Shamanisme

Grundprincippet i shamanisme er at man ved hjælp af sang og trommen etc. ændrer sin bevidsthed for at være i stand til at lade sin sjæl rejse ud af kroppen til Åndernes verden. Denne er klassisk delt i tre: Underverden, Mellemverden og Oververden.

Rejsen til underverden består i at shamanen, når trommen lyder, sender sin sjæl ned gennem en åbning i jorden - f.eks. en hule, en kilde, en rævegrav eller et menneskeskabt hul som en mineskakt. Hullet fortsætter som en tunnel, dybere og dybere nedad. Til sidst åbner tunnelen sig ud i underverdens landskaber, hvor shamanen mødes med sine åndehjælpere. De viser og fortæller shamanen ting eller foretager sig ting sammen, som giver shamanen kraft til at vende hjem og bekæmpe sygdomme eller genoprette balancen og Universets harmoni for patienten eller gruppen.

Selve ordet shaman stammer fra ordet Saman, oprindeligt et ord fra det sibiriske Tungus folk, der kan oversættes til "at arbejde med varme og ild", "at varme eller brænde". Hvis man bruger ordet til at beskrive et menneske, kan det oversættes til "en der transformerer energi". Det er den almindelige opfattelse, at shamanisme er omkring 15.000 år gammel, dog er der blevet fundet shamanistiske redskaber, som er blevet daterede til at være næsten 40.000 år gamle. Det menes, at shamanisme oprindeligt stammer fra Sibirien, det centrale Asien, men under alle omstændigheder har shamanismen har været brugt i mange forskellige former verden rundt i tusindvis af år.  

Shamanismen nyder stadig stigende anerkendelse, forståelse og udbredelse. Fra at være begrænset til udbredelse hos lokale stammefolk og fra at være en forståelse, en indsigt, man værnede meget om og kun tillod få hvide at få indsigt i, går der i dag en strøm af forståelse og hjælp den anden vej.

En ny alliance er opstået mellem de oprindelige folkeslag og den vestlige verdens spirituelt søgende omfattende en unik blanding af økologi og spiritualitet ved hjælp af shamanismen. Dette skyldes især amerikaneren Michael Harner, der siden 1950´erne har arbejdet med shamanisme på verdensplan. Gennem sine studier af shamanisme har han ekstraheret det grundlæggende, det der er fællestrækket ved shamanisme uafhængig af, hvor i verden den har hjemme. Dette ekstrakt har han givet navnet Essentiel Shamanisme.

De tre verdner

Shamanismen arbejder med tre verdner; Underverden, Mellemverden og Oververden.

Underverdenen ses som et hjemsted for instinktiv viden, hvor de kræfter, vi har tilfælles med dyrene, findes, og hvor vi kan få praktisk hjælp og vejledning. Det er en overdådighed af sunde landskaber. Her er stedet, hvor man kan tanke kraft til hverdagen. Oververdenen er hjemsted for åndelige vejledere, kosmiske væsener, gamle vismænd, som almindeligvis optræder i menneskeskikkelse. Oververdenen kan ligeledes opleves som værende luftlandskaber, bjerglandskaber, sakrale landskaber med arkitektur eller som geometriske forvandlingsformer. Her kan man finde lærere og belæring.

Mellemverdenen er på den ene side den fysiske verden, vi befinder os i til daglig, på den anden side en parallel, en ualmindelig version af denne verden. En verden, der ligger udenfor de grænser, som vores almindelige iagttagelse har sat. I den ualmindelige version af denne verden finder vi elementernes energier, væsner og kræfter. Det er planternes alfer, stenenes dværge, alle de væsner, store og små, der lever i naturen. Det er en verden fyldt med energier og væsner.

I shamanismen lærer man at skabe den tunnel, som fører ned til underverdenen. Kristendommens verdensbillede med himmel, jord og helvede er ifølge shamanismen et forkert billede på den spirituelle geografi. Underverdenen har intet dystert over sig. I underverdenen møder man sine personlige hjælpere i form af kraftdyr.

