Skip to navigation | Skip to content

 

Mandala

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Mandala

Mandalaer

Mandalaer til udskrivning

Lav din egen Mandala

Stil spørgsmål om mandaler

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3842
Online profiler 0
Online gæster 281
Åbne spørgsmål 583
Besvarede spørgsmål 2900

Almanak

Sat, 22. July 2017

Solen i dag

Solopgang:05:05
Solnedgang:21:27

Månen lige nu

Full Moon

Mandala

Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv.

Mandala har været anvendt i flere tusind år i indiansk, hinduistisk og buddistisk religiøs praksis til at iværksætte healing af krop, ånd og sind, og de forbinder som en bro de højeste og laveste bevidsthedsområder. Cirklerne og formerne er symbolske portåbninger, der forbinder den menneskelige bevidsthed med de arketyiske områder og uendeligheden. Forholdet imellem form, bevægelse, tid og rum bliver fremmanet af en mandala og tilbyder kontakt til naturens nedarvede harmoni og balance. Mandala er det sted hvor mikro -og makrokosmos mødes og forenes – det er stedet hvor dit indre, ”jeget” – ”selvet” mødes med, og forenes med det udenfor; Universet. Mandala er den totale forening, hvorfra alting udgår.




Men inden vi nu bliver alt for højtflyvende så er en Mandala blot en cirkel. En cirkel i mange udformninger, der kan tegnes på papir, i sandet etc. Der hvor værdien af arbejdet med mandalas ligger er ikke så meget i selve den kunstneriske værdi af det som frembringes. Det er selve processen med at lave mandalaen der er vigtig. Buddistiske munke kan sagtens bruge en 2-3 uger på at lave en mandala i sand, hvorefter når de er færdige at de laver et bål ovenpå frembringelsen, ofre til guderne, samler det hele sammen bagefter og kaster det ud i havet!

Mandala, der altså betyder cirkel på sanskrit, står symbolsk for helhed og fuldkommenhed. Cirklen, med dens centrum har altid været et betydningsfuldt symbol, og den har været anvendt i alle kulturer som udtryk for det fundamentale princip. Vi finder den f.eks. i solhjulet og i de nordamerikanske indianeres symbol for evigheden. I det gamle Inka-rige blev byer opbygget cirkulært ud fra et centrum, og det samme afspejledes i solkongernes byplanlægning. Herhjemme finder vi cirklen i konstruktionen af nogle af de gamle vikingeborge. Og i orientalske ægte tæpper har mandala i forskellige udformninger altid været et yndet motiv.

Mandalaen er også et symbol for psykens totalitet, da den repræsenterer alle aspekter. Det væsentligste ved mandalaens centrum er, at det ikke kan defineres, men kun afspejles symbolsk gennem de sammenhænge, det optræder i som et udtryk for essensen. Det er dette princip der anvendes ved mandalategning, som blandt andet er en god en ret enkel metode til at arbejde med sine drømme – og derved opnå en forståelse og en fortolkning.






Mandala i buddhismen

Mandalaen siges at stamme fra Buddha Sakyamuni. På baggrund af den herskende religion, Brahmanismen (som stammer fra hinduismen) skabtes Buddhismen. Buddha arbejdede med sig selv. Han reflekterede over det han så, og mediterede over sine følelser og handlinger. Han tog udgangspunkt i sig selv, i jeg'et og han rådede sine tilhængere til at gøre det samme. Han ejede evnen til at se dybt ind i sig selv og i andre mennesker. Han så, at livet for mennesket var sorgfuldt og forvirrende, han så død og ødelæggelse. Han opfattede denne verden som ubeskyttet og hjælpeløs, som et hjul der drejer rundt og rundt, og han så hvordan forskellige menneskers forskellige tanker og handlinger påvirkede og dominerede deres liv. Det er dét, der kendes som karmaloven, og Buddha sørgede over at grådighed og illusion havde formørket menneskenes syn.


,
Stenstatue af Buddha i meditation fra templet Borobudur



En nat sad Buddha som sædvanlig i dyb meditation. Da himlen begyndte at lysne, vendte han tilbage fra sin meditation, og i det øjeblik så han morgenstjernen Venus, der lysende steg op på østhimlen, og da vidste Buddha med sig selv, at han havde nået det fuldkomne. Han erfarede dét, der er uden sorg, dét der er uden fødsel, dét der er uden alderdom og dét der er uden død. Dette dét var Buddhas eget kosmiske sind, han var ét med sit sinds lysende klare tomhedsnatur – der er uden frygt og uden håb. Han opfattede alle fænomenernes inderste kerne og sammenhæng i et tidsoverskridende opmærksomheds nu – dette nu er uden for tiden og kendetegnes ved en fuldstændig ren væren!

Da denne altomfattende oplevelse var sunket til bunds i ham, tænkte Buddha: Det jeg kaldte ”mig selv”, var blot et navn, det hele er ikke andet end erindringer og drømme, gode og dårlige vaner. Min personlighed var virkelig kun dette. Jegét eksisterer ikke som virkeligt. Sorg, fødsel, alderdom og død eksisterer kun som psyko/fysiske tilstande bundet til forestillingen om et ”jeg”.

Buddha erkendte alle fænomenernes sammenhæng og deres indbyrdes balance og harmoni i forhold til hinanden. Han så, hvordan hvert enkelt menneske, fugl, dyr, fisk, insekt, træ, blomst var enestående i sig selv og samtidig en del af et hele. Han så, hvordan Solen, Måne stjernerne og Jorden og menneskene var forbundne i én stor strålende MANDALA.
Han var tilfreds med sin erkendelse, og sagde til sig selv: Dette er den autentiske vej, - nu har jeg fred i sindet. Denne erkendelse, oplysning er beskrevet som en proces. Først oplever Buddha en udvidet opmærksomhed og dernæst en grænseløs frihed, en ekspansion i sindet hinsides tid, rum, årsag og virkning – så lejres oplevelsen i ham og omdanner hele hans personlighed. Med Buddhas erkendelse fulgte indsigten i, at alle har en mulighed for at opnå det, han selv havde opnået. Han så at sindet er et meget fint redskab for vækst og forvandling, og i ethvert menneskes sind ligger et skjult potentiale – et iboende lys der er i stand til at forvandle sorgens, forvirringens og uvidenhedens mørke til glæde omsorg og kærlighed.

Til dém, der fulgte ham, sagde han: ”bliv jeres eget lys”. Buddha vandrede således omkring i Nordindien som vismand og healer – og hele tiden arbejdede han kreativt med sit sind for at finde nye og stadig bedre egnede metoder til at undervise og hjælpe andre på. Da Buddha var døende, sagde han til sine tilhængere ”Jeg er ikke en gud, jeg er et menneske, der har lært at krydse samsaras hav, det vil sige, tilværelsens hav. Jeg har vist jer vejen, nu må I arbejde flittigt, og selv gå den”. Han blev ca. 80 år og døde af dysenteri.




Buddhismen er ca. 2.500 år gammel og består af mange forskellige skoler og traditioner, der alle kan spores tilbage til Buddhas liv og undervisning. Ifølge den buddhistiske overlevering, underviste han i mandalaens konstruktion og teori. Denne undervisning er lige siden blevet mundtligt overført fra lærer til elev. Mandalatraditionen er både hinduistisk og buddhistisk, men meningen i de to er ikke helt den samme. Mandalaen nævnes første gang i skriftlige kilder fra 300-tallet, men man mener, at den er ældre. I 700-tallet rejste indiske lærde til Tibet for at udbrede den tantriske Buddhisme, og i 1000-tallet havde tibetanerne udviklet mandalaprincippet, til den form for ikongrafi og meditation vi kender den i dag.

Mandalaen er således opstået af den buddhistiske tanke om center og cirkel, og periferi. I mandalaens centrum bor Buddha-aspektet i sit tempelpalads. I periferien kan der være andre aspekter, de er alle udstrålinger af Buddhaaspektet i midten. De tantriske skrifter bragte de filosofiske tanker og ideer ned på jorden fra deres abstrakte intellektuelle niveau og levnedsgjorde dem gennem aktiv meditation. Den tantriske tradition lægger stærk vægt på menneskets egne erfaringer og beskriver spirituel udvikling i tre kategorier: Grund, vej og resultat. Grunden er den praktiserende, vejen er at praktisere meditation og studere filosofi, og resultatet er erkendelsen af virkelighedens sande natur, det åndelige stade, der opstår som en virkning af meditationen.

De ældste indiske tantriske skrifter indeholder yogateknikker, der handler om sammenhængen mellem universets energistrukturer, makrokosmos, og kroppens psykofilosofiske energistrukturer; mikrokosmos. Dette er ideen om universel enhed og ikke-dualisme. Mandalabegrebets fundament hviler den dag i dag på dette grundlag. Tantra er sammenhængen mellem universet og kroppen/sindet, samtidig henviser det til, at emotionerne og den visdom der bor i dem, er ét og det samme.

I mandalaen ligger således også det omfattende filosofiske og meditative system, der er baseret på den højeste bevidsthedstilstand. Det er blevet sagt, at Buddhas Lære, ”Dharmaen” er som en fugl med to vinger, den ene vinge hedder viden/visdom, og den anden hedder medfølelse/kærlighed. Viden får man ved at studere, og medfølelse får man ved at meditere. Er man kun i besiddelse af viden, bliver man følelseskold, og har man kun medfølelse, bliver man sentimental og er ikke i stand til at skelne mellem illusion og virkelighed.

Mandalabegrebet udsprang dels af de mediterendes visioner og dels af filosoffernes visioner. Ud af disse visioner skabte man et holistisk system – og konstruerede et cirkulært symmetrisk diagram, mandalaen. Det omfattende filosofiske og meditative system er således indeholdt i en visuel mandala, der er et symbolsk billede på den højeste bevidsthedstilstand. At meditere på mandalaen fremmer erkendelsens frø, der ligger gemt i alle menneskers sind.

Den menneskelige person, individet, anses i buddhismen for et ikke-selv (anatta), for noget sjæleløst, uvirkeligt og illusorisk. Derfor opfattes jeget kun som en ”sammenhobning” af eksistens-faktorer (dharmas=bærere; ikke at forveksle med dharma, som = loven). De dharmas, der betinger individet inddeles i fem grupper (skandhas): 1) Legemer, sanser, materielle former (rupa). 2) Følelse (vedana). 3) Sanseindtryk, tanker og forestillinger (samjna). 4) Drivkræfter (samskara) og 5)Bevidsthed (vijnana).

Disse sandhas danner tilsammen det, individualiteten indeholder. Den falske tro på individualiteten, som finder udtryk i formuleringer som ”jeg er”, ”jeg har” og ”min” eller i talen om et ”Selv”, er det buddhismens opgave at udrydde. Den buddhistiske lære opløser derfor de sanseindtryk og følelser, som i normal dagligdags erfaring henføres til en sjæl eller person ,som deres subjekt i en række upersonlige processer. I Buddhismen anvender man forskellige veje og metoder til afindividualisering, der i sidste ende er baseret på erkendelsen af, at liv betyder lidelse og er smertefuldt, da det kun er underkastet sygdom, ældning og død. Og det er her, de Buddhistiske munke anvender MANDALAEN som meditativt redskab til selverkendelse og en højere bevidsthed.




Processen er det vigtigste!

I Tibet, er processen med at udforme en mandala lige så vigtig som det færdige resultat. Det tager år at forberede og træne, og tilegne sig viden om måden at tegne og farvelægge disse mandalaer. Der findes mange skoler, der underviser i dette, og først når eleven har fuldstændig styr på sit ego, og på kunsten at frembringe disse mandalateginger, får de lov til at udføre ritualet. Det kræver en hård meditation over 3 dage, før de tibetanske buddhister begynder deres mandalategning, og de skal starte med at male og tegne på lærreder.




Sand-mandalaer

Disse mandalaer ,som er udformet i sand, er en anden type af mandalaer, der er opdaget og udformet af de Buddhistiske tibetanske munke. At udforme sådan en mandala, tager mange dage ,og den færdige mandala reflekterer utallige niveauer af forståelse for universets lovmæssighed. Mandalaens farver og former er rituelle tilblivelser, der tager munkene en periode fra 4-8 dage. Igen er det PROCESSEN ved udformningen ,der er det essensielle, meditative forløb, og det der er det vigtigste. Det går lidt på tværs af vores vestlige verden, som er så målorienteret og resultatrettet, og det kræver enorm øvelse og disciplin af fordybe sig i processen.

Disse tibetanske munke er trænede på skoler igennem mange år. Munkene laver deres mandala i sandet på stranden, de bruger indviet, helligt, farvet sand, som er indfarvet med naturens farver, og hver enkelt mandala er sammensat af specielle symboler, der repræsenterer forskellige dele af de Tibetanske buddhistiske munkes livsopfattelse og væsensopfattelse. Alle symboler har samklang med evigheden, universet, naturens kræfter og ånderne. Deres sand-mandalaer er et fællesprojekt, et kollektivt arbejde – og de arbejder uden at tale med hinanden. Når deres mandala er færdiggjort, ofrer de den til universet og ånderne, laver forskellige rituelle og symbolske handlinger – og endelig lader de havet opsluge sand-mandalaen.

Efter flere dages hårdt arbejde med udformning af mandalaen, ofrer de den til Ånderne, de bringer offergaver og brænder sandet, hvorefter det skylles ud i havet. De ofrer således deres sandmandala til Universet – og dette sætter, måske især for os vesterlændinge, virkelig begrebet og filosofien omkring, at det er processen– ikke målet (det færdige resultat) der er det vigtige - i perspektiv. Det giver os en bredere forståelse af den vigtige meditative del af processen, for at opnå selvindsigt, forbinde sig med den lovmæssighed der findes i universet og i alt i naturen.

Klik på nedenstående billeder og se dem i stor udgave.

Billeder venligst udlånt af Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland GmbH


Mandala i indiansk tradition

I Indianernes symbolske Medicinhjul går de samme symboler igen, som i den Buddhistiske tradition, nemlig farverne, elementerne samt de fire aspekter i vor natur: Det fysiske, det mentale, det følelsesmæssige og det åndelige. Hvert af disse aspekter må udvikles ligeligt i et sundt og velafbalanceret menneske, og det sker ved at udvikle og bruge viljekraften, potentialet, væksten og kraften fra universet. Ethvert frø har muligheden for at blive til et mægtigt træ, og det er Indianernes overbevisning, at alle aspekter er nødvendige for at plante det frø, der skal være ”Livets Træ” ,som er et andet symbolsk ord for Mandala. Men det betyder det samme, Cirklen, hvori al udvikling sker, cirklen hvori alle ritualer udføres, cirklen, hvori alle som indtræder, er beskyttet af udefrakommende forstyrrelser.

Også Indianerne bruger den meditative proces for at forene sig med Universets love, og har en kobling til naturens kræfter i lige linie. Et træ har mulighed for at vokse og blive til et stærkt og mægtigt træ. Symboler såsom det ”Livets Træ” udtrykker og repræsenterer en mening. Når der er en mening, hjælper det mennesket til at finde et formål med og en forståelse af livet. Symboler kan findes på væggene i de allerførste huler, hvor mennesket levede, og har ført os langt ud i rummet i vores forsøg på at forstå livets betydning. Efterhånden som den menneskelige bevidsthed får et støre erfaringsområde, kan symboler til stadighed være med til at udvikle ny forståelse for det væsentlige i livet, og når det dukker frem fra skabelsens ukendte tåger, skaber det således en større forståelse for livets evige strøm. Livets Træ repræsenterer livet, tiden, Jorden og Universet. Og der er igen fire vigtige betydninger af Livets Træ – nemlig: Helhed, beskyttelse, vækst og næring.

Livets Træ sender sine rødder og grene ud mod de fire verdenshjørner. Og dette repræsenterer også vækst i de åndelige kvaliteter og lektier, som medicinhjulet står for. Når disse rødder og grene vokser ud, kan vi opfatte det på den måde, at disse kvaliteter afspejles i vort livsværk. Det lærer os, hvor vigtigt det er at have stor respekt for vores indre åndelige vækst som menneske. Symbolsk repræsenterer dette de fire dimensioner i lærdom og udviklingen af de fire aspekter i den menneskelige natur. Sagt med andre ord repræsenterer træets vækst tidens og livets kredsløb – og forbinder mennesket med Universet. Symbolsk kan Livets træs helhed sættes i lighed med, at der i mennesket sker en forening og centrering af de fire verdenshjørners kvaliteter.

I indiansk kultur repræsenterer den ”Store Ånd” sig som skabelsens midtpunkt, et center for balance og forståelse af os selv som mennesker. Læren er det fundament, vi kan bruge til at få styr på vores livsværdier og en sikker vej, vi kan gå, for at udvikle og beskytte vor egen helhed.




De fire kræfter

Medicinhjulet indeholder fire store kræfter symboliseret med retning, totem egenskab, dyresymbol, farve etc.
  • Øst står for den lysende klarhed. Med overblik kan du finde vej og "se" fremtiden. Kræfterne skaber klarhed i de sammenhænge ,du befinder dig i, det være sig struktur og klarhed i debatter, informationer og sammenhænge. Solen står op i øst. Med disse kræfter kan du se vidt og langt omkring. Dermed kan du tage beslutninger, som skal vise retning. Det er ved hjælp af klarhedens gave ,at man kan skabe orden, struktur og systemer i kaoset. Få overblik, se muligheder og være på forkant med udviklingen. Øst er også tegnet for forandring. Øst er den fysiske krops plads og også fornyelsen, inklusiv fødsel og barndom. Her fødes nye ideer. Energien til at få hjernen og hjertet til at arbejde sammen findes her. Øst er tilknyttet luft-elementet samt de bevingede dyr såsom kolibrien, uglen, ørnen og høgen.

    Totem farven er gylden som solen, den lyser op og giver muligheder til at se klart og langt. Men solen kan også være så stærk at man bliver forblændet af den, så forblændet at man ikke kan se træerne, blomsterne og menneskerne omkring sig. Man kan også blive så forblændet, at målet helliger midlet. Hvis du alene besidder klarhedens kraft, er du ofte ensom og højt hevet over livet. du har visioner, ideer og mål, du kan se situationer, sammenhænge og problemer klart og tydeligt, men du evner ikke at overføre dit klarsyn til andre mennesker. Du mangler nærheden, følelserne, tilliden og uskyldigheden. Som ørnen der ser langt vil du evne at opstille visioner og mål, "se" sammenhænge, men du vil ikke vide, hvordan du kan placere, det du "ser" i en større sammenhæng og få det til at blive en succes.


  • Syd står for uskyld og tillid, Her kan du opleve nærhed til følelserne til livet og tingene, fornemme hjertets natur. Nærhed, åbenhed og tillid til livet skaber grobund for personlig vækst. Syd er tegnet for vækst. Efter hårdt arbejde kommer frugterne af vores arbejde. Her er det tid til at acceptere forandringerne og opnå forståelse. At udtrykke reel nærhed er udtryk for kærligheden til livet og andre mennesker. Nærhed handler ofte om at være værdifuld overfor andre.

    Når man mister fornemmelsen af at være værdifuld, F.eks. når andre ikke vil lytte til en, når ens meninger, holdninger og værdier ikke bliver accepteret, når ens udtryksmåder bliver misforstået etc., kan der opstå følelser som irritation, frygt, vrede, frustration, angst, raseri og had. Disse følelser er en ligeså stor del af nærheden som glæde, stolthed, kærlighed og lykke. De positive følelser kommer, når man følger udforskningens vej. Nærhed er at have intentioner om at udforske sig selv og menneskene omkring os, - at træde ind i andres væren, acceptere og udforske, hvordan de tænker og handler, og tilkendegive sig selv åbent og ærligt med en stor grad af accept.

    Musen er kraftens totemdyr, den er tæt på jorden og for nærsynet til at se noget andet end det, som er lige foran næsen på den. Når den nærsynede mus ser op på himlen kan den kun se pletter. De fleste mus opfatter pletterne som farlige ørne. Angsten for ørnene begrænser musernes udfoldelse og hindrer den i at nå sine mål, drømme og visioner. Sådan er det også med mange mennesker. Nogle mus har også klarhedens kraft i sig, ørnens skarpe syn kan se, at de fleste pletter på himlen er uskyldige skyer og en ufarlig måge en gang imellem. Disse mus har ikke angst for det ukendte, og får derved en større oplevelse af livet. Den modige mus vimser frem og tilbage, og oplever og afprøver hele tiden nye ting. Derfor laver musen mange "fejl". Dette er en god egenskab ved musen, uden at turde fejle lærer vi aldrig noget nyt. Men for at lære af vores fejl, skal vi også have ørnens mod og bisonens visdom. Totemfarven er grøn, og når vi tænker over tingene, er der intet, som kan vokse eller leve uden at være grønt. Græsset er grønt, træerne er grønne Ej heller ikke os mennesker eller dyr, kan ikke leve uden den oxygen de grønne blade skaber gennem fotosyntesen, fisken dør når der ikke er nok ilt i vandet.


  • Vest er tegnet for selvransagelse her kan du betragte dit livsforløb, arbejde med dine kriser eller overgange, dine skyggesider og solsider - finde din identitet. Tilknyttet vand-elementet. Præcis som vandet må vi lære at følge livets flod. Vest giver ny medvind i de skiftende tider. Når tvivlen sætter ind, må vi have tillid til at fortsætte på vores vej. At have forståelse for at det, som ikke dræber os, blot gør os stærkere. Vest er pladsen, der lærer os at vi er ansvarlige for alle ting, der sker i vores liv og for hinanden. Selvransagelse er at sætte sig foran spejlet og se sig selv i det. Her kan man betragte sit livsforløb, skyggesider og solsider, og stedet åbner for selvransagelse, selvkritik og forandring. Indianerne gav ofte deres børn navne efter medicinhjulet, fødselstidspunktet, eller hændelser i forbindelse med fødselen. F.eks. vandrende falk, høvding ti bjørne osv. Navnerne kunne også sige noget om personligheden, men en indianer kunne godt opleve at få flere navne igennem livet. Det kunne ske, dersom man udførte en handling eller flere, som viste nye sider af hans eller hendes personlighed.

    Gennem selvransagelsen lærer du at finde dig selv, finde din identitet på godt og ondt, det gør, at du lærer at acceptere dig selv og kan handle ud fra en klar erkendelse, det giver ofte selvtillid. Kun ved at kende dig selv kan du lære at udnytte dine positive sider og acceptere dine svage. Det giver muligheder for at finde dine egne livsmål og finde styrken til at nå dem. Men dersom kraften er alene om at dominere dig, vil du ikke kunne udnytte dine ressourcer optimalt. Du vil igen og igen tumle med den samme ide, og vil altid være ubeslutsom. I bestræbelserne på at se hvad du mangler, er det utrolig nemt at "glemme", det du er god til, og holde fast i det, og det hele bliver et stort søle.Derfor skal man se ind i selvransagelsens tegn med klarhedens øjne, og have visdom til at kunne forstå, hvad du kan bruge din erkendelse til.

    Bjørnen er kraftens totemdyr. Bjørnen er kraftfuld og stærk, stædig og frygtløs. Men den er også dum og dens dumdristighed kan være farlig for den. Det kræver utrolig meget energi at være selvkritisk og i krise. Ubeslutsomhed, tvivl, konflikter og uro tapper en totalt for energi. Samtidig som selvransagelsen umiddelbart er energikrævende, åbner den for nye muligheder, nye mål og selverkendelser som er sprængfyldt med energi. Totemfarven er sort. Solen går ned i vest og mørket falder på. Det at arbejde med vore inderste kræfter kan være en ret negativ og sort affære. man skal være forberedt på kortvarig smerte og frygt for sandheden om dig selv. Ikke desto mindre er vore overgange, kriser og selvransagelse med til at finde vores identitet, skabe forandring og bringe os videre i livet.


  • Nord står for visdom, viden.Den faglige viden du tilegner dig, for at løse de opgaver du står overfor. Visdom om hvordan du bruger din viden sammen med andre mennesker. Visdom kommer derfor til at handle om livsvisdom og menneskelig forståelse. Visdom handler ofte om, hvordan du kan bruge din viden gennem livet, også sammen med andre mennesker. Visdom er forståelse for helheder i livet, at kunne udnytte egenskaberne i både den højre og venstre hjernehalvdel, forstå og kunne udnytte polariteter som kaos og systematik, kriser og lykke, sorg og glæde, kærlighed og had, kreativitet og logik, osv.

    Visdom er at have et helheds menneskesyn, at forstå at den legemlige alder har en betydning for, hvordan man opfatter livet. Livet kan betragtes som solens færd over himlen, den står op i øst, skinner stærkest i syd og går ned i vest. Et ungt menneske vil derfor altid have et andet livsperspektiv end et gammelt menneske, eller en som står midt i livet. Visdom er at forstå og acceptere menneskelig mangfoldighed. Visdom får du af at: Kaste dig ud i livet med hele din krop og sjæl, ved at have levet i de tre andre kræfter, klarheden, selvransagelsen og nærheden og kende deres indhold. Når du har det, kan du videreformidle visdom og viden til andre mennesker på en måde de kan modtage.

    Bison som er kraftens totemdyr er også gavmildhedens ånd, den giver gavmildt ud af sin viden og visdom. Farven for nord er hvid, præcist som vores hår med årene bliver hvidt. Med alderen får vi erfaring og visdom. Men farven hvid er også forbundet med nord via sneens hvide farve. Jo længere nord du rejser, jo sikrere er du på at opleve sne og vinter, vinteren er kold og barsk, men reel. Den kulde som findes i nord kan også benyttes til at udelukke andre mennesker, bygge mure omkring sig selv, og manipulere med andre. Vi kender alle de mennesker som spiller det store magtspil, hvor andre kun er en brik, man kan manipulere og flytte rundt med. Oppe fra deres tårn forsøger de at styre rundt med alt og alle, til sidst styrer de intet, men sidder bare oppe i deres tårn ensomme og forladte uden nærhed og kærlighed, og de forstår virkelig ikke , hvordan det kunne ende sådan.

Indianerne mener, at vi bliver født ind i et af medicinhjulets kræfter. Det giver os muligheden for at betragte livet og verden ud fra dette udgangspunkt, og vil livet igennem blive den opfattelsesmåde, som er lettest for os. Som det kan ses, medfører det mange begrænsninger kun at opfatte livet ud fra en eller to af de fire kræfter. Når vi kender vort begyndelsessted, kan vi vokse og arbejde med at få kendskab til og forståelse for de andre tre kræfter i medicinhjulet.Og dermed blive et helt og totalt menneske,d.v.s. at opleve ligevægten og beslutsomheden i alt du foretager dig. Ingen af de fire kræfter kan stå alene, men bliver først slagkraftige, når de fungerer i en helhed. Hvordan skal du kunne være i ligevægt, have selvtillid og tage gode beslutninger, hvis du ikke har overblik og visioner, nærhed til livet eller kender din egen eller din virksomheds identitet. Samt mangler viden, forståelse og styrke til at gennemføre dine beslutninger.

Indianerne siger at mennesket er det eneste af jordens skabninger, som bliver født ind i ubalance. Man bliver født ind i et af disse fire steder, fra dette sted henter man sine talenter og forståelse, og det vil hele livet igennem være det sted, hvor man lettest oplever og fortolker livet. De fire retninger indeholder en hel række egenskaber, som får både positivt og negativt udtryk. Ved at arbejde med medicinhjulet, vil du få indsigt i hvor i hjulet du befinder dig, hvilke områder der skal arbejdes med, og hvilke kræfter du skal benytte for at løse forskellige problemer.





Drømmefangeren

Det fortælles i indianske skrifter, at når et barn fødes, går moderen med barnet, når hun er tre dage gammel, op på det højeste punkt, der befinder sig i nærheden. Og her præsenterer hun sit barn for de kræfter der i indiansk kultur og historie betegnes som de stærkeste kræfter der understøtter menneskets liv, lærdom, visdom og indsigt. Imens sidder bedstemoderen hjemme i hytten og frembringer en drømmefanger til sit barnebarn.

Denne drømmefanger har til hensigt at beskytte barnet mod onde drømme, medicinhjulet, cirklen, mandalaen bruger hun som udgangspunkt, og denne er – ligesom alt andet på en drømmefanger af oprindelig art, lavet kun af naturens materialer. Moderen tager sit tre dage gamle barn, pakker det godt ind i skind og bevæger sig ud på barnets første rejse: Præsentationen for Livet. Drømmefangeren er således udsprunget af den Mandala, vi har benævnt i den buddhistiske tradition – og betyder det samme: Nemlig sammenhængen mellem universet og mennesket, at alting hænger sammen i en helhed.

Her er en lille historie, om hvorledes denne præsentation foregår.


Moderen finder en bakketop, eller en klippe i nærheden af sit hjem og her præsenterer hun sit barn for de fire verdenshjørner. Hun løfter sit barn op i strakte arme og vender sig mod øst, syd, vest og nord. Imens hun står ansigt mod de 4 verdenshjørner gentager hun denne bøn: "Se, her er mit nyfødte barn! Jeg beder om speciel velsignelse for dette barn. I omgiver vores liv og holder os i gang. Jeg beder jer beskytte hende og bringe balance ind i hendes liv."

Derefter vender hun sig mod solen og siger: "Se her, Bedstefar Sol. Her er en nyfødt barn af jorden. Jeg beder dig skinne på dette barn, mens hun vokser. Lad hver del af hendes krop blive normal og stærk på enhver måde, ikke bare fysisk, men også psykisk. Hvor hun end er, beder jeg dig omgive hende med din varme, kærlige og livgivende energi. Jeg beder dig om at varme hende med din glød, i kolde tider. Jeg beder om, at du vil lyse på hendes vej gennem livet, således at hun altid vil være i stand til at se klart. Vi ved, at der vil være overskyede dage i hendes liv, men du er altid konstant og skinnende – jeg beder dig skinne ned til dette barn og altid beskytte hende."

Hun løfter sig barn op imod den blide brise, og siger: "Se her, du stærke vind. Her er en nyfødt barn af jorden. Jeg beder dig anerkende dette barn. Nogle gange vil du blæse kraftigt, andre gange vil du være meget mild, men lad hende vokse op med viden om værdien af din evige tilstedeværelse. Pust dit livfulde åndedræt ind i hende, så hun kan blive sund og stærk. Jeg vil lære hende respekten for din kraft. Der vil komme stormfulde dage i hendes liv, men lad hende ikke vælte omkuld af dig."

Atter løfter moderen barnet op og vender sig mod havet, og hun siger:
Vand, du mægtige, kraftfulde hav. Vi kan ikke leve uden dig. Din kraft er liv. Jeg beder dig om, at dette barn aldrig må kende til tørst. Jeg beder dig beskytte hende, når hun bader i din favn, og at hun aldrig må frygte dig. Jeg vil lære hende dine kræfter at kende, og lære hende respekt for dig, og hvad der bor i dig.

Derefter knæler moderen ved bålet, hun kommer lidt aske på panden af sit barn og ser ind i flammerne, mens hun siger:
Ild, Brænd forhindringerne bort i dette barns liv. Ryd vejen, så hun ikke snubler, mens hun lærer at elske og respektere alt i livet. Hjælp hende til at kende din styrke og varm hende på kolde dage. Beskyt hende med din kraftfulde energi. Jeg vil lære hende respekten for dig og din kraft.

Hun bøjer sig ned og tager en håndfuld af jorden og lægger den på sit barns mave, og hun siger: Moder Jord. Se her er et nyfødt væsen af dig. En dag vil hun gå på dig, lege og løbe på dig. Mens hun vokser op, vil jeg lære hende, at hun skal have respekt for dig, og alt hvad der bor på dig. Hvorhen hun end bevæger sig, vil jeg bede dig være der for at støtte hende og hjælpe hende, når hun ikke kan finde vej. Hjælp hende til at finde sin egen sti på dig ud i livet.

Da denne ceremoni er forbi, vandrer moderen tilbage til huset med sit barn. Bedstemoderen har lavet drømmefangeren færdig, Som et spindelvæv har hun fæstet tråde i cirklens inderkreds – og i midten har hun sat en benknogle. Ned ad cirklen, har hun fæstet flettet hestehår og prydet disse med ørnefjer, fire stykker, som repræsenterer de fire kardinale verdenshjørner. Drømmefangeren er lavet i kærlighed, ærbødighed til livets Cirkel, til helheden og menneskets sandhed og universets mægtighed. Som det hellige symbol den er, bliver den sat over barnets sovested – og skal således sørge for, at onde drømme ikke kan trænge igennem – men kun de gode. Ørnefjerene skal yde beskyttelse og overblik.

Mandala i alkymien

Også i de alkymiske skrifter er cirklen, mandalaen et gennemgående symbol. Det er det symbolbillede, der oftest anvendes til at illustrere opdelingen af det bevidste (det sete) og det ubevidste (det usete). Den store cirkel er hele selvet, og den mindre cirkel inden i er den bevidste del.

At opdage eksistensen af det materiale, der ikke er bevidst, svarer til alkymikerens arbejde med at finde sin ”prima materia”, som betyder ”råmaterialet”, og det er det, alkymikernes elever skal lære at finde. Det er produktet af den ene forvandling, som er basismaterialet for den næste. Processen deles op af de farvede tilstande, Nigredo, albedo og rubedo. (Nigredo er den sorte tilstand, der opnås efter ca. en fjerdedel af ”opus” (arbejdet), ”albedo” er den hvide tilstand, som opstår ca. halvvejs i opus, og ”rubedo” som betyder ”rød”, er det endelige resultat).

Allerede Jung så parallellen mellem dybdepsykologien og alkymien. Hans store interesse for de alkymiske skrifter blev vakt af et taoistisk manuskript ”The Secret of the Golden Flower,” som teologen Richard Wilhelm havde oversat og nu opfordrede Jung til at kommentere. Jung begravede sig i tolkningen af det ældgamle symbolsprog, og det er hans indsats, der har åbnet vores øjne for dette fantastiske univers, der kører parallelt i samtlige kulturer verden over. Denne bog kan du i øvrigt læse ganske gratis online i NetSpirits e-bibliotek. Den viden de europæiske alkymikere gik ud fra, stammede fra oversættelser af Aristoteles og andre klassiske grækeres værker. Og disse opererer bl. a. med elementerne: Jord, vand, luft og ild, som vi også finder i de Buddhistiske, Indianske og Kinesiske termer for mandalaen.




The Alchemist af David Rychaert (1612-1661)



Alkymisterne vidste, at vort ”selv” kun rummer en ganske lille del af vores bevidsthed, og Alkymien opererede med et hjul, som billedligt viser det cykliske ved processerne.. Den kendsgerning, at vi kun kender jegét, har selvfølgelig en stor indflydelse på oplevelsen af os selv. Det påvirker imidlertid også i høj grad den måde, vi oplever andre mennesker og resten af virkeligheden på. Så længe vi kun bruger jegèt, er oplevelsen af virkeligheden bestemt af ét sæt vedtægter om, hvad virkeligheden er. Og så længe forskellige menneskers vedtægter stemmer rimeligt godt overens, behøver det ikke forstyrre ret meget, at virkeligheden er meget større end det, disse konventioner dækker. Sproget holder hele tiden konventionerne ved lige. Mennesker kan leve med denne begrænsede virkelighed hele livet, uden at opdage at det kun er en brøkdel af det hele, de har kontakt med.

En måde at blive bevidst om denne begrænsning er nok, at man bliver udsat for forstyrrelser af følelsesmæssig eller anden art i det almindelige liv. Sådanne forstyrrelser kan vise sig i anledning af ydre tildragelser, som fx dødsfald, skilsmisse, at blive arbejdsløs, ikke at bestå en eksamen el.lign. Men de kan også dukke op helt uden ydre anledning. Når de forkastede dele af selvet begynder at røre på sig, kommer der problemer. Og årsagen hertil, er de ubevidste dele af selvet. De ydre problemer er kun en anledning for disse ukendte sider til at gøre opmærksom på sig selv. Jegets almindelige virkelighed kan forstyrres alvorligt af, at selvet banker på.

Alkymien beskriver meget malende besværlighederne ved overhovedet at nå til erkendelsen af det ”ikke-eksisterende”, alt det vi ikke er bevidste om. Først når man begynder at ane, at der er meget mere i os, end det vi tror, vi er, kan signalerne forstås som tegn fra selvet. Først da kan vi begynde at bruge forstyrrelserne som individuationernes prima materia (råmaterialet) – altså det menneskelige råmateriale.

Alkymikerne betegnede sig selv som filosoffer, og det var de på en måde også. De forstod at altings sammenhæng består af flere dele, som må opdeles for at samles igen. En vigtig erfaring for alkymikerne var den kendsgerning, at et stof af en bestemt art i forbindelse med stof af en anden art, kunne frembringe et tredje, et helt nyt stof. (Det er denne ide der går igen, når vi bruger mandalaen i drømmetydning, hvor vi først tegner drømmen, (prima materia) derefter på et nyt stykke papir ovenpå den oprindelige tegning (coniunctio), tegner vi omridsets streger, for til sidst at gentage denne proces – altså en metode til at finde rubedo – det endelige symbolske resultat – og dertil anvender vi mandalasymbolet, den runde cirkel, fordi der ikke eksisterer en start eller en slutning i processen)

Af det sølvskinnende, flydende kviksølv i kombination med det gule, krystallinske svovl frembringes det mørkerøde cinnober. Selv for moderne kemikere er denne form for kemiske forbindelser – sammensmeltninger af forskellige stoffer lidt af et under. Sammensmeltningen kaldte alkymikerne for ”coniunctio”. Opus Magna (alkymikernes store værk) beskriver disse processer ganske nøje. De beskriver i symbolsprog historien om det indre bryllup, integrationen af det maskuline og det feminine – det der i kinesisk kultur er kendetegnet ved symbolet yin/yang.

Alkymikerne brugte cirklen symboliseret ved slangen, der bider sig selv i halen, eller dragen som også har fat i sin egen hale, og der er således tale om totalitet. Alting går i ring, gentager sig selv, ligesom fødsel og død. Det er også denne erkendelse, Buddha oplevede under sin meditation. Målet for processen er selvfølgelig at integrere hele selvet. Det er i praksis imidlertid ikke muligt at arbejde med alle jegets sider og disses modpoler på én gang. Det er nødvendigt at dele det ukendte op og integrere det område for område. Det er hensigtsmæssigt at forsøge at isolere forstyrrelserne og arbejde med dem eén ad gangen. Ellers er det for vanskeligt at få øje på ”prima materia” i ”confusa” – som betyder ”den kaotiske masse, som prima materia skal udvindes af, inden selve opus kan gå i gang”.

Alle kulturer har symboler for det kønnede. Der er arketypiske guder og gudinder, konger og dronninger, sol og måne, guld og sølv osv. Alkymiens symboler er meget direkte. Der er masser af billeder, der fremstiller et samleje mellem en mand og en kvinde – ofte mellem en konge og en dronning. Meningen er – ligesom i drømmene – at de to sider skal forenes. Den seksuelle forening er symbol på den intense smelten sammen af de to modsatrettede sider. Denne coniunctio er ofte samtidig en slags død og begravelse. Der er mange billeder, hvor elskovslejet også er, eller bliver til en kiste. Først efter den fælles død af det feminine og det maskuline, kan det nye vokse frem. I de alkymiske skrifter, er denne integrationsproces tegnet i en mandala.

Alkymikerne havde et verdensbillede, der via den alexandrinske naturvidenskab og de arabiske universiteter, stammede fra det førkristne, græske verdensbillede og fra endnu ældre filosofier. Man kan faktisk spore den alkymiske tradition tilbage til det fjerde århundrede før Kristi fødsel i både Kina og Indien. I Vesten strækker de kendte kilder sig kun tilbage til de første to århundreder før vor tidsregning. Men ud over kinesere og indere, har også ægyptere, grækere, arabere praktiseret ”den kongelige kunst”, som alkymikerne somme tider kalder deres arbejde. Araberne bragte på deres erobringstogter i det syvende til det elvte århundrede alkymien til Spanien, hvorfra den spredte sig til resten af Europa. Et af hovedcentrene blev Universiteter i Montpellier i Sydfrankrig. Her arbejdede gennem århundrederne, så berømte alkymikere som Albertus Magus, Roger Bacon, Michel de Notredamus – læge og astrolog, men bedst kendt for sine profetier – og Erasmus af Rotterdam.

Også kirkens folk dyrkede alkymien, Benediktinermunken Valentinus fra Eufurt i Tyskland er et berømt eksempel. Lægestanden var også repræsenteret. Villanovanus og Paracelsus er eksempler. Som man kan se, blomstrede alkymien åbent i Europa i slutningen af middelalderen og i renæssancen, og der var i lang tid hverken konflikt med videnskaben eller med kirken. Men alkymien skulle vise sig at komme i klemme i den strid, der i det sekstende og syttende århundrede opstod mellem viden og tro. Der opstod vanskeligheder over for begge disse retninger af den menneskelige tankegang. Efterhånden som tiden gik, blev alkymien til en subkultur som først kirken, og siden videnskaben ikke accepterede. Og til sidst måtte alkymikerne holde deres interesse og deres aktiviteter skjult for ikke at blive udsat for forfølgelse.

Efterhånden som alkymien blev undsagt af videnskaben også, gik den helt under jorden. Det materiale, historien har efterladt os om alkymien, består af en lang række skrifter og en stor mængde af fascinerende og ofte besynderlige billeder. Meget af stoffet findes i dag i Vatikanets bibliotek, andet på forskellige museer.




The Alchemist af David Teniers (1610-1690)




Elementerne

Elementerne har stor betydning i Buddhismen, og ikke mindst har de en markant betydning i den terapeutiske mandala. Elementernes energi er grundlaget for både den indre og den ydre verden. De er essensen og kraften i alt eksisterende. De er årsag til skabelse, udvikling og ødelæggelse. Når vi dør, oplever vi – ifølge den Tibetanske Dødebog, De fem Dhyanibuddahaers natur gennem elementernes opløsning. Mandalaerne symboliserer sindets rene element-energier ,og hver af dem er tilknyttet et element.

Ordet element har en lidt anden betydning i den østlige tradition end i den vestlige. Det tibetanske ord for element er ”djøng-wa”, som betyder element-energierne jord, vand, ild og luft, - samt ”rum-elementet”, der er hinsides tanker og følelser. Ifølge østlig tankegang var element-energierne allerede til stede før universet opstod. Allerede i den første lille bevægelse i rummet var de fire elementer tilstede som slumrende kraftfyldte muligheder for konkrete fysiske forekomster. I buddhismen er der ingen skaber eller Gud. I de gamle buddhistiske tekster fortælles det, at Jorden blev skabt på følgende måde:


”Engang i begyndelsesløs tid, det vil sige, før der var nogen begyndelse, mødtes feminine og maskuline energier med jord, vand, ild og luft-energierne og forenede sig med dem, og ud af dette møde opstod: ”Formens” element, der er knyttet til JORD-elementets energi – Smagens element, der er knyttet til VAND-elementets energi – Duftens element, der er knyttet til ILD-elementets energi – Lydens element, der er knyttet til LUFT-elementets energi. De fire sanse-elementer indeholder en form for bevidsthed, som projicerer sig selv ud og skaber hele den ydre natur med de fire synlige elementer.

RUM-elementet har en utrolig fin energi, der består af partikler. Disse partikler har det, man kalder for en potentiale-natur, fordi de fire andre element-energier fødes ud af det. Det er disse der er potentialet. De geometriske symboler i en buddhistisk mandala betyder den essentielle årsag til at frembringe en mandala, som buddhisterne således først grundigt udformer og farvelægger, derefter mediterer på i lang tid for at opnå erkendelse og frigørelse af sindets tankegang og levevis.


Det er igennem de fire elementer samt rum-elementet, og gennem deres energi-aspekter, lys, lyd, form, chakra og energi at den buddhistiske mandala tager sin form. Du kan kombinere elementsymbolerne, som du ønsker det. Husk på at den ydre cirkel repræsenterer dit sind. Farvelæg nu disse symboler, som du ønsker, og lav en meditation over din færdige Mandala.



Jord Vand Ild Luft
Jord element Vand element Ild element Luft element
Gul Hvid Rød Blå
Kvadrat Cirkel Trekant Halvcirkel
Lyd: "Lam" Lyd: "Vam" Lyd: "Ram" Lyd. "Jam"
Hara chakra Hjerte chakra Hals chakra ”Det 3. øje” – Pineal.

Vand elementet

  • Energien: At samle noget, forene, sammenføje, skabe forbindelser, harmonisere.
  • Psykologiske kvaliteter: Sympati, medfølelse, kærlighed, venlighed, indfølingsevne, alle de positive følelser der er nødvendige for at opbygge en fælles struktur – samt indre ideer og kreativitet.
  • Fysiske kvaliteter: Vand-elementets fysiske side er flydende, væskerne i kroppen og kroppens fugtighed, og alt det flydende i naturen. Vand-elementets energi har evnen at forene, skabe sammenhæng og harmoni.

Jord elementet

  • Energien: At gøre noget fast og solidt, at skabe struktur og form.
  • Psykologiske kvaliteter: Intellektuel forståelse, rationalitet, struktureret tænkning, logik, sprog og jordforbindelse.
  • Fysiske kvaliteter: Det fysiske jord-element er det faste i kroppen, knogler, kød, brusk, negle osv. Og også det faste i naturen omkring os. Hvis vi ikke er i kontakt med naturen, kan det være svært at være i kontakt med andre mennesker på et dybere niveau. Der kan også nemt opstå en splittelse og adskilthed i kontakten til os selv.

Ild elementet

  • Energien: At modne, at nå et højdepunkt, fuld udfoldelse.
  • Psykologiske kvaliteter: Entusiasme, gå på mod, lidenskab, ønsker, medfølelse, kreativitet, indføling og forståelse.
  • Fysiske kvaliteter: Ild-elementets fysiske side er varmen, temperaturen i kroppen. Alt i naturen, også planter og træer, blomster og dyr har en temperatur eller en grad af varme. Ild-elementets energi har evnen til at modne, lade tingene komme til fuld udfoldelse.

Luft elementet

  • Energien: At udvide, mangfoldiggøre, kontinuitet, noget bliver ved og ved, handling, bevægelse, foranderlighed, skabelse, destruktion.
  • Psykologiske kvaliteter: Vilje, ambition, nysgerrighed, lyst, ønsker, intellektuelle evner, sans for abstrakte ideer.
  • Luft-elementets fysiske side er åndedrættet og hudens evne til at ånde. Alt levende trækker vejret, også planter, træer og blomster har en form for åndedræt.
f

Rum elementet

Har ingen form for sig selv, men symboliseres ved, at alle elementernes symboler er sat sammen. Prikken er symbol på universet i dets umanifesterede form. Rum-elementet er kendetegnet ved et klart livgivende lys. Den fysiske side er en følelse af lethed i kroppen og energien fører os tilbage til luft-elementets partikelstruktur. Hvis partiklerne ikke var der, var der heller intet rum-element. Rumelementets energi er i alle ting og binder alle ting sammen. Den lille cirkel i midten symboliserer rum-elementet, og den ydre cirkel sindet.

Mandala og thangka

En Thanga er betegnelsen for de nedrullede billeder, der hænger i alle tibetanske templer, klostre og de fleste hjem. Den er et stofmaleri med et dybt religiøst motiv. Den er beregnet til at kunne rulles sammen og monteres som oftest i en ramme af silkebrokade. De fleste Thangkaer bruges til undervisning, dekoration og til meditation. Den tibetanske kunst som vi kender den i alle dens rigt facetterede former, arkitektur, skulptur, vægmaleri, thangka maling – er dybt forbundet med den buddhistiske tradition.

Eleverne til thangkamaling oplæres gennem et intensivt seksårigt kursus, som omfatter dybtgående teoretiske såvel som praktiske studier. De opbygger lidt efter lidt et indgående kendskab til de overleverede ikongrafiske diagrammer med de mål og forhold, der for hvert enkelt buddha-aspekt er fastsat af den buddhistiske tradition samtidig med, at de lærer om hver enkelt form og farves symbolik og betydning.

I deres lære indgår præparering af farverne af forskellige mineralpigmenter og at udspænde lærredet i malerrammen, at grunde det med en opløsning af lim og kalk og at slibe overfladen, til den er ganske jævn og rede. De lærer at overføre orienteringslinjer til det præparerede lærred til hjælp for placering af den figur, der skal afbildes, og udfra det kendskab, de har opbygget til diagram og forhold, kan de nu – under lærerens vejledning – gå i gang med selve tegningen af figur og baggrund og til sidst male deres kunstværk, ved påføring af farve.




Thangkamalerne bliver ved at basere sin kunst på de strenge, traditionelle ikongrafiske retningslinier. Men efterhånden som han lærer at mestre dem og bliver fortrolig med forskellige stilarter, begynder hans kunst at udvikle sig langt mere personligt og frit. Det kræver imidlertid en del års erfaring, og fortæller os, hvilken proces der ligger bagved et færdigt thangkamaleri. Og derved stiller det også vores opfattelse af resultatet som det væsentlige i perspektiv, og giver det en tanke, at det er i processen at al udvikling foregår i vores indre sandhed. Det er her vores indre forvandling virkelig tager form – under tilblivelsen – ikke i selve resultatet.

Historiske kilder og arkæologiske fund vidner imidlertid om, at Tibets oprindelige kultur og kunst allerede i århundreder før buddhismens indførelse fra Indien i den 8. århundrede, havde nået et højt udviklet stade. Men den stærke udenlandske påvirkning afstedkom, at tibetanerne allerede i præ-buddhistisk tid, da deres konge – Songtsengampo i det 7 århundrede giftede sig med en nepalesisk og en kinesisk prinsesse. Disse to giftemål skulle få stor betydning for den videre udvikling af tibetansk kunst – og dermed også de tibetanske Thangkaers udførelse. Det var fordi den nepalesiske prinsesse medbragte statuer og andre kostbare kunstgenstande samt et følge af nepalesiske metalkunstnere og andre kunsthåndværkere, og den kinesiske prinsesse medbragte bl.a. den berømte Buddha statue, Jowo, som i dag står i tibetanernes helligste tempel, Jokhang i Lhasa.

Følgen heraf var, at den tibetanske kunst og kultur fik en stor prægning af kinesisk og nepalesisk indflydelse i denne periode. Senere kom andre indflydelser og som årene gik smeltede disse forskellige indflydelser sammen med det stærke islæt af Tibets oprindelige kunst, og selv visse kunstskoler vedblev at bære præg af oprindelseslandende fremstår den tibetanske kunst i dag som helt speciel for Tibet.

Som årene gik voksede der i takt med buddhismens udbredelse et stort antal templer og klostre op i Tibet, og disse blev arnesteder for en blomstrende kultur og kunstnerisk udfoldelse – ikke mindst af thangka-malere. Thangka-malerne nød stor anseelse og kunstværkerne blev ofte bestilt med henblik på bestemte ceremonier. Selve skabelsen betragtedes som en religiøs handling og det færdige arbejde blev tillagt stor religiøs betydning. Disse Thangka-malerier har den samme lovmæssighed som udførelsen af de religiøse mandalaer. Der fokuseres på processen som en udviklingsvej for eleven, den meditative proces ved udarbejdelsen af en thangka, således af den enkelte kunstner går i et med sit indre jeg, og følger den ottefoldige vejs retningslinier som munk.

Nu har vi refereret til den ædle ottefoldige vej, som er en del af Buddhas lære, så lad os lige gengive den her:
  1. Ret anskuelse, dvs. erkendelsen af de fire ædle sandheder.
  2. Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag, behersket) af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
  3. Ren tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
  4. Ret handlen, nemlig det modsatte af forkert handlen, dvs: Drab, tyveri og et udsvævende liv.
  5. Ret vandel, det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
  6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden ”opmærksomhed”.
  7. Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
  8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.
Ret fordybelse bygger på den rette opmærksomhed, der giver bevidstheden et vist indhold, men kan samtidig være en meditationsteknik. Den handler om – gennem udviklingen af de såkaldte uendelighedsfølelser (uendelig velvilje, medfølelse, mildhed) at komme frem til en ophøjet frihed fra nødvendigheden af at vurdere og dømme tilværelsen. Denne frihed og sindsro er tærskelen til befrielsen (Nirvana).

Hvis vi ser på den ottefoldige vej, rummer den også en beskrivelse af både etik og meditation. Derfor er overholdelsen af de etiske regler og meditation og de typiske elementer i den buddhistiske religiøse praksis og kult, sådan som denne udøves af både munke og lægfolk. Således er meditation, bøn, hymner, messende lovprisning og recitation faste elementer i de klostre og templer, hvor bl.a. Thangkaerne fødes, udformes og færdiggøres.


Hvis du får mulighed for at opleve Shoton festivalen i Tibet - der i øvrigt afholdes i parken, der hører til Dalai Lamas sommerresidens, Norbulinka, i den vestlige udkant af Lhasa - vil du hvert år kunne se "verdens største Thanga" - jf. billede nedenfor. Under “Shoton” festivalen er her bl.a. forestillinger med tibetansk dans og opera. Ordet "Shoton" er en sammentrækning af to tibetanske ord, der kan oversættes til Yoghurt festival". Festivalen begyndte under Drepung monarkiet, som en hyldest til enden på munkenes "Yarné", deres 100 dages sommerretræte. Festivalen begynder ved den fuldmåne, der markerer begyndelsen på den syvende tibetanske måned og vare fem dage.

Festivalen er især kendt for dens musikalske dansedramaer, også kendt som Ache Lhamo (tibetansk opera). Der er optræden fra dansetrupper fra hele Tibet, hvoraf nogle kan hele opføre hele Lhamo repertoire, mens andre har specialiseret sig i et bestemt drama. Nogle af historierne er taget fra gamle sagn om Buddha, mens andre drejer sig om vigtige begivenheder i tibetets historie. Ache Lhamo dansene opføres til ære for Thangtong Gyalpo, også kendt som Chaksampa, en lama fra det fjortende århundrede, der blandt andet er berømt for opførelse af utallige jernkæde-broer i mange dele af Tibet.



Vil du vide mere

En ganske enkel, nem og ligetil måde at komme ind i mandalaens forunderlige univers på, er ved at udskrive en af de over hundrede Mandalas som NetSpirit tilbyder til udskrivning og derefter begynde at farvelægge den. Hvis du gerne vil dybere ind i forståelsen af hvad en mandala er for en størrelse, hvorledes de benyttes i buddhismen mv. og selv begynde at fremstille og tolke mandalas, kan anbefales at læse vores afsnit om buddhisme.

NetSpirit har i øvrigt valgt en mandala som vores logo. Denne er skabt af den amerikanske spirituelle billedekunstner Corinna Zubin Lyon. De tre mandala ovenfor er andre eksempler på Corinnas værker. Der er fantastisk god energi i Corinnas kunst og vi anbefaler hende hjerteligt - Besøg Corinna´s egen hjemmeside her