Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3977
Online profiler 0
Online gæster 267
Åbne spørgsmål 599
Besvarede spørgsmål 2963

Almanak

Mon, 19. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:49
Solnedgang:16:01

Månen lige nu

Full Moon

Det skæve tårn i Pisa

Det skævne tårn i Pisa er 55 meter højt og opført i det 12. århundrede. Tårnet var igemmen hele 1990'erne lukket for offentligheden, da det var begyndt at hælde så meget, at der var fare for sammenstyrtning. Det tog 11 år at rette tårnet 39,6 cm op, og man har anvendt forskellige manøvrer. Blandt andet har man brugt en simpel kontravægt i bly, men med vanlig italiensk opfindsomhed har der undervejs været mange forskellige fantasifulde ingeniørmæssige løsninger på banen. Blandt andet fjernede man på et tidspunkt tonsvis af jord under tårnets fundament. Med det resultat at det begyndte at hælde endnu mere!

Men nu er det lykkedes ingeniører at rette det op med hele 40 centimeter, så hældningen nu er den samme som for 200 år siden. det vil sige, at tårnet nu "kun" hælder 4 meter. Det har nu den hælding, det havde i slutningen af 1700 tallet og kan forhåbentlig blive stående de næste 300 år. Tårnet er dog ikke det eneste bygningsværk i Pisa, der er skævt. Lige ved siden af ligger Battistero (Dåbskapellet) og en stor kirke, der har en hældning på 1,5 meter. Der kan kun komme 30 turister ad gangen op i tårnet, og man gør klogt i at reservere tid i forvejen.




Hvis du alligevel er i Pisa, skulle du vove dig lidt udenfor Piazza dei Miracoli. Byen rummer en stor charme og er ikke så turistpræget som eksempelvis Firenze. Her er mulighed for at opleve en ægte italiensk toscana stemning. Pisa bliver i 5. årh. f.v.t. besat af etruskerne, og før byen senere kommer under Rom, er det etruskiske Pisa romernes allierede i de puniske krige. Allerede på dette tidspunkt er Pisa en stormagt på havet, en rolle byen beholder under romerne. Byens udstrækning i romertiden er området mellem domkirken, San Zeno og Arena Garibaldi, altså ikke dér, hvor byens centrum ligger i Middelalderen og er den dag i dag.

Positionen som vigtig sømagt forandres heller ikke under senere tiders gotisk og longobardisk dominans i 6.-8. årh. Under karolingerne i 9. årh. fortsætter Pisa med at være en betydningsfuld by, og da kommunen opstår i 1000-tallet, bliver byens rolle som magtfaktor i Middelhavet forstærket. Pisa renser således Sardinien for saracener, skaber handelskolonier overalt og er en af de største leverandører af skibe til korstogene. I 1092 bliver Pisa ophævet til ærkebispesæde og får jurisdiktion over Korsika, hvilket i næste århundrede udvides til også at gælde Sardinien.




1100-tallet udgør mere end nogen anden periode Pisas storhedstid såvel økonomisk/politisk som kunstnerisk. Byen overstråler alle de andre toscanske bystater og bliver en af tidens absolutte stormagter. Et sikkert tegn på byens betydning er den bymur, som man påbegynder i 1155. Den er over syv km. lang og indeslutter mere end 390 hektarer, hvilket gør Pisa til en af samtidens største vestlige byer.

Denne tid præges af konstante stridigheder mellem bystaterne, der kæmper for at opnå det størst mulige territorium og de bedste vilkår for handel og produktion. Sideløbende og sammenblandet med denne konflikt pågår den store magtkamp mellem kejser og pave, en kamp i hvilken byer og familier ofte vælger side - mere efter spekulationer om egen vinding end efter overbevisning: vælger mine fjender kejserens side (ghibellinerne), så vælger jeg partout pavens (guelferne)! Pisa støtter således op om kejseren – hvorimod naboen Lucca og arvefjenden Firenze vælger pavens side.