For nemheds skyld kan kraftdyrene til en start anskues som det, de udgiver sig for at være, nemlig dyr med bestemte kræfter og evner, der hjælper os og vogter over os. Hvis vi betragter dem nærmere, finder vi ud af, at de reelt er energimønstre, der kan vise sig i den skikkelse, som er bedst passende, for at vi kan forstå og kommunikere med dem.

Når psykologer taler om instinkter, taler shamaner om kraftdyr. Kraftdyrene styrer de mangfoldige funktioner, der findes i vores spirituelle, sjælelige og fysiske organisme, og forsyner dem med energi. I indfødte animistiske samfund var man klar over, at nyfødte børn uden kraftdyr ikke ville leve længe. I dette tilfælde har man hentet et kraftdyr til barnet. Kraftdyr har, ligesom mennesker, også en slags helbred. De kan blive svage og slappe, det vil kunne mærkes på vores egen tilstand, vi føler os trætte, nedslåede eller deprimerede, og de kan blive bedrøvede, hvis vi opfører os urimeligt i hverdagen.

Ved forskellige rituelle redskaber, som sang, dans, musik, stilhed, trance og - i nogle kulturer - stoffer, lærer shamanen at adskille sig fra hverdagens realitet. Når han går i trance, eller 'rejser', får han adgang til forskellige områder, hvor han kan kommunikere med sine guider og andre ånder, hente viden om healing, hente tabte sjæledele, bringe døde til dødsriget m.v.

Til at skifte bevidsthedstilstand benyttes især en monoton trommelyd frembragt ved hjælp af et instrument kaldet rammetrommen. Hos nogle folkeslag er trommen besat med metalstykker, der klinger med, når trommen bruges. Rammetrommer med to trommeskind kan man finde i Nepal. I nogle tilfælde indeholder trommen en trækugle, der ligeledes spiller med. Mongolske rammetrommer er runde, nogle med små halvrunde træstykker fastgjort under skindet, samiske er ovale, nepalesiske og inuit trommer kan være forsynet med et håndtag.
Næsten ligeså brugt som trommen er brugen af en rasle. Rasler findes i et utal af varianter og lyde over hele verden. Blandt de mere specielle rasler hører bjælderaslen fra Sydkorea og ånderaslen fra Amazonas, der er en gren med blade.

Brug af dans til at ændre sin bevidsthed er i shamanistisk sammenhæng mest brugt på det afrikanske kontinent. Dans er en storslået og kraftfuld måde at gå på indre rejser på. I dansen aktiverer man hele kroppen, og rejser man målrettet, kan man komme langt omkring. Samtidig er danserejser ekstatiske og livsbekræftende. Også sang er meget benyttet. Man kan lave rejser for at få en kraftsang, bruge faste sange, eller man kan træne evnen til at udvikle sangen ud af øjeblikket.

Reelt behøver det ikke at være storslået. Man kan gå på rejse til lyden af en æske tændstikker, en fingers trommen i et bord, havets bølger, vindens susen, bækkens klukken eller lyden af et stykke krøllet papir. Mulighederne er mangfoldige. Rejsens udbytte afhænger af den kraft, som shamanen formår at etablere.

Shamanisme og religion

Der, hvor shamanisme adskiller sig væsentligt fra de religiøse bevægelser er ved den direkte spirituelle oplevelse uden mellemmand. Viden og indsigt erfares indefra i modsætning til tro, som er noget der overtages udefra og fra andre.

Der er ingen regler og love, ingen bog man kan slå op i. Der en ingen ledere, der bestemmer, det er ingen religion. Shamanisme er universets vej, lige så mangfoldig som universet, derfor er shamanisme en personlig udviklingsvej. Shamanisme er blottet for teori, den er et rent oplevelsesbaseret erfaringssystem.

Shamanisme og Animisme

Centralt i shamanismen findes opfattelsen, at alt er levende, og alt levende er beslægtet, forbundet og afhængigt af hinanden. En shaman mener, at alt er levende - planter, sten, vind, vand etc. Ånd / liv er til stede i alting, og der er mange måder at opleve det på. At være menneske er kun én af dem. De andre livsformer - dyr, fisk, insekter, planter, mineraler - erfarer liv for dét, det er og fra deres individuelle perspektiver. Shamanen viser derfor respekt for alle ting og lærer livets ånd i dem alle sammen at kende hver for sig.

