Skip to navigation | Skip to content

 
 

Kalligrafi

Skriftsprogets udvikling

Kalligrafi øvelser

De fem kunstarter

Stil spørgsmål om kalligrafi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 336
Åbne spørgsmål 590
Besvarede spørgsmål 2928

Almanak

Sat, 16. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:27
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Kalligrafi

Ordet kalligrafi kommer fra det græske kallos (skønhed) og graphe (skrift) og betyder altså skønskrift. Når man ser reklamer for kurser og bøger i kalligrafi er det som oftest den direkte oversættelse af ordet der er fokus på. Du lærer således at lave flotte indbydelser, visitkort etc. I nærværende sammenhæng vil denne del af kalligrafi spille en mindre rolle, da formålet med kalligrafi oprindeligt er et ganske andet.

Kalligrafi indgår som et af de såkaldte fem kunstarter, som enhver kineser med respekt for sig selv har mere eller mindre check på. De fem kunster; Kampkunst / Qi-gong, lægekunst, malekunst, poesi og Kalligrafi, er gamle og forfinede kunstarter, der har været i udvikling gennem århundreder.

Oprindelig er kalligrafi således forbundet med disse kunstarter og med østens filosofi i al almindelighed. Det er således ikke overraskende når vi fortæller at det oprindelige formål med kalligrafi er at få styr på processen. I alt hvad du gør, bør du ifølge kinesisk visdom have fokus på processen frem for resultatet. Eksempelvis i kampsport bør du ikke tænke på hvordan dit slag ender. Hvis dit fokus er på processen, altså eksempelvis hvordan din hånd bevæger sig igennem luften og hvorledes denne bevægelse er forbundet med din krop i øvrigt, ja så vil dit slag ganske automatisk blive perfekt.

Nu brugte vi blot kampsport som illustration af hvad der kort fortalt menes med at fokusere på processen. Kalligrafi er foruden dette aspekt også udviklet som en teknik i meditation og som en kunstart i sig selv.


Det kinesiske skriftsprog

Hvis vi skal forstå Kalligrafi, må vi starte med udviklingen af det kinesisk skriftsprog. Fra Xia og Shang dynastiet op til nu er der 4000 års historie med kinesisk skrift. Den kinesiske skrifts struktur er kompliceret. Den består af symboler, sammensætninger der giver nye betydninger og associeringer. Disse faktorer og linjerne, giver tilsammen en logisk betydning.

Som følge af udviklingen af menneskets evne til at tænke logisk, blev det efterhånden vanskeligt at bruge symbolskrift til at udtrykke de mere kreative og abstrakte begreber. Således har den tidlige skrift udviklet sig i retning af en form, hvor to eller flere tegn tilsammen udtrykker et abstrakt begreb. Derfor har vi set en gradvis udvikling og omstrukturering af det kinesiske skriftsprog.

Frihåndsskrift kan inddeles i fem kategorier: Zhuan shu, Li shu, Kai shu, Xing shu og Cao shu (udt. tsao shu). Den skrift, der oftest bliver benyttet til kalligrafi er Cao- shu. Den tidligste form for Cao shu, blev skabt for at øge hastigheden i skriften. Den er altid kontinuerlig fra begyndelsen til slut, med alle tegn tæt forbundet. Derfor kan den være meget svær at læse. Den fjernede sig derfor langsomt fra den praktiske brug af skriften, og blev en selvstændig kunstart.

De grundliggende elementer i Kalligrafi er øvelse, balance, styrke og rytme i konstruktionen af linjer og kurver. Når kalligrafen holder penslen må fingrene være faste, men håndfladen afslappet og blød. Penslen må føres i balance og hvert strøg eller prik, skal udføres til fulde. Sammensætningen af vandrette og lodrette streger skal balancere, og derved blive levende.

Kalligrafi og spiritualitet

Man behøver sandelig ikke at være sprituel anlagt for at udføre kalligrafi. Kalligrafi er i sig selv en kunstart, som er opstået uden et religiøst eller spirituelt fundament. Og dog! Kalligrafi er opstået i Kina og i østen har man ikke så travlt med at adskille tingen fra hinanden. Det er udtryk for en vestlig tankegang at ville kategorisere og adskille enkeltheder fra helheden. Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet - modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt!, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition frem for systematisk lineær tænkning.


Grundliggende færdigheder

For at være god til at udføre kalligrafi kræves det at kalligrafen mestre følgende:
Ping. Når du bruger penslen må styrken være balanceret. Kalligrafi kræver af udøveren en fornemmelse af center og fokusering af penslens spids. Dette vil gøre en i stand til at skrive flydende og jævnt, men alligevel fast og roligt i strøget.

Yuan. Er fulde, komplette og spændstige linjer og buer.

Liu. At vide at stoppe. At bevæge sig så der kommer balance uden for lange eller for korte strøg.

