Biografier
Stolte krigere, store høvdinge, betydningsfulde indianere og amerikanske generaler. Her får du en kort biografi over nogle af de mennesker, der har betydet mest i forhold til de nordamerikanske indianere og deres historie.![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Big Bear Cree 1825-1888 |
Big Foot Hunkpapa-Sioux 1825-1890 |
Big Ox Apsaroke 1830-1908 |
Black Kettle Cheyenne 1803-1868 |
Calico Oglala-Sioux 1843-1909 |
Cochise Apache 1812-1874 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Crazy Horse Lakota-Sioux 1849-1877 |
C.A. Eastman Sioux 1858-1939 |
Dull Knife Cheyenne 1845-1877 |
Eagle Elk Oglala-Sioux 1853-1911 |
Fast Thunder Oglala-Sioux 1839-1904 |
Frank Fools Crow Lakota-Sioux 1892-1989 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Gall Sioux 1840-1895 |
Geronimo Apache 1829-1909 |
Good Lance Oglala-Sioux 1846-1908 |
His Fights Oglala-Sioux 1832-1909 |
Hunts The Enemy Crown 1845-1907 |
Joseph Nez Perce 1840-1904 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Keokuk Fox, Sauks 1788-1848 |
Little Dog Brulé-Sioux Født 1848. |
Little Wolf Cheyenne 1820-1904 |
Looking Glass Nez Perce 1832-1877 |
Many Horses Oglala Sioux 1837-1913 |
Medicine Crow Mandan 1795-1837 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Old Dog Apsaroke/Crow Født ca. 1828. |
Plenty Coups Mountain Crow 1848-1932 |
Quanah Parker Comanche 1850-1911 |
Red Cloud Oglala/Brulé 1822-1909 |
Seattle See-ahth 1786-1866 |
Shot In The Hand Apsaroke Født ca. 1848 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Sitting Bull Hunkpapa Sioux 1831-1890 |
Slow Bull Oglala-Sioux 1844-1909 |
Spotted Elk Hunkpapa-Sioux 1825-1890 |
Spotted Rabbit Mountain Crow Født 1846 |
Struck By Crow Oglala-Sioux Født 1848 |
Two Leggins River Crow 1844-1924 |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Washakie Shoshones 1802-1900 |
Wet Apsaroke/Crow Født ca. 1851 |
Whitemanrunshim Mountain Crow 1855-1928 |
Wolf Lies Down Mountain Crow 1843-1910 |
Wowoka Paiute 1856-1932 |
Yellow Hawk Yanktonai-Sioux Født i 1854 |
![]() |
![]() |
||||
| Yellow Horse Yanktonai-Sioux Født i 1853 |
Pocahontas Algonquian 1595-1617 |
||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| G. A. Custer (1839-1876) |
George Crook (1829-1890) |
John Gibbon (1827-1896) |
Chivington (1821-1892) |
Marcus A. Reno (1834-1889) |
William F. Cody (1846-1917) |
Navngivning af indianerne
Indianerne gav ofte deres børn navne efter medicinhjulet, fødselstidspunktet, eller hædelser i forbindelse med fødselen. F.eks. vandrende falk, høvding ti bjørne osv. Navnerne kunne også sige noget om personligheden, men en indianer kunne godt opleve at få flere navne igennem livet. det kunne ske dersom man udførte en handling eller flere som viste nye sider af hans eller hendes personlighed.I den vestlige verden er således at efternavnet på en længst afdød forfædre bliver videregivet fra generation til generation og ved fødslen får barnet tildelt et eller flere fornavne. Skønt det i de senere år er blevet mere almindeligt for ganske almindelige mennesker at ændre dele eller hele deres navn når de når voksenalderen er det dog stadig således at langt de fleste beholder deres fødselsnavn hele livet igennem. Dette system er enkelt og det virker. Da de hvide mødte indianerne fandt de at indianernes navne var alt for lange, meget svære at udtale og huske, undertiden vulgære eller stødende i forhold til det engelske sprog - og frem for alt fandt de hvide at indianernes navne var ukristne.
Alt dette, sammenholdt med et forsøg på at assimilere indianerne ind i de hvides system og levevis gjorde at indianerne fik nye navne. Til dels kan man godt forstå de hvide idet de stødte på navne som: Flying eagle, Pipe-chief, Crazy-horse, Yellow bonnet, Afraid-of-his-enemy, Walk-in-the-water, Rain-in-the-face, Bull-all-the-time, Keeps-his-head-above-water, No-hair-on-his-tail, Bob-tail-wolf-No. 3, Kills the-one-with-the-blue-mark-in-the-centre-of-the-chin, etc.
