kommer op af kloakkerne om natten og stjæle vores børn, forekommer os at være helt reel og presserende. FBI skifter reklamebureau og i stedet for sloganet om at de svage må dø, finder de på den geniale formulering, at de er ”forsvarer af den frie verden”. Dette er en elegant omskrivning af en passage fra præsident Kennedys indsættelsestale hvori han lovede at USA vil hjælpe sine allierede i kampen mod kommunismen. Det geniale ved det nye slogan er at USA hermed - ikke alene legitimerer, men faktisk forpligtede sig til at have styr på råvarepriserne, fri adgang til olie, militærbaser over hele jordkloden  og lign. Med et snuptag gør man alle USA’s handlinger til nødvendigheder for at opretholde en fri verdensorden og med dette selvtrykte fripas til at behandle verden som sin private legeplads, gider man endnu mindre end tidligere, ulejlige sig med at dække over, hvad man rent faktisk render rundt og foretager sig ude omkring i verden. Og overraskende nok behøver man det heller ikke. Mens eksempelvis tæppebombningen af Vietnam i 70’erne havde skabt internationale protester, bliver der nu knap løftet et øjenbryn, når der fremkommer historier om at USA konspirerede mod fremmede stater, myrder statsmænd efter forgodtbefindende, kunstigt holdt prisen på olie nede, etc. Et langt stykke hen ad vejen, tror den vestlige verdens befolkning på nødvendigheden af USA’s handlinger. Vi tror på, at skønt det måske ikke altid går helt fint for sig, er der i det store hele, tale om nødvendige handlinger for at opretholde en fri og demokratisk verden. Så konspirationsteoretikerne har ikke rigtig vind i sejlene, når de disker op med historier om den vestlige verdens overgreb mod fremmede stater og folkefærd, for vi ser det som realpolitik, det er sådan verden fungerer. Det er nødvendigt engang imellem at fjerne en despot, diktator – og i ny og næ en demokratisk folkevalgt – for at sikre den overordnede stabilitet.

 

Så er der langt bedre afsætning, når der diskes  op med de mere  fantasifulde konspirationer, såsom som at en kæmpe komet er på vej mod jorden, og på samme måde som dinosaurerne uddøde, vil vi uddø – hvilket i parentes bemærket betyder, at det er nu du skal lave overtræk på din konto. Nogle af os vil dø ved nedslaget og de efterfølgende tsunamier, vulkanudbrud og jordskælv, men langt de fleste af os vil lide sultedøden. Når kometen rammer landjorden, vil en utrolig mængde støv slynges op i atmosfæren og lægge sig som et skylag om jorden. Solstrålerne kan derfor ikke længere nå jorden, så her ville blive mørkt og koldt. Uden sol dør jordens planter. Når der ikke længere er planter på jorden, dør de planteædende dyr, og så er der heller ikke føde til de kødædende dyr. NASA er ganske bekendt med, at dette vil ske men holder det hemmeligt, da de vil forhindre panik og kaos. I forlængelse heraf fortæller andre konspirationsteorier, at når kometen rammer kan vi desværre ikke søge tilflugt inde i jorden - ganske vist er jorden hul, ifølge nogle konspirationsteorier, men her lever rumvæsner, forsvundne folkeslag og nazister, side om side, så her er optaget! Denne skjulte verden i jorden indre skulle være oplyst af noget flouriserende stof eller sågar en indre sol, og indgangene til denne verden findes angiveligt ved polerne. Ganske vist får teorien en renæssance i 80’erne, men ideen om at jordens indre er hul, genfindes i mange legender. Helt op til nyere tid har såvel eskimoerne som  amerikanerne og nazisterne sendt ekspeditioner ud for at finde indgangen til den skjulte verden. Nogle hævder at nazisterne faktisk fandt den hemmelige indgang, og at nogle af de fremtrædende nazister nåede at flygte dertil efter krigen.

 

Helt fri for at der bliver spinnet nogle konspirationsteorier om dem, går de amerikanske efterretningstjenester dog ikke i 80’erne. Denne gang er det CIA, som står for skud. Og nok temmelig berettet kunne man sige. Tilbage i 50’erne havde de eksperimenteret med programmeret kontrol over bevidstheden. Målet var at skabe agenter og lejemordere, der ved hjernevask kunne programmeres til at udføre en handling eller et mord, hvis blot de blev „startet“ med et kodeord. Lejemorderne gik under navnet Manchurian kanidaterne, da de første forsøg blev udført med soldater under Koreakrigen i området Manchuria. Programmet blev udført hemmeligt, men kom senere til offentlighedens kendskab, og offentligt lukket i 1973. Forklaringen var at forsøgene mislykkedes, men da John Lennon blev myrdet i 1980, satte det fornyet skub i spekulationerne om, at programmet hverken var blevet lukket eller havde værret nogen fiasko. Postulatet begrundes med at nogle, som mødte Mark David Chapman lige før og efter, han skød John Lennon fem gange i ryggen uden for Dakota bygningen i New York - fortalte at han virkede hypnotiseret og angiveligt skulle han have mumlet „Gør det, gør det, gør det“, på vej hen til gerningsstedet. Konspirationsteoretikere hævder, at han var en hjernevasket lejemorder, der handlede på ordre fra CIA uden at vide det. Baggrunden for at den folkekære musiker skulle skaffes af vejen, var at han var sprunget ud som krigsmodstander og fredsaktivist. Med enkle budskaber som ”All we are saying is give peace a chance” og ”War is over” havde Lennon fået så stor en gennemslagskraft, at han blev opfattet som en trussel mod den siddende Nixon regering. Allerede året efter kom der fornyet næring til teorien om at MKUltra programmet levede i bedste velgående. Den 30. marts 1981 havde præsident Ronald Reagan holdt en tale på Washington Hilton og da han vinkende forlod hotellet for at begive sig hen til den ventende limousine, hørte han en råbe „Mr. President“. Reagan drejede sig samtidig med, at John Hinckley affyrede seks skud. Præsidenten blev alvorligt såret i lungen, men fik hurtigt lægehjælp og kom sig kort efter. Umiddelbart synes ugerningen at være begået af en sindsforvirret ung mand, men også her, hævdede flere vidner at attentatmanden virkede hypnotiseret, og konspirationsteoretikkerne var ikke sene til at spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke skulle kunne lykkedes en så professionel organisation som CIA at hjernevaske folk, når vi kender til at det er lykkedes for eksempelvis forskellige religiøse sekter, med langt færre midler til deres rådighed. Hvorfor skulle CIA ikke kunne opnå tilsvarende resultater? Motivet til denne ugerning skulle være et ønske fra vicepræsident George Bush senior om at komme til at sidde for bordenden i det hvide hus. Han havde tidligere været chef for CIA og som sådan bekendt med MkUltra programmet. Konspirationen går på at George Bush Sr. havde søgt hjælp hos gamle venner i CIA til at komme af med Ronald Reagan. Hvis John Hinckley havde været en lidt bedre skytte, så var Bush Senior blevet amerikansk præsident allerede i 1981, men i stedet måtte han vente til 1988 før han kunne indtage verdens mest magtfulde embede. Måske er det blot en tilfældig kuriositet, men konspirationsteoretikerne peger også på at bogen »Forbandede ungdom« af J. D. Salinger forbinder mordet på Lennon og attentatforsøget mod Reagan. Da Mark David Chapman havde skudt Lennon satte han sig roligt ned på en bænk og begyndte at læse i denne. Og John Hinckley, der forsøgte at myrde Reagan, havde bogen liggende på sit hotelværelse.

 

Også dette årti slutter ganske spektakulært. Berlinmuren falder i 1989 og afstedkommer en generel optimistisk stemning. Alle synes at håbe og tro på fredelige tider, nu hvor den kolde krig er afsluttet. Murens fald giver frit udsyn til hvad der egentlig har forgået i østblokken de sidste mange år. Det viser sig at der var lidt om snakken, da der blev søgt tegnet et billede af Sovjetunionen som et koldt diktatur, der holdt sin befolkning i et jerngreb. Genopdragelsen af revolutionens fjender i gulaglejrene, udryddelsen af kosakkerne, tvangskollektiviseringen af det sovjetiske landbrug og andre overgreb mod egen befolkning, kommer således for dagens lys. ”Men...” siger konspirationsteoretikerne, vi får også indsigt i at russerne de sidste mange år har kæmpet ihærdigt med at holde sammen på det enorme imperium. Deres aktiviteter havde i overvejende grad været rettet indad og haft til hensigt at holde sammen på det skrøbelige korthus - ikke at erobre og udnytte verden udenfor. Man havde mere end rigeligt at se til i forsøget på at holde orden i eget hus. Og dette vidste vores efterretningstjenester jo ganske udmærket i lang tid før murens fald. Så hvorfor blev de, til det sidste, ved med at tegne et meget skræmmende billede af Sovjetunionen? Kunne det måske have noget med den magtfulde amerikanske våbenindustri at gøre? Kunne våbenindustrien være så nederdrægtige og have så megen indflydelse, at de er i stand til at starte og opretholde voldelige konflikter, alene med det formål at have afsætning af deres produkter?

