Skip to navigation | Skip to content

 

Du er her: NetSpirit - Emner - S - Sjælehentning

 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3829
Online profiler 0
Online gæster 217
Åbne spørgsmål 577
Besvarede spørgsmål 2896

Almanak

Tue, 30. May 2017

Solen i dag

Solopgang:04:41
Solnedgang:21:33

Månen lige nu

Full Moon

Sjælehentning

I dette kapitel ses nærmere på begrebet sjælehentning. Der ses indledningsvis på hvad en sjæl egentlig er for en størrelse. Dernæst belyses hvad der menes med sjælehentning, hvorfor der sker sjæletab, samt hvorledes der arbejdes med sjælehentning i shamanismen og hvorledes inkaerne arbejder med sjælehentning.

Sjælehentning er et meget spændende område indenfor spiritualitet med dybe rødder i talrige forsvundne civilisationer og urfolk. For at leve fuldt ud må vi være hele, det vil sige have hele vores sjæl intakt. Begrebet sjælehentning forklare om hvorfor vi mister brudstykker af vores sjæl undervejs i livet og om hvordan vi kan hente disse brudstykker tilbage og hermed blive hele mennesker. Resultatet af en sjælehentning er at man genfinder kontakten med sin egen indre styrke, og dermed også kommer i kontakt med universets egen kraft.

Hvad er en sjæl?

Det var oprindelig Paulus som funderede over menneskets grundlæggende struktur og opdelte menneskets i legeme, sjæl og ånd, ud fra betragtningen at ethvert menneske består af liv, bevidsthed og legeme. Mens lægevidenskaben og naturvidenskaben stadig i meget udpræget grad fastholder at mennesket kun består af krop, har åndsvidenskaben udvidet denne betragtning til at mennesket består af, eller eksistere på, syv eksistensplaner.

Udgangspunktet er at alt i universet består af den samme substans eller energi. Universet opdeles så i forskellige planer hvor energien har forskellig fortætning og vibrerer med forskellige frekvenser. Dette leder frem til antagelsen at mennesket eksistere på syv forskellige plan, eller energiniveauer kaldet eksistensplaner. Det antages endvidere at mennesket som udgangspunkt er skabt som et guddommeligt væsen med altoverskyggende visdom og klarhed og at mennesket er på vej tilbage til denne tilstand. Hvis du vil læse mere om de syv eksistensplan henvises der til særskilt afsnit herom

For nærværende simplificeres definitionen af menneskets sjæl til at være delt i to. Den ene af disse er den faste sjæl, det vil sige den sjæl, som tilhører den fysiske krop og som tager sig af de normale kropsfunktioner, som for eksempel væksten, åndedrættet, fordøjelsen, hjerteslagene, blodcirkulationen, forplantningen og alle vore naturlige kropslige kredsløb. Den anden sjæl kaldes den frie sjæl, eller ånden. Det er den, som mærker og har følelser og som forlader kroppen om natten, mens vi drømmer, eller under en shamanistisk sjælerejse.

Hvad er sjæletab?

Sjæletab sker som følge af chok, sorg, undertrykte følelser, undertrygte impulser etc. Sjæletab kan betragtes som en indbygget tilpasnings- og overlevelsesmekanisme. Hvis livet er alt for vanskeligt, så vil den del af sjælen, som er mest påvirket, forlade os. Organismen som sådan vil overleve, mens den tabte sjæledel glider væk. Er vi heldige, kommer den hurtigt tilbage. Hvis ikke, ser vi den måske aldrig igen. Dette er sjæletab.

Ved sjæletab menes at vi mister en lille del af vores sjæl. Dette kan ske når vi skal forlade nogen vi elsker højt, måske for aldrig at se dem igen. For at lindre smerten siger vi: "En del af mig vil altid være med dig." Og vi mener det. Vi giver den elskede et stykke af vores sjæl. Det virkelig sørgelige ved det er, at den elskede ikke har nogen nytte af din sjæl. Faktisk kan den føre til mere smerte eller sågar sygdom for vedkommende. Og du sidder tilbage med mindre kraft til at takle smerten i adskillelsen, og i mange andre situationer senere. En langt klogere og kærligere måde at skilles på er at give eventuelle "sjæledele" tilbage. På den måde kommer du dig selv imøde, når du siger farvel til den anden.

Sjæletab kan også forekomme som følge af traumatiske oplevelser som for eksempel ulykker - både de som opleves direkte, og de som vi bare er vidne til - operationer, fysisk og følelsesmæssig mishandling, incest eller intens smerte. Vold i hjemmet er også en af hovedårsagerne til sjæletab, lige som langvarige perioder med angst. Sjæletab handler sædvanligvis om overlevelse og/eller tilpasning. Vi har alle vore grænser for, hvor meget vi kan holde ud. Men hvad sker der, når vi har nået vore grænser og har ryggen mod muren? Hvis vi opgiver og blot lader tingene ske opstår sjæletab. "Hvis jeg prøver at gøre noget ved det, går han bare fra mig, og hvordan skal det så gå med mig?" Eller: "Hvis jeg siger noget, bliver jeg fyret! Hvad skal jeg så gøre?" Når dette er vilkårene, vil den del af sjælen, som reagerer stærkest på situationen, vide at det er tid til at bryde op og finde tryghed et andet sted. Dette vil den gøre, både for sin egen overlevelses skyld, og for at organismen som helhed kan overleve.

På verdensplan er krig sandsynligvis den største enkeltårsag til sjæletab. Alle taber. De civile fanget i skudlinjen, deres familier og dem de elsker, for ikke at tale om soldaterne selv og de som står dem nær. Selv de "sejrende" soldater, som kommer hjem efter krigen, har ofte uhyre vanskeligt ved at tilpasse sig det civile liv igen. Og ofte prøver de at fylde hullet i deres sjæl med stoffer og alkohol, og nogle gange bruger de igen vold i deres frustration. 

Det er interessant at mærke sig at Diné (navajofolket) har en særegen ceremoni for den hjemvendte kriger, The Enemy Way (Fjendeceremonien). Den er beregnet til at rense krigeren for de oplevelser, han har haft, og genforene hans ånd med kroppen, så han kan komme i balance og finde sin plads i samfundet igen.  

Der findes mange andre grunde til sjæletab. Generelt kan siges at hver eneste gang vi går på kompromis med vor inderste sjæls ønsker, naturlige impulser og udfoldelsestrang sker der sjæletab.

Symptomer på sjæletab

Et vigtigt symtom på sjæletab er en fornemmelse af at have mistet kontakten med sig selv. Dette symptom bør behandles respektfuldt og der bør søges ind til årsagerne til sjæletabet. Folk i denne vsituation har nemlig mistet kontakten med deres indre støttestystem, deres håb og drømme, deres tro, selvtillid og moralkodeks. Folk som lider af sjæletab, har ofte problemer med at være ærlige overfor sig selv. De klandrer andre mennesker, når løsningen på problemerne i deres liv skal findes i deres egne handlinger. Manglende jordforbindelse er ofte en klar indikation på sjæletab.

Folk, som lider af sjæletab, føler sig ofte tiltrukket af stærke mennesker i håb om at lidt af styrken vil smitte af på dem og fylde hullet, i stedet for at de prøver at genfinde deres egen kraft. En anden normal reaktion for mennesker, som lider af sjæletab, er at prøve at fylde tomrummet ved at tage sjæl fra andre. Dette sker ofte maskeret som gentagne forelskelser i forsøg på at finde nyt liv, eller i det mindste at få lidt ny energi til at fortsætte med det gamle liv. Manglende evne til at glædes ved livet peger stærkt på sjæletab. Folk som altid har en grund til ikke at være i stand til at gøre det de virkelig ønsker, som altid støder på forhindringer, som føler angst i stedet for kærlighed - disse mennesker lider sandsynligvis af sjæletab.

Folk med sjæletab søger erstatninger for liv. Hvadenten det er karriere, stoffer, internet, sex, rollespil eller alkohol, så bruges afhængigheden til at fylde hullet i sjælen efter en tabt sjæledel. Konstant at gå efter de letkøbte løsninger er et andet kendetegn på sjæletab, lige såvel som det modsatte – total apati.

Inkaernes sjælehentning

Et væsentligt element i Inkahealingen er sjælehentning. Inkaerne mente, at hver gang man får et chok eller bliver forskrækket, så mister man en del af sin sjæl. Herved har vi alle flere sjælestykker liggende rundt omkring. Disse kan hentes igen under en sjælehentning, som Inkahealeren udfører enten med sine hænder eller sin mesa (medicinpung/taske). For at leve fuldt ud må vi være hele, det vil sige have hele vores sjæl intakt.

Inkahealeren tager kontakt til sine egne og klientens hjælpere. Forud er det aftalt, om det handler om et af klientens specifikke ønsker i en given situation eller om det er op til universet at hente det mest relevante sjælestykke hjem.

Herefter beder Inkahealeren om, at det pågældende sjælestykke indfinder sig og bliver videregivet til klienten. Healeren kan i mange tilfælde mærke, hvornår, hvor og i hvilken tilstand det pågældende sjælestykke er i. Der kan være stor forskel på, hvordan det sjælestykket ”opfører” sig. Nogle er ”fornærmet” over at være blevet efterladt, hvorimod andre er glade for at blive ”genforenet”. Healeren puster sjælestykket ned på issen og lægger hænderne på, da ”fornærmede” sjælestykker godt kan finde på at ”stikke af” igen! Klienten skal være åben og byde sjælestykket velkommen og integrere det de følgende dage.

For at sikre at den hjemkomne sjæl bliver, er det vigtigt, at den bliver ønsket velkommen. Følgerne af at den kommer tilbage, må der også tages hånd om på en positiv måde. Her er det gavnligt, at den, som har modtaget en sjæledel, foretager eksempelvis en åndelig rejse til sin tilbagekomne sjæl, så de kan lære hinanden at kende.

I de fleste tilfælde bringer den tilbagevendende sjæl kraften med sig fra den situation, der fik den til at forsvinde. Dette betyder at klienten efter sjælehentningen ofte bliver tvunget til at forholde sig til det, som oprindeligt skete, og det er vigtigt at fortælle folk dette, før arbejdet gøres på denne måde. Derfor er det også vigtigt at få bragt på det rene, om den person, som kommer for at få hjælp, har et netværk i sit liv, enten venner, familie eller en terapeut. Hvis ikke, er det måske bedre med en anden type behandling.

Der er dog stor forskel på, hvordan klienten oplever sjælehentningen. Nogle mærker ingenting, mens andre kan have nogle enormt følelsesladede reaktioner, da de bliver dybt berørte over at møde noget, de har savnet uden at vide det.

Shamansk sjælehentning

Det er væsentligt indledningsvis at være opmærksom på at shamanen ikke prøver at bruge sine egne evner, kundskaber eller kraft til at hjælpe klienten. Shamanen støtter sig til sine åndehjælpere og guider, som manifesterer den energi, der skal gøre arbejdet. Sammen med dem tager han kontakt med klientens egen sjælekraft, sådan at denne kraft kan bringes tilbage til vedkommendes krop. Dette indebærer, at shamanen må vide hvordan han orienterer sig i åndeverdenen, og at han har det kraftfulde og klare samarbejdsforhold til sine åndekontakter, som kommer gennem erfaring og tillid. Når han først har fået kontakt med sine åndehjælpere, forklarer han om sin opgave og følger så de anvisninger han får. Hvis alt går godt, finder shamanen den tabte sjæle-essens og formår at bringe den tilbage, hvorved sjælen virkelig kommer hjem.

Alt dette forklares nemmest af en shaman så vi overlader ordet til Jonathan Horwitz.  
Engang skulle jeg genfinde en tabt sjæledel for en ven i Danmark. Et af hans problemer var ekstremt hukommelsestab med hensyn til barndommen. Al hans viden om den periode i hans liv kom fra andre mennesker. På min ”ånderejse” tog mine ånder mig med til et hus, der brændte. De førte mig ind i et værelse, hvor en lille dreng var spærret inde af flammer. Da vi endelig havde fået ham med ud, var det tydeligt, at han gerne ville vise os noget, og vi fulgte ham til toppen af en gravhøj i nærheden. Derefter sagde mine ånder, at jeg skulle tage denne barnesjæl med mig hjem til min ven. Det gjorde jeg så, selv om jeg ikke havde nogen klar ide om hvad der foregik.  

Da jeg fortalte min ven om mine oplevelser, blev han meget forbløffet. "Da jeg var dreng, kunne jeg egentlig ikke lide at være hjemme. Jeg havde et yndlingssted hvor jeg plejede at lege - en gammel gravhøj fra stenalderen, der lå på min fars grund. Der gik jeg altid op. Da jeg var omkring seks år gammel, kom min mor for skade at sætte ild på huset, og jeg blev reddet ud i sidste øjeblik." Efter sjælehentningen foretog han en pílgrimsrejse til sit barndomshjem. Der boede nu andre folk der, men det var gravhøjen, han opsøgte. Mens han stod der med begge ben godt plantet på jorden, følte han sig hel igen – og han begyndte at huske.

Et andet eksempel:

For nogle år siden ringede en kvinde, som havde været på et af mine introduktionskurser. Hun ville høre, om jeg ville foretage en sjælehentning for hende, og jeg svarede at jeg ville prøve. Da hun kom til vores aftale, havde vi en lang samtale. Det viste sig, at selv om hun var en moden kvinde, havde hun stadig et vanskeligt forhold til sin mor, og hun var sikker på, at moderen havde taget noget af hendes sjæl. Da jeg rejste til åndeverdenen, blev jeg sendt ud til det, som man kan kalde Den Store Tomhed, og som kan beskrives som et sort hul i åndeverdenens univers.

Der fandt jeg hende flydende i en drømmeagtig tilstand. Jeg bistod mine åndehjælpere i at få hende til bevidsthed igen. Hun virkede meget yngre, omkring tyve år, og syntes at være meget tilfreds med at være, hvor hun var, og hun havde ikke noget ønske om at vende tilbage. "Her er der ingen, som gør mig noget ondt," sagde hun. Ved at snakke med denne sjæl fandt jeg ud af, at min klient havde forelsket sig og giftet sig i en fart, mens hun var meget ung, for at slippe væk hjemmefra. Men hun kom fra asken til ilden, og hendes redningsmand havde hende hurtigt i et nyt fængsel. For at overleve forlod en vigtig del af hendes sjæl hende. Efterhånden formåede jeg at overbevise denne unge sjæl om at den måtte vende tilbage til sin midaldrende fysiske krop.

Da jeg bagefter snakkede med kvinden om dette, blev hun overrasket: "Hvordan kunne du vide noget om det? Ja, det var en katastrofe, men jeg troede, at jeg var kommet over det for mange år siden. Men det forandrede mit liv, for jeg har ikke haft et eneste varigt forhold efter det. Jeg har altid skudt skylden på min mors plagen mig." Åndehjælperne havde fortalt mig, at hun burde have to sjælehentninger til, og vi gennemførte dem i løbet af det næste år. Det viste sig, at hendes mor faktisk havde et stykke af hendes sjæl, og at hun havde et stykke af sin mors, som vi byttede om igen. Den sidste del fandt jeg på en rejse i mellemverdenen, nærmere bestemt i den gade hvor hun boede, hvor hun ledte efter sit hjem!

Sjælehentning er ikke bestillingsarbejde

Sjælehentning er ikke bestillingsarbejde. Ånderne bestemmer. Man finder ikke altid det, man leder efter. Nogle mennesker møder op tilo en sjælehentning med et stærkt ønske om at hente bestemte brudstykker af deres sjæl hjem, men shamanen får undertiden på rejsen til Underverden at vide at vedkommende ganske simpelt ikke er klar. Tiden er ikke moden, og at andet arbejde må gøres først. Det sker også undertiden at folk møder op til en sjælehentning og så af shamanen får at vide at de i stedet først skal aflevere noget sjæl, som ikke tilhører dem og som de bærer rundt med som ubrugelig bagage. Faktisk er dette mere reglen end undtagelsen, for rigtig mange bærer rundt på andres sjæledele. Disse må gives tilbage til rette vedkommende, før shamanen kan begynde at "kalde" resten af den manglende sjælekraft "hjem".

Det anbefales at overlade sjælehentning til en professionel uddannet shaman, som du har tillid til. Du kan eksempelvis kontakte shaman Jonathan Horwitz - jf. link nedenfor - og hører om de forskellige muligheder.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om inkaerne er denne civilisation beskrevet i NetSpirits sektion om forsvundne civilisationer. Her kan du læse om denne spændende civilisations storhed og fald, om deres tro på guder, om Inkahealing, om Despacho etc. Du finder kapitlet om inkaerne her. Vil du vide mere om skæbnebegrebet henvises til NetSpirts sektion herom. Den finder du her. Og har du lyst til at læse mere om shamanismen kan eksempelvis henvises til NetSpirts afsnit om shamanismen.

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at takke Feng Shui konsulent og Inkahealer Tinamaria Jensen, der har bidraget med afsnittet om hvorledes inkaerne arbejder med sjælehentning. En stor tak skal også rettes til Jonathan Horwitz, hvis artiklel: "Coming home – The shaman's work with soul-loss" har været stor inspirationskilde til at skrive dette kapitel. Sammen med Annette Høst, driver Jonathan Scandinavian Center for Shamanic Studies, hvis aktiviteter omfatter praksis, undervisning og forskning indenfor shamanisme og shamanistisk netværksarbejde på græsrodsplan.