Skip to navigation | Skip to content

 

Pilgrimsrejser

Du er her: NetSpirit - Emner - P - Pilgrimsrejser - Mount Qing Cheng

Pilgrimsrejse til Athos

Pilgrimsrejse til Ganges

Pilgrimsrejse til Jerusalem

Pilgrimsrejse til Lourdes

Pilgrimsrejse til Medjugorje

Pilgrimsrejse til Mekka

Pilgrimsrejse til Qing Cheng

Pilgrimsrejse til Rom

Pilgrimsrejse til Santiago

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3807
Online profiler 0
Online gæster 192
Åbne spørgsmål 576
Besvarede spørgsmål 2876

Almanak

Sun, 26. March 2017

Solen i dag

Solopgang:06:53
Solnedgang:19:36

Månen lige nu

Full Moon

Mount QingCheng

På bjerget QingCheng i Sichuan provinsen i sydvestkina findes 11 taoistiske templer, der beliggende spredt i skovene er et levende vidnesbyrd på, hvad taoismen egentlig er for en størrelse. Med stier på kryds og tværs, taoistiske munke, der træner Tai Chi og mediterer, turister, der fotografere på livet løs og de mange fantastiske udsigtspunkter, er QingCheng bjerget bestemt et besøg værd.

QingCheng bjerget regnes for at være det centrale udgangspunkt for taoismen. Det er som nævnt berømt for sin skønhed, men var også i århundreder omgæret af stor mystik og kendt som bjerget, hvor de "uddødelige" boede. I slutningen af de stridende staters periode (omkring 200 f.v.t.) florerede der i Kina myter om nogle mennesker, der igennem forskellige øvelser, kunne forlænge deres liv og leve meget længe.

Zhuang Zi og andre af de tidlige taoister (men ikke Lao Zi) nævner i deres tekster udødelige skabninger med magiske kræfter. Det har været diskuteret, om disse væsner var ment rent billedligt som symboler på andre ting, men nogle taoister tolkede teksterne direkte, og i hundredvis af år har taoisterne arbejdet på at opdage "udødelighedspiller" og at forlænge deres liv igennem forskellige kombinationer af åndedrætskontrol, yogalignende øvelser, meditation, specielle diæter, seksuelle øvelser og meget mere. Centralt i denne forestilling om det lange liv er ideen om livsenergien Chi.


Nogle kilder hævder, at det er fra disse mennesker, at taoismen oprindelig opstod. Det fremføres således, at disse mennesker levede for dem selv og praktiserede deres forskellige øvelser på blandt andet mount QingCheng. Hertil kom den berømte Zhang Taolin (Zhang Daoling, Zhang Tianshi) i slutningen af det østlige Han dynasti for at udbrede den taoistiske lære og grundlægge skolen "Five decalities / pecks of Rice Taoism". Navnet kommer af, at man for at blive optaget på skolen skulle betale 5 skålfulde ris. Skolen kaldes undertiden også for "Heavenly Teacher taoism", eftersom dens grundlægger og leder, Zhang Taoling, blev kaldt den himmelske lærer.

Snart florerede i hele Kina myter og historier om disse mennesker på bjerget, der trænede Tai Chi og levede til de blev meget gamle. Efter Zhang Taoling døde fortsatte stedet med at være et valfartssted for taoister, og på et tidspunkt var der over 40 taoistiske templer på bjerget. I dag resterer der 11. Halvvejs oppe af bjerget ligger Tianshi Cave (Tianshi Dong) templet og skolen, hvorfra Zhang Taoling udbredte sin lære.



World Heritage i Kina


Vil du vide mere

Dette afsnit indgår i NetSpirits sektion om pilgrimme og pilgrimsrejser. I sektionen kigger vi på, hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvorfor pilgrimsrejser foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage rejsen, etc. Til forsiden af sektionen om pilgrimme og pilgrimsrejser.

Har du lyst til at læse videre om de mange spændende steder, der findes i verden, kan det være, at NetSpirits sektion om verdens vidundere har interesse. Heri beskrives de oprindelig syv vidundere tillige med de mange andre underværker, der findes. Den kinesisk mur, Grand Canyon etc. Der findes også i sektionen en løbende afstemning om top 100 af verdens vidundere, som du er meget velkommen til at deltage i.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte hovedreligioner, har NetSpirit en kortfattet gennemgang af disse: Budhismen, Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Shamanismen.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at du kan benytte søgefunktionen øverst til højre til at søge efter indhold på NetSpirit. Og endelig henledes opmærksomheden på, at såfremt du ikke lige finder det, du søger, er du hjertelig velkommen til at stille spørgsmål i NetSpirits Spørgeforum.