 

1990’erne

Verden får ikke lov til at vente særlig lang tid før den næste større krig bryder ud. Den første golfkrig (2. august 1990 - 28. februar 1991) bliver officielt begrundet med, at det er den frie verdens forpligtigelse, at forsvarer landet Kuwait mod diktator Saddam Husseins invasion, men det er der ikke rigtig nogen som tror på. Krigen er heldigvis hurtig overstået og søges fremstillet som en sejr for demokratiet og friheden. Alle er glade for de lave tabstal og da resultatet af krigen bl.a. er billig benzin til den tørstige amerikanske bilpark, er der meget behersket interesse for de konspirationsteorier, der fortæller at krigen reelt blev foranlediget af interesser indenfor den amerikanske olie- og militærindustri. For det ved vi godt. Hvis man er et fattigt land, uden oliekilder i baghaven, råstoffer i undergrunden, eller på anden måde kan spille en vigtig politisk, økonomisk eller militærmæssig rolle for USA eller Europa - bør man ikke satse på, at der er nogen, som kommer til undsætning i krisetider. Det er velkendt stof, og selv beduinerne i Kuwaits ørken er helt på det rene med, at de kun har olien at takke for at verdens suverænt mægtigste militærmagter hjælper med at smide Hussein på porten. De lave benzinpriser gør også, at der ikke er megen interesse for de konspirationer, som fortæller at regeringen gemmer biler af vejen, som kan køre flere hundrede kilometer på én enkelt liter benzin. På nær nogle få  fremsynede miljøaktivister, er alle i starten af 90’erne fløjtende ligeglade, om regeringen så havde gemt den helt benzinfri bil af vejen. Det er først da benzinpriserne og de miljømæssige udfordringer vokser i slutningen af årtiet, at vi seriøst begynder at  diskutere muligheden for at den forureningsfrie bil findes, men skjules af bilfabrikanterne / benzinselskaberne. I samme åndedrag diskuteres om andre vigtige fremskidt og opfindelser holdes skjult for befolkningen, og her nævnes bl.a. at kuren for aids og kræft er opfundet, men holdes skjult af medicinvirksomhederne / staten. Dette begrundes ud fra at der er der er langt flere penge i at behandle sygdomme end i at helbrede dem.

 

I høj grad kommer konspirationsterorierne i 90’erne til at dreje sig om tre sammenhængende tragedier.

 

Den første indtræffer i 1992. Familien Weawer var flyttet til Idaho, og ønskede at benytte sig af deres konstitutionelle ret til at leve afsondret fra omverden. Da faderen i den lille familie, Randy Weawer, udeblev fra retten efter en mindre våbenforseelse, tog FBI ud for at hente ham. Da familiens hund gøede, skød de den. Da familiens 14-årige søn skød i agenternes  retning, blev han skudt i ryggen og dræbt. Da Weawers kone, viste sig i døråbningen med en baby i favnen, blev hun skudt i hovedet af en snigskytte. Dette blev kendt som Ruby Ridge-affæren, opkaldt efter stedet hvor tragien udfoldede sig. At myndighederne kan finde på at trænge sig ind på ens private områder og sågar likvidere ens person efter forgodtbefindende, kan man forvente hvis man befinder sig i Mellem- eller Latinamrika, ligesom det sikkert heller ikke kommer bagpå en østeuropæer eller en italiener, at myndighederne kan finde på dette – men for en amerikaner er retten til privat ejendom og beskyttelsen af denne, nærmest hele fundamentet for samfundet. Derfor var det ikke alene de ekstremt højreorienterede, racisterne, og andre yderliggående elementer i det amerikanske samfund, som blev forskrækket. I høj grad blev også ganske almindelige amerikanere, i bedste fald, forundret over hændelsen. Hvor gik myndighedernes grænse for hvornår de måtte åbne ild. Var det når man var irriterende nok!, en torn i deres øje - og i så fald, hvem bestemte, hvad der var irriterende og hvornår det var irriterende nok, til at man kunne tillade sig at åbne ild? 

