Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3942
Online profiler 0
Online gæster 403
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2943

Almanak

Thu, 19. July 2018

Solen i dag

Solopgang:05:00
Solnedgang:21:32

Månen lige nu

Full Moon

Antoni Gaudi

Antoni Gaudi i Cornet blev født den 25. juni 1852 i Reus som søn af en kobbersmed. Han havde en fattig barndom og var desuden ramt af en gigtlidelse, der forhindrede ham i at lege aktivt med sine jævnaldrende. Han måtte ofte holde sig indendøre i ro og til tider transporteres rundt på et æsel. Gaudi fik allerede i skolen i Reus interesse for arkitektur og imponerede sine lærere med sit skarpe blik for detaljer. Da han fyldte 17 år, rejste han så til barcelona for at studere arkitektur.

Som arkitekstuderende var Gaudi ikke en særlig god elev, men det blev da til en solid uddannelse, da han bestod med et "fremragende" til sit eksamensprojekt. Gaudi udviklede sig som arkitekt på et tidspunkt, hvor hele den europæiske arkitektur var åben og søgende, man var på vej ud af en periode og på vej ind i en ny, gotikken, der var en samlet betegnelse for alt, der så middelalderligt ud. Denne stil tog Gaudi også til sig, og han studerede bøger om det og tog endda til Carcassonne for at studere stilen i nærmeste detaljer. Som ung arkitekt udviklede Gaudi sig også fra at gå klædt i simpelt tøj og leve som fattig studerende - til at være raffineret og velklædt og købe tøj hos de førende butikker.


La Casa Batllo (1904-1906)



Starten af Gaudis arkitektliv var godt timet, som sagt lige ved starten af nygotikken, og Barcelona var en by i rivende udvikling, befolkningstallet firdoblede i slutningen af det 19. århundrede - et ideelt udgangspunkt for en arkitekt. Gaudi's første store opgave var opførelsen af boliger til fabriksarbejdere - et moderne projekt for at højne levestandarden for arbejderklassen, dog blev projektet ikke til noget, og i stedet blev der kun opført en fabrikshal og en lille kiosk, hvilket desillusionerede Gaudi lidt.

Projektet havde dog lidt gavn for Gaudi, da det bl.a. blev vist på verdensudstillingen i 1878, og Gaudi's berømmelse var voksende. Hans næste store opgave blev hans livsværk La Sagrada Familia, dog var en anden arkitekt først hyret til opgaven, men han fik uoverenstemmelser med ledelsen af projektet og blev fyret, derefter fik Gaudi midlertidig opgaven, og da den rigtige afløser takkede nej, fik Gaudi den permanent. Mens Gaudi startede arbejdet med Sagrada familia, lavede han også flere mindre opgaver, som nogle private huse i forskellige specielle udformninger.

I denne periode udbyggede han også sit venskab med Tekstilfabrik-ejeren Eusebi Guell i Bacigalupi, de havde mødt hinanden allerede ved verdensudstillingen i Paris, hvor Guell havde fået øje på Gaudi's talent. Gaudi lavede også lidt arbejde for Guell, han tegnede en jagtpavillion, der dog aldrig blev opført, og han ombyggede Guells gods i Barcelona med mange flotte detaljer. Senere udførte Gaudi en park i engelsk stil for Guell, nemlig Parc Guell der idag er et af Barcelona's vartegn. Det var egentlig meningen, at det skulle være en haveby med mange huse, men der endte dog kun med at være to.

I samme periode opførte Gaudi Casa Mila, et enormt hjørnehus, der forbløffer med sin bølgende facade, en stil Gaudi også brugte på Casa Battlo. Alle disse projekter foregik, imens Gaudi arbejdede på Sagrada Familia - hans livsværk. Gaudi havde hele tiden vidst, at det var et projekt, der ville tage flere livstider, og han indordnede sig under middelalderens katedralbyggeres tradition. En anden grund til, at det ville tage så lang tid at opføre katedralen, foruden at det er et kæmpe projekt, var, at det var besluttet af grundlæggerne, at kirken skulle opføres udelukkende ved hjælp af gaver og almisser - de fattiges kirke.

Fra og med 1914 nægtede Gaudi at tage imod andre opgaver og helligede sig arbejdet af kirken. I sine sidste år boede han i et skur på byggepladsen ved La Sagrada Familia. Uheldigvis blev Antonio Gaudi kørt ned af en sporvogn i 1926 og døde. Han lå midt på gaden, og alle troede, han var vagabond. På hospitalet blev han lagt ved de fattige, og da man så genkendte ham og ville flytte ham til en fornemmere seng, insisterede han på, at hans plads var hos de fattige. Gaudi døde kort tid efter og fik en kæmpe begravelse, hvor det meste af Barcelon deltog.


