9 Star Ki astrologi
Den del af kinesisk astrologi der kaldes 9 Star Ki Astrologi, kaldes undertiden også for Hvid og Lilla stjerne kinesisk astrolog (White & Purple Star Astrology). Dette system er egentlig en japansk fortolkning af Lo-Shu kvadratet, der benytter din fødselsdag til at bestemme din personlighed, dit kærlighedsliv og din optræden i den ydre verden.I gamle kinesiske historiebøger kan man læse beretningen om hvorledes kineseren Yu Hsia i år 2205 f.v.t. så en skildpadde dukke op af floden Lo (den gule flod) og på skildpaddens skjold stod anført ni tal i et gitternet. De ni tal var anbragt på en sådan måde at resultatet, når man adderede tre tal enten horisontalt, vertikalt eller diagonalt, altid blev 15. Denne opstilling af tallene i et mønster på tre-gange-tre blev kendt som det magiske Lo Shu-kvadratet. Dette kvadrat blev senere udvidet til at omfatte de såkaldte otte trigrammer i den anden opstilling af disse, der kaldes Den senere himmelske rækkefølge.
Ni hundred år tidligere havde shamanen Fu Hsi, beskrevet den såkaldte tidligere himmelske rækkefølge af de otte trigrammer, hvilket kom til ham ved at han fra den selv samme gulve flod havde set en hest på hvis ryg der var et diagram hvor tallene - eller rettere prikker - var arrangeret efter et mønster, der kaldes Ho-tu. I kinesisk filosofi siger man at når man forstår meningen med dette mønstre forstår man universets struktur.

Essensen af 9 star astrologi, er at der laves en lang række tolkninger på tre tal, som denne del af kinesisk astrologi hævder udgør dig som menneske. Hvem du er som menneske, hvordan andre opfatter dig, hvilke relationer, der er gunstige for dig og hvilke, der bestemt ikke er det etc. De tre tal er 1) Dit Principal-tal, også kaldet dit personlighedstal, der repræsenterer din ånd, karma, din overordnede personlighed. 2) Dit Karakter-tal, der repræsenterer din psykiske side, eller det du generisk har arvet efter din moder. og 3) Dit Energi-tal, der repræsenterer din opførsel, eller hvordan andre ser dig.

|
Lær selv: Kinesisk astrologiNetSpirit har udarbejdet en række Lær-Selv-kurser, hvor vi i dybden gennemgår et begreb. I kurset kinesisk astrologi kommer vi omkring alle hovedskolerne i kinesisk astrologi og du lærer således om de tolv kinesiske dyretegn, de fire søjler, Zi Wei Dou Shu og meget andet. Kinesisk astrologi rummer essensen af al kinesisk visdom og den søger at give svar på hvad det enkelte menneske kan gøre for at få lykke, fremgang, velstand og kærlighed ind i sit liv. I gennemgangen er lagt vægt på at forklare baggrundene for de forskellige resultater, der fremkommer.Få adgang til dette spændende on-linie kursus for kun 98 kr. - Bestil her |