Yderligere antages, at denne sjæl er tilgængelig for kommunikation - kort sagt, vi lever i et levende og kommunikerende univers. Troen på, at alt, der findes, har energi, liv og sjæl kaldes Animisme. Shamanisme kan siges at lære, at alle ting med fysisk form har en ”ånd”, og at man ikke skal stirre sig blind på den ydre skal, men at ånden binder alt levende sammen i kræfternes net.

I lære som shaman

At blive oplært til shaman i dag her i Vesten, er på mange måder lettere, end det har været før i tiden, hvor de kulturer i Europa, der endnu havde bevaret rester af shamanisme, har måttet udøve den i det skjulte. I dag er shamanisme frit og åbent for alle. Enhver kan deltage i en basisindlæring i shamanisme.

Hvis man vil benytte denne oplæring til andet end brug i sit eget liv, kan man opleve, at kun ganske få ”vesterlændinge” nogensinde vil blive accepteret som shamaner - af andre vesterlændinge. Grunden kunne være en misforstået ydmyghed og respekt. Også folk fra Vesten kan tilføje shamanismen kraft og fornyelse. Man behøver ikke at søge ud i ørkenen for at få en vision for livet, den kan man også få på en bænk i byen.

Diskussionen om tradition eller ej handler i virkeligheden om, hvor på den shamanistiske indlæringsvej man befinder sig. En byshaman kan principielt set rejse lige så dybt ind i åndernes verden og udføre lige så fuldendte healinger som en traditionel uddannet indiansk shaman. Det er kun den personlige kraft, der tæller.

Byshamanisme er i øvrigt et begreb, der blev indført af Huna shamanen Serge King i hans bestseller af samme navn. Byshamanisme dækker det samme som Essentiel Shamanismen, nemlig de fællestræk, der er for shamanismen uanset dens ankomst. Temaer for byshamanismen er: De lidelser, der påføres os som mennesker i en selvcentreret bykultur, fremmedgørelse i forholdet til naturen, der er besjælet med naturvæsnerne og behovet for at få hjælp i hverdagen, at få tilgang til livets kerne.

Den shamanistiske rejse foregår efter Essentiel Shamanismen i liggende stilling. Mens man ligger ned, rejser man ud i andre virkelighedsområder ledsaget for det meste af lyden fra en tromme eller rasle. For at rejsen kan blive en realitet, må den have et mål og et formål. Denne form for shamanisme har som regel en streng og grundig skoling, og den kan ende med en indvielse i åndernes verden. En, der således er indviet af ånderne, har ret til at kalde sig shaman, uanset hvilken kultur kreds han eller hun er vokset op i.

I Essentiel Shamanisme lærer man til at begynde med at berejse åndernes verden. Man lærer at finde hjælpere, lærere og kraft til sig selv og andre, og man lærer at berejse den spirituelle geografi. Et vigtigt element er den animistiske tro, at alt er levende og forbundet. Senere lærer man specielle healings teknikker, - at hente specielle kraftdyr eller at finde og integrere tabte sjæledele eller at arbejde med planter samt alt det, der har præget vort billede af den klassiske medicinmand/kvinde.

Ud over de grundlæggende forklaringer på shamanisme og shamanens rolle gives der en grundig indføring i medicinhjulet - også kaldet shamanhjulet eller kompashjulet - der er en kraftcirkel, der fortæller os om balancen og forholdet mellem alle ting og kvaliteter, og som ændrer og tilpasser sig de menneskelige behov under de aktuelle omstændigheder.

Hvis man ser på verden ud fra hjulet, så når cirklen rundt i alle retninger på en måde, så alle retninger bliver ligeligt berørt. Således har alt sin plads i cirklen. Alle har deres egen placering indenfor cirklen, for alle skabninger er forskellige, men indenfor cirklen er vi alle lige. Der er ingen opdeling i høj og lav, betydningsfuld og mindre betydningsfuld. Vi er forskellige, men ligeværdige. Det gør cirklen social og viser samtidig, hvorfor shamanisme ikke er en religion. Her er ingen tilbedende underkastelse mulig - kun respekt for, hvad respekt tilkommer.

