Skip to navigation | Skip to content

 

Ayurveda

Du er her: NetSpirit - Emner - A - Ayurveda

Ayurveda

Dosha test

De tre typer

Oversigt over Urter & Urtemedicin

Ayurveda madopskrifter

Stil spørgsmål om Ayurveda

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3869
Online profiler 0
Online gæster 335
Åbne spørgsmål 588
Besvarede spørgsmål 2922

Almanak

Wed, 18. October 2017

Solen i dag

Solopgang:07:46
Solnedgang:18:02

Månen lige nu

Full Moon

Ayurveda

Ayurveda (Ayur Veda, indisk), betyder Livets videnskab og er et naturmedicinsk behandlingsprogram, der opstod i Indien for omkring 4000 år siden. Målet for ayurveda er at skabe et sundt legeme og et sundt sind, altså en holistisk tankegang, der i modsætning til den vestlige opdeling af videnskaberne, søger at integrere de mange forskellige såvel fysiske som psykiske årsager til at vi mennesker kommer i ubalance og bliver syge.

Ayurveda er baseret på urteterapi, kostterapi, og en lærdom, der har til formål at erkende sjælens egenskaber bl.a. ved hjælp af meditation og yoga. Behandlingen af en lidelse sker derfor foruden fysisk og medicinsk også ved at blive bevidst om personlighedens selvdestruktive tanker, der har skabt lidelsen i det fysiske legeme.

Idet Ayurveda søger at inddrage mange forskellige overvejelser og fremgangsmåder i dets søgen efter at frembringe raske mennesker i såvel fysisk som psykisk forstand, er dets afgrænsninger lidt svævende og de fremgangsmåder, der foreskrives talrige og inddrager såvel ens kost, sexliv, og samspil med familie, venner etc. Men dette er set ud fra den vestlige tankegang, hvor vi er opdraget til at der skal være systematik, afgrænsning og klare fremgangsmåder. For en østerlænding er det et langt mindre problem at begrebet forholder sig holistisk til forebyggelse og behandling af sygdomme og lidelser af såvel fysisk som psykisk art.

At ayurveda har en holistisk tilgangsvinkel til sundhed betyder at der ikke skelnes mellem de forskellige tilgange til at forebygge og helbrede sygdomme. Alt ses som afhængig af hinanden. Ayurveda erkender at psykiske mønstre og problemer er roden til, at mange fysiske sygdomme opstår. Men der huskes også på at dårlig mad og drikke, ikke blot giver kroppen utilstrækkeligt med næringsstoffer, men de genererer og ødelægger også de biokemiske processer i kroppen. Når næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte, medicinrester etc. svækkes cellernes funktion, og dermed hæmmes organer.





De tre hovedtilgange

Ayurveda er mere end et konkret helbredelsessystem. Ayurveda er en filosofi, hvilket også afsløres af dets navn "Ayurveda", der er sanskrit og betyder "Livets videnskab". For at forstå ayurveda, kigger vi indledningsvis på de tre hovedmåder, ayurveda foreskrives til at bringe et menneske i balance igen:

1) Ændring af kost og levevis
2) Urtepræparater
3) Afbalancering af kroppens energier

Fremgangsmåde 1: Ændring af kost og levevis

Ayurveda har som nævnt en holistisk tilgangsvinkel til sundhed. Dette betyder at der ikke skelnes mellem de forskellige tilgange til at forebygge og helbrede sygdomme. Alt ses som afhængig af hinanden. Ayurveda erkender at psykiske mønstre og problemer er roden til, at mange fysiske sygdomme opstår. Men der huskes også på at dårlig mad og drikke, ikke blot giver kroppen utilstrækkeligt med næringsstoffer, men de genererer og ødelægger også de biokemiske processer i kroppen. Når næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte, medicinrester etc. svækkes cellernes funktion, og dermed hæmmes organer.

Ikke overraskende er det første delbegreb som Ayurveda således består af, det som vi kan kalde sund kostvejledning. Vi behøver ikke pakke det ind i diverse indiske begreber. Det er slet og ret, ganske almindelig gammeldags snusfornuft omkring at være opmærksom på hvad vi propper i munden.

Den næste måde hvorpå Ayurveda søger at forebygge og behandle sygdomme er ved sund levevis. Og her er vi måske allerede ved hovedårsagen til begrebets popularitet. For sund levevis betyder i Ayurveda sammenhænge forkælelse af krop og sind på alle de måder man overhovedet kan tænke sig. Man kan sige at det næste delområde, som Ayurveda består af dækkes af begrebet Wellness. Wellness, der direkte oversat betyder velbefindende er et begreb, der defineres ud fra hvad der giver det enkelte menneske velbefindende. Spørgsmålet om, hvad der er wellness for den enkelte afhænger derfor helt af den enkeltes individuelle krav og behov.

Det er med andre ord op til en selv at besvare spørgsmålet om, hvordan man bedst får fred i sjælen, hvilke teknikker og terapiformer, der er de rigtige, og hvad der fører til et alment forbedret velbefindende og en bedre fysisk tilstand. Heraf følger at begrebet meget hurtig kommer til at omfatte en lang række ting. Spiritualitet, kurophold, afslapning, yoga, stressovervindelse, sund ernæring etc. I sidste ende er det jo en individuel sag hvorledes man får et harmonisk liv, med fred i sjælen.


Fremgangsmåde 2: Brug af urtepræparater

Ganske vist kalder Ayurveda selv, den anden hovedmåder, der foreskrives til at bringe et menneske i balance igen for Urtepræparater og herved vil man normalt umiddelbart forstå præparater, der er fremstillet af urter, men i praksis benyttes ikke blot urter, men tillige forskellige dele af dyr og planter, der pulveriseres. Der er her tale om ældgammel medicin, som den er blevet praktiseret i Østen i flere tusinde år. Der kigges således blot på gamle opskrifter på urte-, plante- og mineralprodukter, og hvis disse har ry for at virke, ja så benyttes de.

I vesten er denne tradition for brug af gamle opskrifter på urte-, plante- og mineralprodukter, forsvundet. Dette skyldes dels kristendommen og dels den vestlige måde at anskue lægevidenskaben på. Sidstnævnte kommer vi ind på nedenfor, under punktet Den vestlige kontra den østlige tankegang. Førstnævnte, at kristendommen har sit væsentlige medansvar for at denne tradition nærmest er forsvunden fra vesten skyldes at kristendommen forbandt (og stadig forbinder) denne med begrebet hekse.

Omkring år 1300 havde kristendommen fået så megen magt, at en systematisk forfølgelse af anderledes tænkende mennesker og religioner var mulig. Man anklagede folk som hekse eller kættere, hvis de afslørede kendskab til helbredelsesmetoder eller en hvilken som helst anden indsigt i naturens love og verden end den kirkeligt godkendte lære.

I ly af kirkens motiver om magt trivedes massehysteri om hekse blandt lægmand. Der var næsten ikke den årsag, der ikke kunne bruges som påskud for at udråbe hinanden som hekse. Blev husdyrene syge, mælken sur, eller slog høsten fejl, var det sikkert landsbyens særling, en handicappet eller forhadt nabokone, der havde forhekset familien ved at have kastet onde øjne eller ved at have udsagt skadelige besværgelser.

Heksene var først og fremmest bærere af en tradition af gamle medicinske principper, og en livsopfattelse hvor mennesket var stærkt knyttet til det cykliske i livet på jorden, i vækstperioden, årstiderne, månefaserne, kvindens menstruationscyklus, flod og ebbe. Der er meget der tyder på, at de har haft et godt kendskab til kroppen - især kvindekroppen og hvorledes den fungerer, både fysisk og psykisk. De har kendt til planternes vækstpladser, de levevilkår de havde behov for, hvad de indeholdt, hvordan de indvirkede på kroppen - alene og sammen med andre planter - og det rette tidspunkt at plukke dem på. De kilder vi har adgang til, beretter om en højt udviklet urtevidenskab.



Oversigt over urter & urtemedicin

Der eksisterer en ældgamle viden om, hvordan urter virker på både krop og sind, en viden der er blevet nedskrevet og bevaret gennem århundreder. Urtemedicin har sine rødder i ayurveda fra Indien, traditionel kinesisk urtemedicin, de Nord- og Sydamerikanske indianeres traditionelle medicin, afrikansk urtemedicin samt den europæiske urtetradition.

Se oversigten over urter og urtemedicin




Fremgangsmåde 3: Afbalancering af energierne

Den sidste måde hvorpå Ayurveda søger at forebygge og behandle sygdomme er ved afbalancering af kroppens energier. Kroppens energier, også kaldet doshaer, opdeles i 3 overordnede grupper: VATA, PITTA, KAPHA. Forholdet mellem disse energier i dig bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig. Mennesket indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning.

Du er enestående, fordi du har en dosha-sammensætning, som ingen anden har. Den dosha, du fra fødslen indeholder mest af, er den, der vil præge dig mest både i balance og ubalance. Som en tommelfingerregel kan man sige, at de sygdomme, du er mest modtagelig overfor, er dem, som forbindes med den dosha, du indeholder mest af.

I det indiske verdenssyn kan en sygdom og dens årsager ikke isoleres i et enkelt individ, som vi gør. Sygdommens årsag kan være en forstyrrelse af forholdet til guderne på grund af en synd begået enten af den syge selv eller måske et forlængst afdødt familiemedlem. Der kan således være et moralsk aspekt ved sygdom. I en sådan situation kan man søge hjælp mod sygdommen ved at besøge en hellig flod eller et helligt vandfald for at afvaske synden dér.

Det behøver ikke være den syge selv, som foretager rejsen; et andet familiemedlem kan gøre det på patientens vegne. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der ikke blot plads til mange medicinsystemer. Der er også behov for dem. Derfor finder vi i Indien i dag alle strategier til bekæmpelse af sygdom repræsenteret, lige fra forhistoriens åndemanere til den moderne kirurgis tekniske mirakler.



De tre typer

Ayurveda er også en model til at forstå andres personlighedsmønstre og dermed hjælpe os til at forstå vores omgivelser bedre. Således kan du med kendskab til, hvordan typerne motiveres og opfatter verden, lette dit eget samspil med andre. Ikke mindst når du indgår i gruppesammenhænge og måske selv står for at motivere gruppemedlemmerne eller sammensætte dem på den mest gunstige måde.

Testen er ret præcis, men er du i tvivl om det fremkomne resultat, kan du i gennemgangen af de tre typer lægge mærke til, om du selv synes, at resultatet passer. Her kan du kigger efter, om du synes, at indikatorer som spisevaner, hårfarve, temperament etc. passer til din person.

Hvis du stadig er i tvivl, kan du konsultere en ayurvedisk doktor, der intensivt har studeret de ældgamle anbefalinger om et sundt liv. Han eller hun vil se på din puls, farver, legemstemperatur, kropsbygning, fordøjelsesmønster, fødeindtag etc. for at bestemme, hvordan din score fordeler sig på de tre doshatyper; Vata, Pitta og Kapha.



Find din dosha type

Din score fordeler sig på de tre doshatyper; Vata, Pitta og Kapha. Ved at kende vores egen konstitution og ved at genkende kvaliteterne i os selv og omkring os er det let at udvælge den mad, rutine, livsstil osv., der er mest hensigtsmæssig for os, og som bringer os sundhed og velvære.

Tag den gratis dosha test


Ayurveda og mad

Alle fødeemner er inddelt i Vata, Pitta og Kapha. Har man en Vata ubalance, skal man prøve at undgå de ting, der stimulerer Vata doshaen yderligere. Det kunne f.eks. være råkost eller frugt. I stedet bør man spise og drikke varme ting. Ved en Pitta ubalance bør man undgå stærke krydderier og sure ting, men i stedet spise mad, der har en kølende effekt på systemet. Ved en Kapha ubalance bør man undgå fede og søde ting. I stedet skal man spise tørt, magert og varmt.

Motion og en god daglig rutine er også meget vigtige faktorer til at balancere energierne i kroppen. Hvis der er ubalance i doshaerne, er det vigtigt at prøve at bringe energierne i balance - ellers kan ubalancer manifestere sig som små fysiske skavanker, et skrøbeligt helbred, hvor man ofte er småsyg og senere sprede sig til mere alvorlige og livstruende sygdomme.

Ifølge ayurveda findes der energier i alt: I levende og uorganiske ting (fx mad, krydderier, farver) såvel som i tanker, følelser og handlinger. De tre grundlæggende energier (doshaer) kaldes, som du burde være bekendt med på nuværende tidspunkt for: vata, pitta og kapha. Inden for ayurveda skyldes et dårligt helbred manglende balance mellem disse tre energier. Fordi der i ayurveda-systemet findes energier i alt, kan alt være såvel en medicin som en gift afhængigt af, hvordan det bruges. For at genskabe balance bruger man inden for Ayurveda behandlingsformer som fx kostterapi, urteterapi og massage.




Samspillet mellem Kroppens tre doshas: vata (luft), pitta (ild) og kapha (vand) holder organismen i gang. At spise betragtes som »et offer til den indre ild«. Koncentratet af den indre ild, som i sidste instans hidrører fra solen, er galden. Maden blandes med vand, det fordøjede tilsættes ild fra galde, og de to elementer forbindes via åndedrættet med det tredje element, luft. Galden eller ilden er det aktive element, som får det passive element, vandet og luften til at cirkulere i kroppen. Det er hjertet, som styrer den korrekte afbalancering af disse tre elementer.

Alle madvarer kan klassificeres i forhold til disse elementer, og lægen kan foreskrive en diæt, som kan genoprette balancen. Hvis sygdommen har noget med luft at gøre, f.eks. astma, så må patienten undgå ris og krydderier, som er domineret af dette element. Har man eksem, som betegnes som, at huden »koger over«, og er et udslag af for megen ild i kroppen, så må man undgå de ting, som giver hede til kroppen, især salt. Er patienten præget af mangel på luft, så kan åndedrætsøvelser være gavnlige. Det betyder, al indisk medicin er andet og mere end et antal lægemidler. Yoga-øvelser kan altså også betragtes som et aspekt af indisk medicin.

Har man Vata ubalance, skal man undgå kost som stimulerer dette yderligere: eks. råkost eller frugt. I stedet skal man spise varme eller kolde ting. Ved Pitta ubalancer skal man afholde sig fra stærke krydderier og bitre ting, og i stedet spise mad, der har en kølende effekt på kroppen. Ved en Kapha ubalance frarådes det at spise fede og søde ting og hellere spise magert, tørt og varmt.

