Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 339
Åbne spørgsmål 590
Besvarede spørgsmål 2928

Almanak

Sat, 16. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:27
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Den kinesiske mur

Arbejdet med Den store kinesiske mur begyndte i 400-tallet f.v.t., da en række kinesiske stater kæmpede imod hinanden og imod de nordlige mongoler. For at beskytte sig mod hinanden og mod mongolerne nordfra blev der opført flere små mure eller nærmere jordvolde. Kinas grænser har igennem tiderne ofte flyttet sig, og behovet for at bygge mure flyttede i takt hermed. Den kinesiske mur er således i virkeligheden flere, usammenhængende mursektioner, som blev bygget, hvor der var behov for dem.

Da kineserne i år 221 f.v.t. blev forenet under Qin-dynastiet, blev mere end 300.000 mand sat til at sammenkæde de mange mure til en lang mur vendt imod mongolerne. Arbejdet tog 10 år, og resultatet var en jordmur i en skal af sten. Hvert af de følgende dynastier byggede mere på muren. Både i længde, højde og tykkelse.

Kejser Qin Shi Huang gjorde mange gode ting for Kina; bl.a. standardiseringer af skrift og måleenheder. Men i sin iver efter at skabe et samlet rige og etablere den kinesiske mur var han også en barsk herre. Han udskrev hundrede tusinder tvangsarbejdere til at bygge muren. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen.



Helt fra Qing-dynastiets start var landet truet af hunnerne, som flere gange krydsede den kinesiske mur. Det efterfølgende Han dynasti (206 f.v.t -221) havde tilsvarende problemer med angreb udefra og for at udbygge deres forsvar, fortsatte de byggeriet af den kinesiske mur. Der blev føjet vagttårne og røgtårne til og muren blev bemandet.

Skønt riget under Han dynastiet er begyndt at samles, fungerer det endnu langt fra som en enhed. Helt frem til det 6. århundrede var Kina delt i tre riger: et i nord, et i sydøst og et i sydvest. Han-dynastiet og dets efterfølgere befandt sig i nord, mens nye herskere tog over i de sydlige egne. Dynastiet Han har præget Kinas historie så meget, at befolkningen, der boede nord for Yangtse floden, kaldte sig Han folket. Den dag i dag udgør ”Han” kineserne, som de kaldte sig og stadig kalder sig, ca. 90 % af befolkningen i hele det nuværende Kina.

Fra det 6. årh. fik muren lov til at forfalde. Først efter det mongolske Yuan- dynasti (1279-1368) fik man fornyet interessen for Den Store Mur. De første Ming-kejsere startede et genopbygnings-arbejde, der fortsatte gennem 200 år. Men da manchuerne fra nord erobrede Kina i 1644 (starten på Qing-dynastiet), gik den gigantiske mur atter i forfald.

Under slutningen af Sung-dynastiet (960-1279) forsøgte den mongolske Kublai Kahn at storme den kinesiske mur. Først forsøgte hans styrker at skyde den i stykker, men den var for bred og stærk. Dernæst forsøgte hans styrke at grave under muren, men uden succes, da muren var for dyb. De forsøgte at klatre over den, men muren var for høj. Kublai Kahn forsøgte at lede sine styrker rundt om muren, men den var for lang.

Hans sidste forsøg var simpelt. Kublai Kahn bestak ganske enkelt vagtposten, så han kunne komme igennem og etablerede det mongolske Yuan-Dynasti (1264-1368). Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.

Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644. Her blev vagttårnene omdesignede, og der blev placeret kanoner på strategiske steder. Under Ming-dynastiets er den kinesiske mur omkring 7.300 km lang. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure. Murens samlede nuværende længde er omkring 6.300 km. Der var langs muren udstationeret små vagthære. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker strå og tørv. De blevet brugt til at signalere med, hvis der var fare på vej.

Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing. Røgtårnene kaldes også for ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte. Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en forhøjning uden for muren. Om dagen blev der signaleret med røg og om aftenen med ild. En røgsøjle betød 100 fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender og fem røgsøjler betød mere end 5.000 fjender i sigte.



