Skip to navigation | Skip to content

 

Forsvundne civilisationer

Du er her: NetSpirit - Emner - C - Civilisationer, De forsvundne - Toltekerne

Forsvundne civilisationer

Menneskets oprindelse

Aztekerne

Inkaerne

Mayaerne

Nazca folket

Olmekerne

Toltekerne

Egypterne

Grækerne

Kineserne

Nordamerikanske indianere

Vikingerne

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3792
Online profiler 0
Online gæster 275
Åbne spørgsmål 573
Besvarede spørgsmål 2869

Almanak

Mon, 20. February 2017

Solen i dag

Solopgang:07:17
Solnedgang:17:29

Månen lige nu

Full Moon

Toltekerne

De første civilisationer, der opstod i Amerika ved vi ikke så meget om, men senere opstod der forskellige indianske samfund, som vi efterhånden kender en hel del til. Nogle mennesker vandrede videre og grundlagde civilisationer i Mellem- og Sydamerika. Olmekerne har været nogle af de første til at bosætte Mexico og her taler vi omkring 1200 år før Kristus. Mayaerne begynder at samle sig til en civilisation på nogenlunde samme tid og fortsætter frem til ca. år 1.250. Mayaerne har deres klassiske stærke periode fra omkring år 300 efter Kristus til ca. år 8-900. Herefter begynder deres samfund at kollapse. Der findes stadig efterkommere efter mayaerne og flere af deres skikke holdes stadig i hævd af især de oprindelige folk i Guatemala og Chiaps-provinsen i Mexico. Teotihuacanerne levede fra ca. år 200 f.Kr. til år 7-800 og led den samme skæbne som mayaerne og endda også på nogenlunde samme tid.

Toltekerne som vi beskæftiger os med i dette afsnit var et andet folkeslag, der slog deres folder i især Mexico i årene mellem år 650 til år 1.250. Aztekerne er den sidste gruppe før spanierne ankommer. De overtog magten efter de andre civilisationer i det meste af Mexico, Guatemala og ned i Honduras. Aztekerne var alt andet end stille og rolige. Faktisk levede de i begyndelsen som anerkendte blodtørstige lejesoldater. Det stoppede da de fandt ud af, at de jo ligeså godt kunne arbejde for sig selv og skabe et rige, hvor de havde fat i den lange ende og ikke havde nogen skrupler med at undertrykke og udnytte de mindre stammer. Skæbnen vil så at spanierne ankommer og nu er det aztekernes tur til at smage den barske medicin. Desværre er spanierne ikke kommet for at skabe demokrati og de næste mange år bliver de oprindelige folk i Mexico, Guatemala og mange andre lande i Nord-, Mellem- og Sydamerika udnyttet groft og umenneskeligt.




Undertiden ser man udtrykket Mesoamerikansk brugt om den gruppe af kulturer, der eksisterede i området fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, før Columbus' opdagelse af den nye verden. Nogle fælles mesoamerikanske træk er blandt andre intensivt landbrug, overvejende baseret på majskorn; dyrkelse af guder, blandt andre en regngud, en solgud, en fjerklædt slangegud (Quetzalcoatl); anvendelsen af en rituel kalender på 260 dage foruden en solårskalender; opførelse af templer ovenpå trin-pyramider; et rituelt boldspil; samt forskellige andre artisiske og kulturelle skikke. Netop deres intensive landbrug fremsættes ofte som et af budene på mange af de forskellige civilisationers kolaps. De overudnyttede naturens ressourcer ved at afbrænde og udpine jorden, uden at genplante eller gøde jorden. Da skoven forsvandt, forsvandt dyrene, maden og regnvandet også. Denne forklaring på kollaps gælder dog ikke for mayaernes civilisation. De forlod simpelthen deres storslåede byer. Hvorfor kan du læse om i afsnittet om mayaerne.


Guden Quetzalcoatl - den fjerklædte slangegud


Toltekerne var et krigerisk folk, som man mener oprindeligt drog rundt som nomader. Omkring år 900 førte deres leder Mixocoatl dem til et område nord for Mexico By, hvor de bosatte sig og med tiden erobrede mere og mere jord. Historien om toltekerne er gennemsyret af hofintriger og politiske rænkespil. I centrum stod Mixcoatls søn Topiltzin, som måtte kæmpe for at bevare magten i imperiet.