Antoni Gaudi (1852-1926)

La Sagrada Familia

Den Monumentale kirke "El Temple Expiatory de la Sagrada Familia", er Gaudi's mest berømte værk, det bedste eksempel på hans visionære geni og et vartegn for Barcelona.Gaudi ville skabe en katedral af det 20. århundrede, der skulle være facader, der reprænsenterer fødselen, døden og genopstandelsen af Jesus med atten tårne, der symboliserer de tolv apostle, de fire evangelister, jomfru Maria og Jesus. Det sidste, det højeste, ville stå 170 meter højt.

Gaudi blev til sidst næsten besat af kirken - så meget , at han ikke bare fokuserede al sin energi på den, men også flyttede ind i sit studie på stedet. Efter Gaudi på tragisk vis døde i 1926, fortsatte arbejdet på kirken, indtil det blev afbrudt i 1936, hvor krypten og Gaudi's studie, der indeholdt han notater og designs, blev brændt af den spanske borgerkrigs bomber. Projektet blev så genoptaget i 1952 ved hjælp af tegninger og modeller, denne genoptagelse af arbejdet gav grund for meget debat i byen. Fra 1954 til 1976 blev facaden og de fire tårne af "the passion", den vestlige side, færdigjort.

Skulptøren Josep M. Subirachs tilsluttede sig projektet for at arbejde på skulpturerne på "Passion" portalen i 1987. Idag er den konstruerede del åben for tilskuerere såvel som det lille "Museu del Temple Expiatory de la Sagrada Familia", der blandt andet udstiller de små modeller og tegninger, der viser konstruktionsprocessen. Man kan også klatre op i tårnene, der tilbyder en flot udsigt over byen.

Igennem årene har der været stor debat om La Sagrada Familia's udseende, og endda også om katedralen overhovedets kulle fuldføres. Det er dog besluttet at fuldføre arbejdet, og La Sagrada Familia forventes færdig omkring år 2018. La Sagrada Familia er i dag åben for besøgende, hvor man - mod betaling - kan få lov til at besøge byggepladsen. Onde tunger påstår, at arbejdet aldrig bliver færdiggjort af den simple grund, at man jo ikke kan tage penge fra turisterne for at komme ind i Guds hus, men når det endnu kun er en byggeplads, er det jo en anden sag!


Güell parken

Güell Parken (opført 1900-1914), der selvfølgelig er opkaldt efter Eusebi Güell, lå oprindeligt lidt udenfor Barcelona og var planlagt til at være en modvægt mod den tiltagende industrialisering af byerne. Parken var planlagt som et beboelsesområde, der blev afsat 60 trekantede lodder til huse alle med uforstyrret udsigt. Denne plan strandede dog, da kun 2 lodder blev solgt, byen havde ingen interesse i dette storslåede projekt. Det er en skam at Gaudi ikke lykkedes med dette projekt, der selv idag ville være forud for sin tid. Han opnåede i sin plan en perfekt kombination af beboelses og rekreationsområder, som midtpunkt havde han planlagt en "markedsplads", som skulle fungere som et mødested for beboerne samt et sted til opførelse af teaterstykker og lignende.

Denne plads er idag også parkens midtpunkt, den store plads på 86x40 meter er omkranset af en lang slangelignende bænk, der snor sig som kant af pladsen. Pladsen er kun inderst mod stigningen af parken i samme højde som omgivelsernene, den fortsætter så ud uden at følge faldet og hviler yderst på søjler fra en søjlesal nedenunder, dette giver en flot udsigt, og det bliver en slags altan. Gaudi var også forud for sin tid med hensyn til at tænke i økologiske baner. Det vand, der falder på denne store plads, eller som bliver ledt hertil af skråningerne omkring pladsen, bliver filtreret igennem gruset, hvorefter det løber igennem søjlerne, som pladsen hviler på, ned i et underjordisk vandbassin, der benyttes til at vande parkens blomster og træer.

For at forstå Gaudi skal man huske den samtid, han levede i. Gaudi havde store visionære planer, som datidens ingeniørkunst ikke kunne finde ud af at løse. Derfor yndede Gaudi at tage sine håndværkere med i naturen og der vise dem eksempler på, hvordan eksempelvis et træ kunne læne sig langt ud over en flod uden at vælte - og uden at have den støtte, som ingeniørende ellers postulerede var nødvendigt, for at det ikke skulle falde. Gaudi var typen, der foer forvirret rundt med snore og omvendte lodder og målte op. Folk sagde: "Det her, det kan ikke holde. Det er håbløst, du må være sindssyg". Gaudi svarede bare: "Selvfølgelig kan det holde, sådan er naturen også bygget op - og så vidt jeg ved, så står hans bygninger der endnu".