Ayurveda inddeler mad i tre kategorier - en livsfremmende (sattva), en aktivitetsskabende (rajas) og en livshæmmende (tamas).

  1. Livsfremmende mad (sattva)

    Er frisk og indeholder livskraft. Maden bringer sindet i kontakt med sin indre kerne og giver derfor energi, glæde og klarhed. Livsfremmende mad giver også en følelse af lykke. Mælk, mandler, frisk moden frugt, hvede, ris m.m. har en livsfremmende indflydelse. Eksempel: Du er inviteret til middag hos din mor, som har lavet risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og rosiner. Maden er tilberedt med de allerbedste råvarer og en god portion kærlighed. Efter måltidet føler du dig let og veltilpas. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. Den videre fordøjelse af maden går let.

  2. Aktivitetsskabende mad (rajas)


    Er varmende og virker derfor udrensende. Maden skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, hvidløg, alkohol, eddike og meget stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse. Eksempel: Du spiser middag med din kæreste i en lille overfyldt italiensk restaurant. Der er høj musik og god stemning. Den travle tjener synger, danser og flirter, mens han serverer pizza med chilisovs. Efter maden og en halvflaske rødvin, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig. Pizzaen fordøjes hurtigt, men helt tilfreds og i balance er du ikke.

  3. Livshæmmende mad (tamas)


    Er uden vitalitet, livskraft og smag og giver sløvhed til sind og krop. Livshæmmende mad kan gøre en nedtrykt, da den virker hæmmende på forbindelsen til den indre kerne af harmoni og lykke. Svine- og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammel mad har en udpræget livshæmmende virkning. Eksempel: Du går ind på en bodega, og bestiller en stor steak med bearnaisesovs og kartofler. Færdigretten tages op af fryseren og sættes ind i mikrobølgeovnen, før den serveres med et krus øl. Efter måltidet føler du dig tung, træt og doven og har mest af alt lyst til at sove.

Al mad påvirker os og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det siger sig selv, at livsfremmende mad bør foretrækkes i dagligdagen, hvis man ønsker glæde og sundhed i sind og krop. Til tider har man dog brug for aktivitetsskabende mad, for at fremme fordøjelsen og rense affaldsstoffer ud af kroppen. Her er det f.eks. godt at bruge krydderiet frisk ingefær, der både er aktivitetsskabende og livsfremmende. Frisk ingefær virker varmende og derfor udrensende, men har samtidig en livsfremmende indvirkning på sindet.




Jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den. Ifølge Ayurveda bør man altid fortrække det kogte fremfor det rå, da dette er lettere at fordøje. At et andet ayurvedisk princip er, at man altid bør vælge friske grøntsager, kommer formodentlig ikke bag på nogen. Det gør det formodentlig heller ikke, at Ayurveda foreskriver, at man bør leve i harmoni med sin mad og således tage sig god tid til at tilberede den. Ej heller at det er at foretrække økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst. Men at nogle forfattere på området kan finde på at sige, at det er anti-ayurvedisk at have rester af mad, som man gemmer til næste dag, er hverken sandt, særlig fornuftigt eller økonomisk for den sags skyld.

Ayurveda giver mange gode retningslinjer for, hvordan du gennem lidt omhug med udvælgelse, tilberedning og indtagelse af din mad, både kan opnå store vægttab, komme i bedre fysisk form og psykisk balance. Men desværre er der nogle forfattere på området, der åbenlyst har misforstået hele filosofien og angiver stringente øvelsesprogrammer og strenge diæter. Ayurveda, som det er beskrevet igennem tusinder af år i indiske skrifter, er basalt set et meget simpelt system.

Ganske vist indeholder de gamle Ayurvediske skrifter en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Men disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.

Du kan lære en masse om ayurveda ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning. Spis den mad, og gør de ting, du er vant til - når du bruger Ayurveda, ender du med at forstå, hvordan det påvirker dig, og hvad du kan gøre for at opnå balance mellem godt og dårligt.


Eksempler på livsfremmende mad:


Grøntsager - Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater - Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter - Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, clementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder - Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter - De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød - Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af hvedemel tilsat grahams/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej er særligt livsfremmende. Bemærk, at rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungt fordøjeligt og derfor bør spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner - Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er livsfremmende. Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter - Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (hjemmelavet frisk ost), yoghurt og tykmælk.

Fedtstoffer - Ghee (klaret smør), smør og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier - Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses eller helt undgås.

Drikke - Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (kold yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt - Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler. Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud.



Begræns eller undgå


Du bør begrænse eller helt undgå fødevarer, der er særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende. Dette er eksempelvis mad, der er gensplejset eller indeholder sprøjtegift, dåsemad, færdigretter, frostvarer, løg, hvidløg, svine- og oksekød, svampe som f.eks. champignon, chili, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade. Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses, og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

For at tabe sig og især for at bevare et godt helbred er det ifølge Ayurveda meget væsentligt, at vi er opmærksomme på, hvordan vores mad smager. For det er den, der regulerer vor balance. Sukkersødt, syrligt, saltet, bittert og snerpende: i kontakten med fødevarerne fanger smagsløgene budskabet om smagen og sender det til hjernen. Som reaktion stimulerer eller beroliger den forskellige dele af organismen: fordøjelsen, energifunfunktionen etc.

Som nævnt er Ayurveda et holistisk sundhedssystem og, er et menneske gået hen og blevet overvægtig, anskuer Ayurveda så absolut ikke dette alene ud fra den kost, som vedkommende spiser. Snarere tværtimod. En ubalance, som følge af eksempelvis stress vil i perioder, kunne give alle tre profiler lyst til søde sager og fortrøstning i usund mad. I stedet for at fokusere på den usunde mad kigger den garvede Ayurveda specialist efter, hvad årsagerne er til, at stress er opstået. Ifølge Ayurveda tager man ikke på i vægt og bliver overvægtig, hvis man er i psykisk balance.

Du bør derfor, efter du har gennemført vores test og fundet ud af hvilken fordeling af de tre profiler, som du har, kigge lidt nærmere på, hvad det er, som kan bringe den eller de profiler, du har som signifikante, ud af balance. I følge Ayurveda er en af de væsentligste årsager til ubalance, ændringer i klima og vaner. Dette sker især for mange, når de tager på ferie, hvorfor Ayurveda har et par råd i den forbindelse, som der lægges megen vægt på. Det ene er, at du, når du tager på ferie, ikke bør skifte brat fra hyperaktivitet til lediggang. Det andet er, at du bør undgå de bratte temperaturændringer. Gå eksempelvis ikke på stranden ved middagstid, vent til det bliver køligere. Bring gradvis temperaturen ned, når du bader: så stimuleres lymfesystemet. Når du er oppe igen, tag så en lunken douche, før du vender tilbage til værelsets aircondition.

Også perioden efter ferie rummer en latent risiko for vægtforøgelse, hvorfor Ayurveda ligeledes har et par råd i den forbindelse. Ayurveda siger, at man naturligvis kan vente til tre måneder efter ferien med at opdage, der er noget galt, når bukserne begynder at stramme, og man begynder at fundere over, om vægten nu også viser rigtigt. Men det er faktisk muligt at opdage problemerne langt tidligere. Allerede før man overhovedet har taget på!

Dem, der praktiserer Ayurveda, opdager de første tegn på vægtstigning, fordi de er opmærksomme på, at fordøjelsen og lymfesystemet fungerer langsomt. Man føler sig tungere og træt efter måltidet. På det psykologiske plan bliver bagateller til kæmpeproblemer, man har svært ved at håndtere sine følelser, og man kan få voldsom trang til sukker. Så snart disse tegn viser sig, er det for Ayurveda tilhængere tegn på, at der er ubalance, og det er på tide at genvinde sin sande profil.

Et vigtigt ayurveda råd er at spise den føde, der passer til årstiden. Ved at spise det udvalg selve naturen lægger på bordet til enhver tid, opnås der tættere forbindelse med naturen. Når kroppen er i forbindelse med naturen, aftager behovet for den akutte energi. Det giver også forskellig menu forår, sommer, efterår og vinter. Det betyder dog ikke, at forbruget kun skal fokusere på de lokale produkter. Der kan sagtens suppleres med importerede fødevarer, der høstes i sæsonen.

Ligeledes er et vigtigt ayurveda råd, at vi bør spise dagens største måltid i frokostpausen. For at undgå pludselige madanfald, skal man køre på fuld tank hele tiden. Ifølge Ayurevedaerne er det bedst at spise hovedmåltidet midt på dagen, eller i frokostpausen. Et stort og tungt aftensmåltid vil give søvnbesvær og fordøjelsesproblemer.



Ayurveda og madopskrifter

Din score fordeler sig på de tre doshatyper; Vata, Pitta og Kapha. Ved at kende vores egen konstitution og ved at genkende kvaliteterne i os selv og omkring os er det let at udvælge den mad, rutine, livsstil osv., der er mest hensigtsmæssig for os, og som bringer os sundhed og velvære.

Se opskrifter baseret på ayurveda principperne




Ayurvedas oprindelse i Indien

For til bunds at forstå begrebet Ayurveda må vi have en forståelse for den kontekst, det er opstået og har udviklet sig i - nemlig landet Indien. Og af alle verdens lande er Indien bestemt ikke det mest enkle at forstå. Her har vi et enormt land (3.287.588 Km2), der består af et utal af racer, kulturer, etniske grupper, og som har intet mindre end 18 forskellige sprog anerkendt officielt. I dette kapitel søges at give indsigt i Indien ud fra den tilgangsvinkel, at vi nærmere skal forstå begrebet Ayurveda.




Omkring det 16. århundrede f.v.t. ankom der fra Afghanistan bølger af indoeuropæere, som gradvist erobrede det område, vi i dag kender som Indiensubkontinentet. De var udstyret med våben af jern, beskyttet af panser og med stridsvogne. Denne overmagt brugte de til at undertvinge lokalbefolkningen og etablere en række fyrstedømmer. Den civilisation de udviklede, og som senere fik betegnelsen veda, havde sin basis i et stift kastesystem, hvor invasorerne udgjorde overklassen.

De iranske og græske invasioner i det 6-4. århundrede f.v.t. berørte ikke Indiens mægtigste stat, Magadha, der lå i Gangesdalen. Under Ashokas (274 - 232 f.v.t.) regeringsperiode blev dette rige udstrakt til hele subkontinentet - undtagen den sydligste del. Fra dette tidspunkt kan man tale om en indisk civilisation: Ashoka og hans efterkommere gennemførte en homogenisering af kulturen og inddrog Gautama Siddharthas (Buddha, 563-483 f.v.t.) lære. I det 1-3. århundrede e.v.t. begyndte dette rige at slå revner efter pres fra de nye stater Kusana og Ksatrapa i nordvest.

Under Gupta dynastiet (3-6. århundrede) i Magadha indledtes imidlertid en ny samlingsperiode, der blev en af de mest brillante i den indiske kultur. Den islamiske ekspansion fra det 8. århundrede var ikke i stand til at undertvinge Indien. Det skete først 4 århundreder senere. Bølger af islamiske folkegrupper fra Centralasien invaderede efterhånden subkontinentet. Denne periode kulminerede med tartarenes invasion under ledelse af Timur. I 1505-25 grundlagde en af hans efterkommere, Babur, det imperium, der blev kendt som Stormogulimperiet med hovedstad i Delhi.




Baburs efterkommere konsoliderede islam - især i det nuværende Pakistan og Bangla Desh i hhv. nordvest og nordøst. Der fandt en opblomstring sted indenfor kultur og kunst. Bl.a. blev Taj Mahal bygget omkring 1650. Men samtidig begyndte europæerne at trænge frem. I 1687 blev det Britisk Ostindiske Kompagni etableret i Bombay. I 1696 blev Fort William bygget i Calcutta, og fra dette blev der gennem dele det 18. århundrede ført krige mod franskmændene, der også forsøgte at slå sig ned.

De blev først endelig slået i 1784. Fra 1798 begyndte Kompagniets tropper under ledelse af en bror til hertugen af Wellington systematisk at erobre det indiske territorium. Omkring 1820 havde Storbritannien på denne måde underlagt sig næsten hele Indien, bortset fra Punjab, Kashmir og Peshawar, der blev regeret af en af deres allierede, sikhen Ranjit Singh. I 1849 døde Singh og briterne annekterede da også disse områder. De, som briterne anså som allierede, bevarede en nominel autonomi, der gjorde det muligt for dem at bevare deres domstole, paladser og privilegier.

Imens blev den indiske økonomi rykket op ved rode. Baseret på håndværksproduktion blev der eksporteret tekstiler af meget høj kvalitet, men dette var en hindring for udviklingen af den engelske tekstilindustri. Den blev udkonkurreret af dårlige industrielt fremstillede engelske tekstiler. Det ramte landsbyerne hårdt, hvor størstedelen af denne produktion var lokaliseret. De blev samtidig ramt af omlægningen af landbrugsproduktionen til eksportafgrøder. Koloniadministrationen omformede den økonomiske struktur efter for godt befindende. F.eks. blev alle militærudgifter - herunder også militærkampagnerne mod Afghanistan, Burma og Malaysia - betalt ud af den indiske statskasse. Alle britiske udgifter blev bogført som udgifter til det indiske imperium, uanset hvor lidt de i øvrigt havde at gøre med Indien.

Det vigtigste oprør var cipayo - indiske soldater i britisk tjeneste - oprøret i 1857-58. Det startede som protester i kasernerne, inddrog flere krav og blev en landsdækkende protestbevægelse. Hinduerne og muslimerne slog sig sammen og nåede så langt som til forslaget om genoprettelse af Stormogulimperiet. Protestbevægelsen anførte, at det Britisk Ostindiske Kompagni ikke var i stand til at administrere hele Indien. Konsekvensen var, at den britiske krone efter voldeligt at have nedkæmpet oprøret overtog administrationen af Indien.


Uddannelsessystemet var baseret på den engelske model og skulle forberede de «indfødte» til at træde ind i administrationen af kolonien. Men samtidig skabte det en intellektuel elite, der var bekendt med europæisk kultur og tankegang. Mohandas K. Gandhi var advokat, uddannet i England og med et indgående kendskab til de kolonimetoder, som imperiet anvendte i Sydafrika. Da han i 1915 vendte hjem til Indien, forstod han umiddelbart nødvendigheden af at overvinde det tætte anglo-indiske samarbejde. Gandhi søgte at involvere muslimerne i kampen for selvstyre, arbejdede for genindførelse af det traditionelle hinduistiske undervisningssystem og lagde speciel vægt på den folkelige mobilisering.

