Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3947
Online profiler 0
Online gæster 377
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2947

Almanak

Sun, 19. August 2018

Solen i dag

Solopgang:05:54
Solnedgang:20:32

Månen lige nu

Full Moon

Det gyldne tempel i Amritsar

Det gyldne tempel i Amritsar, hvis officielle navn er Sri Harmandir Sahib, er sikhernes største helligdom. Det gyldne tempel blev anlagt i 1604 af den fjerde af de 10 sikh – guruer, Guru Ram Das. Hans søn og efterfølger, den femte guru, Arjun, opførte et tempel i midten af et bassin, gjorde vandet helligt og placerede sikhernes hellige skrift - Granth Sahib i det allerhelligste i templet. I 1803 ombyggede sikhernes hersker Maharadja Ranjit Singh i marmor og guld. Alene til kuplen blev der anvendt 400 kg bladguld.

Ordet "sikh" betyder "discipel" eller "lærling". Sikhismens grundlægger Nanak blev født i 1469 i Punjab ikke langt fra Lahore i det nuværende Pakistan som søn af en mand, der tilhørte krigerkasten. Omkring år 1500 da Nanak var ca. tredive år gammel, fik han en åbenbaring og mente sig kaldet til at udrede troen og dyrkelsen af én gud og én religion - en religion, der på samme tid ophævede og optog mange af de hinduistiske og muslimske forestillinger og ritualer, som prægede hans samtid.

Åbenbaringen og den særlige viden og indsigt, som Nanak fik og formidlede til andre, gjorde ham til en sand religiøs leder og autoritet - en guru. Efter Nanak fulgte en række på 9 guruer, der alle bidrog til den fortsatte udvikling af sikhismen. De mest betydningsfulde guruer efter Nanak var den 5., Arjan, og den 10., Guru Gobind Singh. Arjan grundlagde sikhernes centrale tempel, "Det gyldne Tempel" i Amritsar, samlede og fuldendte sikhernes hellige bog, Adi Granth (adi betyder "original" og granth "bog") og gjorde den til det centrale kultobjekt i templet.


Lidt baggrund om sikherne i Punjab

Indien har i meget af perioden siden uafhængigheden haft særlige problemer med store dele af befolkningen i delstaten Jammu og Kashmir, som ikke har villet anerkende indisk overhøjhed. Det har specielt været muslimer i Kashmir-dalen, der har rejst krav om uafhængighed eller tilslutning til Pakistan. Hinduerne i det sydligere Jammu og buddhisterne i Ladakh-området har derimod støttet fortsat tilknytning til Indien. I nærværende sammenhæng er det forholdet mellem sikherne i Punjab og den centrale regering, der er specielt interessant.

I sammenligning med Indiens øvrige delstater er Punjab en rig delstat. Befolkningen har her oplevet betydelig økonomisk fremgang siden midten af 1960‘erne - først og fremmest takket være den grønne revolution i landbruget. Paradoksalt nok er det netop i denne økonomiske fremgang, man kan finde nogle af årsagerne til voksende utilfredshed blandt sikherne. Sikh-bønderne mente nemlig ikke, at de fik indkomstforøgelser og forbedringer af deres levestandard svarende til forøgelsen af deres produktion. Tværtimod følte de sig lidt snydt på grund af alt for lave priser på deres afgrøder.




Tilsvarende opfattelser har været udbredt blandt bønder overalt i Indien. Det er noget af baggrunden for de skærpede konflikter omkring hele udviklingsstrategien. Hvor disse konflikter i det øvrige Indien har ført til konfrontationer mellem by og land, har konflikten i Punjab imidlertid fået en ekstra og skærpende dimension. Her er næsten alle bønderne nemlig sikher, mens opkøberne overvejende er hinduer. Tilsvarende er dem, bønderne skal købe kunstgødning og andre indsatsvarer hos, også hinduer. Under disse omstændigheder har det været nærliggende for sikh-bønderne at opfatte interessekonflikten om priserne også som en konflikt mellem de to trossamfund. Eller det har været bekvemt for dem at fremstille konflikten på denne måde for at skabe samling i egne rækker og for at få opbakning fra andre sikher.

I byerne, hvor hinduerne udgør et flertal i det meste af Punjab, stødte de to trossamfund sammen i indbyrdes konkurrence på en lang række områder. Det væsentligste nye element var her, at der var fremkommet en efterhånden stor gruppe unge sikher med højere uddannelse. Et stigende antal af disse unge stod uden arbejde. Under disse forhold var det ikke vanskeligt for de religiøse og politiske agitatorer at overbevise denne gruppe om, at det var hinduerne, der tog de stillinger, som sikherne retteligt burde have haft.




