Skip to navigation | Skip to content

 

Biblioteket

Du er her: NetSpirit - Emner - B - Biblioteket - Høvding Seattle - Vi er en del af jorden

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 324
Åbne spørgsmål 590
Besvarede spørgsmål 2928

Almanak

Fri, 15. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:27
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Høvding Seattle

Høvding Seattle (See-ahth), 1786-1866, var nordvestkystindianer af Suquami-stammen og skulle give navn til byen Seattle. Han var en vigtig brik i de hvides fredsslutninger med nordvestkystindianerne. Som optakt til traktatforhandlinger med USA holdt han talen "Vi er en del af jorden" til guvernør Stevens i 1854. Talen er også kendt som "høvding Seattles tale". Han var berømt for sine talegaver, og nogen påstod at han kunne høres over lange afstande.

Han havde ganske givet sans for iscenesættelse. Da han holdt sin berømte tale, skal han have lagt sin hånd på guvernørens hovede, hvilket også skal afspejle, at han var af anseelig størrelse. Der var adskillige kommunikationsvanskeligheder ved den lejlighed. Der var mange stammer til stede, som talte vidt forskellige sprog. Så guvernørens tale måtte først oversættes til det pidgin sprog, der havde udviklet sig ved kontakten med de hvide. (Det kaldes chinook-jargon, og var en blanding af chi-nook, engelsk og fransk.) Hvorefter andre oversatte det til de forskellige indianske sprog. Når indianerne talte gik processen den anden vej. Man anser det for usandsynligt, at Seattle ville tale chinook-jargon. Hans eget sprog var lushootseed.




En af de tilstedværende hvide, den 34 årige dr. Henry Smith, tog notater, men af hvad han tog notater er ikke helt klart. Han kaldte selv sine notater for "kun et brudstykke af Seattles tale, og mangler al den charme som den mørke gamle talers elegance og alvor og lejligheden gav den." Smith publicerede en del artikler og digte, men det er først 34 år efter at han gengiver af høvding Seattles tale. Den indgik i efteråret 1887 i en artikelserie han skrev til Seattle Sunday Star om pionertiden.

I de følgende mange år blev talen udlagt og fortolket mere eller mindre efter forgodtbefindende. Under depressionen i 30'erne blev den udgivet med antydninger af at skulle profetere om et kommende socialt sammenbrud. Under 2.verdenskrig præsenteredes Seattle som en slags pacifist. I 60'erne blev han udlagt som betydningsfuld katolik. (Det siges at Seattle blev døbt af katolikker omkring 1830, men der er ikke noget i talen, der tyder på, at dette har stukket særligt dybt. Det var vel en venlighed overfor de hvide, eller måske overlevelsesstrategi. I hvert fald siges det, at han tog navnet Noa).

Men det var dog først i 1971 at talen blev fortolket og genudgivet i en udgave, som har skabt megen røre. Indledningen var for såvidt uskyldigt. En universitetslærer i Texas, William Arrowsmith syntes at det var synd at talens indhold pga gamle ordformer var utilgængelig for nutiden, hvorefter han moderniserede den. En ven Ted Perry skulle lave et manuskript til en miljøfilm for Southern Baptist Convention, og fandt Arrowsmiths version så inspirerende, at han bad om lov til at låne den. Men bortset fra Seattles navn beholdt han utroligt lidt af talen i manuskriptet. Ted Perry fortolkede og omformede teksten ud fra sit eget syn på jordens fremtid set i lyset af den hvide mands rovdrift på alle ressourcer. Han beskriver indianerens samliv med naturen og modstiller den med den hvide mands hærgen. Det er en personificering af vor opfattelse af "indianeren", og som sådan gik budskabet rent ind.

Måske var det de følgende sætninger, som især inspirerede Perry: " Hver eneste del af dette land er helligt for mit folk. Hver eneste bakke hver eneste dal, hver eneste slette og hver eneste lund er blevet indviet af en glad erindring eller en sørgelig oplevelse for min stamme." Det som i Smiths gengivelse er en art forfædredyrkelse, omsættes hos Perry til et miljøprogram. Han digter videre og lader Seattle sige, at floderne er vore brødre, jorden er vor mor osv. Hvor Seattle i den historiske gengivelse nøgternt værner stammens interesser, lader Perry ham blive en profet og sige:" Hvad som helst der rammer jorden, vil også ramme jordens sønner-".

Talen - i Ted Perrys fiktionsudgave - begyndte at optræde som selvstændig tekst og blev umådelig populær. Den er publiceret i et utal af sammenhænge i adskillige medieformer, fra fuld gengivelse til korte uddrag. Den er blevet kaldt "det femte evangelium"og det er blevet opfattet som sådan. I Danmark blev den første gang trykt i Samvirke i 1975 og udkom som selvstændig publikation i 1989. Oversætteren, Asger Liebst udtalte herom i 1993 til bladet "Job og børn": "Jeg vidste godt, at talen kunne være et falsum, men jeg så ingen problemer i det. Det er fornuftige ting, der står i talen, og nogle mennesker kunne måske blive lidt mildere om hjertet ved at læse den".

Det er naturligvis en nobel indstilling, men tilbage står det faktum at talen i denne udgave næsten er ren fiktion. Budskaberne i 1887 gengivelsen og Ted Perrys udgave fra 1971 er simpelthen for afvigende. Desuden er Perrys version ikke i overensstemmelse med hverken historiske eller kulturelle fakta. Den kunne ikke være holdt af høvding Seattle. I Perrys version taler han om ting som verden først så langt senere end 1854 (bisoner skudt flokkevis fra tog) og hvad han lader Seattle sige om gud er lige det modsatte af, hvad Henry Smith gengiver.

Grunden til populariteten af Perrys udgave er måske at den lever op til vor stereotype opfattelse af indianerne, samtidig som den imødekommer et behov for en kulturel selvforståelse, der kan rumme hyldest til naturen, sønderlemmende kritik af den vestlige by- og industrikultur og broderskab mellem racerne. I den danske udgave fra Borgens Forlag er man gået endnu videre af stereotypiseringens vej, idet udgavens fotografiske illustrationer intet har med høvding Seattle at gøre.

Tilbage står selve vanskeligheden med den oprindelige tekst: Den kendes kun fra en avisartikel fra 1887 af en dr. Henry Smith, skrevet mange år efter talen blev holdt, nemlig 1854. Han siger den bygger på hans notater fra begivenheden, men dem kender man ikke. Man kender faktisk en del til de personer som iøvrigt var til stede ved begivenheden, flere af dem meget skrivende, men ingen af dem har omtalt talen. Den kunne så være en fiktion udført af dr. Henry Smith. Men faktisk indeholder den ting som virker originale indianske, så problemet må siges at være uløst. Det kan f.eks. være en efterrationalisering når stammens mundtlige tradition vil vide, at Henry Smith igennem flere år siden besøgte høvding Seattle for at diskutere talens indhold og sikre sig, at den engelske version blev i fuld overensstemmelse med hvad høvdingen virkelig mente.



Læs talen: Vi er en del af jorden

"Hvis vi sælger vort land, så elsk det, som vi elskede det. Tag vare på det, som vi tog vare på det. Bevar erindringen om landet, som det var, da I tog det. Og pas med al jeres styrke, ånd og hjerte på det for jeres børn." Høvding Seattles smukke tale; "Vi er en del af jorden" fra 1854 er igennem tiderne fortolket og udlagt på mange måder. Ganske gratis. har du mulighed for at læse talen i dens to hovedudgaver og selv tage stilling til hvad du synes herom. Begge er smukke på hver deres måde. Du kan vælge såvel at læse talen online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den.
Download bogen her på NetSpirit, eller via Saxo eller Smashwords.

https://www.smashwords.com/books/view/617909
http://www.saxo.com/item/44400837



Vil du vide mere

Har du lyst til at kigge lidt nærmere på nogle af de mange smukke visdomsbøger, der er skrevet igennem tiderne så tag et kig i NetSpirits E-bibliotek. Her er samlet nogle af de forskellige bøger som vi refererer til rundt omkring på NetSpirit. De fleste tekster stilles ganske gratis til rådighed, enkelte er vi dog nødt til at opkræve et mindre gebyr for til at dække afgift til copyright, oversættelseshonorar mv. - Du finder her NetSpirits bibliotek.