På initiativ fra Gandhi lanceredes i 1920 en kampagne, der afslørede styrken i den civile opposition. Bevægelsen havde en autentisk national karakter i udbredelse og dybde. Kampagnen inkluderede boykot af koloniinstitutionerne - boykot af valgene, de administrative organer og det engelsk funderede undervisningssystem. Den var baseret på et princip om ikke-vold, boykot af engelske varer og passiv accept af mulige straffeforanstaltninger. Denne kampagne blev i 1930-34 fulgt op af en ny kampagne, og her deltog kvinderne for første gang massivt i demonstrationerne. Fængslerne flød over af fanger, der ikke satte sig til modværge, og myndighederne anede ikke deres levende råd. Gandhi kom til at stå i en naturlig forhandlingsposition over briterne, og efter 2. verdenskrig havde de ingen anden udvej end hurtigt at lade Indien få selvstændighed.

Med briternes tilbagetrækning i 1947 blev subkontinentet delt i to stater. På den ene side selve Indien og på den anden Pakistan, der blev dannet for at koncentrere den muslimske befolkning i ét land fordelt på to regioner: Vest- og Østpakistan. Indien selv kom til at bestå af et utal af etniske, sproglige og kulturelle grupper, og gennemførte i løbet af få årtier store teknologiske fremskridt, der satte det i stand til at sætte satellitter i jordkredsløb og i 1974 at prøvesprænge en atombombe. Det blev dermed den første atommagt blandt de alliancefri lande.

I 1966 blev datteren af den indisk statsmand Jawaharlal Nehru (1889-1964), Indira Gandhi, udpeget til at følge i sin fars fodspor som landets leder. Selv præsenterede hun sig som sin fars efterfølger, som socialist og venstreorienteret politiker. I 1974 startede en bevægelse i delstaten Gujara,t som skulle få konsekvenser for Indiras politiske lederskab. Beskyldningerne om korruption var vidt udbredte, og Indira fik selv en dom for misbrug af statens midler, og oppositionen fik efterhånden et tværpolitisk og nationalt præg. Presset fra mange kanter arresterede Indira om morgenen 26. juni 1975 sine modstandere, erklærede Indien i undtagelsestilstand og indførte pressecensur. Den kom til at vare i to år. I denne periode skulle regeringen gennemføre et 20 punkts økonomisk program, og i ly af dette skete der mange overgreb mod befolkningen. Specielt tvangssteriliseringen, der var igangsat for at bremse befolkningstilvæksten, var med til at gøre undtagelsestilstanden forhadt af mange.

Indira valgte efter to år at udskrive normale valg, men led et knusende nederlag overfor den store koalition af politiske partier, som samlet gik til angreb under betegnelsen Folkepartiet (Janata). Denne konstallation var dog ikke i stand til at opfylde deres løfter om ændringer i landets udenrigspolitik, beskæftigelse og forbedring af økonomien, hvilket i 1980 førte til, at der blev udskrevet nyvalg, der bragte Indira tilbage på premierministerposten.

Gandhis anden regeringsperiode var karakteriseret ved større koncentration af magten og forsatte beskyldninger om bureaukrati og statslig korruption, der gav dybe skår i hendes anseelse. Samtidig udvikledes der tendenser til kraftigere regionalisme. Især i Punjab hvor sikh'erne stillede stadig kraftigere krav om autonomi. Indira beskyldte udenlandske kræfter - en henvisning til Pakistan og USA - for destabilisering af landet, der på dette tidspunkt stadig havde et tæt samarbejde med Sovjetunionen. Situationen i Punjab endte med at koste Indira livet, da en sikh fra hendes livvagt slog hende ihjel.


Indien slås i dag med de samme problemer som dengang. Såvel de interne som de eksterne konflikter er stort set de samme. Konflikter mellem religiøse grupper, især mellem hinduer og muslimer. Et stærkt stigende befolkningstal, problemer med at brødføde befolkningen, et politisk klima præget af uroligheder og vold. Udenrigspolitisk er der stadig problemer med Pakistan, og undertiden opblusser konflikten så meget, at begge parter truer med at anvende atomvåben.

Indiske myndigheder har siden selvstændigheden i 1947 satset på anvendelsen af moderne teknik. Det indiske landskab præges af atomkraftværker, satelitfjernsyn, store dæmnings- og vandingsanlæg, petrokemisk industri, kunstgødningsfabrikker, bilfabrikker, flyfabrikker og elektronisk industri. I den sydlige del af landet omkring byen Bangalore er der blevet opbygget en omfattende computerindustri. Omkring ti procent af alle verdens forskere er indere. Indien, USA og Rusland råder over omtrent lige mange forskere.

Indien er verdens største filmproducent og har dagligt 12 mio. biografgængere. Den filmmæssige hovedstad Mumbai er en by med 18 mio. indbyggere, hvis hovedvej, Reay Road, omkranses af slumkvarterer i flere etager, hvor tilflyttere fra resten af landet lever, sover, arbejder og opfostrer deres børn på asfalten. Bollywood, som byen også kaldes, sender årligt 1000 film på markedet. Den indiske filmindustri er i stand til at producere film af høj kunstnerisk kvalitet, og de fleste er af «masala» typen, hvor musik og avanceret koreografi udgør baggrunden for kærlighedshistorier

I et land, hvor over 2/3 af befolkningen falder under det indtægtsniveau, som landets myndigheder har defineret som eksistensminimum, er der ikke plads til de store hensyn til miljøet. Et projekt om at bygge dæmninger ved den hellige flod Narmada blev kun forhindret grundet en massiv folkelig modstand. Projektet ville have sat gamle templer og traditionelle dyrkningsområder under vand. Over 200.000 mennesker var allerede tvangsforflyttet, da projektet blev opgivet.

Dette og andre infrastrukturprojekter er en del af traditionen for industriel udvikling uden hensyn til de økologiske konsekvenser. Sikkerhedsproblemerne ved landets syv atomreaktorer er fortsat uløste og kontrollen med virksomheder, der forurener, er helt utilstrækkelig. Dramatiske tilstande kræver dramatiske handlinger, og Indien står eksempelvis ikke tilbage for dødsstraf. Foruden at anvende denne straf overfor religiøse fanatikere har regeringen erklæret sig villig til også at anvende dødsstraf i voldtægtssager.




Hinduismen

For nærmere at forstå, hvad der anskues som den rette handlemåde i Indien og hermed komme et skridt dybere i forståelsen af begrebet Ayurveda, kigger vi nu lidt nærmere på hinduismen. Da den etisk rigtige handling for en hindu også meget afhænger af, hvilken kaste man tilhører, kigger vi særligt på, hvad kastesystemet egentlig er, og hvilken indflydelse det har haft og stadig har på indernes måde at anskue verden på.

Hinduismen regnes for verdens ældste religion. Den er uden tvivl den mest sammensatte og modsigelsesfyldte verdensreligion. Men samtidig holdes hinduismen sammen af en lang række hellige skrifter, ritualer og livsformer. Hinduismen er altså en uorganiseret pluralistisk religion. Der findes ingen øverste åndelig leder eller en fastslået lære i hinduismen. Hinduismen kan bedre sammenlignes med et træ, der vokser, sætter nye grene og skud uden at blive beskåret. Hinduismen kalder sig selv sanatana dharma dvs. den evige religion. Hinduismens styrke er pluraliteten og en stadig evne til optage nye elementer i sig.

Selvom hinduismen ikke direkte er en bog-baseret religion ligesom kristendom, jødedom og islam, så har hindu-traditionen alligevel en række bøger, der giver forskrifter for, hvordan man skal handle (etisk) rigtigt. At handle rigtigt vil sige at handle i overensstemmelse med den orden eller lov (dharma), som findes i verden. Det mest indflydelsesrige værk blandt disse bøger hedder Manava Dharma Sastra (Manus Lovbog), der først og fremmest er berømt, da det er heri vi finder beskrivelsen af, hvorledes et samfund bør være opdelt i forskellige klasser (kaster, varnaer), og en udførlig beskrivelse af de enkelte klassers rettigheder og pligter.

Udover beskrivelsen af kastesystemet giver Manus Lovbog utallige forskrifter for, hvordan menneskene mere specifikt skal leve og handle etisk rigtigt. Der er regler om, at man ikke må slå ihjel, ikke må volde ondt, ikke må bedrage eller bryde en ed. Der gives regler for, hvem man må gifte sig med, hvem man må spise sammen med, hvem man må komme i berøring med, og hvordan man skal handle på de forskellige stadier i livet. Der gives desuden visse regler for de forskellige underordnede kaste-grupper (jatier). Disse jatier er baseret på erhverv. Der findes således for eksempel blandt vaisyaerne en guldsmede-kaste/jati, en kornhandler-kaste osv., for hvem en bestemt jati-dharma bestemmer etikken.

Men i modsætning til eksempelvis kristendom, jødedom og islam, hvor bogen har en meget central placering, er det inden for hinduismen kun få religiøse specialister, der kender og bruger bøger som Manus Lovbog. Den overordnede etik, som bøgerne foreskriver, er dog kendt af alle.

Traditionen har først og fremmest overlevet igennem kastesystemet. Reglerne, for hvordan mennesker af forskellig kaste skal omgås hinanden, er blevet en del af de overleverede, uskrevne regler, som bare gælder blandt mennesker i deres hverdagsliv. Dette gælder også på trods af, at kastesystemet blev forbudt ved lov efter Indiens uafhængighed i 1947. De uskrevne regler opretholdes nemmest i landsby-miljøer, hvor alle kender alle, og alle kender hinandens kastetilhørsforhold. Sværere er det i byen. Her vil generel opførsel, påklædning, gang, kastemærker m.v. dog hurtigt afsløre for det øvede øje, hvilket kastetilhørsforhold en person har.

En anden måde, hvorpå almindelige mennesker får indsigt i den hinduistiske etik, er ved at høre og fortælle historier. De store indiske eper eller folkeeventyr, Mahabharata og Ramayana, indeholder i høj grad denne etik. Historier herfra fortælles til børn og voksne i templerne, de opføres som skuespil, som kæmpe teater-arrangementer, de er sågar blevet filmatiseret og vist med stor succes i fjernsynet som tv-serier. Disse historier er for rigtigt mange mennesker hovedkilden til deres viden om den hinduistiske tradition.




Hellige skrifter i hinduismen

I hinduismen skelner man mellem de tekster, som er blevet åbenbarede, og derfor ikke er skabt af mennesker og så de menneskeskabte tekster. De åbenbarede tekster har fællesbetegnelsen shruti - et udtryk der kommer fra "at høre" fra Indiens gamle hellige sprog, sanskrit. Mens de tekster, som er skrevet af mennesker, betegnes med ordet smriti, som kommer af ordet "at huske" på sanskrit. Til sidsnævnte kategori, de menneskeskabte skrifter, hører eksempelvis de store fortællinger Mahabharata og Ramayana. Disse værker hører til de mest læste i hinduismen. Især gælder det den del af Mahabharata, som hedder Bhagavadgita. Men også Ramayana om guden Ramas (Krishna) bedrifter er yndet læsning i Indien i dag. Til smriti regnes også Manus lov.

Vedaerne - Omkring år 1500 - 800 f.v.t.
Brahmanaerne - Omkring år 900 - 700 f.v.t.
Upanishaderne - Omkring år 800 - 400 f.v.t.
Mahabharata - Omkring år 400 f.v.t. - år 400
Ramayana - Omkring år 400 - 200 f.v.t.
Manavadharmasastra - Omkring år 200 f.v.t. - år 200
Puranaerne - Omkring år 400 - 1500
Tantriske skrifter - Omkring år 1000



Vedaerne - Omkring år 1500-800 f.v.t.

De ældste skrifter kaldes for Veda, som betyder viden (Sanskrit). Veda-skifterne stammer fra mellem 1500 og 800 f.v.t. Om Veda-skrifterne fortælles, at de blev hørt af vismænd og dernæst videregivet fra lærer til elev ned gennem tiderne. Når denne verdensalder er løbet til ende og en ny begynder, vil Vedaerne igen blive åbenbaret af guderne. Vedaerne er skrevet på vedisk, en ældre form af det klassiske indiske skriftsprog sanskrit. I Indien bruges begrebet vedaerne ofte i en udvidet betydning, hvor det også omfatter en række senere skrifter som brahmana-, upanishad- og sutra-skrifter.

Vedaerne indeholder samlinger af hymner, der priser forskellige guder og offerhymner, vejledninger i offerets udførsel, offerformler og melodier til de ord, der skal fremsiges ved offeret. Der er tale om en meget omfattende samling. Bl.a. indeholder den ældste samling af offerhymner, som hedder Rigveda, 1017 hymner fordelt på ti bøger. Disse hymner bruges stadig i templerne i nutidens Indien. Hver morgen skal præsten f.eks. fremsige følgende hymne fra Rigveda: "Vi mediterer på guden Savitris lys. Må det stimulere vore tanker!"

Hymner, der er sat på vers, kaldes mantraer, og samlet i Vedaerne kaldes de for Sanhitaer. Der findes fire hovedsamlinger kaldet henholdvis for Rigveda (Viden på vers. Råberpræsten fremsiger gudehymnerne (rig) som indbydelse til guderne om at nyde offeret), Yajuveda (Viden om offerformler. Offerpræsten fremmumler offerformlerne (yajus), mens han udfører selve ofringen), Samaveda (Viden om sangene. Sangerpræstens højtidelige sange (sama) ledsager tilberedelse og frembærelse af ofret) og Atharvaveda (Atharvans viden. Overpræsten overvåger hele forløbet og kan gribe ind v.hj.a. afværgeformularer (atharvan), hvis der opstår fejl).


Brahmanaerne - Omkring år 900-700 f.v.t.

Efter Veda-skrifterne kom i løbet af 1000 - 800-tallet de såkaldte Braman-skrifter. Brahmanaerne er teologiske afhandlinger, der forklarer og fortolker offerhandlingerne. Bestemte brahmanaer til bestemte vedaer. Prosatekster, der knytter sig til og udlægger de fire vediske hymnesamlinger.


Upanishaderne - Omkring år 800-400 f.v.t.

