Skip to navigation | Skip to content

 

Nordisk mytologi

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Mytologier - Nordisk mytologi - Edda den yngre og den ældre

Nordisk Mytologi

Indledning

Myter og sagn

Aserne

Vanerne

Jætterne

Dværgene

Naturvæsnerne

Menneskene

Steder og kort

Edda skrifterne

Stikordsregister: Nordisk mytologi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3861
Online profiler 0
Online gæster 311
Åbne spørgsmål 584
Besvarede spørgsmål 2919

Almanak

Sat, 23. September 2017

Solen i dag

Solopgang:06:59
Solnedgang:19:04

Månen lige nu

Full Moon

Den ældre og yngre Edda

Edda skrifterne er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i disse værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

Den ældre Edda er et skrift med gude- og heltedigte af ukendte islandske forfattere, fra tiden mellem år 800 og år 1200. Den ældre Edda omtales også som: Den Poetiske Edda, Sæmunds Edda, Codex regius, Nordens Gudekvad & Snorris Eddasagn. Stoffet er skrevet på vers, og kan derfor forekomme lidt vanskeligt forståeligt for den uøvede. Det anbefales derfor ikke, at man som det første kaster sig over denne bog.

Den yngre Edda er en islandsk håndbog i digtekunst, som også indeholder mange mytologiske historier. Den yngre Edda, der undertiden også omtales som Snorra Edda, Prosa Edda, eller slet og ret blot Edda, er skrevet af Snorre Sturluson omkring år 1245. Den overvejende af stoffet foreligger som prosatekst. Er derfor væsentlig lettere at læse end den Ældre Edda. Værket begynder med en introduktion (Prologus) hvori verdens, religioners og de gamle asers oprindelse bliver beskrevet.




Herefter følger selve hovedteksten, der normalt opdeles i tre dele:
Gylfaginning
Den første del, "Gylfaginning" (Kong Gylfis forblændelse), er beregnet til unge digtere og vores bedste kilde om den nordiske gudeverden. Det er her vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Forfatteren Snorre Sturluson søger at redegør e for det hedenske verdensbillede. Dette gør han ud fra passager af digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, og derudover får fortalt et par historier som kun optræder som antydninger i digtene.

Den første del af den yngre Edda fortæller blandt andet hvordan verden blev skabt af jætten Ymers krop, hvordan krigsguden Tyr mistede sin hånd i Fenrisulvens gab, hvordan guderne nær havde solgt elskovsgudinden Freja for at få bygget en mur, hvordan Loke reddede hende og fødte føllet Slejpner, og hvordan Tor blev bedraget hos jætten Udgårdsloke og måtte lide den tort at drikke havvand og se sig besejret i brydekamp af en gammel kælling - samt om Ragnarok, det store opgør mellem guder og jætter hvor de fleste af magterne vil gå til grunde, hvorefter en ny jord opstår.

Fortællingerne er indlagt i en rammefortælling som forklarer at det hele bare er en historie der blev fortalt for den svenske kong Gylfe af gudinden/troldkvinden Gefion. I nogle kapitler der muligvis er senere tilføjelser fra Snorres hånd, forklares de nordiske guder som konger og helte der flygtede efter den trojanske krig og slog sig ned i Skandinavien, hvor de lod sig dyrke som guder. Gylfaginning er på cirka 20.000 ord.

Skáldskaparmál
Skáldskaparmál - omtale af skjaldekunsten (digterkunsten) - er det midterste og største afsnit af den yngre Edda. Her bliver teorier og navne beskrevet med eksempler. Her er der også en del gude- og heltehistorier som bliver fortalt for at beskrive de forskellige teoriers oprindelse. Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger - kenningar og heitir - som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, bla. Tors kamp mod Rungner og hans udflugt til jætten Gejrrød.

Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier: Hvorfor kaldes guldet Sifs hår? Jo, den slemme Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Tor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men... - og så kommer historien om hvordan guldhåret blev til, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen. For at forklare at guldet kaldes oddergæld må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Ringuldet, og for at forklare at det hedder Frodes mel, må han gengive Grottesangen - kvadet om den guldgale konge som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok. Skáldskaparmál er på cirka 50.000 ord.

Háttatal
Háttatal - det sidste afsnit af den yngre Edda - består af digtet "Háttatal" samt digte-kunstens love. Háttatal er et skoledigt der demonstrerer knap 100 metriske varianter af drottkvætt-stilen. Det er ledsaget af forklaringer til de forskellige versefødder. Den tredje del af den yngre Edda er på cirka. 20.000 ord.

Illustrationer fra den yngre Edda

I værket den yngre Edda findes en del tegninger og illustrationer om den nordiske mytologi. Ligeledes finder vi i værket "Sæmundar og Snorra Edda" skrevet i 1760 af præsten Ólafur Brynjúlfsson, forskellige tegninger og illustrationer om den nordiske mytologi. Brynjúlfssons værk udgøres af den ældre og yngre edda. Endvidere indeholder værket en længere række afhandlinger, vers m.v.

Illustrationer fra "Den yngre Edda"

Illustrationer fra Brynjúlfssons værk

I værket "Sæmundar og Snorra Edda" skrevet i 1760 af præsten Ólafur Brynjúlfsson, finder vi som nævnt også forskellige tegninger og illustrationer om den nordiske mytologi. Brynjúlfssons værk udgøres af den ældre og yngre edda. Endvidere indeholder værket en længere række afhandlinger, vers m.v.

Illustrationer fra "Sæmundar og Snorra Edda"


Læs Edda online

Du har mulighed for at læse såvel den yngre som den ældre Edda online her på NetSpirit. Den ældre Edda er et skrift med gude- og heltedigte af ukendte islandske forfattere. Den ældre Edda er skrevet på vers, og kan derfor forekomme lidt vanskeligt forståeligt for den uøvede. Det anbefales derfor ikke, at man som det første kaster sig over denne bog. Den yngre Edda er en islandsk håndbog i digtekunst, som også indeholder mange mytologiske historier. Den overvejende af stoffet foreligger som prosatekst. Er derfor væsentlig lettere at læse end den Ældre Edda.

Men det er naturligvis helt op til dig hvad du kaster dig over. Du finder den ældre og den yngre Edda i NetSpirits online bibliotek, hvor vi vi har samlet en række klassiske skrifter, der udgør væsentlige kilder til de emner, der behandles på NetSpirit. Besøg NetSpirits bibliotek.

Vil du vide mere

Vi har lavet en forside hvor du gerne hurtig skulle kunne danne dig et overblik over indholdet i sektionen om nordisk mytologi. Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. Har du lyst til at danne dig et overblik over hvordan de forskellige huse, bygninger, steder mv. så ud og lå i forhold til hinanden finder du dette i kapitlet Steder, bygninger og ting.

De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne, Dværgene, Jætterne, Vanerne, Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener. Til en start kan det være fordelagtig at læse indledning til sektionen hvori det bla. fortælles hvorledes mytologien opstod og hvem, der troede på de nordiske guder.

Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne (nærværende kapitel). Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i disse værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

Efter du har sat dig lidt ind i den nordiske mytologi kan det være at du har lyst til at teste din viden i quiz om nordisk mytologi, eller det kan være at du har lyst til at diskutterer mytologien med andre eller stille spørgsmål herom, hvilket du kan gøre i NetSpirits spørgeforum. Endvidere har du også mulighed for at publicere en artikel hvis du har noget på hjertet, du har lyst til at dele med andre. Og endelig er der jo også stikordsregisteret, der har sin styrke, når du søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc., samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.