Essentiel Shamanisme er en grundig skoling. Anderledes med Trance-positurerne - man behøver her ikke at skulle gennemgå et uddannelsesforløb for at bruge trance-positurer. En indvielse i åndernes verden kan man lige så godt opnå med Trance-positurer som med Essentiel Shamanisme. Forskellen er, at en sådan indvielse opstår helt spontant med trancepositurerne, mens den Essentielle er en meget grundigere indlæring i shamanismens verden.

Ritualer

Shamanistisk arbejde starter som regel med åbningsritualet, hvor dørene til andre verdener åbnes, der udtales respekt for de væsner, der bebor dem, og kraftdyrene inviteres til at ledsage os. Selve udformningen af åbningsritualet er som regel forskelligt afhængig af, hvem der udfører det. Men indholdet burde stort set være det samme. Åbningsritualet er det formelle udtryk for, at kontakten og dialogen med åndernes verden påbegyndes.

Som regel henvender man sig understøttet af raslen, trommen, sang eller fløjten til de 4 verdenshjørner og til de 3 verdener. Det sker i erkendelse af, at man ikke er alene i verden, men at man er beredt til at indgå en dialog, med hvem man end møder på sin vej. Da man - samtidig med, at man rejser i åndernes verden - befinder sig i den almindelige verden, er ritualet en invitation til de åndelige væsner og energier til at være blandt os. Når shamanen vender tilbage fra rejsen, udføres ofte et afsluttende ritual, hvor der tages formelt afsked med de verdener, væsner og energier, som shamanen har været i kontakt med. Pueblo indianere bruger at strø et spor af majsmel ud af huset, så ånderne kan finde vej ud.

Et andet vigtigt ritual er soulretrieval (sjælehentning / spøgelsesforløsning). Det menes, at vi mennesker gennem livet, forårsaget af traumatiske oplevelser, mister dele af vor sjæl, vi føler os ikke helt til stede og ligesom ved siden af os selv. Man lærer igennem sin oplæring til shaman at hente sin egen og andres sjæle - for levende, som for døde - og hjælpe sjælen til at blive hel igen, at befri den og føre den videre til den åndelige dimension.

Ud over disse grundritualer, findes der et stort antal specifikke ritualer til helt egne formål. Nævnes kan eksempelvis Shamansk Divination der dækker over områder som forudsigelseskunst, rådgivning og problemløsninger. Krystallernes kraft, den shamanistiske brug af krystaller. Energialfabeter og runer, brugen af tegn og symboler i hverdag og terapi. Samt brugen af drømme og drømmesymboler, der altid har været fremtrædende i shamanismen. Det er fra indianerne, vi har fået redskabet drømmefangeren - jf. evt. NetSpirits sektion om drømme og drømmesymboler.

Svedehytte

Ritualet med svedehytter er kendt udenfor shamanismen, og afarter af ritualet finder vi i de finske saunaer, de romerske bade, de tyrkiske mudderkure etc. Alle har de fokus på en samtidig renselse af krop og sjæl.

I den vestlige verden var dyrkelse af kroppen før K.fr. udbredt. Eksempelvis var kroppen i det gamle Grækenland genstand for såvel beundring som målbevidst dyrkelse. Kirken var formentlig hovedårsagen til, at dyrkelsen af kroppen gennem hele middelalderen blev undertrykt. Kroppen blev betragtet som ophav til - eller instrument for - urene handlinger. Man fandt, at begæret havde sæde i kroppen, og i det begrænsede omfang man havde en kropskultur, gik denne først og fremmest ud på at tugte legemet.

Svedehytten adskiller sig fra en traditionel sauna ved, at der er fokus på såvel renselse af kroppen som renselse af sjælen. Lakota indianerne kalder svedehytten for Inipi, hvilket kan oversættes til "Mødested med ånderne". Også ved tidsperioden man opholder sig i svedehytten, adskiller den sig fra f.eks. en sauna. Typisk strækker en seance sig over en hel dag, hvor deltagerne selv hjælper med til at lave bål, varme stenene, bære dem ind i hytten, deltage i indledende ritualer - og ofte også er med til en fælles afslutning, eksempelvis i form af fællesspisning.