For Ming-dynastiet var der god grund til at sætte alle kræfter ind på at forstærke den kinesiske mur. Mongolerne, der var blevet besejret, fortsatte med at gøre anfald mod Kina, og manchuerne var blevet stærke. I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet (1668 - 1911); Kinas sidste kejserdynasti. Qing-kejserne indså hurtigt, at tiden var løbet fra den kinesiske mur. Den var utidssvarende overfor den moderne krigsførelse og havde ingen strategisk virkning overfor Kinas nye fjender.

Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed overfor det omgivende terræn. Den følger bjergkammens konturer og er anlagt efter feng shui princippet for at forstærke bjergenes effekt og give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer. Specielt bjergene i nord fungerer som ly mod onde ånder, og de beskytter rent praktisk mod de kolde vinde. Men det paradoksale er, at general Meng Tian, som overvågede byggeriet af den allerførste udgave af muren under Qin-dynastiet, efter sigende begik selvmord efter kejserens død, fordi han mente, at han havde forrådt landet ved at lade muren skære landets nerver over og dermed forstyrre Yin og Yang balancen.




Den kinesiske mur består hovedsagelig af platforme, murlængder og røgtårne. Platformene fungerede som udsigtsposter, lageropbevaring og logi for soldaterne. Murlængderne fungerede som kampplads og vejnet mellem platformene. Røgtårnene, som normalt står et lille stykke væk fra muren, fungerede som signalposter, så beskeder hurtigt kunne sendes langs den kinesiske mur.

Dertil er der særlige elementer: Porte og pas, som var ekstra bemandede, gjorde det muligt at bevæge sig mellem nord og syd. Garnisonsbyer og egentlige byer ses også bygget sammen med muren på særlig strategiske områder.

Vagttårnene er typisk bygget i to etager. Underetagens buerum blev brugt som logi for soldaterne, fødevare- og våbenlagre. Soldaterne kom op til overetagen via smalle trapper eller rebsnore, så fjenden ikke kunne følge efter. Overetagen er forsynet med skydeskår og i visse tilfælde et opholdsrum. Hvert vagttårn var normalt bemandet med 60 officerer og mænd; heraf bevogtede halvdelen selve vagttårnet, og den anden halvdel bevogtede muren.

Ind imellem blev der i stedet for vagttårne opsat firkantede eller runde blokhuse, som indeholdt våbenlagre eller var hovedkvarter. De blev placeret på stejlt terræn og var ekstra forskansede.

Muren hviler på et fundament af stenplader og har en solidt stampet kerne bestående af kalksten, sand og knuste sten. Herpå er den beklædt med ensartede sten. Muren er cirka 8 m. høj og 6 m. bred på flade og almindelig bakkede områder. På stejle stykker er muren 8-10 m høj og 2-4 m bred. På visse strækninger helt ned til 42 cm i bredden. På toppen er der brystværn forsynet med skydeskår. Der er indbygget huller til dræning af vand. Visse steder er der opført kampmure på tværs i en tredjedel af murens bredde.




Kina har længe brystet sig med, at den kinesiske mur er det eneste enkeltstående bygningsværk, der kan ses fra rummet uden brug at teleskoper og andre hjælpemidler. Men der er taget en serie billeder af den kinesiske mur fra 600 km højde, som demonstrerer, at den kinesiske mur IKKE kan ses fra rummet uden optiske hjælpemidler! Det har bla. ført til kinesiske forslag, om at den skal oplyses om natten, så den kan ses fra rummet

Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion, men dens nuværende status som en af Kinas væsentligste turistattraktione, tærer alvorligt på den. Erosion, sandstorme, manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet, gør den kinesiske mur til en truet arkitektonisk seværdighed.

Det er da heller ikke småting, det stolte store gamle bygningsværk har skulle finde sig i efter den mistede sin strategiske betydning som forsvarsværk samt transport og informationsvej. Foruden de daglige strømninger af turister i stor stil er det populært at blive gift på den kinesiske mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv og afholde receptioner, og talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk. Men nu har den kinesiske mur dog stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets formåen.


Billeder fra den kinesiske mur




World Heritage i Kina