Og i 700-tallet kom så de betydningsfulde Upanishader. Upanishaderne kan nærmest karakteriseres som filosofiske spekulationer over den dybere mening i ritualerne. Det er tydeligt, at Upanishaderne betegner et skift i den religiøse udvikling. Offerreligionen er nu ved at blive en religion, hvor der spørges efter, hvordan den enkelte kan nå frem til en forløsning fra denne verden. Upanishaderne fortæller om, at offerritualet i virkeligheden er noget, der skal foregå inde i menneskets eget sind. Mennesket skal lære sin egen sjæl at kende, for at kunne befri den fra den materielle verden. Tanken, om at sjælen er bundet til genfødslernes ring, er på denne tid på vej ind i den indiske religion. Meditation og yoga bliver nu det offer, som mennesket skal lære at udføre.

Upanishaderne er nok de mest brugte af hinduismens hellige skrifter. De blev i alt fald grundlaget for en række forskellige tolkninger af, hvordan mennesket kan nå frem til frelse. De vismænd, der har forfattet Upanishaderne, understreger, at selve virkeligheden er at finde i menneskets egen sjæl eller selvet, atman. Atman er det evige i mennesket, som forskelligt fra alt, hvad der er relativt, dvs. forsskelligt fra såvel tanker, følelser som den kropslige og fysiske verden. Atman er altså tom eller ren bevidsthed. De menneskelige handlinger fører til en vedhængen ved eksistensen, som fører ind i stadig nye genfødsler. Dette kaldes også i Upanishaderne for loven om karma.

Upanishadelitteraturen er omfangsrig, over 200 Upanishader, men traditionelt tales der om 108 Upanishader, hvoraf 14 anses for særligt betydningsfulde: Brihadaranyaka, Chandogya, Aitareya, Kaushitaki, Taittitiya, Kena, Isa, Katha, Mundaka, Prasna, Svetasvarata; Maitri, Mandukya, Mahanarayana. De to første er de ældste, måske fra 700-600 f.v.t. De tre sidste er de yngste, måske fra op mod år 0 i v.t. De ældre upanishader hører til bestemte vedaer; de yngre opfattes i grupper: yoga-upanishader, samnyaya-upanishader (dvs. asketernes upanishader), siva-upanishader, mv.




Mahabharata - Omkring år 400 f.v.t. - år 400

Mahabharata er måske en af verdenslitteraturens største værker. Det består af 100 000 dobbeltvers og er fire gange så stor som Bibelen. Til trods for at den regnes for smriti, fortælles det i Mahabharata, at denne bog er skrevet af guden Ganesh efter diktat af en gammel vismand, der hed Vyasa. Det vældige epos handler om en slægtsfejde - nemlig to brødres og deres sønners kamp om et kongedømme i Nordindien. Den ældste af brødrene, som hed Dhritarashtra, var blind og kunne ikke blive konge. Derfor blev det hans yngre bror, Pandu, som opnåede kongemagten.

Da Pandu pludselig dør, bemægtiger Dhritarashtra sig hans land. Konsekvensen bliver nu en langvarig og opslidende kamp mellem Pandu- og Dhritarashtra- sønnerne. Baggrunden for slægtskrigen er, at Pandu-sønnerne anser sig for at være de retmæssige arvinger til kongeriget. De inviterer Dhritarashtra-sønnerne til et terningespil, der skal afgøre sagen. Men Pandu-sønnnerne taber, fordi der spilles falsk. De forvises til skovene af Dhritarashtra- sønnerne - dog med løfte om at få del i kongemagten, når de vender tilbage efter 12 år. Da de 12 år er gået, og Pandu-sønnerne vender tilbage, snydes de endnu engang, idet deres del i kongedømmet bliver dem nægtet. Pandu-sønnerne går nu i krig. Her deltager selve guden Krishna, fordi kampen gælder genoprettelsen af den guddommelige orden og ret, dharma.

Selve kampen skildres i sjette bog af det store helteepos Mahabharata, nemlig den berømte Bhagavad Gita, Herrens Sang. Det antages at Bhagavad Gita har været et selvstændigt værk, som siden er blevet indarbejdet i Mahabharata. Bogen begynder med, at de to hære står opstillet på slagmarken klar til at gå i krig. Men inden kampen begynder, lader Arjuna sin stridsvogn køre ud på pladsen mellem de to hære. Med sig som kusk har Arjuna guden Krishna, der er en inkarnation af guden Vishnu. Arjuna bliver grebet af fortvivlelse over at skulle kæmpe mod familie og venner. Han kaster buen fra sig og nægter at deltage i kampen. Krishna indleder da sin belæring, som mere har form af en monolog, og opfordrer Arjuna til at erkende sin dharma(pligt) her i livet. Hele historien ender med, at Arjuna tager sin bue og dermed begynder slaget.

Bhagavad Gita er foruden at være en god og spændende fortælling også en religions-filosofisk introduktionsbog til, hvordan vi mennesker bør leve, hvordan vi skal være, hvordan vi skal tænke, og hvordan vi skal handle. Bhagavad Gita er et opgør med Upanishadernes lære om handlingerne, der binder til genfødslernes ring. I Upanishaderne er den eneste vej til forløsning, gennem meditation og askese. I Bhagavadgita lægges vægten på, at Arjuna opfylder sine forpligtelser, dharma, over for Guderne og slægten.

Arjuna skal kæmpe. Det er Arjunas dharma, hans etiske og religiøse pligt, fordi han er fra ksatriya-kasten. Arjuna skal følge denne pligt. Hvis han gør det og handler uden tanke for handlingens resultat – uden tanke for hvilken vinding, han selv får ud af kampen – så vil handlingerne ikke give ham dårlig karma. De vil i stedet give ham god karma. Tanken i denne tekst er altså, at frelsen kan nås i denne verden gennem optjening af god karma. Dette sker dog vel at mærke kun, hvis man følger den etik, den dharma, som svarer til ens kaste og livsstadie uden tanke for handlingernes resultater for en selv.




Ramayana - Omkring år 400 - 200 f.v.t.

Ramachandra eller Rama (Krishna) er helten i Ramayana, et episk digt, der er sammenkædet med Mahabarata. Han var en af Vishnus avatarer (En avatar er en inkarnation af en gud ifølge den hinduistiske mytologi), og hans hustru Sita var avatar af Lakshmi, der blev bortført af Ravana, Rakshasaernes konge fra Lanka.

Gennem Ramayanas fantastiske og eventyrlige fortælling får man bl.a. indsigt i, hvordan det ideelle ægteskab bør være. Guden og helten Rama er tekstens hovedperson. Han er gift med Sita. Sita følger Rama i tykt og tyndt, men bortføres så af en ond dæmonkonge. Rama samler sine venner og allierede. Han tager kampen op mod dæmonkongen for at få Sita tilbage. Efter mange prøvelser lykkes dette. Parret genforenes. Rama bliver konge, og de lever lykkeligt... Rama og Sitas ægteskab står således blandt hinduer som ideal for det etisk gode ægteskab. Men også genopretningen af Ramas kongedømme står som ideal for hinduismens ideelle samfund. Illiaden er sandsynligvis bygget over Ramayana.




Manavadharmasastra - Omkring år 200 f.v.t. til år 200 v.t.

Manava Dharma Sastra (Manus Lovbog) er først og fremmest berømt, da det er heri, vi finder beskrivelsen af, hvorledes et samfund bør være opdelt i forskellige klasser (kaster, varnaer) og en udførlig beskrivelse af de enkelte klassers rettigheder og pligter. Udover beskrivelsen af kastesystemet giver Manus Lovbog utallige forskrifter om, hvordan menneskene mere specifikt skal leve og handle etisk rigtigt.

Der er regler om, at man ikke må slå ihjel, ikke må volde ondt, ikke må bedrage eller bryde en ed. Der gives regler for, hvem man må gifte sig med, hvem man må spise sammen med, hvem man må komme i berøring med, og hvordan man skal handle på de forskellige stadier i livet. Der gives desuden visse regler for de forskellige underordnede kaste-grupper (jatier). Disse jatier er baseret på erhverv. Der findes således for eksempel blandt vaisyaerne en guldsmede-kaste/jati, en kornhandler-kaste osv., for hvem en bestemt jati-dharma bestemmer etikken.

De forskrifter for ret handlen, som Manus Lovbog giver, er ikke ens for alle mennesker. Den rigtige handlemåde afhænger nemlig dels af, hvilken kaste man tilhører, og dels af hvilket stadie i livet man er på.

  • Første kaste: Brahminerne. For brahminerne, der er født ind i den øverste af de fire overordnede kaster (varnaer), er den etiske pligt bl.a. at stå for ofringer, at studere og undervise i den gamle religiøse litteratur, vedaerne, samt at sikre dharma-reglernes overholdelse.

  • Anden kaste: Ksatriyaerne. For ksatriyaer, som tilhører den næste varna, er den etiske forpligtelse at beskytte samfundet som våbenbærende krigere. Det er fra denne kaste, at konger og andre herskere traditionelt findes. Ksatriyaerne må under ingen omstændigheder overtage brahminernes arbejdsopgaver. De skal dog studere vedaerne. Hvis det er nødvendigt, må de til gengæld godt overtage de lavere kasters arbejdsområder. Ksatriyaerne skal således beskytte folket, give gaver, bringe ofre og studere veda'erne.

  • Tredie kaste: Vaisyaerne. Det er vaisyaernes pligt at ernære sig ved handel, landbrug og kvæghold. De skal studere vedaerne. Vaisyaerne må ikke overtage hverken brahminer eller ksatriyaers arbejdsområder, men til gengæld gerne den fjerde og laveste varnas opgaver.

  • Fjerde kaste: sudraerne. Der er et stort skel mellem de tre første varnaer og den fjerde og sidste varna, sudraerne. Det er sudraernes opgave at tjene de tre højere kaster. Mens de tre højeste kaster alle må deltage i de vediske ceremonier, er disse forbudt for sudraer. Sudraer må ikke studere vedaerne. De har altså ikke mulighed for at opnå samme religiøse fortjeneste som mennesker fra de andre varnaer. Sudraer må naturligvis heller ikke overtage arbejdsopgaver fra hverken brahminer, ksatriyaer eller vaisyaer. De har dog mulighed for at lave håndværk og andet manuelt arbejde.
På bunden af dette hierarkiske samfund findes de, der ikke har nogen formel placering i kastesystemet. Det er de mennesker, som idag bl.a. kaldes kasteløse. Skønt de kasteløse ikke har en formel placering i systemet, varetager de vigtige funktioner. Kastehinduer kunne ikke klare sig uden de kasteløse. De kasteløse varetager således de mest urene job. Det kan være job som for eksempel jæger, slagter, fisker, garver eller arbejde, der bringer én i kontakt med død på anden vis.

Det, der er afgørende for, hvor i kastesystemet et menneske eller en jati er placeret, er graden af rituel renhed/urenhed. Øverst i kaste-hierarkiet er brahminerne. De regnes for at være rene af natur. Som sådan kan de hele tiden have relation til guderne både ved tempeltjeneste og ved andre ritualer. Lavest i kaste-hierarkiet er de kasteløse. De regnes for urene af natur. Ikke engang sudraer (den fjerde af de fire varna'er) og da slet ikke kasteløse må f.eks. være til stede eller i nærheden af et vedisk ritual. Deres blotte tilstedeværelse ville gøre ritualet urent og dermed ødelægge det.

De forskellige kaster har altså en vis grad af renhed og urenhed i deres natur. Udover denne permanente renhed/urenhedstilstand kan enhver også midlertidigt blive smittet med urenhed. Den stærkeste kilde til urenhed er kontakt med en død. Overordnet regnes desuden alting, som kommer enten ud af eller ind i kroppen, for urent. På den ene side betyder det, at ting som spyt, afføring, blod, (spildt) sæd, hår osv. er urent. Kontakt med f.eks. en menstruerende kvinde eller en kvinde, der lige har født, giver derfor urenhed. På den anden side betyder det også, at mad og drikke er potentielle kilder til urenhed. Blandt de tre hovedregler for kasterne finder vi da også reglen om, at man kun må spise sammen med folk fra sin egen kaste. De to andre regler er, at man kun må gifte sig med en fra samme kaste/jati, og at man kun må udføre de erhverv, som er specielle for ens egen kaste/jati.

Graden af den midlertidige urenhed er relativ. En brahmin bliver ikke lige så uren som en kasteløs ved berøring med f.eks. en død. En brahmins mest urene kropsdel, fødderne, vil derfor altid være renere end andres reneste kropsdel, hovedet. Dette er baggrunden for, at mange brahminer arbejder som kokke og har restauranter: den mad, de tilbereder, vil altid være ren nok for alle andre at spise. En kasteløs' mad kan derimod kun spises af kasteløse.

Under en urenhedsperiode, f.eks. i forbindelse med et dødsfald i familien, er man underlagt forskellige tabu-regler: der er ting, man ikke må spise, man (mændene) kronrages, man må ikke udføre ritualer m.v. Efter en periode forsvinder den midlertidige urenhed igen. Udover tid renser bad og bod den, som midlertidigt er uren. Helt så nemt går det ikke for de permanent urene, de kasteløse. Denne store gruppe mennesker undgås af andre, de bor sammen i kolonier og undgår også selv andre mennesker for ikke at føre urenhed over på dem. De kasteløse er urørlige.

Efter hinduernes tankegang om genfødseler er kastesystemet ikke uretfærdigt. Det er snarere udtryk for en højere retfærdighed. Ifølge den hinduistiske genfødselslære er mennesket selv skyld i sin nuværende kastesituation: Hvis mennesket i tidligere liv har levet etisk rigtigt, har dette menneske optjent god karma. Mennesket får så i dette liv en god genfødsel i en høj kaste. Omvendt: hvis mennesket i tidligere liv har levet etisk forkert, har dette menneske optjent dårlig karma. Mennesket får så i dette liv en dårligere genfødsel, måske som et insekt, et dyr eller som lavkaste.

Som altid, når vi har med hinduismen at gøre, står denne karma-lære dog ikke alene og uanfægtet. Inden for hinduismens største tradition, bhakti- eller hengivenhedstraditionen, tror man således på en personlig, nådig, frelsende gud. Denne gud kan skænke det enkelte menneske frelsen - forstået som udfrielsen fra genfødslernes kredsløb. Guden skænker frelsen på grund af menneskets hengivenhed over for guden og på trods af menneskets individuelle karma.

I 1950, hvor Indien fik sin grundlov, blev kastesystemet officielt afskaffet. Uddannelsespladser og poster i administrationen er idag reserveret de kasteløse for at støtte op om dem. Den grundlæggende indstilling har dog ikke ændret sig væsentligt. De kasteløse regnes stadig for urørlige. Der forekommer stadig næsten ikke ægteskaber, som går på tværs af kasterne. Alle kender deres plads og muligheder i hierarkiet.

