Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 4001
Online profiler 0
Online gæster 74
Åbne spørgsmål 601
Besvarede spørgsmål 2968

Almanak

Wed, 23. January 2019

Solen i dag

Solopgang:08:12
Solnedgang:16:30

Månen lige nu

Full Moon

Publiceret af: herbert
Den: 16 Feb 2009 21:11
Pris: 0 Point

Print

Tanker om døden

Måske ikke helt færdigredigeret - men her er mine tanker om døden.


Døden
De store verdensreligioner angiver alle én eller anden form for destination for hvad der sker med os når vi dør. Derimod er tanken om en destination for den døde helt fremmed for de fleste oprindelige religioner. I stedet lever der i de fleste oprindelige religioner en forestilling om at de døde faktisk lever videre – bare på en anden måde. De døde bliver til skytsånder for de levende (f.eks. kinesisk religion), eller de bliver til livskraft for alt levende (f.eks. oprindelig egyptisk religion), eller de døde lever videre i (eller i og med) de levende. Ser vi på dyrkelse af forfædre så implicerer denne ikke at de døde bliver til en slags guder, men snarere er forfædredyrkelse en tanke om at døden er en anden form for liv, og at de levende, på én eller anden måde kan interagere med de døde. Forfædredyrkelse er stadig, den dag i dag, en væsentlig del af især mange asiatiske folkeslags spirituelle overbevisning.

Dette ses eksempelvis hos efterkommere efter inkaerne - de omkring syv millioner Q'ero indianere i Peru. Inkaerne begravede ikke deres herskere, men fik dem mumificeret og bragte dem offergaver. Ved særlige lejligheder blev mumierne ført udenfor deres templer for at møde deres forfædre i form af andre mumier. Det må have været lidt af en bizar fest! Forfædrene blev spurgt til råds før man foretog sig noget vigtigt. Dette skete ved helligsteder, såkaldte huacaer, der typisk er et helligt bjerg, eller en hellig sten ude i naturen. Skønt inkareligionen blev erstattet af katolicismen som statsreligion, da spanierne erobrede Inkariget i 1532, lever dyrkelse af forfædre videre. Andesindianerne søger at holde fast i deres oprindelige skikke og traditioner og til hjælp bruger de eksempelvis myten om at hovedet fra den sidste inkakonge, der blev henrettet af spanierne, er bevaret, og holdes skjult. Det er ikke dødt, men i færd med at skabe resten af kroppen. Når den er udvokset, vil han som Inkarri (Inkakonge) bryde alle andesindianeres lænker og genskabe tidligere tiders indianske storhed.

Den store arkana rummer dog en anden meget bastant repræsentant for tiden, nemlig dødens triumf. I begyndelsen af middelalderen var døden en kvinde, gift med djævlen. Hun blev imidlertid erstattet med en normalt udseende adelsmand, der kendetegnes ved et knækket spyd, som symbol på, at Jesus havde sejret over ham. Senere fik døden bind for øjnene, som symbol for, at han ikke tog sig af hvem der var hans offer. Dette bind bliver undertiden illustreret som et pandebånd. Snart efter fik han en segl til at høste de levende - som de levende høstede korn. Han begyndte også at tage form efter de lig, der tilhørte ham. Således har vi nogle ret makabre illustrationer fra middelalderen af Døden som et lig med opskåret mave, hvilket kommer fra at de faldne fik taget deres indvolde ud, for at hindre at de gik for meget i opløsning før de kunne overbringes til deres familier. Først temmelig sent, mellem middelalder og renæssance blev døden til et skelet.

I Rider-Waite tarotkort afbildes Døden rider på en bleg hest, hvilket kan være en hentydning til Johannes Åbenbaring: ”Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham”. Til højre i baggrunden ser man Jerusalems tårne, så her er vi lidt længere fremme i Åbenbaringen: ”Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud”. Det er netop denne kombination af undergang og genopstandelse, der gør, at kortet repræsenterer forandring og fornyelse. I nyere tolkning af tarotkort, varsler Døden ikke fysisk død, men fornyelse og forandring. Afslutningen af én cyklus og starten på en ny. Der er kun fire mennesker på billedet, men de repræsenterer tilsammen hele menneskeheden: Gejstlig og verdslig, rig og fattig, mand og kvinde, ung og gammel. Døden blev også illustreret som et skelet der spillede violin og dermed lokkede de døde frem fra graven. Døden kunne også være en graver, udstyret med skovl og spade, så han kunne grave de døde ned. Undertiden tegnet med krone som symbol for at han hersker over alle.

På tværs af alle trosretningerne er det udbredt at himlen beskrives, opfattes som fyldt med farver af strålende lys, udtryk for herlighed og kraft. Sorg og tårer bliver erstattet af evig glæde. Himlen er fuldkommen tryghed, nydelse, tilfredshed, usigelig glæde, en symfoni af musik. Alt er i fuldkommen harmoni. Fred, glæde, lykke overalt. Al sygdom, svaghed, træthed, lidelse er borte for altid. Der er fuldstændig frihed for urenhed, ondskab, synd. Der er orden og mening i alting. På den anden side er beskrivelsen, opfattelsen af helvede som et mørkt, fugtigt sted. Ofte med ild, skrigende evigt plagede og pinte mennesker.

