Skip to navigation | Skip to content

 

Biblioteket

Du er her: NetSpirit - Emner - B - Biblioteket - Biografi og forfatterskab - Kahlil Gibran

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3861
Online profiler 0
Online gæster 302
Åbne spørgsmål 584
Besvarede spørgsmål 2919

Almanak

Sat, 23. September 2017

Solen i dag

Solopgang:06:59
Solnedgang:19:04

Månen lige nu

Full Moon

Kahlil Gibran

Gibran Kahlil, poet, filosof og kunstner blev født i 1883 i Libanon. Gibrans værker er kendt ikke alene i den arabiske verden, men også langt udenfor mellemøsten. Og i sandhed rummer mange af Gibrans værker, da også universiel skønhed og poesi, så det er ikke overraskende at det meste af Gibran Kahlils forfatterskab er oversat til en lang række sprog. Foruden at være en stor forfatter var Gibran Kahlil også en ganske habil kunstner, der frembragte mange smukke, stemningsfyldte billeder, der går meget godt i tråd med den stemning man finder i hans forfatterskab.

Klik på billederne for at se dem i stor udgave.



Biografi og forfatterskab

Gibran Kahlil (1883-1931) blev født i Bsharri, en mindre by i Nordlibanon. Han var den førstefødte i moderens andet ægteskab. Fra det første ægteskab, havde moderen en anden søn, Butros; Kahlils halvbror. I 1885 blev Gibran Kahlils første søster Marianna født og i 1887 blev hans anden søster; Sultane født. I 1894 emigrerede Gibran sammen med sine to søstre og sin halvbror til USA. Faderen, skatteopkræver og drukkenbolt, blev tilbage i Libanon. Kahlils bror Butros åbnede en lille butik; familiens eneste indtægtskilde.

1897. Gibran Kahlil udmærkede sig i skolefagene tegning og maling. Han mødte fotografen Fred Holland Day, der eksperimenterede med fotografiet som kunstart. Kahlil poserede for Fred i dennes studie. Nogle i nøgen figur. Han blev sendt tilbage til Libanon for at gå på højskolen al-Hikma i Beirut. Returnerede i 1901 til USA, Boston. Var dog allerede det følgende år tilbage i Libanon for at agere guide og tolk for en amerikansk familie, der rejste rundt i Europa og Mellemøsten. Han skyndte sig dog tilbage til Boston, da han erfarede at hans yngste søster, Sultana lå for døden pga. tuberkulose. Sorgen ramte Kahlil hårdt, og allerede året efter i 1903 blev han udsat for endnu to store tab; halvbroderen Butros dør ligeledes af tuberkulose og Gibran Kahlils mor dør af kræft.

1904. Udstiller egne billeder i fotografen Fred Holland Day's Studio. Publicerer i 1905 Musik (Al-Musiqa / Music). Korte essays, der kredser om at undersøge musik, især arabisk musik og dens mange forskellige toner og deres samklang. Publicerer i 1906 sit første skriftlige værk; Nymferne i dalen (Ara'is al-Muruj / Nymphs of the Valley), der består af tre korte historier hvori Kahlil Gibran udtrykker sine anti-feudale synspunkter.

Publicerer i 1908 sit andet skriftlige værk al-Arwah al-Mutamclrrida (Spirits Rebellious), der består af fire korte historier, der i stil og indhold minder meget om Ara is al-Muruj. Tager samme år til Paris for at studere kunst, hvor han bliver i to år og fire måneder hvorefter han vender tilbage til Boston. Begynder i 1911 at tilbringe lange perioder i New York City. Bor her ofte ved Rihani, som han blev venner med i Paris. Laver illustrationer til Rihani's bog om Khalid. Lejer i 1911 et mindre studie på 51 West 10th Street og flytter i 1912 permanent til New York City. Publicerer samme år; al-Ajniha al-Mutakassira (Knækkede vinger / Broken Wings), en novelle dedikeret til Mary Haskell. Hans far dør i Libanon.

Flytter i 1913 til et større studie i samme bygning hvor han bor i forvejen og publicerer i 1914; Dam a wa Ibtisaima (En tåre og et smil / A Tear and a Smile), en kollektion af poetiske sætninger. Holder udstilling af egne værker i Montross galerierne, New York i december. Publicerer i 1918 sit første værk på engelsk; The Madman : His Parables and Poems (Galningen), en kollektion af parabler. I 1919 udgiver Kahlil Gibran Twenty Drawings, der er et udvalg af hans billeder. Publicerer samme år også; al-Mawakib (Forfølgelsen / The Processions), et langt arabisk digt, der er udformet som en dialog mellem to stemmer, hvor den ene tilhører et meget åndeligt menneske og den anden tilhører en mand i bondage.