Kastesystemet har i dag stærkest tag i Indiens landsbyer. Her er der mulighed for at kende alles kastetilhørsforhold og agere ud fra denne viden for dermed at undgå urenhed. I byerne er situationen en anden. I bussen, på gaden eller jobbet kan kontakt med andre - måske urene - mennesker ikke undgås. Det kræver en mere afslappet holdning til spørgsmålet om renhed og urenhed, i hvert fald i det offentlige rum. Om denne mere afslappede holdning gradvist vil vinde indpas også i det private rum og i landsbyerne, kan kun fremtiden vise.



Puranaerne - Omkring år 400 - 1500


Puranaer (Sanskrit) betyder “de ældgamle”. Puranaerne er en række hinduistiske hellige skrifter, der i mytologiske allegorier og symboler bl.a. indeholder hele kosmologien. Puranaer-skrifterne er beregnet til dannelse og lærdom. De omhandler mange ting, og som fælles basis kan siges at være historieskrivning. Som tilfældet er med alle de hellige indiske skrifter, vrimler det med fortællinger om guderne. Puranerne kan opdeles efter de sekter de udspringer af - eksempelvis Vishnupurana og Lingapurana (shivaitisk).


Tantriske skrifter år 1000

Tantra udtrykker tantrisme/shaktisme. Blev mest til i 400-tallet. Tantra er koncentreret om dyrkelsen af guden Shakti. Myten om hendes længsel efter seksuel forening med guden Shiva danner grundlag for brug af seksualitet som "drivkraft" i en meditation, der skal forløse menneskets sjæl. De tantriske skrifter hævder, at det er nødvendigt at finde frem til nye frelsesveje. De "klassiske" anvisninger er ikke længere tilstrækkelige! I hinduismen er man dog ikke enige om, hvorvidt tantra-skrifterne er åbenbarede skrifter.

Hinduismens udvikling er kendetegnet ved, at den oprindelige brahminske traditionen til stadighed har evnet at tilpasse sig de skiftende udfordringer. Først fra Bhagavadgitas lære om at gøre sin pligt, leve som aktiv samfundsborger og samtidig hengive sig til guden i bøn og med daglige ofre. Dernæst kom tilpasningen - den tantriske bevægelse, hvorved det kvindelige element fik en større plads. Endelig blev mødet med Europa i de sidste par århundreder en udfordring, som betød indoptagelse af tolerancetanken, social aktivitet og et positivt syn på den materielle verden.




Ayurveda og sex

De seksuelle aspekter, vi finder i Ayurveda, er et sammensurrium af Kama Sutra og Tantra. At netop disse begreber meget overlapper hinanden med hensyn til de seksuelle aspeter, er ingen tilfældighed. Ayurveda er et naturmedicinsk behandlingsprogram, der opstod i Indien for omkring 4000 år siden, og Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede e.v.t. af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Ligeledes stammer Tantra fra Indien og betegnede oprindeligt et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem.




Kama Sutra

For at forstå hvad Ayurveda foreskriver med hensyn til de seksuelle aspekter, skal vi derfor først og fremmest se lidt nærmere på Kama Sutra og Tantra. Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede e.v.t. af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Bogen Kama Sutra er især kendt, fordi den indeholder et antal forslag til samlejestillinger, og hvorledes man giver sig selv og sin elsker/elskerinde den største mulige seksuelle nydelse.

Egentlig er det kun et af bogens syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. I de øvrige beskrives blandt andet, hvordan man møblerer sit hus, hvordan man gør kur, hvordan religiøse højtider fejres, og hvordan ens have skal dyrkes m.v. Man kan sige, at bogen beskriver alle forhold mellem mand og kvinde. Den menes at være brugt som gave til unge brude, inden de blev giftet bort.

Ordet Kama betyder nydelse, og ordet Sutra kan oversættes til vers. Sætter vi ordene sammen - kama sutra - bliver det til: "Vers om nydelsen". Kama er også navnet på den hinduistiske kærlighedsgud, der efter sigende er den ældste af alle guder, idet han er ophavsmand til selve skabelsen. I overleveringerne er han blevet betegnet som en letlevende ung mand. Man kan kende ham på malerier, ved at han altid bærer fem pile med spidser af lotusblomster.

Du kan finde mange udgaver af kama sutra, hvor fokus kun er på erotikken, samlejestillingerne, men reelt er det altså kun et af bogens syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. Det er dog bestemt ikke mindre interessant af den grund. Man finder mange ret forældede råd om parforhold og kvindens rolle, der er sat så meget på spidsen, at de forekommer komiske. Men bogen indeholder også mange tankevækkende refleksioner, om hvordan man kan gøre kur til hinanden og kan vel siges at være en blanding af "Kvinde kend din krop" sammen med "Håndbog i østens filosofi".





Tantra

Ordet tantra er opstået fra verberne "tan"- at strække, udvide og "tra"- at bevare. Tantra stammer fra Indien og betegnede oprindeligt et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem. Det at opnå højere spirituelle tilstande er det egentlige mål for tantra. Erotik og sex, er kun en mindre del af værktøjerne hertil. Det primære fokus er på menneskets mentale processer. Fokus er på de "orgasmer" vi oplever i hovedet - de lystfølelser vi oplever primært i kraft af tankerne.

Tantra søger at udvide nuet. At få udøveren til at være til stede her og nu og ikke at skulle nogen som helst steder hen. Herved bliver f.eks. den seksuelle akt også målet i sig selv, og orgasmen søges således tilbageholdt så lang tid som muligt. Tantra fokuserer på, hvorledes man igennem forskellige teknikker som massage, berøring, åndedrætsteknikker m.v. kan gøre den seksuelle akt længere og mere intens. Sex bruges, om man så må sige, som middel til at opnå spirituelle tilstande.

Den viden, som Tantra bygger på, har været i brug siden den matriarkalske periode i forhistorisk tid, hvor kvinden ikke var undertrykt, og mytologien byggede på frugtbarhed og kvindelig kraft. Tantra indeholder stadig elementer fra den tid. De religiøse sider af Tantra viser, at kvinder dominerer i form af gudinder, og i udførelsen af ritualerne er kvinden ligestillet med manden. Tantra søger at helliggøre livskraften ved at omdanne seksualenergien til et sakramente. Herved forenes modsætninger som kødelighed og åndelighed, mikro- og makrokosmos, menneske og Gud, mandlighed og kvidelighed og i sidste ende også ondt og godt.

De „ægte" tantrikere bruger metoder og gør erfaringer, de handler. De filosoferer ikke og er utilbøjelige til overhovedet at ville skrive noget ned. Hvis de alligevel gør det, har det udelukkende til formål at inspirere andre til selv at gøre noget, meditere osv., i stedet for at filosofere. Det er således vigtigt at forstå, at Tantra bygger på praksis og ikke på teoretisering.

For at sikre traditionen, så de virkelige metoder ikke går tabt, bliver misforståede eller udvandede, er meget af det, vi finder i Tantra, derfor hemmeligt. Enten blev det ikke skrevet ned, eller da skriften var blevet indført, blev det skrevet i et kodesprog, som på sanskrit blev kaldt Sandhabhasa.

Disse koder eller omskrivninger kunne se ud som uskyldige historier, ja ikke altid uskyldige, de kunne også have et pornografisk indhold for at skræmme eller fascinere læseren, så vedkommende ikke fik øje på tekstens skjulte indhold. De virkelige praksis var, hvis de overhovedet blev skrevet ned, gemt i ritualer, religiøse og seksuelle tekster eller bag navne og numre, som skulle byttes ud med andre ord. De kunne kun forstås af den, som allerede var indviet et stykke af vejen - men selv da forblev det hentydninger i forhold til den vejledning, man modtager direkte fra et andet menneske - f.eks. instruktioner i avanceret meditation.

Dette var ikke kun et indisk fænomen, det fandtes bl.a. på det gamle Island, hvor det kaldes lønsprog, det at der bag historien gemmer sig en anden historie, en indvielse, en praksis. I dag er der kun nogle få hemmelige doktriner tilbage, som er Gupta Vidya, hvilket vil sige, at det ikke kan læses, men kun kan læres direkte af en indviet tantriker (udøver af tantra).




De seksuelle aspekter i tantra

Den tantriske viden er så omfattende, at man kan sammenligne de tantriske metoder med vore dages videnskab. Tantra indeholder foruden metoder til at udvide, hæve og frigøre menneskets bevidsthed, også matematik, astronomi, metoder til helbredelse og kunst af højeste klasse. Man kan sige, at Tantra-traditionen indeholder alle tænkelige midler til at hjælpe mennesket gennem livet - og at mestre sig selv.

I dag er der desværre gået mode i at betragte Tantra som begrænset til kun at omfatte seksuelle ritualer. De er naturligvis del af traditionen - men de er kun en del af den rige tantriske tradition. Tantra giver konkrete øvelser og redskaber til udvikling og sublimering af den seksuelle energi. Den styrker kontakten mellem manden og kvinden og giver anvisninger på, hvordan begge parter kan tilegne sig stor tilfredsstillelse ved at give sin partner nydelse. Tantra lærer individet, hvor kroppens oversete erogene zoner befinder sig, og giver anvisninger på, hvorledes disse stimuleres. Herved bliver erotik ikke kun et spørgsmål om kønsorganer, men om hele kroppen.

Ifølge begrebet sker der det, at hvis vi benytter tantra, så udvides bevidstheden hos det elskende par i en sådan grad, at de føler, at de er den eneste kvinde og mand i hele universet, at de er alle kvinder og alle mænd i hele universet, at de er det universelt kvindelige og det universelt mandlige princip. At alt ,hvad der findes i hele universet, rummes i dem. Derved bliver deres oplevelse tilsvarende kosmisk, og egoet er transcenderet (af transcendent - som ligger ud over erkendelsens eller erfaringens grænser, oversanselig). Det lyder da ret smukt!

Som en lille kuriositet kan nævnes, at man ifølge visse buddhistiske kilder skal være meget bevidst om valg af sin(e) seksualpartner. Ifølge disse kilder er det at være seksuelt sammen med en partner en udveksling på dybeste plan - den dybeste udveksling mellem mennesker overhovedet. Nogle fortæller, at man skal have været lovformeligt gift med vedkommende i en tidligere inkarnation - eller at man skal tilbringe et ægteskab sammen i en fremtidig tilværelse. Og mens vi er i den kuriøse afdeling. Længden på mandens penis er årsag til meget bekymring - både blandt mænd og kvinder. Men da kvindens G-punkt kun ligger ca. tre cm oppe i skeden siger det sig selv, at selv en lille penis er nok til at give kvinden orgasme, derved bekræftes ordsproget "det er ikke størrelsen, men gørelsen"!

For en vesterlænding er det nok umiddelbart nemmest at forstå tantra sex, hvis man anskuer det som at vejen er målet. Du skal ingen steder hen, du skal intet opnå - du er der allerede. Derfor indeholder tantra mange teknikker og måder, hvorpå vi kan styrke og skærpe vores sanser, således at vi kan øge vores bevidsthed og fornemmelse af at være til stede i nuet. Oversat til samleje bliver det, at vi i højere grad søger at have fokus på selve akten og nydelsen af hinanden.

Hvis vi går et skridt dybere, er formålet med tantra i det hele taget - herunder også de seksuelle ritualer - at udvide bevidstheden og styrke energien. Dette søges opnået ved at stimulere de såkaldte chakraer. Mennesket har syv åndelige centre, chakra. Hvert af disse chakra med undtagelse af det øverste, Krone-chakraet er modsatte pol af yin og yang hos mænd og kvinder. Det, der søges opnået igennem tantrasex, er at manden og kvinden udsender resonante energier og således stimulerer hinandens chakra. Som følge af at de resonante energier er i nærvær med hinanden, bliver Kundalini energien vakt.

Dette betyder, at det først mærkes som seksuel vækkelse eller stimulation af de nedre chakraer - en seksuel tændthed åndeligt og fysisk. Det er en dybereliggende form for seksualitet, der er tale om. Når de to begynder deres samvær, som enten kan være af seksuel, fysisk karakter eller blot stimulation af deres indbyrdes energier, begynder Kundalini energien nede fra rod-chakraet at løbe op igennem røgsøjlen. Den går igennem alle chakra og udmunder i Krone-chakraet som er hinsides dualitet, og to bliver til et på alle planer, deres chakra "smelter" sammen i den spirituelle/fysiske ekstase. Dette betyder, at de to oplever total orgasme med hele universet. (Sanskrit "Mahamudra") og indre oplysning, Samadhi.



Nyasa

Nyasa, der betyder at placere, at sætte på eller i, at bruge, at berøre, m.m., er gruppe metoder og praksis, som bruges i de tantriske ritualer - altså også i de seksuelle, men ikke kun der. De forekommer også i, hvad vi med moderne ord kalder afspænding og i meditation. Deres formål er at ændre krops- og bevidsthedstilstanden, så den bliver nærværende, oplevende og følsom overfor, hvad der videre sker i ritualet eller i meditationen. Det, man berører, er i første omgang kroppens forskellige dele. Det, man placerer, er eksempelvis et mantra eller en lyd på de pågældende steder.

„Bogstavelig talt er Nyasa den proces, hvor man ved berøring vitaliserer en del af kroppen eller et organ i en andens krop med en bestemt kraft. For eksempel ved at placere ild-mudraen (en måde at holde fingrene på ved berøringen) på hjerteområdet og udtale ild-mantraet ,ram` vil den indviedes hjerte blive forandret til kosmisk ild..." (citat Agehananda Bharatis).

Nyasa kan altså bestå i med hånden at „berøre" forskellige kropsdele. Det kan gøres af en selv, eller det kan gøres af ens partner eller lærer. Men det kan også gøres mentalt, ved at man tænker på de pågældende områder og nævner dem ved navn. Nyasa er også at „placere" et mantra (lyde, stavelser eller sammensætninger deraf, en remse) på forskellige kropsdele. Dette gøres mentalt, eller ved at man udtaler mantraet højt.

Elementerne, jord, vand, ild, luft og æter (rum) spiller en rolle i Nyasa. Kroppen deles op i fem områder hver med sit element. Kroppen og dens forskellige dele kan også vies til en eller flere skytsånder - ja endog - til planeter eller hellige steder. Navnet på ånden eller guden, på planeten, stedet eller elementet findes så i remsen af mantra, som man fremsiger eller gentager mentalt.