Der findes også talrige grufulde beskrivelse af hvad man oplever hvis man kommer i helvede. Man bliver straffet og pint til evig tid. Fortællingen om Prometheus fra den græske mytologi kan benyttes til at illustrere hvilke uhyrligheder man kan blive udsat for. Forhistorien er at Prometheus ved at narre Zeus får indført, at det er de dårligste dele af offerdyret der bliver ofret. Dvs. knogler og lignende. Før i tiden havde mennesket altid været tvunget til at ofre de bedste dele af deres offerdyr til guderne. Dette straffede Zeus ved at tage ilden fra mennesket. Men igen er Prometheus redningsmand. Han stjæler ilden fra Olympen, ved at skjule gløden i en Narthex-stang. I sidste ende er det dog Zeus der vinder, ved at lave den første menneskekvinde, Pandora. Derfra stammer savnet om Pandoras æske.

Pandora får skønhed af Afrodite, sans for kunst af Athene, overtalelsens gave fra Peitho og Hermes giver hende løgnagtigheden. Det er også ham, der præsenterer hende for Prometheus broder, Epithemeus. Prometheus har advaret ham om kvindens farlighed, men Epithemeus vil ikke lytte. Epithemeus gifter sig med Pandora, og da de kommer hjem åbner Pandora æsken med sin medgift. Ud fra den strømmer alverdens ulykker og dårligdomme, som mennesket før har været forskånet for. Det er menneskets straf, men Prometheus slipper heller ikke. Han bliver lænket af Zeus` to bødler, Vold og Magt, til en af Kaukasus` bjergtinder. Der driver Zeus en pæl igennem hans krop, og hver dag kommer en ørn og hakker hans lever i stykker. Prometheus er som alle andre guder udødelig, og derfor vokser leveren ud igen. På den måde må Prometheus gennemgå de samme smerter hver dag. Men dog ikke i al evighed. Efter tolv generationer bliver han befriet af Zeus` søn Herakles, der skyder ørnen med en pil, og befrier Prometheus.

Helvede er således bestemt noget der bør frygtes. Men det er faktisk først i 1336 tid at ideen om skærsilden af pave Benedikt XII bliver ophøjet til kirkedogme. Før dette havde befolkningen og kirken været enige om, at døden blot var en form for søvn. Opnået ved at Jesu Christi havde overvundet døden, da han genopstod. I den tidlige middelalder var døden en lang varende hvile, som man blev vækket fra til genopstandelsen. Denne trance man var I, var oftest velfortjent da mange arbejdede hårdt hele livet igennem. Men denne tro varede ikke ved. I 1336 blev skærsilden til realitet. Sjælen skulle blive renset for enhver synd og derefter blive sejrende.

Desto mere man syndede, desto længere måtte man brænde og fra den tid blev døden, blandt kirken, set som en renselse. Hvis man i middelalderen skænkede noget til en kirke, kunne man afkorte tiden i Skærsilden. Man kunne også ”sikre sig” som enkeltperson ved at knytte sig til en munkeorden – ikke konkret ved at blive munk men ved at få et brev på, at man var tilknyttet dem. Pilgrimsrejser kunne ligeledes forkorte ens tid i Skærsilden. Paven vedtog på et tidspunkt, at enhver der besøgte Rom automatisk fik kortet 1500 dage af opholdet. I senmiddelalderen bredte der sig en idé om, at det var de gode hensigter, der talte (efter at den franske munk Abélards skrifter var blevet udbredt). Derfor kunne man sende en stedfortræder for sig selv på pilgrimsfærd. Endelig var almisser en måde at sikre sig kortere tid i skærsilden. Hvis man gav penge til tiggermunkene eller til fattige, forventede man til gengæld, at de bad for en, når man var død.

I mange andre sammenhænge finder vi eksempler på dommedagsprofetier, der proklamere at enden er nær. Forudsigelsen er dog, som hovedregel ikke, at verden går under i egentlig forstand, men at verden bliver genfødt –  synderne og det urene må vige pladsen for de sande troende, og det, der betragtes som rent og rigtigt. Hvilket eksempelvis kristendommen hævder skete ved syndefaldet, hvor det regnede i 40 dage og nætter og kun de udvalgte få på Noas ark overlevede.

  - OG SÅDAN ENDER MIN ARTIKLEL. UDEN NOGEN SYNDERLIG POINTE... MEN DET ER JO NOK SÅDAN DET SKAL VÆRE - HÅBER DU KUNNE BRUGE MINE TANKER TIL ET ELLER ANDET. 

KRAM OG KÆRLIGHED.

HERB.

 fnug
Der behøver da heller ikke altid at være en pointe, og der er jo skrevet meget om døden gennem tiden, og man kan da altid gøre sig tanker om døden, så tak for dine. :O)
 herbert
Jeg skal nok tage mig sammen til at få færdiggjort artiklen ved lejlighed.
Tidligere artikler Dato    Pris    Læst    Indlæg    Bedømmelse 

Kærlighed

Tro, håb og kærlighed. Størst af dem, er kærligheden.Kærlighed er meget mere end blot ord, og det findes mange flere steder end blot mellem to mennesker.


Kærlighedens magi

Der findes meget magi i verden omkring os, den største af dem alle er kærlighedens magi.


At forholde sig konstruktivt kritisk

Jeg har lyst til at dele mine tanker omkring det at forholde sig konstruktivt kritisk til spiritualitet med andre da jeg synes diskussionen om spiritualitet alt for ofte er delt op i de to helt modsatte lejre; Den ene mener det spirituelle er noget hamug og den anden kan slet ikke forstå at der er nogle mennesker, der ikke har set lyset endnu. Jeg vil gerne argumenterer for at en holdning sådan midt imellem vil være gavnligt for den almene opfattelse af området spiritualitet.


Det er da okay

Blot nogle tanker omkring jordens fremtid, hvis der ikke gøres et eller andet drastisk.


Drømme..

Drømme om en ex...


1-5 af 124 : [ 1 ] 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Artikel skrevet af:
Sortere efter:
Søg indenfor: Alle kategorier
Tekstsøgning: