Ayurveda
Ayurveda (Ayur Veda, indisk), betyder Livets videnskab og er et naturmedicinsk behandlingsprogram, der opstod i Indien for omkring 4000 år siden. Målet for Ayurveda er at skabe et sundt legeme og et sundt sind, altså en holistisk tankegang, der i modsætning til den vestlige opdeling af videnskaberne, søger at integrere de mange forskellige såvel fysiske som psykiske årsager til at vi mennesker kommer i ubalance og bliver syge.Ayurveda er baseret på urteterapi, kostterapi, og en livlærdom, der har til formål at erkende sjælens egenskaber bl.a. ved hjælp af meditation og yoga. Behandlingen af en lidelse sker derfor foruden fysisk og medicinsk også ved at blive bevidst om personlighedens selvdestruktive tanker, der har skabt lidelsen i det fysiske legme.
Styrken ved Ayurveda er paradoksalt nok også dets svaghed. Idet begrebet søger at inddrage mange forskellige overvejelser og femgangsmåder i dets søgen efter at frembringe raske mennesker i såvel fysisk som psykisk forstand, er dets afgrænsninger lidt svævende og de fremgangsmåder, der foreskrives talrige og inddrager såvel ens kost, sexliv, og samspil med familie, venner etc. Men dette er set ud fra den vestlige tankegang, hvor vi er opdraget til at der skal være systematik, afgrænsning og klare fremgangsmåder. For en østerlænding er det et langt mindre problem at begrebet forholder sig holistisk til forbyggelse og kurering af sygdomme og lidelser af såvel fysisk som psykisk art.
De tre hovedtilgange
For at forstå begrebet ayurveda, kigger vi indledningsvis dels på hvilke delelementer begrebet rummer, samt lidt på forskellen mellem den vestlige og den østlige tankegang. Begge dele er nødvendige for reelt at få en forståelse for ayurveda, der mere er en filosofi, end det er et konkret helbredelsessystem. Hvilket jo også afsløres lidt af navnet Ayurveda, der er sanskrit og betyder livets videnskab.Vi kan finde ud af hvilke delelementer ayurveda består af, ved at kigge på de tre hovedmåder, der foreskrives til at bringe et menneske i balance igen: 1) Ændring af kost og levevis, 2) Urtepræparater, samt 3) Behandling.
Ændring af kost og levevis
Ayurveda har som nævnt en holistisk tilgangsvinkel til sundhed. Dette betyder at der ikke skelnes mellem de forskellige tilgange til at forebygge og helbrede sygdomme. Alt ses som afhængig af hinanden. Ayurveda erkender at psykiske mønstre og problemer er roden til, at mange fysiske sygdomme opstår. Men der huskes også på at dårlig mad og drikke, ikke blot giver kroppen utilstrækkeligt med næringsstoffer, men de genererer og ødelægger også de biokemiske processer i kroppen. Når næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte, medicinrester etc. svækkes cellernes funktion, og dermed hæmmes organer.Ikke overraskende er det første delbegreb som Ayurveda således består af, det som vi kan kalde sund kostvejledning. Vi behøver ikke pakke det ind i diverse indiske begreber. Det er slet og ret, ganske almindelig gammeldags snusfornuft omkring at være opmærksom på hvad vi propper i munden.
Den næste måde hvorpå Ayurveda søger at forebygge og behandle sygdomme er ved sund levevis. Og her er vi måske allerede ved hovedårsagen til begrebets popularitet. For sund levevis betyder i Ayurveda sammenhænge forkælelse af krop og sind på alle de måder man overhovedet kan tænke sig. Man kan sige at det næste delområde, som Ayurveda består af dækkes af begrebet Wellness. Wellness, der direkte oversat betyder velbefindende er et begreb, der defineres ud fra hvad der giver det enkelte menneske velbefindende. Spørgsmålet om, hvad der er wellness for den enkelte afhænger derfor helt af den enkeltes individuelle krav og behov.
Det er med andre ord op til en selv at besvare spørgsmålet om, hvordan man bedst får fred i sjælen, hvilke teknikker og terapiformer, der er de rigtige, og hvad der fører til et alment forbedret velbefindende og en bedre fysisk tilstand. Heraf følger at begrebet meget hurtig kommer til at omfatte en lang række ting. Spiritualitet, kurophold, afslapning, yoga, stressovervindelse, sund ernæring etc. I sidste ende er det jo en individuel sag hvorledes man får et harmonisk liv, med fred i sjælen.
