Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3967
Online profiler 0
Online gæster 278
Åbne spørgsmål 597
Besvarede spørgsmål 2958

Almanak

Fri, 19. October 2018

Solen i dag

Solopgang:07:48
Solnedgang:18:01

Månen lige nu

Full Moon

Påskeøen

Påskeøen (på polynesisk Rapa Nui, på spansk Isla de Pascua) blev opdaget påskedag i år 1722 af den hollandske admiral Jakob Roggeveen - deraf øens navn. Øen tilhører Chile og er beliggende 3760 kilometer ud fra Chiles kyst. Med denne isolerede placering midt i Stillehavet til trods, er øen verdenskendt for de omkring 250 stensætninger (Ahu), der står rundt omkring på øen, samt ikke mindst de omkring 600 sten-hoveder (Moai).

Da Påskeøen blev befolket af folk fra Polynesien omkring år 400, opstod der sandsynligvis fra starten fem forskellige klaner. På trods af at øen er ret beskeden i størrelse - 189 km2. 24 km. lang og 12 km. bred - kunne øens beboere åbenbart ikke enes og opdelte derfor øen i fem territorier.




I dag kan man se rester af territoriale krige mellem de fem klaner ved væltede moai-statuer og ødelagte ahu-stensætninger. Ja man kan undres over, at vi mennesker så åbenlyst igennem historien og stadig den dag i dag har svært ved at leve sammen i fred og fordragelighed. Det hele endte da også med, at den oprindelige kultur gik til grunde, og ud af resterne opstod det samfund, som den dag i dag eksisterer på Påskeøen.

Det nye samfund centrerede sig omkring Hanga Roa, der den dag i dag er øens eneste by. Her bor størstedelen af øens omkring 2000 indbyggere. Det er et meget roligt samfund, med lave huse, stort set ingen gadeskilte eller numre, en kirke, en skole, hovedvejen, en håndfuld spisesteder, et større antal gæstehuse spredt ud over et stort område og en lille landingsbane for flytrafik.

Der er mange teorier om formålet med de tonstunge Moai, den mest udbredte teori er, at de blev rejst til ære for indbyggernes forfædre eller vigtige levende personer. Disse tidligere slægtninge ligger begravet i kamre under ahu'erne, og selve moai'erne er afbildninger af disse personer. Altså en pendant til egypternes pyramider. En anden teori, som sandsynligvis ganske sikkert også har noget på sig, er, at moai'erne var en demonstration af velstand og magt. Man mener at de højst rangerende klanmedlemmer bosatte sig omkring stenplatformene. De fleste moaier er placeret langs kysten, og det har øjensynligt - dengang som nu - været eftertragtet at bo tæt ved havet.




Moaierne-statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en klippevæg af samme længde som statuen. Primært benyttede man de bløde vulkanske sten fra vulkanen Rano Raraku. Først tegnede man statuen liggende på ryggen på klippen, dernæst huggede man løs med hårde sten. Senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så der var plads til en rød paryk! Man kan i dag se moaier, der endnu ikke er færdige, stikke ud af klippen. Til at udgrave stenene med har man brugt redskaber af basalt, der er meget hårdere end vulkanstenene, og som der også findes meget af på øen. Når man lavede dem, har man først formet dem, mens de sad fast i klippen. Senere er de så blevet skåret helt fri af klippen, hvorefter man så lavede de sidste detaljer på dem.

Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne. Statuen blev transporteret til sit bestemmelsessted, ved at man havde et reb snoet en gang om statuens nedre del, og for hvert skridt rykkede man i rebet - først lidt til den ene side - så lidt til den anden side. Dette krævede at man havde en glat grusvej, og en sådan anlagde man så. Vejene er sådan set et større arbejde end en statue, men de fjerneste klaner kunne genbruge noget af de andres veje. En anden teori er at statuerne blev lagt på en slæde af store palmetræer, hvorefter de så blev trukket eller skubbet hen til deres bestemmelsessted. Her blev moai-statuerne så rejst på såkaldte ahu'er, der er en slags platforme. På øen er der ca. 250 af den slags ahuer. På hver ahu står der mellem fem og otte statuer. Nogle af statuerne står også på jorden.

Det har bestemt ikke været noget helt nemt arbejde. Moaierne er mellem 2,1 og 12,1 m høje. Den gennemsnitlige moai er 4,27 m høj og vejer 14 tons. Den største, kendt som "El Gigante", er ikke blevet færdig, men var den blevet det, ville den have været næsten 20 m høj og vejet 270 tons. Den står stadig, hvor den blev udgravet. Nogle af statuerne har menneskelige dele som arme og fingre.

Hvis du kommer til Påskeøen, vil du blive mødt af en meget venligsindet befolkning og sikkert hurtig blive inviteret til at deltage i en af deres mange ceremonier, hvor du kan være vidne til deres danse og musik. Den mest berømte, der dog ikke udføres længere, var den såkaldte fuglemandsceremoni. Hvert år sprang unge mænd i vandet fra klippen neden for den hellige by Orongo på vulkanen Rano Kau's kraterkant. De svømmede en kilometer ud til den lille klippeø, Motu Nui, og den første, der kom tilbage med et æg fra de sjældne sodfarvede terner, blev kåret som fuglemand, malet i ansigtet som en fugl og opvartet resten af året.




Påskeøen har som så mange andre mindre stærke samfund igennem tiderne været udsat for diverse overgreb. Fuglemandsceremoni stoppede i 1862, da peruanerne hentede næsten hele øens mandlige befolkning og tvang dem til at arbejde som slaver på Chincha-øerne inde ved Sydamerikas kyst. Missionærer, imperialister og forretningsmænd har også igennem tiderne været mindre velkomne gæster. Eksempelvis søgte skotske forretningsmænd på et tidspunkt at omdanne næsten hele øen til fårefarm. Også tilhørsforholdet til Chile har undertiden været lidt problematisk.

I dag er forholdet mellem Chile og Påskeøen fremragende. Chile subsidierer benzin og andre varer, der på grund af den lange transport ellers ville være uforholdsmæssigt dyre. Og man har asfalteret den vej, der går fra hovedbyen Hanga Roa til øens to strande, Anakena og Ovahe. Men det er nu ikke fordi Påskeøens beboere ligefrem har brug for støtte. Den hurtigt voksende turistindustri har nemlig gjort størstedelen af befolkningen velhavende. Men, at stort set hele Påskeøens befolkning i dag - direkte eller indirekte - lever af turismen, ændrer nu ikke på, at Påskeøen kan tilbyde en meget ubekymret, venlig, polynesisk stemning, et fantastisk klima og lyslevende vidnesbyrd om en fascinerende kultur fra en fjern fortid.