Til en start navngav de hvide indianerne efter forgodtbefindende, uden at tage hensyn til deres stamme, geografiske opholdelsested eller familienavn. Dette gav naturligt nok hurtigt mere forvirring end afklaring idet tilhørsforhold de enkelte indianere imellem blev slettet. Der findes mange eksempler på at personer indenfor den samme familie fik tildelt helt forskellige såvel for- som efternavne. Dette var ganske vist også tilfældet da indianerne levede isoleret. Her var det enkelte indianske navn sjældent knyttet til hverken ens forfædre, eller ens forældre. Men indianerne selv vidste det jo ganske udmærket og så ikke behov for at have et navngivningssystem på samme måde som vi kender det. Der kom først rigtig rod i systemet da indianerne blev tvunget til at foretage store og lange folkevandringer og efterfølgende blev blandet i de forskellige reservater samt opsplittet ved at nogle blev sendt i skoler, forskellige opdragelsesanstalter etc.
De hvide indså efterhånden problemet og begyndte at navngive indianerne mere systematisk og nuanceret. Hvor de tidligere hovedløst have tildelt indianerne navne som: Samuel, Robert, James, Peter, Richard, etc., eller forkortelser heraf: Sam, Bob, Jim, Pete, Dick, etc., begyndte agenterne i de forskellige reservater (hvis opgave det blandt andet var at navngive indianerne) efterhånden at være lidt mere nuancerede i navngivningen. Der blev skelnet til om det oprindelige navn, som den enkelte indianer havde, kunne benyttes, eventuelt i en forkortet, eller i en angliceret udtaleform. Hvis det indianske navn var for besværligt at udtale, for langt eller på anden måde anses for uegnet blev der undertiden givet et engelsk fornavn og det indianske navn blev brugt som efternavn.
Kursus i indiansk astrologi
Vil du vide hvem du er som menneske ifølge indianske astrologi, kende din plads i Medicinhjulet og hvilke udfordringer og muligheder der ifølge indianske astrologi eksisterer for dig kan det anbefales at du prøver NetSpirit kursus i indiansk astrologi. Her lærer du om indianernes religiøsitet og spiritualitet og du får anvisninger til hvad du ifølge indiansk astrologi kan gøre for at blive et menneske i harmoni og ro med dig selv og din verden.Kun kr. 99 - Læs mere her
Høvding Seattle: Vi er en del af jorden
"Hvis vi sælger vort land, så elsk det, som vi elskede det. Tag vare på det, som vi tog vare på det. Bevar erindringen om landet, som det var, da I tog det. Og pas med al jeres styrke, ånd og hjerte på det for jeres børn."Høvding Seattles smukke tale fra 1854 er en fortrinelig måde at få et hurtigt indblik i den indianske filosofi og deres kamp for overlevelse. Du får mulighed for at læse talen i dens to hovedudgaver. Du kan vælge at læse talen online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den.
| Kun kr. 37 - Læs mere her |
Vil du vide mere
Nærværende kapitel er en del af NetSpirits sektion om de nordamerikanske indianere. I sektionen kan du læse om indianernes historie helt tilbage fra de første indianske forfærde indvandrede via Beringstrædet. Der er også et kapitel om indianernes sagn og legender. Spændende fortællinger, der blev givet videre i arv fra generation til generation og som rummer nøglen til forståelse af mange af indianernes overbevisninger. Endvidere er der et kapitel om den mørke periode i indianernes historie som indianerkrigene udgjorde. Med den voksende kolonisering og overgreb mod indianerne greb de naturligt nok til våben, men som bekendt var de ikke stærkere end den hvide mand.For at forstå hvilken nuanceret gruppe, som indianerne udgjorde, er det nyttigt at kende lidt til geografien i de områder som de udfoldede sig i. Fra Canada og Alaska i nord, over de bjergrige egne i det vestlige amerika, den flade prærie og til de frugtbare jordarealer ved østkysten af USA. Den store forskel i geografien gjorde at de forskellige indianerstammer havde helt forskellig levevis. Hvilke stammer, der egentlig fandtes (og til dels stadig findes) får du overblik over i kapitlet om de forskellige indianerstammer.
I forlængelse af hvilken stor og nuanceret befolkningsgruppe indianerne var, følger naturligt at de havde forskellige sprogstammer. Mange af disse er i dag uddøde, da kolonisterne i lange perioder, forbød indianerne at tale andet end engelsk. Men nogle er dog stadig levende, hvilket du kan læse om i kapitlet om indianernes sprog.
Da du befinder dig på NetSpirit er der naturligvis gjort en del ud af indianernes religion og spiritualitet. Mange af deres overbevisninger har rod i at vi allesammen er et med naturen og hinanden. En filosofi, der bestemt er aktuel i dag og som vi allesammen, på hver vores måde, kan lære noget fra. Du kan i kapitlet om indianeres religion og spiritualitet læse om shamanisme, medicinmænd, shamaner og religiøse ceremonier: pibeceremoni, svedehytte, visionssøgning, soldans etc.
Du har også mulighed for at læse lidt om de indianske PowWows eller læse biografier om de berømte høvdinge, indianske krigere og amerikanske generaler. Endelig har du mulighed for at stille spørgsmål om indianerne i NetSpirits spørgeforum.
Du finder her forsiden af sektionen om de nordamerikanske indianere.











.jpg)





















































