Skip to navigation | Skip to content

 

Verdens vidundere

Du er her: NetSpirit - Emner - P - Pilgrimsrejser - Mekka

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3828
Online profiler 0
Online gæster 223
Åbne spørgsmål 577
Besvarede spørgsmål 2894

Almanak

Mon, 22. May 2017

Solen i dag

Solopgang:04:50
Solnedgang:21:22

Månen lige nu

Full Moon

Mekka

Pilgrimsfærden til Mekka i Saudi-Arabien (Sølje nr. 5: Hadj) er en forpligtelse for enhver muslim, som er i stand til at foretage denne rejse én gang i løbet af sit liv. Enhver muslim bør, hvis han eller hun har mulighed for det, een gang i livet at foretage en pilgrimsrejse til Mekka. Valfarten falder i den sidste måned af det islamiske kalenderår. Mindelser om valfarten finder man ofte i hjemmene i form af særlige plakater og tegninger, der viser Ka'baen eller dele af rejsen til Mekka.

Det giver status at have deltaget i valfarten, og den valfartende kan bære titlen hadji . Der er kvoter på antallet af pilgrimme fra de forskellige lande. Mekka er efter sigende bygget ved en gammel kilde, som profeten Abrahams kone fandt, da hun var blevet efterladt i ørkenen. Denne kilde reddede hende og er blevet gjort til et helligt sted. Når muslimer rundt omkring i verden beder, gør de dette i den retning som Mekka ligger.

De vigtigste ritualer i forbindelse med valfarten er:
  • Omkredsning af Ka'baen.
  • Sammenkomst på Arafatsletten ved "Barmhjertighedens Bjerg", hvor Muhammad holdt sin afskedsprædiken, og de over en million muslimer fra hele verden iklædt deres særlige enkle og ensartede pilgrimsdragt lytter til en prædiken.
  • En symbolsk stening af Satan.
  • Et slagteoffer for at mindes Ibrahams (Abrahams) offer af sønnen Ismail.


Mekka



Slagteofferet er udformet som en fest i sig selv, Id-al- adha, hvor muslimer over alt i verden deltager ved at ofre den 10. i valfartsmåneden. Ofte begynder muslimer offerfesten allerede den 1. i måneden, og på selve dagen bader man, ifører sig sit bedste tøj og samles til fællesbøn, hvor imamen holder en prædiken om festens betydning. Derefter, når den ofrende er rituelt ren, finder ofringen sted ifølge reglerne et sted på hjemvejen fra moskeen. Ofringen skal ske på rituel vis, halal, med dyrets hoved vendt mod Mekka, med overskæring af luftrør og halspulsåren, så alt blodet løber fra og i Guds navn. En af hovedidéerne med ofringen er at bespise de trængende med offerkødet. Principielt skal 1/3 af kødet spises af den slagtendes egen familie, mens 2/3 gives til trængende naboer og fattige. I forbindelse med dette særlige offer er det skik, at de deltagende dypper hænderne i offerdyrets blod og sætter deres aftryk på vægge og lignende.

En vigtig del af den praksis den religiøse lov pålægger de troende, kaldes «de fem søjler» og omfatter: 1. trosbekendelsen, 2. den rituelle bøn, 3. almissen, 4. fasten og 5. pilgrimsfærden til Mekka. Før de religiøse pligter kan udføres, må den troende være rituelt ren. Tanken om rituel renhed/urenhed indtager en vigtig plads i islam. Alle menneskers biologiske funktioner - også de seksuelle - gør mennesket urent og forudsætter renselse. Omskæringen af drengebørn - som ikke nævnes i Koranen - er både et tegn på renhed og på tilhørighed til det religiøse samfund. Islam har desuden en række bestemmelser, som forbyder enhver kontakt med urene ting eller dyr: grisen er uren, og kødet må ikke spises. Islam har forbud mod vin (alkohol), og der praktiseres også forbud mod at spise kød af dyr, som ikke er slagtet på forskriftsmæssig måde.

Når muslimerne nu alligvel er på pilgrimsbesøg i Mekka, vælger mange også at besøge byen Medina, der ligger omkring 370 km. nord for Mekka. Medina anses for at være det andet mest hellige sted i islam, eftersom det er her, profeten Muhammed er begravet. Ifølge sagnet kom Muhammed til byen, og alle ville have ham boende, men Muhammed ville ikke gøre forskel på menneskene i byen. Så han sagde, at det sted, hvor hans kamel stoppede, der ville han bygge sit hus. Kamelen stoppede ved et vandhul, og Muhammed byggede sit hus der, som han havde sagt. Han døde i det, og man byggede en moské rundt om hans grav.

Medina



Vil du vide mere

Dette kapitel indgår i to af netSpirits sektioner. Den ene er sektionen om Verdens Vidundere. Her kan du læse videre om de mange spændende steder i verden, der går under betegnelsen "Et af verdens vidundere" - den kinesiske mur, Grand Canyon etc. Der findes også i sektionen en løbende afstemning om top 100 af verdens vidundere, som du er meget velkommen til at deltage i.

Endvidere indgår kapitlet i NetSpirits sektion om pilgrimme og pilgrimsrejser. I sektionen kigger vi på, hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvorfor pilgrimsrejser foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage rejsen, etc. Til forsiden af sektionen om pilgrimme og pilgrimsrejser.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte hovedreligioner, har NetSpirit en kortfattet gennemgang af disse: Budhismen, Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Shamanismen.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at du kan benytte søgefunktionen øverst til højre til at søge efter indhold på NetSpirit. Og endelig henledes opmærksomheden på, at såfremt du ikke lige finder det, du det søger, er du hjertelig velkommen til at stille spørgsmål i NetSpirits Spørgeforum.