Urtepræparater
Ganske vist kalder Ayurveda selv, den anden hovedmåder, der foreskrives til at bringe et menneske i balance igen for Urtepræparater og herved vil man normalt umiddelbart forstå præparater, der er fremstillet af urter, men i prakis benyttes ikke blot urter, men tillige forskellige dele af dyr og planter, der pulverniseres. Der er her tale om ælgammel medicin, som den er blevet praktiseret i Østen i flere tusinde år. Der kigges således blot på gamle opskrifter på urte-, plante- og mineralprodukter, og hvis disse har ry for at virke, ja så benyttes de.I vesten er denne tradition for brug af gamle opskrifter på urte-, plante- og mineralprodukter, forsvundet. Dette skyldes dels kristendommen og dels den vestlige måde at askue lægevidenskaben på. Sidstnævnte kommer vi ind på nedenfor, under punktet Den vestlige kontra den østlige tankegang. Førstnævnte, at kristendommen har sit væsentlige medansvar for at denne tradition nærmest er forsvuden fra vesten skyldes at kristendommen forbandt (og stadig forbinder) denne med begrebet hekse.
Omkring år 1300 havde kristendommen fået så megen magt, at en systematisk forfølgelse af anderledes tænkende mennesker og religioner var mulig. Man anklagede folk som hekse eller kættere, hvis de afslørede kendskab til helbredelsesmetoder eller en hvilken som helst anden indsigt i naturens love og verden end den kirkeligt godkendte lære.
I ly af kirkens motiver om magt trivedes massehysteri om hekse blandt lægmand. Der var næsten ikke den årsag, der ikke kunne bruges som påskud for at udråbe hinanden som hekse. Blev husdyrene syge, mælken sur, eller slog høsten fejl, var det sikkert landsbyens særling, en handicappet eller forhadt nabokone, der havde forhekset familien ved at have kastet onde øjne eller ved at have udsagt skadelige besværgelser.
Heksene var først og fremmest bærere af en tradition af gamle medicinske principper, og en livsopfattelse hvor mennesket var stærkt knyttet til det cykliske i livet på jorden, i vækstperioden, årstiderne, månefaserne, kvindens menstruationscyklus, flod og ebbe. Der er meget der tyder på, at de har haft et godt kendskab til kroppen - især kvindekroppen og hvorledes den fungerer, både fysisk og psykisk. De har kendt til planternes vækstpladser, de levevilkår de havde behov for, hvad de indeholdt, hvordan de indvirkede på kroppen - alene og sammen med andre planter - og det rette tidspunkt at plukke dem på. De kilder vi har adgang til, beretter om en højt udviklet urtevidenskab.
Afbalancering af energierne
Den sidste måde hvorpå Ayurveda søger at forebygge og behandle sygdomme er ved afbalancering af kroppens energier. Kroppens energier, også kaldet doshaer, opdeles i 3 overordnede grupper: VATA, PITTA, KAPHA. Forholdet mellem disse energier i dig bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig. Mennesket indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning.Du er enestående, fordi du har en dosha-sammensætning, som ingen anden har. Den dosha, du fra fødslen indeholder mest af, er den, der vil præge dig mest både i balance og ubalance. Som en tommelfingerregel kan man sige, at de sygdomme, du er mest modtagelig overfor, er dem, som forbindes med den dosha, du indeholder mest af.
I det indiske verdenssyn kan en sygdom og dens årsager ikke isoleres i et enkelt individ, som vi gør. Sygdommens årsag kan være en forstyrrelse af forholdet til guderne på grund af en synd begået enten af den syge selv eller måske et forlængst afdødt familiemedlem. Der kan således være et moralsk aspekt ved sygdom. I en sådan situation kan man søge hjælp mod sygdommen ved at besøge en hellig flod eller et helligt vandfald for at afvaske synden dér.
Det behøver ikke være den syge selv, som foretager rejsen; et andet familiemedlem kan gøre det på patientens vegne. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der ikke blot plads til mange medicinsystemer. Der er også behov for dem. Derfor finder vi i Indien i dag alle strategier til bekæmpelse af sygdom repræsenteret, lige fra forhistoriens åndemanere til den moderne kirurgis tekniske mirakler.