I det hele taget var Gaudi meget inspireret af naturen, hvilket ses tydeligt i hans arkitektur med dens runde former. Når man går rundt i Parc Guell, er det undertiden svært at gennemskue, hvad der er arkitektur, og hvad der er natur. Gaudi har formået at integrere arkitekturen ind i naturen således, at de ikke er sådan lige til at skelne fra hinanden.


La Casa Batllo (1904-1906)

På Passeig de Gracia - en af de store boulevarder, der stråler ud fra Placa de Catalunya - ser lygtepælene fantastiske ud. Her ligger fashionable butikker, gallerier og luksushoteller. I nummer 43 ligger Casa Batlló et af arkitekten Antoni Gaudi's bygningsværker.

La Casa Mila

På samme boulevard (Passeig de Gracia) i nummer 92 - ligger La Casa Mila y Camps, dite "La Pedrera" (1906-1910). Endnu et af Gaudi's sande mesterværker. Det blev bygget som et lejlighedskompleks. Som én af de første i verden, anlagde Gaudi en underjordisk parkering under huset. Hvilken fantasi! Se blot smedejernsgitrene på balkonerne, eller skorstenene på taget, eller...

Denne fantasi i sten synes at være blevet skåret ud af en levende sten - forstå kælenavnet “La Pedrera”. Dette var Gaudis sidste arbejde, inden han dedikerede resten af sit liv til Sagrada Familia. Pere Milà, ejeren af pladsen, var blevet inspireret af Casa Battlò, også på Passeig de Gràcia, og betalte Gaudí for at designe en stor lejlighedsbygning.I dag er bygningen ejet af Caixa Catalunya, en catalansk bank. Du kan besøge bygningen, som er nøjagtigt renoveret og møbleret, og i det magiske loftsrum er der en udstillig af Gaudis værker. Glem ikke at besøge taget med dets spetakulære skorstene og udsigter. Første salen bruges nu til midlertidige kunstudstillinger.


Le Palau Güell

Går vi fra Ramblaen (La Rambla) ned ad den lille sidegade Carrer Nou de la Rambla, støder vi omkring 50 meter henne ad gaden på Le Palau Güell (Güell palads). Bygningen er opført mellem 1886 og 1888 til familien Eusebi Güell Bacigalupi. Det er et af de første store stykker arbejde, Gaudi lavede. Han bruger nye ideer i opbygningen sammen med en innovativ fortolkning af historiske stilarter. I dette tilfælde, tegnede Gaudí på gotisk og Moorisk en fantastisk kombination af det kreative og usædvanlige.


La Casa Vicens (1883-1888)

Casa Vicens - et privat hus blev bygget mellem 1883 og 1888 for keramikeren Manuel Vicens i Montaner på 24 Carrer de les Carolines. Et af Gaudis tidlige værker; bygningens struktur er stadig domineret af lige liner. De dekorative ting viser ideer, som Gaudi ikke kunne kultivere. Bygningen er beliggende i den nordlige ende af Barcelona, og et besøg i Guell parken kan med fordel slås sammen med en smuttur forbi dette lille mesterværk af Gaudi. Bygningen fungerer som privat villa, så det er ikke muligt at komme indenfor.


La Villa El Capricho (1883-1885)

I nordSpanien ligger langs kysten en lang række badebyer. En af disse er byen Comillas, hvor det store trækplaster er et af Gaudis finurlige værker, El Capricho, der er en vidunderlig og farvestrålende blanding af mange forskellige stilarter.




World heritage i Spanien



La Alhambra

(74 stemmer)

El Camino

(6 stemmer)

La Giralda

(3 stemmer)

Altamira hulen

(2 stemmer)

Mont Perdu

(2 stemmer)

Segovia

(2 stemmer)

Huler ved Spaniens kyst

(2 stemmer)

Escurial klostret

(1 stemmer)

Antoni Gaudi

(1 stemmer)

La Lonja

(0 stemmer)

Palmehaven i Elche

(0 stemmer)

Vall de Boi

(0 stemmer)

Aranjuez

(0 stemmer)

Bymuren i Lugo

(0 stemmer)

Aragon

(0 stemmer)

Hospital de la Santa Creu

(0 stemmer)

Millán og Suso klostret

(0 stemmer)

Atapuerca

(0 stemmer)

St María Guadalupe

(0 stemmer)

Merida

(0 stemmer)

Avila

(0 stemmer)

Alcalá de Henares

(0 stemmer)

Toledo

(0 stemmer)

Cáceres

(0 stemmer)

Oviedo

(0 stemmer)

Cordoba

(0 stemmer)

Burgos Katedral

(0 stemmer)

Poblet kloster

(0 stemmer)

Donana Nationalpark

(0 stemmer)

Ibiza biodiversitet

(0 stemmer)

San Cristóbal de La Laguna

(0 stemmer)

Garajonay NP

(0 stemmer)

Las Medulas

(0 stemmer)

Cuenca bycentrum

(0 stemmer)

Tárraco

(0 stemmer)