Zong. Fasthed. Man skal være meget bevidst om at undgå uro og "udskridninger".

Bien. Er de mange skift når man skriver. Der er lige streger, buer, fede linjer, tynde linjer, stærke linjer og svage. Man må kunne tilpasse sig, og vide hvornår man skal bruge hvad.
At opnå en præcis teknik i kalligrafi, er meget lige som det der kræves i mange af de asiatiske kampsports discipliner - især Tai Chi. Når en kalligraf begynder at skrive, må han forsætte hele vejen igennem til slut, uden at stoppe. Og han må ikke lave nogen rettelser. Sådan en flydende bevægelse ses både hos en kalligraf og en Tai Chi udøver. Denne flydende bevægelse må komme naturligt for en kalligraf.

Tid og rum i Tai Chi, kan sammenlignes med tiden og rummet i et stykke papir. Og bevægelsesmønstret i Tai Chi kan sammenlignes med stregerne i skrifttegn. Både tomhed og substans eksisterer sammen. Rummet i et stykke papir og tilstanden i Tai Chi ser måske ud til at være tomme, men er det bestemt ikke. I Kalligrafi må man lægge vægt på at det tomme rum i sit samspil med stregerne, linierne er som yin og yang. Således lever Yin og Yang sammen.

Det var i øvrigt denne tankegang som Robert Jacobsen funderede over da han lavede nogle af sine jernskulpturer. Han ville have beskueren til at beundre og studere det tomme rum, der blev skabt imellem jernstængerne fremfor jernstængerne i sig selv.

Robert Jacobsen

Den hellige skrift

Skriften i sig selv blev tidligere anskuet som noget ophøjet. Ses eksempelvis på hieroglyfferne så blev de tillagt stor magt i det gamle Egypten. Til dels på grund af deres utilgængelighed, eftersom størstedelen af befolkningen var analfabeter, men også fordi egypterne ærede skriften som en gave fra guderne. Oversat betyder hieroglyf helligt tegn, for ægypterne troede, at visdommens og skriftens gud Thot havde givet menneskene skriften som en gave. Man mente, at hieroglyfferne besad en magisk kraft, som gjorde sig gældende i alle aspekter af ægypternes liv og død, som for eksempel høst, husholdning, fødsler, sygdom og gravritualer. Hieroglyffen kunne for eksempel anvendes mod sygdom: skrev man de helbredende formularer direkte på huden, virkede den magiske kraft, når patienten slikkede blækket af huden.

Eller de blev skrevet på smykker og amuletter for at afværge ondt. De tegn, man finder på amuletter er hyppigt Horus-øjet, Udjat, som symboliserede helbredelse. Man skrev også uddrag af Dødebogen på amuletterne for at beskytte de levende mod de døde. Eller man gav mumierne dem med på deres farefulde færd gennem Underverdenen.  Det var et privilegeret erhverv at være skriver i det gamle Ægypten og forbeholdt eliten. Uddannede skrivere benyttede hieroglyfferne som et redskab for statsadministrationen og til at nedskrive politiske og religiøse begivenheder.

Det arabiske skriftsprog er et andet eksempel på hvorledes skriften i sig selv anskues som noget ophøjet. Arabisk er over 150 millioner menneskers modersmål. Desuden er arabisk vidt udbredt som fremmedsprog og religiøst sprog for alverdens muslimer, op omkring en milliard mennesker. Det arabiske sprog og dets alfabets store indflydelse skyldes naturligvis Islam, Koranen er åbenbaret på arabisk. Der er direkte muslimer der mener at Vorherre til tid og evighed skulle have en særlig forkærlighed for netop dette sprog, sådan som det taltes på den arabiske halvøs vestkyst i midten af det syvende århundrede. Og de opfatter det nærmest som en slags forringelse af Ordet, når Koranen oversættes til andre sprog. Kalligrafi opfattes i den arabiske verden således som langt mere end blot skønskrift. Her anses kalligrafen som en , der kan afdække en lang række ting omkring islam i sin kalligrafi.

Lige nu er det eneste virkelige

I vesten er vi meget fokuseret på resultaterne, der gerne skulle komme ud af vores anstrengelser. Når vi eksempelvis laver kalligrafi vil vi ubevidst have mange tanker om det færdige værk. I østen er man i langt højere grad optaget af processen fremfor målet. I spiritualitet i al almindelighed er dette meget væsenligt. Vi finder det eksempelvis indenfor meditation. Meditation kommer af latin og betyder eftertanke/fordybelse. Meditation er en fællesbetegnelse for en række øvelser, som tjener til at opøve en stille, ikke-vurderende bevidsthed. Meditation handler om at vende sin opmærksomhed ind ad og skabe en koncentration om et ord, objekt, tomrum, som vil standse den normale tankestrøm. Et væsentligt aspekt i meditation er at skabe et tomt sind. Dette skal forstås således at mennesket tænker tanker omkring 50,000 gange i løbet af en dag og derfor er hjernen hvad enten vi vil det eller ej altid på hårdt arbejde.