I løbet af seancen er der flere muligheder for at gå udenfor hytten og trække vejret, hvilket kan være tiltrængt, da der frigives mange - såvel fysiske urenheder - som psykiske, dårlige energier.

I denne forbindelse skal nævnes at det som for os mennesker er dårlige energier, tunge energier, som vi gerne vil af med, faktisk er nærende for Minsha - altså den Gud, den kraft, der findes i underverden, undertiden også kaldet jordens energi. For denne er de dårlige energier nærende, den kan bruge dem og er faktisk glad for at modtage dem. Skøn tanke! Så du kan altså roligt, ifølge shamanismen, sende alle dårlige energier ned i underverden, hvor de åbenbart gør stor gavn - det er jo pragtfuldt, at man kan komme af med disse energier samtidig med, at der er noget andet, som kan få glæde af dem.

Det er muligt, også i Danmark, at deltage i svedhytte ceremonier. Der vælges ofte et specielt tema for dagen (f.eks. kærlighed til sig selv – at give slip på angst osv.), eller hver enkelt deltager vælger selv sit tema. Efter en ceremoni kan deltagerne - på samme måde som efter en healing - føle sig total udmattede psykisk såvel som fysisk. Men dette er blot sunde tegn på, at der er sket en renselsesproces, og kroppen og sjælen vil efter et par dage være i større topform, end de var, før man gik ind i svedehytten.

Shamansk sjælehentning

Det er væsentligt indledningsvis at være opmærksom på at shamanen ikke prøver at bruge sine egne evner, kundskaber eller kraft til at hjælpe klienten. Shamanen støtter sig til sine åndehjælpere og guider, som manifesterer den energi, der skal gøre arbejdet. Sammen med dem tager han kontakt med klientens egen sjælekraft, sådan at denne kraft kan bringes tilbage til vedkommendes krop.

Dette indebærer, at shamanen må vide hvordan han orienterer sig i åndeverdenen, og at han har det kraftfulde og klare samarbejdsforhold til sine åndekontakter, som kommer gennem erfaring og tillid. Når han først har fået kontakt med sine åndehjælpere, forklarer han om sin opgave og følger så de anvisninger han får. Hvis alt går godt, finder shamanen den tabte sjæle-essens og formår at bringe den tilbage, hvorved sjælen virkelig kommer hjem.

Alt dette forklares nemmest af en shaman så vi overlader ordet til Jonathan Horwitz.
Engang skulle jeg genfinde en tabt sjæledel for en ven i Danmark. Et af hans problemer var ekstremt hukommelsestab med hensyn til barndommen. Al hans viden om den periode i hans liv kom fra andre mennesker. På min ”ånderejse” tog mine ånder mig med til et hus, der brændte. De førte mig ind i et værelse, hvor en lille dreng var spærret inde af flammer. Da vi endelig havde fået ham med ud, var det tydeligt, at han gerne ville vise os noget, og vi fulgte ham til toppen af en gravhøj i nærheden. Derefter sagde mine ånder, at jeg skulle tage denne barnesjæl med mig hjem til min ven. Det gjorde jeg så, selv om jeg ikke havde nogen klar ide om hvad der foregik.

Da jeg fortalte min ven om mine oplevelser, blev han meget forbløffet. "Da jeg var dreng, kunne jeg egentlig ikke lide at være hjemme. Jeg havde et yndlingssted hvor jeg plejede at lege - en gammel gravhøj fra stenalderen, der lå på min fars grund. Der gik jeg altid op. Da jeg var omkring seks år gammel, kom min mor for skade at sætte ild på huset, og jeg blev reddet ud i sidste øjeblik." Efter sjælehentningen foretog han en pílgrimsrejse til sit barndomshjem. Der boede nu andre folk der, men det var gravhøjen, han opsøgte. Mens han stod der med begge ben godt plantet på jorden, følte han sig hel igen – og han begyndte at huske.

