Skip to navigation | Skip to content

 

Vestlig astrologi

Du er her: NetSpirit - Emner - U-Å - Uranometria

Vestlig astrologi

De 12 Stjernetegn

Dit ugehoroskop

Uranometria

Himmelrummet

Er vi alene?

Big Bang teori

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3842
Online profiler 0
Online gæster 322
Åbne spørgsmål 581
Besvarede spørgsmål 2902

Almanak

Sun, 23. July 2017

Solen i dag

Solopgang:05:06
Solnedgang:21:25

Månen lige nu

Full Moon

Johann Bayers: Uranometria

Uranometria udfærdiget af Johann Bayer i 1603, er et meget smukt atlas over hele stjernehimlen som den kan ses med det blotte øje. Ikke alene er Uranometria et prægtigt stykke arbejde ved de meget præcist markerede over 1200 stjerner, men dets illustrationer af de forskellige stjernebilleder er stadig den dag i dag en udsøgt æstetisk nydelse.

Uranometria består af 51 stjernekort: En engravering for hver af de 48 konstellationer beskrevet af Ptolemy (år 85-165), to kort over himlen og som noget ret bemærkelsesværdigt, et kort over de 12 sydlige konstellationer, der først i nyere tid er blevet observeret af hollandske astrologer.

Hvert kort er forsynet med et omhyggeligt indgraveret gitter, som gør det muligt at aflæse en stjernes position med en brøkdel af en grads nøjagtighed. Bayer navngav stjernerne med græske bogstaver: den klareste stjerne i et billede blev benævnt med alfa, den næste med beta osv. Den næstklareste stjerne i Orion, Rigel, hedder således også ß orionis.


Nord- og sydhimlen

Astronomerne deler himlen op i 88 stjernebilleder, men du kan kun se halvdelen. Ligemeget hvor du end befinder dig på jorden vil halvdelen af nattehimlens stjerner befinde sig under horisonten. Derfor er nutidens stjernekort opdelt i: Den nordlige Himmel og Den sydlige Himmel. Hvis du læser stjernebilledernes navne, vil du snart opdage, at der er stor forskel på de to områder. Den nordlige himmels stjerner handler om guder og gamle græske sagn. Stjernebillederne på den sydlige himmel er opkaldt efter dyr og forskellig slags værktøj. Det kan vi bl.a. takke Johann Bayer og Nicolas Lacaille for.

Johann Bayer (1572-1625), tysk astronom, der levede i Bayern bestemte sig til at lave et atlas over hele stjernehimlen. Det er fra dette atlas at ovenstående smukke illustrationer er lånt. Johann Bayer studerede ivrigt de optegnelser, han kunne få fat i, fra opdagelsesrejsende, der havde været langt sydpå. Her kunne han se tegninger af ukendte stjernebilleder og beskrivelser af dyr, som ingen nordbo før havde set. Det førte til navne som: Paradisfuglen, Tukanen, Lille Søslange, Sværdfisken, Flyvefisken og andre. I 1605 udgav han sit værk Uranmetria. Det var verdens første atlas over hele stjernehimlen.

Nicolas Louis de Lacaille (1713-1762), fransk astronom, besluttede at han ville kortlægge alle stjernebillederne på den sydlige himmel, men han ville se dem selv. Derfor rejste han i 1752 til Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Under sit arbejde fandt Lacaille 14 ukendte stjernebilleder, som han opkaldte efter nogle af videnskabens og kunstens vigtigste redskaber: Billedhuggeren, Gravstikken, Kompasset, Linealen, Luftpumpen, Maleren, Mikroskopet, Nettet (opkaldt efter nettet i et teleskop-okular, der blev brugt til at måle stjernepositioner med), Oktanten, Ovnen, Passeren, Teleskopet, Uret og endelig Taffelbjerget, opkaldt efter det sted, hvor han var, da han fandt de 14 nye stjernebilleder. Lacaille udgav i 1753 to værker: Mémoires og Coelum Stelliferum.


Johannes Hevelius: Uranographia

Johannes Hevelius (1611-1687), polsk astronom, der også er kendt under navnene Johannes Hewel (tysk) og Jan Heweliuz (polsk), er en anden berømt herre, som også udarbejdede et stjerneatlas. Dette er oså et meget smukt værk, der er bemærkelsesværdigt ved at Hevelius valgte at afbilde stjernebillederne som de ville se ud på en stjerneglobus, dvs. set ude fra universet i stedet for set fra jorden. Alle Hevelius stjernebilleder er derfor spejlvendte i forhold til det, vi ser på himlen.

Johannes Hevelius konstruerede selv sine sigteapparater og målte, med det blotte øje, stjernernes positioner med en hidtil uhørt nøjagtighed, der endog overgik Tycho Brahes og også overgik målingerne med de optiske teleskoper, som nu var taget i brug i England. Hevelius resultater blev udgivet som værket Uranographia i Gdansk i 1690 af hans enke, der også havde været hans nære medarbejder. Første del af bogen: Prodomus astronomiæ inderholder stjernekataloget. Anden del: Firmamentum Sobiescianum sive Uranographia indeholder det stjerneatlas, som Hevelius selv tegnede og hvortil han selv graverede trykpladerne. Hevelius navngav 11 nye stjernebilleder, herunder Scutum Sobiescanum – Sobieskis skjold – til ære for kong Johan Sobieski III af Polen, der støttede ham økonomisk.


Vil du vide mere

Du kan læse meget mere om vestlig astrologi i NetSpirits sektion herom. Her kan du også læse om Big Bang teorien, nogle overvejelser om vi er alene i universet etc. Men der findes jo mange andre astrologiformer end den vestlige. Hvis du er interesseret i at finde ud af hvad kinesisk astrologi går ud på, så tag et kig i vores sektion herom.

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at takke Tycho Brahe Planetarium for lov til at tage udgangspunkt i deres artikel om nord- og sydhimlen til at skrive ovenstående afsnit herom.