Igennem meditation opøves koncentrationsevnen og man bliver bedre i stand til at fokusere og sortere iblandt sine mange tanker. Meditation handler således om at få hold på os selv og mærke en indre ro midt i stress og de mange påvirkninger omverden konstant giver en. Meditation kan betragtes som en ændret bevidsthedstilstand. Til forskel fra den almindelige jeg-bevidsthed er den meditative bevidsthed mere neutral, inklusiv, usproglig, åben, valgløs og klar. Selvsagt har dette betydning for, hvordan selvet og verden opleves: Bevidsthedens form-mæssige beskaffenhed afspejles i høj grad i indholdet. At optræne en meditativ bevidsthed vil derfor bibringe en række oplevelser, som ligger udenfor jeg'ets almindelige horisont.

I østen benyttes kalligrafi undertiden i forbindelse med meditation. Ved at koncentrer sig om processen, de enkelte strøg, blækkets interaktion med papiret, de malede flader kontra de umalede hvide etc. opnår man at komme i en meditativ tilstand, hvor tiden ophæves og i sin yderste konsekvens får man oplevelse par exelence at alt er ét. Andre eksempler på, at ved medition erstattes de sædvanlige oplevelsesstrukturer af andre, verden ses i et nyt lys: Enhed med livet og skabelsen, identifikation med andre personer, foster-oplevelser, møder med åndelige vejledere og kosmisk bevidsthed.

Bevægelsesprincippet

Til hverdag tænker vi normalt ikke meget over hvordan vi bevæger os, vores holdning, hvordan vi går på gaden, hvordan vi griber ud efter noget etc. Indenfor spiritualitet er opmærksomheden på og øvelser i bevægelser meget vigtige. Vi ser det eksempelvis indenfor begrebet BodyMind og Tai Chi Chuan - ofte forkortet til Tai Chi. Da du udfører din kalligrafi ved hjælp af bevægelser benyttes de samme tankegange og øvelser, som ligger bagved Tai Chi, til at blive dygtig til kalligrafi.

I det hele taget er det vigtig at du husker på at opdeling i forskellige kunstarter og discipliner er udtryk for en vestlig tankegang. I den østlige tankegang sammenblandes begreberne i langt højere grad. Vi ser det eksempelvis i yoga, der i vesten i udpræget grad udøves som en fysisk beskæftigelse, mens de åndelige principper der ligger bagved og som i østen anses som mindst lige så vigtige -  hvis ikke vigtigere - at praktisere, i høj grad negliceres.

Tai Chi startede sin udvikling i Wudangbjergene i Kina omkring 1200-1300 tallet, da af taoistiske munke søgte væk fra byerne og ud i bjergene for at finde harmonien mellem himlen, jorden og mennesket. Ret hurtigt fandt de ud af, at en forsvarsmetode overfor røvere var nødvendig. Denne kampkunst blev kaldt Shao-Lin. I ældre tid lå de forskellige små kinesisk fyrstedømmer konstant i krig med hinanden og undertiden også med ydre fjender. Med tiden blev det at føre krig forfinet til en kunstart - krigskunst. Krigskunsten blev blandet med filosofi, eksempelvis taoisme og ender op som forskellige kampstilarter. En anden grund til udvikling af Shao-Lin var at munkene var svage fysisk og havde behov for styrkelse af kroppen. Shao-Lin blev således udviklet på baggrund af Yin-Gin Ching ("Muskel/Sene Forandrings Klassikeren") samt Hsi-Swi Ching ("Marv Rensnings Klassikeren").

Overordnet set er der to hovedkategorier af Tai Chi. I den ene hovedgruppe er formålet med at udfører Tai Chi at udføre den ydre form perfekt, den perfekte bevægelse eller at opnå selvforsvars færdigheder. For den anden hovedgruppe er formålet en forbedring af helbredet. Her eksistere den perfekte form ikke, idet træningen tilpasses til hver person og hans eller hendes omstændigheder, hvilket til tider kan føre til store forskelle i ydre form.

Tai Chi bevægelserne udføres oftest, men ikke altid, langsomt. Især når man bliver mere øvet i Tai Chi studeres og udføres ved siden af de langsomme bevægelser, også en lang række bevægelser og sæt, som er hurtige eller en kombination af hurtig og langsom. Også våbenformene (sabel, sværd, stokke og lanse) indeholder både hurtige og langsomme bevægelser. Som oftest udføres Tai Chi bevægelserne dog meget langsomt da et væsentligt formål med Tai Chi er at omdanne den indre energi Chi til Shen (Ånd) - og at bruge indre snarere end ydre styrke. Tai Chi er således i lige så høj grad en indre fortagelse, som et ydre fysisk udtryk.


Zen have