Et andet eksempel:

For nogle år siden ringede en kvinde, som havde været på et af mine introduktionskurser. Hun ville høre, om jeg ville foretage en sjælehentning for hende, og jeg svarede at jeg ville prøve. Da hun kom til vores aftale, havde vi en lang samtale. Det viste sig, at selv om hun var en moden kvinde, havde hun stadig et vanskeligt forhold til sin mor, og hun var sikker på, at moderen havde taget noget af hendes sjæl. Da jeg rejste til åndeverdenen, blev jeg sendt ud til det, som man kan kalde Den Store Tomhed, og som kan beskrives som et sort hul i åndeverdenens univers.

Der fandt jeg hende flydende i en drømmeagtig tilstand. Jeg bistod mine åndehjælpere i at få hende til bevidsthed igen. Hun virkede meget yngre, omkring tyve år, og syntes at være meget tilfreds med at være, hvor hun var, og hun havde ikke noget ønske om at vende tilbage. "Her er der ingen, som gør mig noget ondt," sagde hun. Ved at snakke med denne sjæl fandt jeg ud af, at min klient havde forelsket sig og giftet sig i en fart, mens hun var meget ung, for at slippe væk hjemmefra. Men hun kom fra asken til ilden, og hendes redningsmand havde hende hurtigt i et nyt fængsel. For at overleve forlod en vigtig del af hendes sjæl hende. Efterhånden formåede jeg at overbevise denne unge sjæl om at den måtte vende tilbage til sin midaldrende fysiske krop.

Da jeg bagefter snakkede med kvinden om dette, blev hun overrasket: "Hvordan kunne du vide noget om det? Ja, det var en katastrofe, men jeg troede, at jeg var kommet over det for mange år siden. Men det forandrede mit liv, for jeg har ikke haft et eneste varigt forhold efter det. Jeg har altid skudt skylden på min mors plagen mig." Åndehjælperne havde fortalt mig, at hun burde have to sjælehentninger til, og vi gennemførte dem i løbet af det næste år. Det viste sig, at hendes mor faktisk havde et stykke af hendes sjæl, og at hun havde et stykke af sin mors, som vi byttede om igen. Den sidste del fandt jeg på en rejse i mellemverdenen, nærmere bestemt i den gade hvor hun boede, hvor hun ledte efter sit hjem!

Sjælehentning er ikke bestillingsarbejde

Sjælehentning er ikke bestillingsarbejde. Ånderne bestemmer. Man finder ikke altid det, man leder efter. Nogle mennesker møder op tilo en sjælehentning med et stærkt ønske om at hente bestemte brudstykker af deres sjæl hjem, men shamanen får undertiden på rejsen til Underverden at vide at vedkommende ganske simpelt ikke er klar. Tiden er ikke moden, og at andet arbejde må gøres først.

Det sker også undertiden at folk møder op til en sjælehentning og så af shamanen får at vide at de i stedet først skal aflevere noget sjæl, som ikke tilhører dem og som de bærer rundt med som ubrugelig bagage. Faktisk er dette mere reglen end undtagelsen, for rigtig mange bærer rundt på andres sjæledele. Disse må gives tilbage til rette vedkommende, før shamanen kan begynde at "kalde" resten af den manglende sjælekraft "hjem".

Det anbefales at overlade sjælehentning til en professionel uddannet shaman, som du har tillid til. Du kan eksempelvis kontakte shaman Jonathan Horwitz - jf. link nedenfor - og hører om de forskellige muligheder.

Høvding Seattle: Vi er en del af jorden

"Hvis vi sælger vort land, så elsk det, som vi elskede det. Tag vare på det, som vi tog vare på det. Bevar erindringen om landet, som det var, da I tog det. Og pas med al jeres styrke, ånd og hjerte på det for jeres børn." Høvding Seattles smukke tale fra 1854 er igennem tiderne fortolket og udlagt på mange måder. Du får mulighed for at læse talen i dens to hovedudgaver og selv tage stilling til hvad du synes herom. Begge er smukke på hver deres måde. Du kan vælge såvel at læse talen online på skærmen, gemme den på din computer eller udskrive den.