Nyasa bruges, fordi det har en virkning på krop og sind, og ikke som et tomt ritual. Nyasa er i slægt med og måske engang forgænger til Shiatsu og Akupunktur. Men hvor de to andre metoder tager udgangspunkt i den fysiske krop og dens energipunkter og hovedsagelig bruges til helbredelse, så omfatter Nyasa mere end det, idet den også indeholder metoder til „berøring" og vækning af sindets mange dimensioner bl.a. gennem chakra.

Formålet med Nyasa er at berøre og opleve de forskellige planer, at vække bevidstheden der, hvor den normalt slumrer som følge af spændinger, og det kan være så almindelige steder som i organer og muskler. Derved frigøres spændingerne, men det er kun et skridt på vejen. Formålet er at opleve, at man ikke er bundet til et bestemt bevidsthedsplan, men at man ved fuld bevidsthed kan rumme alle - og det fører til, at man indser, at ens egentlige identitet er den oplevende bevidsthed bag det hele. Den Tibetanske Dødebog fører endog dette ud over livet og ind i døden, hvor man forberedes på at indse, at man heller ikke er de fascinerende eller skræmmende planer man møder efter døden, men at også de kun er oplevelser, som man ikke behøver at blive hængende i på sin vej.

Med Nyasa, at ville bevidstgøre forskellige områder i kroppen og i sindet og forbinde dem med mantra (lyde), yantra (kraftdiagrammer) og symboler, har meget tilfælles med den måde, hvorpå et chakra bevidstgøres eller vækkes. Det enkelte chakra kan berøres i Nyasa på forskellig måde. Her er nogle af dem:
  • Gennem fysisk kontakt med kroppens kontaktområder (f.eks. i de klassiske yogastillinger).

  • Gennem toner og de finere indre lyde (det sker gennem Chakra Vajrohan, hvor man synger toner ind i de enkelte chakraer, og gennem indre Nada Yoga (lydyoga) og til en vis grad gennem en særlig slags indisk musik).

  • Mentalt gennem sindet, som har flere dimensioner, ved at nævne chakraerne ved navn, ved at placere deres kærnemantra der; og ved symboler.

  • Gennem de fem elementer, deres respektive symboler og diagrammer.

  • Gennem dyresymboler (muligvis en forbindelse tilbage til shamanismen).

  • Gennem energien, hvor også åndedrætsøvelser spiller en vigtig rolle i renselsen af energiens baner, de såkaldte Nadier. I Nyasa kontaktes de forskellige energibaners frekvenser, ved at man „placerer" bogstaver eller mantra på „lotus-bladene". Disse blade står for de energibaner, som er knyttet til det enkelte chakra.

  • Gennem „nøgler" i form af diagrammer og symboler som skaber kontakten til chakraets dybere dimensioner.




Auyrveda og sex

De seksuelle aspekter, vi finder i Ayurveda, er som vi har været omkring ovenfor et sammensurrium af Kama Sutra og Tantra. Alle tre begreber; Ayurveda, Kama Sutra og Tantra har deres oprindelse i Indien, så der er intet odiøst i, at de låner fra hinanden. Det, vi nu til dags forbinder med frisind i valg af udsmykningen af soltemplet Konarak i Indien, var ved templets opførelse ikke noget forargeligt eller på nogen måde uforeneligt med religionen. Kærlighed og erotik var simpelthen udtryk for livsglæde og frugtbarhed, og passede derfor udmærket som dekorativt element på et tempel for solen, hvorfra alt liv i sidste instans kommer.

Faktisk er der mange eksempler på, at vi mennesker langt tilbage i tiden havde et mere afslappet forhold til seksualitet og nøgenhed, end vi praktiserer nu til dags. Det at nyde sin egen og partnerens krop, nyde sin seksualitet, nyde begæret, ja ligefrem dyrke det, og ikke mindst afsætte ordentlig tid til at dyrke seksualiteten, var noget vi mennesker faktisk var langt bedre til - eksempelvis i det gamle Indien og i antikkens Grækenland.

I det gamle Grækenland var homoseksualitet helt almindelig og fuldt respekteret. Drengebørnene blev opdraget med den mulighed. Så blev Grækenland kristen, og så var det slut med frisindet. Når den kristne kirke traditionelt har været afvisende over for homoseksuel praksis, skyldes det ikke mindst, at der i Bibelen findes en række tekster, som tydeligt afviser denne praksis. Ligeledes forholder det sig med utallige andre religioner, der har (eller tolkes som om at de har) diverse påbud om, hvorledes mænd og kvinder skal opføre sig sømmeligt overfor hinanden og om at sex for sjov, altså at hengive sig til kødets lyster uden forplantning for øje, er en utilgivelig synd!

Vores søgen efter måder at dyrke sex på, der kan give vores partner og os selv maksimal nydelse, er således ikke en søgen efter noget nyt, men snarere en genopdagelse af det man kunne kalde menneskets naturlige seksualitet. Vi har tidligere formået at udfolde os seksuelt på en måde, hvor elskov, kærlighed, nydelse går op i en højere enhed. Vi har tidligere indset, at for at have et godt sexliv skal man tage sig tid hertil. Om ikke andet så da blot engang imellem. Vi har tidligere formået at se sex - ikke som isoleret, men som en del af vores kærlighedsliv - som en naturlig del af det at være menneske.

Det er da også derfor, at Ayurveda beskæftiger sig med seksualitet. Ayurveda vil gerne skabe naturligt hele, fysisk og psykisk sunde mennesker. Når vi mennesker oplever dampende, spændende, dejlig, varm og god elskov, bliver vi lykkelige, glade, ømme og strålende mennsker. Det modsatte sker, når vi har dårlig eller ingen sex. Så bliver vi modløse, triste og tvære.

Du kan læse mange forskellige fortolkninger af, hvordan Ayurveda ser på sex. Du kan finde mange opsigtsvækkende og fantasifulde forslag til samlejestillinger, øvelser mv. der ifølge disse skribenters mening er, hvad Ayurveda foreskriver for at opnå et godt sexliv. Men reelt set gør disse skribenter tingene langt mere komplicerede og indvikled,e end de behøver at være. Vejen til god sex består først og fremmest i kommunikation med ens partner. Det bedste middel mod dårlig sex er kendskab til, hvad god sex er. Mange kunne få forbedret deres sexliv ganske gevaldigt, hvis de blot turde tale med deres partner om seksuelle ønsker og behov.

Man skal dog ikke være alt for åbenhjertig. Eksempelvis har alle mennesker sexfantasier - også selv om de ikke vil indrømme det, og det er faktisk både sundt og befordrende for sexlivet. Men man skal tænke sig om, for det er ikke alle våde og frække drømme, der bør deles med kæresten eller ægtefællen, og det er ret få af sexfantasierne, vi har brug for at leve ud. Generelt er kvinder bedre til at tale om deres ønsker og behov, end mænd er, mens kvinder generelt er dårligere til at insistere på at få dem opfyldt.

Det er dog oftest mændene, der står for skud i det meste af litteraturen, om hvordan der opnås et godt sexliv. Det overodnede argument går som oftest på, at mænd primært er interesseret i at sprede deres sæd - altså sikre deres egen overlevelse, mens seksualitet for kvinder er knyttet sammen med at stifte og opforstre en familie - altså følelser. Mandens seksuelle reaktion fremkaldes af nogle urinstinkter, det er overhovedet ikke nødvendigt med nogen følelsesmæssig forbindelse til hans fysiske reaktion. For de fleste kvinder er situationen lige omvendt: de er nødt til at opleve en form for følelsesmæssig reaktion, hvis deres fysiske reaktion skal strømme frit.

Den mandlige race beskyldes således for at mangle kontakt mellem underlivet og hjernen, og skal have en kvinde til at lære sig op, hvis de vil have andet end mekanisk sex, der er blottet for sjæl og ånd. Ifølge denne del af litteraturen er det, som mænd først og fremmest bør lære, hvor lidt de ved om sex, og hvor meget kvinder kan lære dem. Mænd mangler de nerveforbindelser, som hos en kvinde integrerer hendes skød med den øvre del af hendes hjerne, forbindelser som giver mulighed for, at en højere form for bevidsthed kan strømme ind i hendes lænder under kærlighedsakten. Kun en kvinde kan træne en mands nervesystem til at transcendere sine urinstinkter og stige op mod en sand menneskelig reaktion, for kun en kvinde kan lære en mand at tage del i hendes oplevelse.

Det er dog oftest ikke kun den mandlige race, der kan drage nytte af lidt mere viden om, hvordan der opnås et godt sexliv. Mange af os har haft meget lidt seksualoplysning, da vi var børn. Skolens seksualundervisning har ofte kun rettet sig mod at lære os om forplantning og udeladt alt det lystfyldte. Mange af os har haft en blussende blufærdig lærer, som skyndte sig hen over emnet. Skolekammeraterne har måske fniset og ikke fortalt sandheden om deres erfaringer. Måske havde man dårlige elskere/elskerinder til de første erfaringer man gjorde. Måske har man vendt sig imod porno for at finde ud af, hvordan man skal begå sig. Skæve informationer, myter og forvrængede forestillinger om sex bliver ofte resultatet.

Der findes ikke nogen nem genvej til at blive et helt menneske, ligesom der heller ikke findes nogen nem genvej til at få et sprudlende sexliv. Men tager du din egen seksuallyst seriøst, og insisterer du på at udleve dit erotiske potentiale, udleve dig selv og dine lyster, ja så er du allerede et godt stykke på vej.




Soltemplet Konarak

I teksten overfor var vi kort inde på soltemplet Konarak i Indien, og det får lige et par ord mere med på vejen, da det på meget smuk måde viser, hvordan vi mennesker tidligere havde et mere naturligt forhold til seksualitet og "kødets lyster". Det, vi nu til dags forbinder med frisind i valg af udsmykningen af soltemplet Konarak i Indien, var ved templets opførelse hverken forargeligt eller på nogen måde uforeneligt med religionen. Kærlighed og erotik var simpelthen udtryk for livsglæde og frugtbarhed og passede derfor udmærket som dekorativt element på et tempel for solen, hvorfra alt liv i sidste instans kommer.

Tilblivelsen af Soltemplet er utrolig godt dokumenteret i gamle palmeblads - manuskripter fundet i landsbyerne omkring Konarak, Indien, hvor Soltemplet ligger. Manuskripterne indeholder så mange detaljerede oplysninger, at Soltemplet nu er det bedst dokumenterede monumentalbyggeri i verden fra sin periode. Man kender nu blandt andet navnene på arkitekterne og billedhuggerne. Soltemplet blev opført i årene 1245-58 af bygherre Raja Narasimha på foranledning af Kong Narasimha.

I hele sin regeringstid førte Kong Narasimha krig mod de muslimske erobrere fra Bengalen, som forsøgte at undertvinge den indiske delstat Orissa. Det lykkedes først i 1568, og Orissa forblev derfor en enklave, hvor hinduismen og dens kultur overlevede i århundreder efter, at det øvrige Nordindien var faldet for Islams hære. Soltemplets pragt og livskraft kan opfattes som kongens svar på Islams pres - et symbol på et hindu-kongedømmes vilje til at slås for sin egen kultur.

Templet er bygget til solguden Surya, og det er formet som en enorm himmelsk vogn i sten, der hver dag skal føre Solen hen over himlen. Soltemplet er udformet som en vogn med syv heste spændt for - en for hver af ugens syv dage. De fleste af hestene er idag forsvundet, og der er kun et par stykker tilbage. Ned langs templet er der på hver side 12 hjul - et for hver af årets måneder. Der løber hele vejen rundt om templet - en frise fra basis op i ca.2,5 meters højde. Denne frise har tusindvis af figurer og dekorative elementer udhugget i sandsten. Motiverne er dels elefanter, krigsscener, slangemennesker og elskende par. Udsmykningen er utroligt fint og detaljeret udført. Selv indeni hjulnavet har man fået plads til en kampscene med en krigselefant, og i egerne er der anbragt elskende par.

Da Soltemplet blev bygget, fandtes i det østlige Indien en sekt, som kaldes Sahajiya. Dens syn var, at sex ikke skulle undertrykkes, som nogle asketiske yoga-retninger foreskriver. Det sidste er nok også den mest almindelige holdning i Indien i dag. Men tilhængerne af Sahajiya-læren var imod enhver form for officiel religion og imod askese. I stedet for at undertrykke naturlige behov som sult og sex, skulle man hellere bruge dem som midler til at opnå højere erkendelse.

Sektens tilhængere forsøgte at sublimere sex og kærlighed til en åndelig ekstase. Dvs. det drejede sig ikke om at opnå orgasme, men netop om at undgå det i en kontrolleret dyrkelse af sex, hvor man forsøgte at fastholde erotikkens følelsesmæssige højdepunkter så længe som muligt. Herved blev menneskelig kærlighed, der begynder som kødeligt begær, langsomt forvandlet til guddommelig kærlighed.





Læs Kama Sutra online

I NetSpirits online bibliotek er samlet nogle af de forskellige bøger som vi refererer til rundt omkring på NetSpirit. Formålet med dette bibliotek er først og fremmest at være medvirkende til udbredelsen af disse fantastiske tekster. Sekundært er det et led i vores bestræbelser på at levere viden og ikke holdninger. Det kan således i forskellige sammenhæng være rart at kunne gå direkte ned i kildeteksterne og se hvad der egentlig står i disse.

Læs Kama Sutra online og gratis




Medicinske traditioner i Indien

I dagens Indien trives mange forskellige tilgange til diagnosticering og behandling af sygdomme side om side. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der både plads til og behov for disse alternativer. Ayurveda, vestlig medicin og lægekunst, homøopati, Unani (de indiske muslimers system), Siddha - systemet og diverse mere eller mindre magiske behandlingsformer eksisterer side om side.

I virkeligheden er de forskellige medicinsystemer bestemt ikke hermetisk lukkede for hinanden. Eksempelvis benyttes i den vestlige lægevidenskab, utallige lægemidler, som er optaget fra fremmede kulturer, og nogle af dem kommer fra indisk medicin. Omvendt er de indiske systemer langt bedre i stand til at optage nye påvirkninger, end vores medicin er, fordi de indiske systemer hviler på nogle meget abstrakte principper. I Indien ses udførelse af moderne vestlig lægevidenskab, udført side om side med salg af amuletter, fremstilling af urtemedicin, og mange andre tilgange til et helbredsmæssigt godt og mentalt lykkeligt liv.