1920 var et produktivt år for Gibran Kahlil, der i Cairo publicerer;al-'AuasiJ (Fristelsen / The Tempests), en samling af poetiske fiktionsnoveller og essays. Publicerer i New York sit andet engelske værk; The Forerunner, en samling af poetiske visdomsord. Grundlægger sammen med andre syriske forfattere og poeter i New York, en litterær klub kaldet; al-Rabita al-Qalamiyya (The Pen So-ciety). Gibran Kahlil begynder i 1923 at udvise alvorlige sygdomstegn, men fortsætter dog ufortrødent sit forfatterskab mv. og publicerer i Cairo; al-Bada'i' waal-Tara'if (Den nye og den vidunderlige / The New and the Marvellous), en samling af essays i stil med al-'AuasiJ. Og det var også i 1923 at Gibran Kahlil, i New York publicerede sit nok mest berømte værk; Profeten (The Prophet).

Der skulle gå tre år før Gibran Kahlil, udgav sin næste bog, nemlig Sand and Foam i 1926, en kollektion af parabler og aforismer. Udgiver to år efter i 1928; Menneskesønnen (Den fulde titel er: Menneskesønnen, hans ord og gerninger som fortalt og skildret af dem som kendte ham / Jesus, the Son of Man: His words and His deeds as told and recorded by those who knew Him), et forsøg på at portrættere Jesus igennem forskellige af dennes samtidiges syn på ham. Et meget interessant værk, som du kan læse nærmere om nedenfor. I 1931 når han, inden han dør den 10. april, at publicerer; The Earth Gods (De jordiske guder), et langt digt, der består af en dialog mellem tre jordiske guder omkring menneskets skæbne. Kahlil Gibrans bliver begravet i kapel Mar Sarkis, nær byen Bsharrl i Libanon.

-----------------------

Efter Gibran´s død bliver der udgivet to værker posthumant: The Wanderer: His Parables and His Sayings, en kollektion af parabler i 1932 og Profetens have (The Garden of The Prophet) i 1933. Kahlil Gibran efterlod sig også nogle delvist færdiggjorte værker, der blev fuldendt af andre efter Gibran´s død og derfor bør læses, anskues ud fra, at disse ikke er originale værker af Gibran. Således udkom i 1962: Al-Majmu'a al-Kamila li Mu'allafat Gubran Khalil Gubran (De komplette arabiske værker af Kahlil Gibran / The Complete Arabic Works of Kahlil Gibran), organiseret og introduceret af Mikhail Naimy. Mange mener også at Profetens have ikke kan kategoriseres som et originalt værk fra Gibran´s hånd, da det efter hans død blev omredigeret af Barbara Young.

Ligeledes er mange af Gibran´s bøger efterfølgende blevet oversat fra arabisk til engelsk.
  • Tears and Laughter (Dam'a wa Ibtisama) i 1947 oversat af A.R. Ferris.
  • Nymphs of the Valley ('Ara'isal-Muruj), oversat af H.M. Nahmad, 1948.
  • Spirits Rebellious (al-Arwah al-Mutamarrida), oversat af H.M. Nahmad, 1948.
  • A Tear and a Smile (Dam'a wa Ibtisama), oversat af H.M. Nahmad, 1950.
  • The Processions (al-Mawakib), oversat af George Khairal-lah, 1958.
  • The Broken Wings (al-Ajniha al-Mutakassira), overdat af A.R. Ferris, 1959.

Læs Profeten

Profeten af Kahlil Gibran har lige siden udgivelsen i 1923 berørt mennesker verden over og er en af det 20. århundredes mest citerede bøger. Et klassisk værk fyldt med livsvisdom om frihed og skønhed, kærlighed og ægteskab, venskab og familie, sorg og glæder. Profeten er en bog man kan blive ved med at vende tilbage til, blive inspireret af. For kun 37 kr. kan du få adgang til denne skønne bog. Du kan vælge såvel at læse Profeten online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den.


Læs Menneskesønnen

Den fulde titel på dette værk er: "Menneskesønnen, hans ord og gerninger som fortalt og skildret af dem som kendte ham". Dette monumentale digterværk er kaldt Gibrans Evangelium. Barbara Young, som var hans sekretær nedskrev bogen efter hans diktat; hun siger om bogens tilblivelse: "At have oplevet Gibran blot en enkelt af de timer, hvori han dikterede denne bog, var nok til at overbevise om, at dette menneske fra Libanon i sandhed var af et mere guddommeligt vævet stof og et mere gudeligt mønster end vort eget." For kun 37 kr. kan du få adgang til denne skønne bog. Du kan vælge såvel at læse bogen online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den.


Vil du vide mere

Har du lyst til at kigge lidt nærmere på nogle af de mange smukke visdomsbøger, der er skrevet igennem tiderne så tag et kig i NetSpirits E-bibliotek. Her er samlet nogle af de forskellige bøger som vi refererer til rundt omkring på NetSpirit. De fleste tekster stilles ganske gratis til rådighed, enkelte er vi dog nødt til at opkræve et mindre gebyr for, til at dække afgifter til copyright, oversættelseshonorar mv. - Du finder her NetSpirits bibliotek.