Der kunne fremhæves flere områder, hvor økonomiske interessemodsætninger faldt sammen med - eller kunne fortolkes som sammenfaldende med - religiøse forskelle. Men det de anførte er tilstrækkelige til at illustrere den frugtbare grobund, der hen imod slutningen af 1970‘erne var skabt for en appel til sikhernes egenart og særinteresser. Oprøret blandt sikherne startede så småt i 1978. Men det var først i 1981, at terroraktionerne antog et mere markant omfang. Det var også på det tidspunkt, sikh-ekstremisterne begyndte at myrde fremtrædende hinduer og moderate sikh-ledere. Terroraktionerne fortsatte i 1982 og 1983, også efter at forbundsregeringen havde indført præsidentstyre i Punjab og dermed overtaget hele regeringsmagten i delstaten. I 1984 blev situationen yderligere tilspidset, fordi en af de yderliggående sikhledere, Bhindranwale, forskansede sig med nogle hundrede tilhængere i Det Gyldne Tempel i Amritsar og derfra helt åbenlyst styrede terroraktionerne.

Myndighederne tøvede naturligt nok med at gribe ind over for de forskansede sikher. Det ville være et uhørt overgreb mod sikhernes betydeligste helligdom at drive ekstremisterne ud med vold. Når det alligevel blev udgangen på denne første store konfrontation - med stormen på templet i juni 1984 -, hang det formentlig sammen med det pres, hinduer i store dele af det øvrige Nordindien lagde på forbundsregeringen for at få den til at statuere et eksempel. Der er da heller ingen tvivl om, at stormen på templet og henrettelsen af Bhindranwale fik tilslutning i vide kredse uden for Punjab. Til gengæld påtvang stormen sikherne en enighed og en radikalitet, som ikke tidligere havde været til stede.

Selv de mest moderate Akali Dal-ledere måtte fordømme stormen på deres helligdom. Samtidig skabte begivenheden en sådan vrede blandt de mange tusinde sikher, der lever i Nordamerika og Vesteuropa, at det heriblandt blev muligt at rejse meget store pengebeløb til støtte for sepatisternes kamp for et uafhængigt Khalistan.




Et af sikh-ekstremisternes svar på hærens overgreb blev mordet på Indira Ghandi. Selve mordet blev udført af to af hendes egne sikkerhedsvagter, der begge var sikher. Mordet affødte en voldsom reaktion fra mange tusinde hinduer i de nordindiske byer. Som hævn satte de ild til sikhernes forretninger og huse. Flere tusinde sikher blev dræbt under de første dages uroligheder. Først efter indsættelsen af paramilitære styrker og hæren blev roen genoprettet. Rajiv Gandhis regering bestræbte sig på at bilægge konflikten med ikke-voldelige midler.

Det er i den forbindelse også værd at notere, at myndighederne ikke stormede Det Gyldne Tempel i foråret 1988, da en større gruppe militante sikher igen havde forskanset sig der. I stedet blev de tvunget til at overgive sig efter belejring og udsultning. Den ændrede stil fra forbundsregeringens side blev fulgt op i de efterfølgende år, og selv om terroraktionerne fortsatte, lykkedes det senere for Rao-regeringen at få en konstruktiv dialog i gang med moderate sikh-ledere.

I 1992 var situationen i Punjab så meget under kontrol, at der kunne afholdes forsinkede valg til Lok Sabha og almindelige valg til delstatens parlament. Dermed blev forløbet af konflikten mellem sikherne og forbundsregeringen endnu et eksempel på, at Indiens politiske system i det mindste kan indkapsle og dæmpe selv voldsomme modsætninger i samfundet.

Hvis du er interesseret, har du mulighed for at læse sikhernes hellige bog, Adi Granth on-linie i NetSpirits e-bibliotek. Du har endvidere mulighed for at læse meget mere om sikhismen i NetSpirts sektion om denne religion.





World heritage i Indien



Taj Mahal

(306 stemmer)

Det gyldne tempel

(140 stemmer)

Den hellige by Varanasi

(30 stemmer)

Meenakshi templet

(17 stemmer)

Soltemplet Konarak

(16 stemmer)

Ellora tempelruiner

(6 stemmer)

Khajuraho monumenter

(5 stemmer)

Kaziranga National Park

(3 stemmer)

Sundarbans National Park

(2 stemmer)

Sanchi

(1 stemmer)

Klippehuler i Bhimbetka

(1 stemmer)

Brihadisvara

(0 stemmer)

Nanda Devi Nationalpark

(0 stemmer)

Champaner-Pavagadh

(0 stemmer)

Victoria Terminus

(0 stemmer)

Pattadakal

(0 stemmer)

Hampi

(0 stemmer)

Mahabodhi tempelkompleks

(0 stemmer)

Indiens jernbane

(0 stemmer)

Qutb Minar

(0 stemmer)

Manas Vildtreservat

(0 stemmer)

Keoladeo National Park

(0 stemmer)

Fort Agra

(0 stemmer)

Humayus grav

(0 stemmer)

Ajanta Tempelhuler

(0 stemmer)

Elephanta Grotter

(0 stemmer)

Fatehpur Sikri

(0 stemmer)

Kirkerne på Goa

(0 stemmer)

Mahabalipuram

(0 stemmer)