Siden fra og med slutningen af 13. årh. daler Pisas stjerne. Dette skyldes nok primært konkurrencen med Lucca, Firenze og den anden store sømagt Genova, men også at Pisa har valgt den forkerte side i kampen mellem pave og kejser. Slaget ved Meloria 6-8-1284, hvor genoveserne tilføjer Pisas flåde et sviende nederlag, giver byen et slag, den aldrig helt forstår at komme sig efter. Med ét mister Pisa næsten hele sin flåde, mange pisanere omkommer, og andre tusinder vansmægter i årevis i genovesisk fængsel. Denne fiasko forøger de indre spændinger, hvilket fører til striden mellem grev Ugolino della Gherardesca og ærkebisp Ruggieri i 1288. De ord, som Dante lægger i munden på grev Ugolino i Infernos 33. sang, har udødeliggjort episoden. Ærkebisp Ruggieri beskylder grev Ugolino for forræderi, og som straf mures greven med sine to sønner og to nevøer levende inde i et tårn i byen, hvor de dør én efter én. Siden har tårnet været kendt som Torre della Fame, Hungerstårnet.

I 1300-tallet svinger Pisa mellem ”republikansk” kommune og diktatur. I denne tid fjerner Pisa sig stedse mere fra sin traditionelle ghibellinske politik, thi de økonomiske interesser fordrer fred med de guelfiske magter heriblandt Firenze. Dette bliver især tydeligt under Pietro Gambacortis diktatur (1370-92), der imidlertid ender brat, da denne myrdes på tærsklen til sit pragtfulde palads af en række sammensvorne under ledelse af Iacopo d’Appiano, som straks sætter sig på magten. I årene 1399-1405 er Pisa under den milanesiske familie Viscontis magtsfære, hvilket udsætter det uundgåelige nederlag til de forhadte florentinere en kende. I 1405 kommer det til et oprør mod det milanesiske herredømme, og sammen med hungersnød og befolkningsnedgang baner dette vejen for florentinernes angreb i 1406. Belejringen bliver lang, men Pisa falder til sidst.

Skønt Pisa slår sig i tøjret og en kort overgang (1494-1509) opnår at kaste det florentinske åg af, så er byens historie som selvstændig republik nu slut. Fra 1509 frem til Italiens samling i 1860 er Pisa en del af den samlede Storhertugdømme Toscana størstedelen af tiden under medicierne. Pisanerne er ikke selv meget for at indrømme det, men under medicierne oplever byen faktisk efter lang tids dødvande en beskeden økonomisk og kulturel fremgang. Især under Lorenzo de’ Medici, kaldet ”Il Magnifico” gøres der fremskridt - deriblandt en reform af det gamle universitet, som nu atter kommer til ære og bl.a. fostrer en videnskabsmand som Galileo Galilei. Under Anden Verdenskrig tager Pisa mere skade end de fleste andre toscanske byer. Mange af byens skønneste bygninger og kunstværker bliver skadet under bombardementerne, men heldigvis har man forstået at genskabe det meste. (Kilde sidste afsnit: In-italia.dk.)



World Heritage i Italien



Colosseum

(154 stemmer)

Vatikanet

(71 stemmer)

Pompeii

(40 stemmer)

Venezia

(39 stemmer)

Det skæve tårn i Pisa

(35 stemmer)

Firenze

(2 stemmer)

Siena

(1 stemmer)

Villa Hadrian

(1 stemmer)

Sacri Monti

(1 stemmer)

Liguriske kyst

(0 stemmer)

Aquileia

(0 stemmer)

Pienza

(0 stemmer)

Vicenza

(0 stemmer)

Valcamonica

(0 stemmer)

Villa d Este

(0 stemmer)

Paestum og Velia

(0 stemmer)

Savoy

(0 stemmer)

Val d'Orcia

(0 stemmer)

Etruskerne

(0 stemmer)

Barokbyer

(0 stemmer)

Verona

(0 stemmer)

Assisi

(0 stemmer)

Syracuse

(0 stemmer)

Modena

(0 stemmer)

Crespi d'Adda

(0 stemmer)

Ferrara

(0 stemmer)

Castel del Monte

(0 stemmer)

I Sassi di matera

(0 stemmer)

San Gimignano

(0 stemmer)

Santa Maria delle Grazie

(0 stemmer)

Napoli

(0 stemmer)

Ravenna

(0 stemmer)

Alberobello Trulli

(0 stemmer)

Eoliske øer (Aeolian Islands)

(0 stemmer)

Caserta

(0 stemmer)

Su Nuraxi di Barumini

(0 stemmer)

Urbino

(0 stemmer)

Amallfikysten

(0 stemmer)

Agrigento

(0 stemmer)

Botanisk have i Padua

(0 stemmer)

Villa Romana del Casale

(0 stemmer)