Kun kr. 37 - Læs mere her

Kursus i shamanisme

Vil du vide hvem du er som menneske ifølge indianske astrologi, kende din plads i Medicinhjulet og hvilke udfordringer og muligheder der ifølge indianske astrologi eksisterer for dig kan det anbefales at du prøver NetSpirit kursus i shamanisme. Her lærer du om indianernes religiøsitet og spiritualitet og du får anvisninger til hvad du ifølge indiansk astrologi kan gøre for at blive et menneske i harmoni og ro med dig selv og din verden.

Kun kr. 99 - Læs mere her

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at rette en stor tak til Jonathan Horwitz, hvis artiklel: "Coming home – The shaman's work with soul-loss" har været stor inspirationskilde til at skrive afsnittet om Shamansk sjælehentning. Sammen med Annette Høst, driver Jonathan Scandinavian Center for Shamanic Studies, hvis aktiviteter omfatter praksis, undervisning og forskning indenfor shamanisme og shamanistisk netværksarbejde på græsrodsplan.

Vil du vide mere

I forlængelse af  nærværende sektion om hvad Shamanisme er, kan anbefales at kigge på de andre hovedreligioner; Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Buddhismen. Der findes foruden hovedreligionerne en række andre begrebsområder, der støder op til og som til dels overlapper det spirituelle område. Her tænkes på områder som Filosofi, Psykologi, Naturvidenskab, Lægevidenskab og okultivisme. I stedet for at vælge den ene retning eller anskuelse fremfor den anden er det mere givtigt at se dem i sammenhæng og bruge det bedste fra begge verdner. Ses de forskellige anskuelsesmåder i sammenhæng beriger og supplerer de hinanden.

Det kan også være du har lyst til at kigge nærmere på NetSpirits sektion om de nordamerikanske indianere.

I denne sektion kan du læse om indianernes historie helt tilbage fra de første indianske forfærde indvandrede via Beringstrædet. Der er også et kapitel om indianernes sagn og legender. Spændende fortællinger, der blev givet videre i arv fra generation til generation og som rummer nøglen til forståelse af mange af indianernes overbevisninger. Endvidere er der et kapitel om den mørke periode i indianernes historie som indianerkrigene udgjorde. Med den voksende kolonisering og overgreb mod indianerne greb de naturligt nok til våben, men som bekendt var de ikke stærkere end den hvide mand.

For at forstå hvilken nuanceret gruppe, som indianerne udgjorde, er det nyttigt at kende lidt til geografien i de områder som de udfoldede sig i. Fra Canada og Alaska i nord, over de bjergrige egne i det vestlige amerika, den flade prærie og til de frugtbare jordarealer ved østkysten af USA. Den store forskel i geografien gjorde at de forskellige indianerstammer havde helt forskellig levevis. Hvilke stammer, der egentlig fandtes (og til dels stadig findes) får du overblik over i kapitlet om de forskellige indianerstammer.

I forlængelse af hvilken stor og nuanceret befolkningsgruppe indianerne var, følger naturligt at de havde forskellige sprogstammer. Mange af disse er i dag uddøde, da kolonisterne i lange perioder, forbød indianerne at tale andet end engelsk. Men nogle er dog stadig levende, hvilket du kan læse om i kapitlet om indianernes sprog.

Da du befinder dig på NetSpirit er der naturligvis gjort en del ud af indianernes religion og spiritualitet. Mange af deres overbevisninger har rod i at vi allesammen er et med naturen og hinanden. En filosofi, der bestemt er aktuel i dag og som vi allesammen, på hver vores måde, kan lære noget fra. Du kan i kapitlet om indianeres religion og spiritualitet læse om shamanisme, medicinmænd, shamaner og religiøse ceremonier: pibeceremoni, svedehytte, visionssøgning, soldans etc.

Du har også mulighed for at læse lidt om de indianske PowWows eller læse biografier om de berømte høvdinge, indianske krigere og amerikanske generaler. Endelig har du mulighed for at stille spørgsmål om indianerne i NetSpirits spørgeforum.