Faderen Mizcoatl blev myrdet af en rivaliserende konge, og Topiltzin flygtede for senere at vende tilbage og hævne faderen. I år 960 grundlagde han byen Tula, som han gjorde til sin hovedstad. Han blev en fredselskende konge, der forsøgte at lægge en dæmper på toltekernes hang til menneskeofringer. Desuden blev han en lidenskabelig tilhænger af guden Quetzalcoatl - den fjerklædte slange - som ifølge olmekere var grundlæggeren af al civilisation. Med noget gik galt. Den selvsamme konge, der dræbte hans fader, fik lokket Topiltzin ud i drukkenskab og blodskam. Den sønderbrudte Topiltzin drog i skam bort fra Tula og begav sig sammen med et følge krigere på en færd ind i mayaernes område på Yucatan-halvøen. På trods af mytiske undertoner så anslår man, at Topiltzin og hans følge ankom til mayaernes område i år 987. På det tidspunkt var maya-riget i opløsning og et nemt offer for toltekerne.

Denne sammensmeltning af de to civilisationer ser man tydelige vidnesbyrd på hvis man besøger Chichén Itza. Dette kæmpe ruinkompleks er blandt de mest imponerende bygningsværker fra Maya-tiden. Ruinerne er delvist restaurerede, og fremstår derfor næsten som de gjorde det under Mayaernes herredømme. Byen blev opført af mayafolkets itza-stamme og var for mere end 1000 år siden et religiøst, astonomisk og politisk center. Senere blev byen beboet af toltekere, der kom fra Tula nord for Mexico City. De to kulturer smeltede sammen, hvilket bygningerne bærer præg af. Det storslåede ruinkompleks omfatter bl.a. den store pyramide Kukulcán, krigernes tempel, de mange stenstatuer (chacmools) af regnguden Chac, den hellige offerbrønd samt et astronomisk observatorium.

Chac var Tolteker- og Maya-indianernes regngud. Hersker også over lyn og torden samt oversvømmelser. Denne gud var vigtig for mayaerne der havde meget lidt vand hvis det ikke regnede. Det var chacmool-figuren, der i den skålen guden bærer, modtog menneskehjertet som en ofring og en tak for regnen. Over et dusin af disse Chacmool figurer er fundet i Chichén Itzá, og tilsvarende figurer findes også i byen Tula.

Chacmool figur i Chichén Itzá Chacmool i Aztec Templo Mayor



I dag kan man stadig besøge resterne af det Tula, som Topiltzin forlod. På toppen af Tulas største pyramide troner fire en halv meter høje krigerstatuer i sten. På gulvet står en stenstatue af guden Chac Mol, der ligger på ryggen med en skål på maven, der brugtes til at opsamle blodet fra de hjerter, som toltekerne skar ud på deres ofre. I Tula har man fundet en statue af en kriger med et billede af en sommerfugl på hans brystplade. Sommerfuglen menes derfor at have været et symbol for de toltekiske krigere, måske som et symbol for et kort, men herligt liv.

Hunderacen Chihuahua bærer navn efter den største provins i Mexico. Man anser den gamle race for at være vildtlevende, indtil Toltekerne fangede dem og gjorde dem tamme. Figurer af en meget lille hunde kaldet "Techichi", som levede i Tula, blev brugt som dekoration rundt omkring i byen. Disse "Techichi" ligner meget den Chihuahua hunderace, som vi kender i dag.




Vil du vide mere

Dette afsnit om Toltekerne indgår i NetSpirit's sektion om forsvundne civilisationer. Du kan i denne sektion læse om Mayaerne, Atzkerne, Olmekerne, Inkaernede amerikansk indianersamfund etc. Du finder her, forsiden af sektionen "De forsvunde civilisationer". En anden relevant henvisning kunne være til NetSpirit's sektion om verdens underværker. Her beskrives mange af de pyramider, templer etc. som du støder på igennem læsning om de forsvundne civilisationer. Du finder her, forsiden om "Verdens underværker".