Akupressur
Akupressur er en videreudvikling af akupunktur. Ved akupressur anvendes de samme punkter og meridianer, som man ved akupunktur stikker nåle i, men ved akupressur gør man ikke brug af nåle. I stedet for nålene anvender man tommel- og pegefinger.Virkningen skulle være den samme. Et tryk med fingeren på det rigtige punkt kan øjensynligt hjælpe ved mange forskellige sygdomme og helbredsproblemer. Akupressur kan ikke blot lindre smerter. Ved akupressur kan man også påvirke organer, der ikke fungere normalt, og man kan mindske de legemlige følger af stress og angst.
I skolerne i Kina er akupressur et undervisningsfag, og der fremstilles plakater i millionoplag, der oplyser om detaljerne i metoden. En af de største fordele ved akupressur er, at enhver kan benytte den. Man behøver hverken en lægelig uddannelse eller nogen anden sundhedsuddannelse. Enhver, der forstår de enkle principper i akupressur, kan behandle sig selv, blot man kender de vigtigste hudpunkter samt behandlingsforeskrifterne. At enhver kan benytte metoden har naturligvis også den ulempe at metoden kan blive opfattet som værende useriøs.