Vata, Pitta, og Kapha
| VATA | PITTA | KAPHA |
| KROPSBYGNING | ||
| Spinkel | Medium | Kraftig |
| KROPSVÆGT | ||
| Let | Medium | Overvægtig |
| HUDTYPE | ||
| Sart, tør, kold, ru, mørk | Glat, fedtet, varm, rødlig | Sund, fedtet, kold, bleg |
| HÅR | ||
| Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt | Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet | Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt |
| TÆNDER | ||
| Udstående, store, mellemrum, fint tandkød |
Medium, bløde, sart tandkød |
Stærke, hvide, sundt tandkød |
| NÆSE | ||
| Uregelmæssig form og placering | Lang, spids, rød næsetip | Lille, rund, opstoppernæse |
| ØJNE | ||
| Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i |
Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme |
Blå Store, smukke, rolige, varme |
| NEGLE | ||
| Tørre, grove, skøre, flossede | Skarpe, fleksible, rosa, pæne | Tykke, blanke, glatte, lakeret |
| LÆBER | ||
| Tørre, sprøkkede, sort/brun tone | Rød, sensitive, gule | Glatte, blanke, blege, hvidelig |
| HAGE | ||
| Smal, kantet | Spids | Rund, dobbelt |
| KINDER | ||
| Rynkede, indsunkne | Glatte, flade | Runde, fyldige |
| HALS | ||
| Tynd, lang | Medium | Bred, foldet |
| BRYST | ||
| Fladt, indsunken | Moderate | Udvidet, rundt |
| MAVE | ||
| Tynd, flad, indsunken | Moderate | Stor, topmave |
| NAVLE | ||
| Lille, uregelmøssig, udstøende | Oval, flad | Stor, dyb, rund, udvidet |
| HOFTER | ||
| Smalle, tynde | Moderate | Kraftige, brede, |
| LED | ||
| Kolde, knagende | Moderate | Store, smurte |
| APPETIT | ||
| Uregelmøssig, sparsom, lille | Stor, uudholdelig | Langsom men regelmøssig |
| FORDØJELSE | ||
| Uregelmæssig, luft i maven | Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd | Langsom, slim dannende |
| FORETRUKKEN SMAG | ||
| Sødt, surt, salt | Sødt, bittert, skarpt | Bittert, kras, skarpt |
| TØRST | ||
| Skiftende | Meget tørstig | Lidt tørstig |
| AFFØRING | ||
| Hård | Lind | Trøg, tyk, olieret |
| FYSISK AKTIVITET | ||
| Hyperaktiv | Moderat | Langsom |
| MENTAL AKTIVITET | ||
| Hyperaktiv | Moderate | Sløv, langsom |
| FØLELSER MAN OFTE HAR | ||
| Angst, frygt, usikkerhed | Vrede, had, jalousi | Rolig, grødig, afhøngighed |
| TRO | ||
| Svingende | Ekstremist | Vedholdende |
| INTELLEKT | ||
| Hurtig, men forkert svar/reaktion | Korrekt svar/reaktion | Langsom, korrekt svar/reaktion |
| HUKOMMELSE | ||
| korttids = god, langtids = dårlig | Klar og præcis | Langsom og vedvarende |
| DRØMME | ||
| Hurtig, aktive, mange, frygtsomme | Hede, Heftige, krig, vold | Langsomme, romantiske |
| SØVN | ||
| Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed | Kort men dyb | Lang og tung |
| TALE | ||
| Hurtig, uklar, slørret | Skarp, gennemtrængende | Langsom, sløv, monotom |
| ØKONOMI | ||
| Dårlig, bruger penge på liggyldigheder | Bruger penge på luksus | Rig, god til at opspare |
| ELEMENTER | ||
| Æter og Luft | Ild og Vand | Vand og Jord |
| KVALITETER | ||
| Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar |
Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende |
Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk |
| ANSVARLIG FOR | ||
| Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet |
Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse |
Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse |
| HOVEDSÆDE | ||
| Tyktarmen | Tyndtarmen | Lungerne |
| VIRKEOMRÅDER | ||
| Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene |
Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse |
Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse |
| LIVSSTADIE | ||
| Alderdom | Teenager voksen | Barndom |
| VEJR | ||
| Efterår vinter | Sommer | Vinter forår |
| TIDSPUNKT PÅ ÅRET | ||
| Okt, nov, dec, jan | Juni, juli, aug, sept | Feb, marts, april, maj |
| TIDSPUNKT PÅ DAGEN | ||
| 02.00 - 06.00 samt 14.00 - 18.00 | 10.00 - 14.00 samt 22.00 - 02.00 | 06.00 - 10.00 samt 18.00 - 22.00 |
| I BALANCE | ||
| Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld |
Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende |
Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende |
| HVAD BALANCERER | ||
| Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie. |
Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation |
Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen |
| UDE AF BALANCE | ||
| Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker |
Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist |
Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang |
| TYPISKE PROBLEMER | ||
| Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt |
Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber |
Allergier Bihulebetændelse Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal |
| HVORFOR UBALANCE | ||
| Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress |
Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse |
For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand |
Kursus i Ayurveda
I Lær-det-selv-Ayurveda får du en let anvendelig test til bestemmelse at din egen ayurvediske konstitution foruden nyttige metoder til selvdiagnosticering og afbalancering at din konstitution. Desuden får du særlige kostplaner og forklaring på hvordan man via ayurveda forebygger mange forskellige lidelser, samt en gennemgang af de helbredsmæssige fordele ved gode seksuelle relationer. Endevidere får du en klar redegørelse for det åndelige grundlag for Ayurveda, således at dette ældgamle helbredelsessystem sættes ind i et bredt og fleksibelt perspektiv.KUN KR. 99 - LÆS MERE HER