Det er vigtig at være opmærksom på, at ayurvedisk medicin i dag meget ofte er radikalt forskellig fra den ayurvediske medicin, der blev benyttet for tre tusind år siden. Grundprincipperne er de samme. Baggrunden er stadig, at alt, hvad mennesket foretager sig, bør bidrage til at opretholde ligevægten mellem de tre principper: Ild (Pitta), vand (Kapha) og luft (Vata). Men disse grundprincipper kan gives helt forskelligt indhold, og det har forårsaget en ret stor regional variation i ayurvedisk medicin. En ayurvedisk læge i en del af Indien vil måske behandle en sygdom med helt andre mediciner end en ayurvedisk læge i en anden del af Indien - men princippet om balance i organismen er det samme.

Det kan nævnes, at de to indiske medicinsystemer - Unani og Siddha - er baseret på ganske samme grundprincipper ,som den ayurvediske medicin: D.v.s. at balancen mellem de grundlæggende elementer skal opretholdes. Siddha er et naturmedicinsk system, der er dominerende i den sydlige del af Indien. Her anlægges en helhedsopfattelse af mennesket, idet et menneske bliver set som et mikrokosmos. Målet er at opnå udødelighed. Unani er de indiske muslimers system, og hvis læger kaldes hakim. Unani blev indført af de muslimske herskere. Det er den græske lægekunst, som araberne overtog og videreudviklede.




Åndemageren

De gamle vediske tekster, som danner grundlaget for Ayurveda, opregner mange forskellige årsager til sygdom. Den kan f.eks. skyldes sort magi eller onde ånder, og imod den slags hjælper urtemedicin ikke; her må man tage magiske midler i anvendelse. Mantraer, trylleformularer kan drive de onde, overnaturlige magter ud, hvis de anvendes rigtigt. De mænd, som kan kunsten at vælge det rigtige mantra, kaldes for Mantrik'er eller Rishi'er (Sanskrit). En Rishi er en hellig vismand – en mester – som er kanal for inspiration og visdom fra endnu højere intelligenser. Ordet benyttes ofte i mere udvidet betydning om mange vismænd og lærere i Indien.

Det er et erhverv, som er åbent for enhver, som føler sig kaldet til det, uanset religion og afstamning. Vi har her et fænomen, som er et af de få kulturtræk, som er fælles for alle de mange forskellige befolkningsgrupper i Indien. Der findes ingen landsby i Indien, som ikke har en sådan mantrik, og det gælder både for stammefolk og hinduer. Muslimer bruger også mantra-kunsten, og mange mantrik'er er muslimer. Patienten bliver spurgt, hvor han befandt sig, da han først mærkede sygdommen, og magikeren prøver at finde ud af, fra hvilket verdenshjørne den onde ånd har angrebet patienten. Han lader så patienten vende front mod den retning og driver ånden tilbage den vej, den kom fra.

l landsbyerne ved alle, hvor mantrik'en bor. men i storbyerne må han annoncere. Adskillige af de annoncer, man kan se i Indiske aviser og rundt omkring på husvægge mv., er opsat af magikere, som tilbyder at hjælpe imod enhver overnaturlig indflydelse:

Mantraer læses imod alle slags onde indflydelser fra planeterne, også onde indflydelser på børn,
besværligheder forårsage! af onde ånder, fortryllelser, opsætsige ånder, såvel som imod feber,
hovedpine, mavepine, og kvindesygdomme som for stærk menstruation, og giftige insekter.
Konsultation mellem 6-9 formiddag og 5-8 om eftermiddagen.


Udover mantraer tegner mantrik'en magiske diagrammer og giver patienten beskyttende amuletter. Han kan også råde patienten med hensyn til, hvilke guder han bør anråbe om hjælp mod de onde ånder. Det er tit mantrik'en, som først bliver bedt om hjælp, og først når han må give op, går inderen til den traditionelle læge. Kan han heller ikke gøre noget, så konsulteres til sidst den vestligt uddannede læge, hvis der er råd til det.

Både mantrik'er, traditionelle læger og patienterne har klare forestillinger om. hvad de forskellige midler mod sygdom er bedst til. Det er en udbredt forestilling, at magikeren er bedst til at kurere psykiske lidelser. Den traditionelle læge afviser som regel også at udføre kirurgiske indgreb og henviser patienter, som har behov for kirurgi, til hospitaler eller moderne læger.




Mantraer

Da vi ovenfor nævner begrebet mantraer, skønnes det relevant kort at omtale, hvad et mantra egentlig er for en størrelse. Et mantra er en (religiøs) sætning eller en lyd, man gentager for at opnå en bestemt tilstand. Normalt bruges det til at opnå gode sjælelige tilstande. Man kan have gode og mindre gode mantraer. Hvis man bliver ved med at gentage en sætning eller en forestilling om, hvordan man er som menneske, så skal det nok ende med at passe. På denne måde er mantra og skæbnebegrebet tæt knyttet til hinanden.

Det mest kendte mantra, som nok er oplevet af de fleste, er, når en hellige person sidder og mediterer og "brummer lidt for sig selv." Det, vedkommende som oftest siger, er OM eller AUM - lyden betragtes som den mystiske vibration og bruges som et helligt mantra. Til at hjælpe med at holde styr på sine mantraer kan benyttes en såkaldt Mala, som er en perlekrans med 108 perler. Perlerne kan være fremstillet af træ, sten, krystaller og meget andet. Hvis du undrer dig over, hvorfor en mala skal bestå af 108 perler, så skyldes det, at ifølge blandt andet hinduismen består Universet af i alt 108 elementer. Tallet 108 symboliserer således Universet.

Malaen er nært beslægtet med rosenkrantsen, der benyttes indenfor den katolske kirke. I den katolske kirke benyttes rosenkransen til rent praktisk at holde rede på bønnen. Som regel består en rosenkrans af 50 perler og et kors. Perlerne kan være inddelt i grupper på ti, adskilt af en større perle, og ofte er der også 5 perler (1 + 3 + 1), som hænger ned fra kransen. Rosenkransen er en meditativ bøn, for i hvert led ("decade" bestående af ti perler), fordyber man sig i et af troens mysterier. Når katolikker beder, er rosenkransen således et hjælperedskab, der sammen med de mange gentagelser hjælper sindet med at falde til ro og lytte til Gud.

Der er ligefrem opstillet regler for, hvordan man bør bede ved hjælp af rosenkransen. Denne bøn kaldes for Rosenkransbønnen og består af: Korsets tegn - Ved krusifikset: Den apostoliske trosbekedelse - Ved hver af de store perler: Fader vor - Ved hver af de små perler: Hill dig, Maria - Efter hver dekade, før Fader vor: Ære være.

Når hinduister eller buddhister benytter en Mala, har den grundlæggende samme formål som en rosenkrans - nemlig at få ro på tankerne og holde fokus. Ved meditation kan det være et problem, både hvis man har for meget og for lidt energi. Hvis man har for lidt, risikerer man at falde i søvn under meditationen. Hvis man har for meget, har tankerne tendens til at vandre afsted. Derfor benyttes en Mala ofte som en hjælperedskab til at holde fokus på det, der mediteres over og samtidig sikre en kontinuitet i tankernes udvikling.

En Mala kan bæres som en halskæde, og man kan sagtens opleve hellige personer, der har op til flere malaer omkring såvel halsen som armene. Nogle af dem, der bærer deres mala omkring halsen, fortæller, at de ved at "fingere lidt med den" opnår en stor sjælefred, den bliver hurtig "ens ven", som man benytter til at få styr på sine tanker - ens "anker" om man vil. Den traditionelle måde at benytte Malaen på er dog på samme måde som ved rosenkransen at holde den i højre hånd.

Man kan enten vælge at have Malaen hængende på pegefingeren og benytte tommeltotten til at rotere Malaen med en perle ad gangen ind imod en selv. Eller man kan vælge andre måder at holde Malaen på. Reelt set eksisterer der ikke stringente regler for, hvordan den skal holdes. De forskrifter, man oftest støder på, er at det bør være i højre hånd, og perlerne skal skubbes ind imod ens egen person. Kigger du lidt efter, vil du opdage, at der findes rigtig mange måder, man kan bære en Mala eller en rosenkrans for den sags skyld.


Diagnosticering af sygdomme

Også måderne, hvorpå sygdomme diagnosticeres af den ayurvediske læges, er anderledes, end hvad der normalt forbindes med sygdomsdiagnosticering i den vestlige verden. Den ayurvediske doktor vil se på din puls, farver, legemstemperatur, kropsbygning, fordøjelsesmønster, fødeindtag etc. for at bestemme, hvordan din score fordeler sig på de tre doshatyper; Vata, Pitta og Kapha. Patientens afføring giver også oplysning om, hvilket element der har domineret i fordøjelsesprocessen, og lægen spørger derfor som regel om afføringens beskaffenhed. Alt, hvad den ayurvediske læge foretager sig i diagnosticeringen, sker ud fra at bestemme, om de tre doshaer er i indbyrdes balance.

En af den ayurvediske læges vigtigste diagnose-midler er at tage pulsen. Ifølge indisk medicin har mennesket flere forskellige pulse, som alle skal registreres og sammenlignes, før man kan udtale sig om diagnosen. Dels er der antallet af hjerteslag i minuttet, dels kan man finde en puls, som består af længere serier af hjerteslag, og endelig kan man registrere forskellen i den puls, der måles på arterier, og den der måles på vener. Det siges, at det kræver lang tids træning at lære at registrere disse ting. Grunden til, at puls-diagnose spiller så stor en rolle i indisk medicin, er, at inderne ikke var klar over hjernens betydning, men mente at hjertet var forstandens sæde. Det samme mente de gamle ægyptere, og derfor balsamerede de omhyggeligt den afdødes hjerte, men kasserede hjernen.


Behandling af sygdomme

Vi har forskellige steder i dette kursus været omkring forskellige måder, hvorpå Ayurveda søger at behandle sygdomme. Og det er da ganske nemt at blive forvirreret på et højere plan. For behandlingen kan strække sig over så vidt forskellige områder som foreskrivelse af en madplan, påbud om at dyrke yoga, påbud om at recitere forskellige mantraer, påbud om at gå regelmæssigt til massage og meget andet.

Det er ganske naturligt, at man hurtig kan blive forvirret og derfor søger efter bestemte regler, man skal følge for at leve op til ayurveda filosofien og hermed forhindre sygdomme, alternativt kurere allerede opståede sygdomme, samt få et godt liv både fysisk og mentalt. Denne forvirring søger mange at profitere på ved at lave netop sådanne foreskrifter og/eller sælge forskellige produkter (krydderier, kogebøger etc.), som de postulerer retter sig imod de forskellige dosha-typer.

Der hvor traditionel lægevidenskab og det spirituelle syn på sundhed (herunder blandt andet begrebet Ayurveda) især adskiller sig fra hinanden er; at spirituelt set er alting en del af en større helhed. Den holistiske opfattelse er, at kun når alle dele af mennesket - kroppen, intellektet, følelserne og ånden - er i ligevægt, kan man tale om fuldkommen sundhed. Opmærksomheden er rettet mod forebyggende pleje, naturlige behandlinger og det enkelte menneskes ansvar for sit eget helbred. Når man ud fra denne synsvinkel kigger på sygdomme, stiller man spørgsmålet; Hvorfor har kroppen valgt at reagere, som den gør? Mere end man stiller spørgsmålet "Hvad kan vi gøre ved det her?

Man kan sige, at de alternative behandlere generelt set respekterer de traditionelt lægeuddannede en del mere end omvendt. Dette bygger som regel på den udbredte misforståelse, der hersker indenfor den traditionelle lægeverden, at "alternative mennesker" hverken forstår eller anerkender den traditionelle lægebehandling. Dette forholder sig dog ingenlunde således. Indgangsvinklen er ikke, at kroppens uendelige kompleksitet er udtryk for en visdom, der overstiger den menneskelige fatteevne. Slet ikke. Også spirituelle mennesker tror på, at man hele tiden lærer nyt om kroppens funktionsmåde, og hele tiden bliver bedre til at forstå og helbrede sygdomme.

Spirituelt orienterede mennesker prøver blot hovedsagelig at dreje udviklingen hen imod, at den enkelte celle som oftest har evnen til at kunne helbrede sig selv. Hvis vi giver cellerne de bedst mulige betingelser, kan de helbrede sig selv. Og her gås imod hovedretningen indenfor den etablerede lægevidenskab, der er sponsoreret af medicinfabrikker, som naturligvis har profitmæssig interesse i at forskningen hovedsagelig beskæftiger sig med, hvorledes medicin kan stimulere eller hæmme cellernes funktioner.

Inderne står i dag i den heldige situation, at de kan vælge mellem mange strategier til sygdomsbekæmpelse. Det er klart en fordel, at psykiske problemer kan behandles af en person der, som landsbymagikeren, kender patienten og hans miljø godt. Det er endda muligt, at den omstændighed bevirker en mere effektiv behandling af psykiske problemer, end den vestlige psykiatri gør, selvom det naturligvis er svært at veje de to systemer op mod hinanden.

Som vi var inde på i gennemgangen af forskellen mellem den vestlige og den østlige måde at anskue verden på, har de to tænkemåder, deres styrker såvel som deres svagheder. Og vi var omkring, at den største svaghed opstår, hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. På samme måde gælder det, når vi kigger på de mange forskellige tilgange til at få et bedre liv såvel helbredsmæssigt som mentalt. Det er frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af de forskellige fremgangsmåder.




Ayurveda og årstiderne

Ifølge Ayurveda har hver årstid sine karakteristika, som menneskene må indstille deres levevis efter.

Inderne deler året op i seks årstider (ritus), der hver strækker sig over to måneder (masas). Den første halvdel af året, der består af de første tre ritus, kaldes Aadaan kaal, og den anden halvdel af året kaldes Visarga kaal . Året deles således i to halvdele, med regntid, efterår og vinter i den ene, i hvilken solen bevæger sig mod syd. Det er den våde og kolde årstid, l den periode dominerer månen, og dens stråler giver saft til planterne, som derfor vokser.

Den anden halvdel af året består af frostperioden, foråret, og sommeren. I den periode bevæger solen sig mod nord, og årstiden er præget af varme, tørke og blæst. Solen og blæsten virker udtørrende på planterne og trækker deres saft ud. Dette kosmiske helhedssyns er afgørende for, hvilken mad der er bedst at spise på forskellige årstider, og hvilken medicin der skal ordineres.


Ritu
(Sæson)

Maas
(Måneder)

Tidspunkt

Rasa (Smag) og
Dosha dominans

Aadaan kaal (Uttarayan) (Northeren Solastice)

Sishira

Magha

Starter midt i januar

Frosttid
(Ophobning af saft (slim))

Tikta (bitter)
Kapha er stærk
Phalguna Slutter midt i marts

Vasanta

Chaitra Starter midt i marts

Forår
(Slimsygdomme)

Kashaya (sammentrækkende)
Pitta er stærk

Baisakh

Slutter midt i maj

Grishma

Jyeshtha Starter midt i maj

Sommer
(Ophobning af luft)

Kattu (skarp)
Pitta er stærk
Aashadha

Slutter midt i juli

Visarga kaal (Dakshinayaan) (Southeren Solastice)

Varsha

Shravan Starter midt i juli

Regntid
(Ophobning af galde)
(Problemer med luft)

Amala (sur)
Vata er stærk

Bhadrapada

Slutter midt i september

Sharat

Aashvin Starter midt i september

Efterår
(Galdesygdomme)

Lavan (salt)
Vata er stærk
Kartika Slutter midt i november

Hemant

Margshirsha Starter midt i novemeber

Vinter
(Ophobning af saft (slim))

Madhura (sød)
Kapha er stærk
Pausha Slutter midt i januar


Til hver årstid svarer en rasa, en smag: sur, salt, sød, bitter, sammentrækkende og skarp. I tabellen vises, hvorledes rasaerne fordeles på årstiderne, og hvilke forrykkelser i balancen mellem de tre elementer de forvolder. Planternes rasa eller smagssafter består af vand, som i forskellige forhold er blandet med ild og luft, hvorved smagens forskelligheder opstår. Hver af disse rasaer eller smagsstoffer giver bestemte forstyrrelser i balancen mellem de tre elementer, og derfor har hver årstid sine karakteristiske sygdomme.

Begrebet rasa spiller en stor rolle i indisk kultur, og det går igen i mange andre sammenhænge. Det er afgørende for, hvilken type musik og hvilken slags skala der egner sig til hver årstid og til de forskellige tidspunkter på døgnet. Rasa-begrebet er et regulerende princip i den gamle hinduistiske dramatik og i klassisk dans, og bruges også i poesien. Baggrunden er, at alt hvad mennesket foretager sig bør bidrage til at opretholde ligevægten mellem de tre principper: Ild, vand og luft.

Ordet Rasa er sanskrit og har rigtig mange betydninger. Det kan betyde smag, duft, kærlighed, fornøjelse, glæde, skønhed og meget andet. Det bør ikke forveksles med det latinske ord Rase, der betyder ren eller uplettet. De to halvdele, som året opdeles i, hedder Kala (Tid) - endnu et sanskrit ord. Den første halvdel af året benævnes Aadaan kaal, hvor Aadaan betyder, at noget går væk, bliver taget fra en. Den anden halvdel af året benævnes Visarga kaal, og ordet Visarga betyder, at noget bliver givet, at modtage.

I Aadaan kaal perioden bevæger solen sig mod nord, og årstiden er præget af varme, tørke og blæst. Solen og blæsten virker udtørrende på planterne og trækker deres saft ud. Dette udtrykkes undertiden som, at solen tager noget styrke fra mennesket. I Visarga kaal giver solen derimod styrke til mennsket. Månen er mere magtfuld, og dens stråler giver saft til planterne, som derfor vokser. Jorden køles ned på grund af skyer, regn og kolde vinde.


Forår - Sommer - Efterår - Vinter





Kom godt i gang

Ayurveda er et fantastisk begreb! Det er et ældgammelt helbredelsessystem, der har været i udvikling igennem årtusinder, og som sådan indeholder det utrolig megen visdom om, hvorledes vi mennesker kan opnå et langt lykkeligt liv og et vedvarende godt helbred. Men Ayurveda er også et kompleks begreb, der ikke indeholder stringente forskrifter, regler og fremgangsmåder. Derfor ses ofte at mange kaster sig ud i praktiseren af begrebet med stor begejstring, men hurtig går træt i alt for komplekse madplaner eller andre indviklede forskrifter for, hvorledes de kan leve deres liv i overensstemmelse med Ayurveda filosofien.

Men det behøver slet ikke være svært! Har du læst ovenstående er du allerede godt på vej. Du har fået en forståelse for, hvad Ayurveda egentlig går ud på, og du har fået redskaberne til at finde ud af, hvilken Dosha-type du er. Her følger nogle ganske nemme ideer til, hvorledes du enkelt og hurtigt kan komme godt i gang med at leve efter Ayurveda forskrifterne. Det er egentlig ganske simple leveregler, men ikke desto mindre essensen i Ayurveda.





Tænk logisk og tro på din egen logik


Verden er fyldt med såkaldte eksperter, som gerne vil fortælle dig alt muligt om, hvad du skal gå i af tøj, hvad du skal spise, hvordan og hvornår du skal spise det etc. I det hele taget skorter det ikke på eksperter! Men der er kun en ekspert i dit liv, og det er dig!

Tillad dig selv at være det unikke, store menneske du nu engang er født til at være. Tillad dig at tro på din egen sunde dømmekraft. Tillad dig dine meningers mod. Ayurveda er en filosofi, der søger at sikre mennsker et langt liv med godt helbred og godt humør. Og reelt set behøver du slet ikke dette begreb til at fortælle dig, hvad der er godt for dig. Du ved udemærket godt selv, om det ene eller det andet er godt for dig, når du skelner til din smag, dine præferencer, din økonomi, dine lyster etc. Du rummer svarene i dig selv. Gå eventuelt tilbage til øvelsen i at udvikle din intiution og gennemgå den igen.


Spis sundt


Ganske vist opstiller Ayurveda diverse forskrifter om, hvad de forskellige dosha-typer bør indtage af føde, men overordnet disse betragtninger hersker princippet om, at det først og fremmest er vigtig at have en generel sund indstilling til, hvilken kost du kommer i munden. Og her gælder princippet om, at kosten bør være så naturlig som overhovedet mulig. Altså helst ingen sprøjtemidler, ingen kunstige smags- og farvestoffer, ingen konserveringsmidler etc.

Dette er meget lettere at overholde, hvis man eksempelvis bor i Indien. Her er det ikke så udbredt at have et køleskab, hvorfor det meste mad indkøbes frisk, hver eneste dag på de lokale markeder. For en vesterlænding kan udbuddet af fødevarer på sådanne markeder være endog også lidt for frisk!, da vi her ser diverse dyr, som endnu ikke er aflivet, da de holder sig mere friske ved at blive holdt mere eller mindre i live. Skønt dette kan forekomme både barskt og tenderende til dyremishandling, er pointen den samme. Der på markederne er der tilgang til helt friske madvarer.

For en vesterlænding, der traditionelt mere handler i butikker end på markeder, er hovedparten af de madvarer, der tilbydes i en helt anden kategori, end dem vi finder på markeder. Varerne i butikkerne er propfyldte med alskens dårligdom, og det kan blot gøre enhver i dårlig humør at gå nærmere ind i diskussionen om, hvorfor det er således og hvad for kunstige ting, der reelt er proppet i madvarerne for at få dem til at se indbydende ud og holde sig i længere tid, end godt er. For slet ikke at tale om den kvalitet af råvarer (tænk på burhøns, tænk på at alle dyrenes indvolde bliver udnyttet!) som reelt benyttes, og som før de bliver udsat for forarbejdning, for de fleste menneskers vedkommende ville blive dømt uegnet til menneskeføde.

Så problemet for de fleste vesterlændinge er reelt nok. Hovedparten af de madvarer, der tilbydes, ved vi godt ikke er gode for os, men dels er det møgbesværligt at halse i helsekostbutikker mv. og dels er økologiske og biodynamiske madvarer også ganske dyre. Mange bliver inspireret af Ayurveda og kaster sig hovedkuls ud i at "leve et sundt liv i overensstemmelse med kroppens naturlige behov", men de fleste vender hurtig tilbage til den gængse mad - ganske enkelt fordi det er besværligt og omkostningskrævende at leve efter disse forskrifter.

Så hvad gør man, hvis man gerne vil spise sundt?

Jo, man kan starte med at frasortere de helt åbenlyse dårligdomme. Der findes en regel, der hedder, at man med 10% af indsatsen ofte kan opnå 90% af resultatet - og denne regel gælder bestemt indenfor kostvaner. Tag og frasorter de 10% af dine madvarer, som du helt åbenlyst godt ved er usunde. Her taler vi altså ikke om, at du vælger økologisk mælk fremfor almindelig mælk! Vi taler om, at du frasorterer de 10% af dine madvaner, som indeholder flest dårligdomme. Gør du dette, er du allerede godt på vej.


Planlæg!


Hvis vi nu fortæller dig, at du bør købe en kummefryser, hvis du ikke ejer en sådan i forvejen, fordi du herved kan spare en formue i dit madbudget, tror du så på, at dette råd har noget som helst at gøre med Ayurveda? Det har det faktisk i ret høj grad. At planlægge dit liv er essentielt i bestræbelserne på at bekæmpe stress og i at føle, at du til en vis grad er kaptajnen ombord på dit eget skib.

Ovenfor var vi inde på, hvad du kunne gøre for at få en sundere kost. I forlængelse heraf kunne du jo tænke lidt over, hvorfor i alverden det sker, at du spiser usundt engang imellem. Hvis du ligner andre mennesker ,er et af hovedproblemerne, at du ikke kan finde tiden til at lave ordentlig mad. At du står og bliver småsulten og så falder for fristelsen til eksempelvis lidt fastfood.

Men hvad nu hvis du lavede eksempelvis en sund suppe? Tog dig tiden til det. Nød processen og hyggede dig med det. Og så samtidig lavede en kæmpe portion. Altså gangede opskriften en 5 gange. Så kunne du fryse din suppe ned og ville herefter have mulighed for hurtig at optø din helt egen nærende sunde suppe 5- gange det næste års tid, eller hvor lang tid sådan noget nu kan holde sig i en fryser.

Pointen er blot, at du med lidt planlægning kan gøre livet både nemmere, men også billigere. Så overvej hvad det er for principper, vi har været omkring i kurset. Overvej hvad det er, som Ayurveda begrebet gerne vil have dig til at gøre. Og overvej derefter hvordan du med lidt planlægning rent faktisk sagtens kan leve op til mange Ayurveda anvisninger uden de store problemer. Det er ikke hvem du er lige nu, eller hvordan dine madindkøb tidligere har været, der betyder noget. Det er hvem du gerne vil være. Det er et faktum, at næsten alle rige mennesker hverken er særlig talentfulde, uddannede, charmerende eller flotte. De bliver ganske simpelt rige, fordi de VIL være rige. Uden et mål er det svært at score.


Husk på at du er en unik del af en helhed!


Og sidst, men bestemt ikke mindst så husk på, at du er en unik del af en helhed. Medbestemmende til om du får et godt liv, ved godt helbred og mange lykkelige og glædelige stunder, er din omverden. Har du et godt job, har du økonomisk sikkerhed, har du gode venner - ja så har du også meget større chancer for at bevare dit humør og dit helbred. Vær opmærksom på at vesterlændinge traditionelt anskuer sig selv som en isoleret del, som verdens centrum, mens en østerlænding ser sig selv som en del af verden. Vær opmærksom på at din person og dit liv i allerhøjeste grad er påvirket af din omverden, og at du ganske enkelt ikke selv kan bestemme dit eget humør, men at dette påvirkes af de utallige påvirkninger du dagligt udsættes for.

I jo højere grad du tror, du helt selv bestemmer over dit humør og din almene helbredstilstand såvel fysisk som mentalt, jo større sandsynlighed er der for, at du overhovedet ikke gør det. Du er en unik del af en helhed. Anskue derfor dine venner, din familie, ja kort sagt alt det, som er omkring dig, som noget, der påvirker din fysiske og mentale sundhed og lug derefter ud i de påvirkninger, som du kan mærke, ikke er gode for dig og plej ekstra meget de påvirkninger, som du kan mærke er gode for dig.




Det er håbet, at du er ved at få en dybere forståelse for begrebet Ayurveda. De rette handlemåder, der foreskrives i begrebet, er uløseligt knyttet sammen med den kontekst, hvori begrebet er opstået. Når begrebet Ayurveda fremkommer med forskellige anbefalinger til, hvorledes et menneske kan opnå fysisk såvel som psykisk sundhed, er det vigtigt at filtrere disse forskrifter igennem en viden om, hvorfor og hvordan disse anbefalinger er opstået.

Denne tankegang kunne anfægtes ved at anlægge den anskuelsesmåde, at begrebet Ayurveda rummede almen universelle gyldige sandheder og indsigter og således ikke skal anskues ud fra den kontekst, hvori det er opstået. Ud fra denne tankegang er Ayurveda således ikke et menneskeskabt begreb, men noget der er givet til mennesket fra højere instans. Hvilket kan relateres til ovenstående gennemgang af de mange forskellige hellige hindu-skrifter. I hinduismen skelner man, som nævnt, mellem de tekster, som er blevet åbenbarede og derfor ikke er skabt af mennesker - og så de menneskeskabte tekster.

I nærværende gennemgang af begrebet Ayurveda anlægges den synsvinkel, at Ayurveda er menneskeskabt og derfor er influeret af den kontekst, hvori det er opstået og udviklet. Det anses således for væsentligt, at udøvere af Ayurveda er bekendt med hovedtræk i Indiens historiske udvikling, kender lidt til hinduismen, kastesystemet, ideen om genfødsler og herunder ideen om, at dårlig karma fører til en dårlig genfødsel i næste liv, og god karma fører til en god genfødsel i næste liv etc. Der er i nærværende kapitel søgt at give en overordnet indsigt i disse begreber, og ønsker du at praktisere Ayurveda, kan det anbefales, at du eksempelvis benytter NetSpirit til at få en dybere viden omkring disse emner.

Ayurveda er en filosofi, mere end det er et konkret begreb. De enkelte anbefalinger til den rette handlemåde, den rigtige spise etcetera, som Ayurveda kommer med, står meget sjældent alene og uanfægtet. Ayurveda kan sammenlignes med et træ, der vokser, sætter nye grene og skud, uden at blive beskåret. Ayurveda har således beholdt sin styrke igennem mange århundreder ved sin pluralitet og en stadig evne til optage nye elementer i sig.