 

Amerikanernes stærke stærke tro på ejendomsrettens ukrænkelighed, skulle året efter få sig endnu et knæk. Udenfor byen Waco i Texas, havde et  lille religiøst kollektiv slået sig ned, og levede i fred og fordragelighed, men de fordrev tiden med at meditere, passe deres husdyr, eller fremstille patchworktæpper. På ingen måde udgjorde de nogen trussel for dem selv eller andre, men de var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms – en afdeling under det amerikanske finansministerium – havde brug for en spektakulær sag til at retfærdiggøre deres eksistens til de kommende budgetforhandlinger og da de fik det lille religiøse kollektiv i deres kikkert, mente de at her var den oplagte skydeskive. I en fart fik de fabrikeret en mistanke om ulovlige skydevåben og satte afsted for at ransage kollektivets bygninger. Ifølge myndighederne nægtede lederen David Koresh at overgive sig til og forskansede sig sammen med sine medlemmer. Det førte til en belejring, som fortsatte i hele enoghalvtreds dage, før FBI til sidst mistede tålmodigheden og stormede bygningen. Her brugte de et par tanks, helikoptere og andet militær udstyr, hvorfor der gisnes om at hændelsen har været spektakulær. Desværre kan det kun blive ved gisningerne da  offentlighedens indsigt er begrænset. Pressen blev holdt på lang afstand, og de lyd- og videooptagelser som FBI foretog svigtede uheldigvis på alle strategisk vigtige tidspunkter under belejringen, og lige før branden brød ud. Herved kom det til at stå hen i det uvisse hvad der skete, da FBI stormede bygningen, hvad der fik den til at bryde i brand, og hvorfor det ikke lykkedes at redde blot en enkelt eller to fra kollektivet. Fireoghalvfjerds omkom, hvoraf et større antal var børn. Mange konspirationsteorier kom efterfølgende til at handle om at der her var sket et større overgreb på almindelige mennesker rettigheder – og advokaten Dick DeGuerin, udtalte efter Waco affæren: “Hvis nogen forsøger at slå dig ihjel, selv med den undskyldning, at de har en dommerkendelse, har du ret til at forsvare dig”.

 

At de føderale myndigheder åbenbart følte sig hævet over USA's forfatning, bekymrede mange amerikaner, der pludselig så deres eget statsapparat som fjende. En af disse var Timothy McVeigh, som med en strålende militær baggrund, vellidt af de fleste og med stor forståelse for historiske og konstitutionelle forhold, skulle komme til at ryste USA i sin grundvold. På egen hånd og drevet af et indædt had til staten, udførte han i 1995 et bombeattentat på Oklahomas føderale hovedkvarter. Bomben bestod af to tons sprængstof og var placeret på en parkeret lastbil. Ved sprængningen styrtede en tredjedel af bygningen sammen, og i alt 168 mennesker blev dræbt. Handlingen var sindssyg, men beklage

 herbert
Okay... jeg kan se at jeg bliver nødt til at lave part II for at få slutningen med. Er der overhovedet nogen som er interesseret heri? - Så giv din melding til kende her - eller i tråden omkring artiklen som jeg også har oprettet.
 Prometheus
Den her artikel har jeg ikke været obs. på før nu. Ret tankevækkende. Sandheden er ikke altid åbenbar og ikke altid så indlysende som den bliver belyst. Godt gået Michael More!
Tidligere artikler Dato    Pris    Læst    Indlæg    Bedømmelse 

Kærlighed

Tro, håb og kærlighed. Størst af dem, er kærligheden.Kærlighed er meget mere end blot ord, og det findes mange flere steder end blot mellem to mennesker.


Kærlighedens magi

Der findes meget magi i verden omkring os, den største af dem alle er kærlighedens magi.


At forholde sig konstruktivt kritisk

Jeg har lyst til at dele mine tanker omkring det at forholde sig konstruktivt kritisk til spiritualitet med andre da jeg synes diskussionen om spiritualitet alt for ofte er delt op i de to helt modsatte lejre; Den ene mener det spirituelle er noget hamug og den anden kan slet ikke forstå at der er nogle mennesker, der ikke har set lyset endnu. Jeg vil gerne argumenterer for at en holdning sådan midt imellem vil være gavnligt for den almene opfattelse af området spiritualitet.


Det er da okay

Blot nogle tanker omkring jordens fremtid, hvis der ikke gøres et eller andet drastisk.


Drømme..

Drømme om en ex...


1-5 af 121 : [ 1 ] 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Artikel skrevet af:
Sortere efter:
Søg indenfor: Alle kategorier
Tekstsøgning: