Skip to navigation | Skip to content

 

Ikoner

Du er her: NetSpirit - Emner - I - Ikoner - Køb og salg af ikoner

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3806
Online profiler 0
Online gæster 304
Åbne spørgsmål 576
Besvarede spørgsmål 2876

Almanak

Thu, 23. March 2017

Solen i dag

Solopgang:07:01
Solnedgang:19:30

Månen lige nu

Full Moon

Køb og salg af ikoner

Der er mange muligheder for at købe ikoner. Der findes således mange fysiske butikker - typisk antikvitetsbutikker - såvel som on-linie butikker - typisk auktionshuse - der tilbyder salg af ikoner. Du kan naturligvis også tage til Grækenland eller Rusland og der købe ikoner. Mulighederne for at komme til at betale overpris eller få et dårligt produkt er desværre store, hvad enten du handler herhjemme eller i udlandet.

Det er nemt for eksperter at lave falske ikoner, der ser gamle ud, og det sker desværre ofte. En helt anden mulighed for at gå galt i byen opstod for nogle år siden da der på markedet var mange radioaktive ikoner. Disse var ganske simpelt stjålet fra de mange forladte ejendomme omkring Tjernobyl og sat til salg.

Ikoner i hjemmet er meget udbredt i den ortodokse verden. Det er almindelig skik at man i dåbsgave får en dåbsikon, der følger en gennem livet og undertiden også i graven. Undertiden har barnets dåbsikon motiver fra dets dåbsdag bestemt af ikonkalenderen og barnets navngivning kan være påvirket af dagens navn: Sct. Mikaelsdag, Mariasdag etc. Også ved bryllup er det meget udbredt at give ægteparret en bryllupsikon.

Ikoner i hjemmet hænger oftest i den østlige hjørne af stue eller soverum og det er her der forrettes bøn. Hjemmets ikoner kan hverken sælges eller tilintetgøres. Vil man af med en ikon må den byttes. En anden mulighed er at lægge den i en flod så den bliver ført bort med strømmen. Endelig giver den lokale kirke undertiden mulighed for at man kan opbevare nedslidte ikoner i dens kælder.

Hvis du vil købe eller sælge en ikon kan du eventuelt til en start tage et kig på de forhandlere, der er i NetSpirits adresse- og behandlerindeks under emnet Ikoner - jf. link nedenfor.

    


Vil du vide mere

Nærværende afsnit er en del af NetSpirits hovedkapitel om ikoner. I dette kan du læse sådan cirka alt om ikoner. Hvordan en ikon fremstilles, ikoners formsprog, ikoner knyttet til kalenderen etc. Vi kommer omkring danske, græske og russiske ikoner. Da ikoner er stærkt forbundet med den ortodokse kirke er der også lidt omkring den historiske udvikling for den ortodokse kirke. Du finder hovedkapitlet her.

Hvis du er interesseret i nogle af de emneområder, der knytter sig til omådet ikoner, så finder du NetSpirits kapitel om engle her. Vil du vide mere om hvilke engle, helgener mv. der er knyttet til de enkelte dage i året kan du finder mere information herom i NetSpirits Onlinie spirituelle almenak. Ligeledes har vi også en hel sektion om profeter. Hvis interessen er omkring den ortodokse kirke er den nærmere beskrevet i afsnit om Kristendommen.